Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-381

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-381

K (navneforbud) har klaget til Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende den 19. august 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Århus Stiftstidende bragte den 19. august 2006 under overskriften ”Retsmøde endte i tumult” og underoverskriften ”FEJDE: Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingstaktik” følgende artikel

”ÅRHUS: Tredje retsmøde i sagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn], der er tiltalt for fredskrænkelse mod sine naboer, endte i går i tumult. Dommer Christian Richter tillod nemlig, at forsvareren forlod retsmødet i utide og hævede mødet.

Sagen er derved endnu en gang forhalet af den tiltaltes advokat angiveligt med det formål at sløre vidneudsagnene.

Mens forsvareren hastede ud af døren klokken 14.30 - retten er normalt sat til klokken 16 - fordi han skulle hjem med et fly, så protesterede anklageren højlydt og forlangte fremgangsmåden indbragt for landsretten. Den normalt rolige dommer Richter svarede gentagne gange anklageren skarpt igen med, at retten altså var hævet.

Udenfor sad flere vidner og ventede på at afgive deres forklaring. En håndværker, der var kørt til byen fra Kolding, havde ventet i to timer. Da det centrale vidne blev klar over, at han ikke kom for, så fór han i flint og hastede efter dommer Richter. Politifuldmægtig Peter Rydder fra anklagemyndigheden var dog løbet først ind på dommerens kontor, hvor han forlangte at få sin protest ført til protokols. Men det lykkedes ikke at få en kendelse.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er ikke rimeligt, at bare fordi forsvareren vil tidligt hjem en fredag eftermiddag, at retten så hæves før tid, sagde Peter Rydder.

Håndværker [A] trængte ind på dommerkontoret efterfølgende og virkede så fremfusende, at Richter alarmerede vagterne. Inden hjælpen nåede frem, havde de to dog besindet sig og samtalte i en mere rolig tone. Men resultatet tilfredsstillede dog ikke [A].

- Det er frækt af dommeren. Jeg har en masse arbejde, jeg ikke har kunnet udføre til ingen verdens nytte, sagde [A], inden turen tilbage til Kolding.

Helt fra starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved det seneste retsmøde i maj fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle skynde sig hjem. Den gang skete det midt i hovedvidnets forklaring.

Forsvareren har øjensynlig en taktik om at afbryde, forhale og forvirre processen. For i går fik han afbrudt retsmødet, netop inden håndværkeren fra Kolding skulle bekræfte en alvorlig anklage mod den 56-årige jurist om bevidst personpåkørsel på den stridshærgede villavej.

Dommer Richter mener ikke, han kunne have handlet anderledes.

- Det er ikke første gang, vidner ikke kommer for. Når en forsvarer siger, han skal være i København på et bestemt tidspunkt, så kan jeg ikke gøre så meget. Og jeg vil hellere tillade afbrydelsen end at stå med en vrangvillig forsvarer efterfølgende. Det her var en afvejning af situationen. Desuden har er der også et retsmøde 31. oktober til at færdiggøre sagen i, siger Christian Richter.

Aggressioner

Århus Politi har hevet den 56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde et forbud - polititilhold - mod at komme nær sine naboer, ligesom han er anklaget for at køre hasarderet til fare for liv og helbred for børn og voksne.

Tilholdet har han fået efter års chikane og overfald på sine naboer. Anklageskriftet rummer oprindeligt 11 punkter. Men stridighederne fortsætter og to anklagepunkter fra juli er blevet tilføjet.

Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet. Men med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den taktik længere.

Straffesagen begyndte i maj. Påstandene i forhold til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en lang række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald. Forsvarer [B] forsøger at få sagen til at fremstå som en sammensværgelse. Men de massive enslydende udsagn er ham imod.

Kørte ind i kvinde

De to nye episoder stammer fra 2. og 3. juli - altså efter retsmøderne i maj. Juristen er tiltalt for at påkøre en søster til en beboer. Hun forklarede i går, at hun stod med sin lille dreng på armen for at spænde ham fast i bilen. Hun nåede kun lige at kaste sønnen ind på bagsædet, lukke døre og trykke sig ind over sit køretøj, mens den 56-årige grinende passerede hende med høj hastighed og ramte hende på hoften med sit højre sidespejl. Beboeren bekræftede hændelsesforløbet og så påkørslen.

Håndværkeren, der arbejdede på nabohuset, henvendte sig til de to efterfølgende for at tilbyde at vidne. Det nåede han som nævnt ikke ved retsmødet i går.

Dagen efter denne påståede påkørsel i juli forsøgte tiltalte ifølge anklageskriftet at køre beboeren ned, mens hun stod på fortovet. Hun nåede kun lige at springe til siden.

Den 56-årige erklærede sig som den rene uskyldighed i forhold til de to tillægsanklager. Igen henholdt han sig til sin meget anvendte konspirationsteori om, at beboerne har rottet sig sammen mod ham.

Han risikerer dagbøder for at overtræde sit polititilhold og at miste førerretten for sine færdselsforseelser.

Sagen fortsætter 31. oktober, hvis altså ikke forsvareren forhaler sagen yderligere. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte sine negative nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil nye episoder blive tilføjet anklageskriftet.”

Sammen med artiklen bragte Århus Stiftstidende tekstboksen ”Ransagning” og under overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte” følgende

”Århus Politi ransagede i juli den 56-årig uddannede jurists hus og beslaglagde et gevær. Forinden var han angiveligt blevet anmeldt for at skyde med skarpt.

Beboere på villavejen i [bynavn] frygter ikke kun, at han med sin hasarderede kørsel skal forårsage alvorlige personskade med sin bil. De fortæller også, at de er bange for, at han vil anvende våben.

- Det ender med, der er nogle på vejen, der bliver slået ihjel, siger flere.

Den vilde og farlige kørsel, der behandles i retten i øjeblikket, bliver stadig mere bekræftet, som sagen skrider frem. Med hensyn til, om den 56-årige kunne finde på at inddrage våben i den verserende nabostrid, er det ikke sandsynliggjort. Men vejens beboere har længe kendt til, at der var et gevær på adressen. De har flere gange hørt ammunition affyret, ligesom der er fundet fugle, som er blevet skudt eller anskudt i nærheden af grunden.

En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Beboeren anmeldte omstændighederne til politiet. Der blev angiveligt også affyret to skud. Efterfølgende ransagede politiet huset og fandt en 22 millimeter salonriffel. Hverken den 56-årige eller hans samlever har våbentilladelse.

Samleveren har ifølge avisens oplysninger forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne sag ikke indgå som et element i den verserende straffesag. Der blev ikke fundet ammunition ved ransagningen.

Samleveren er sigtet for overtrædelse af våbenloven.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”Nabostrid i [bynavn]” en faktaboks med følgende tekst

”Straffesag: En 56-årig jurist i [bynavn] fik 4. januar 2005 tilhold af politimesteren gældende frem til 2010 mod at nærme sig sine naboer. Han er tiltalt for at overtræde forbudet ved at kaste med blandt andet sten mod naboerne, at larme og støje, ligesom han mistænkes for at køre hasarderet og derved bringe børn og voksnes liv i fare.

Århus Politi fortæller, det har 70 anmeldelser mod juristen alene i 2005. Heriblandt dødstrusler.

To hold tidligere naboer fortæller, at de blev chikaneret til at flytte. De var udsat for samme angreb, som de seneste beboere, der nu også har solgt deres hus og er flyttet. De turde ikke blive af frygt for deres børns sikkerhed. Forholdene har således stået på i 16 år.

Hegnssag: Nærmeste nabo rejste som værn et stakit over mod den 56-årige i november 2004. Hegnssynet afgjorde i foråret 2005, at stakittet skulle tages ned. Dette blev anket til byretten, der 6. januar 2006 underkendte Hegnssynet. Juristen har anket denne afgørelse til landsretten.”

Århus Stiftstidende har løbende siden november 2005 bragt artikler vedrørende nabostridighederne. Århus Stiftstidende bragte den 11. december 2005 under overskriften ”Advokat ville gerne række hånden frem” og underoverskriften ”GADEKAMP: 55-årig er overrasket over, han er registreret med 70 forhold hos politiet”

”[BYNAVN]: En 55-årig advokat i [bynavn] er tiltalt for at chikanere og angribe sine naboer på en villavej. Han har forbud mod at nærme sig naboerne og en straffesag er berammet. I 2005 er han registreret med 70 forhold hos politiet for udfald mod hans 42-årige nabo.

- Hver eneste gang, de hører en kat gå gennem haven, ringer de til politiet. Det her kunne have været løst fra starten, siger advokaten.

- Det hele begyndte med, at de parkerede helt vildt, så jeg ikke kunne komme ud med min bil. Desuden valgte de at afbryde enhver forbindelse, selv om jeg rakte hånden frem. Jeg er overbevist om, der bare er nogen, der sidder og styrer en drejebog for at komme mig til livs.

- Hvem skulle det være?

- Det ved jeg ikke. Men jeg og min familie skal ned med nakken og sælge huset. Jeg kan ikke se andet motiv. Den 28. juni fik jeg et anonymt brev, hvor der står: ”Noget som jeg og andre ofte har undret os over, kan en psykopat have et lykkeligt liv?” Det er da vanvittigt, siger han. Det kommer bag på ham, at han er registreret med 70 forhold fra 2005 hos politiet.

- Men hver gang, der er det mindste, ringer de til politiet.

- Men du har jo et tilhold. Så det skal de jo?

- Den tilholdssag er ulykkelig. Jeg har været ude for en ensidig behandling.

Advokaten fortæller, at naboerne anmodede om tilhold 10. august 2004. 5. november fik han besked om, det var på vej. Der var et bånd, hvor han angiveligt skulle have sagt, at naboen var et dumt svin. Politiet kunne dog ikke få noget ud af det.

- Herefter blev båndet givet tilbage til min nabo, så han kunne få det bearbejdet i England. 14 dage senere kunne man så pludselig høre en hel masse, og så kom mit tilhold, siger advokaten.

Blod på tanden

- Jeg føler, at politiet lavede efterforskning sammen med anmelderen. Siden er alt blevet lagt oven i min tilholdssag. Men når jeg har anmeldt forhold – med billeddokumentation – så har politiet sagt, der ikke var ressourcer til at tage sig af det. Men jeg har måttet stille inde hos politiet i tide og utide, når jeg har glemt lyset i haven for eksempel.

Den 55-årige advokat fortæller, at det var efter tilholdet, tingene eskalerede.

- De fik blod på tanden. Der blev sendt anonyme breve med væmmelige skrivelser til Advokatsamfundet og til min ekskærestes arbejdsgiver. Desuden blev der iværksat underskriftindsamling imod mig. Man begyndte at fyre de kugler af, der var støbt i forvejen. Og de har fået hele vejen med på det. Det kan ikke undre, for de kommer sammen til daglig, og deres børn leger sammen. Men jeg kan jo bare sælge huset.

- Er du parat til det ?

- Det ved jeg ikke, men jeg kan få det så dårligt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal være.

Siden 2001 har forholdet til næstenaboen også været skidt. Han fældede træer, der tilhørte advokaten, mens denne var på ferie, fortæller han.

- Siden den gang jeg kun set hadefulde blikke. Men han havde jo begået selvtægt ved at fælde træerne. De har virkelig rottet sig sammen, fastslår han.

- Hos politiet ligger der sag om dødstrusler. Kender du til den sag ?

- Jeg blev kaldt ind for 14 dage siden. Jeg blev beskyldt for at have befundet mig på Banegårdspladsen i september. Og jeg bliver beskyldt for at sige de værste ting. Men jeg kender overhovedet ikke manden.

- Han kendte heller ikke dig, men han opgiver i anmeldelsen et registreringsnummer på en bil. Den er din?

- Alle og enhver kan opgive et registreringsnummer og anmelde en sag. Har du undersøgt, hvem nummeret til hører.

- Du kender det ikke?”

- Jo, det er min ekskones.

- Du har adgang til den?

- Jeg låner den da. Men det er ikke min bil.

Tidligere naboer

- To generationer af naboer har også været i konflikt med dig. De har været ude for simulerede påkørsler, kast med sten og jordklumper og verbale angreb?

- Hvorfor har de så ikke anmeldt det.

- Det har de også. Du har været til samtale?

- Ja, i 1989. Men det hang sammen med, at naboen pludselig uden varsel ville plante ahorntræer hele vejen op langs skellet uden at aftale det med mig, fordi han ikke gad se på mit hus. Ahorn vokser halvanden meter om året. Jeg bad ham fjerne dem, det ville han ikke. Han ville udelukkende chikanere og tage udsigten fra os. Det sagde jeg til politiet, men jeg blev afvist, siger han.

Advokaten ønskede samtidig at lave høj rejsning på taget. Trods massive naboprotester og underskriftindsamlinger fik han medhold af kommunen.

- Siden da, ønskede jeg bare at passe mig selv, fortæller han.

- Følte du dig svigtet af naboerne?

- Ja, altså ved du hvad. Det siger du selv. Men der var særlige intrigante elementer, der bar ved til bålet akkurat som i dag. Hvad er det for noget at lave underskriftindsamlinger bag ens ryg, spørger han.

- Afviser du, at du angreb dine tidligere naboer?

- Jamen, hold da op. Det var ældre mennesker. Jeg havde et udmærket forhold til dem, lige indtil de plantede ahorntræerne. Jeg erindrer overhovedet intet om at have sprøjtet med vand. Jeg kan da godt huske nogle barnagtige bataljer, men det var ikke noget med sten, jord og vand, siger han.

- Du har ikke kastet noget ind på deres hus?

- Nej, det har jeg altså ikke.

Uden for fællesskabet

- Du har så siden meldt dig ud af fællesskabet?

- Ja, men jeg har passet på at have et fornuftigt forhold til naboerne. Man hvad skal jeg gøre, når de går inde på min grund og beskærer træer. Jeg inviterede til en snak om det, men det ønskede de ikke. De havde jo også fået at vide af de tidligere ejere, at mig skulle de holde sig langt væk far. Så er det klart, de møder mig en underlig måde, forklarer han.

- 16 år konflikt, det er meget?

- Det passer jo ikke. Der var den batalje i 1989. Siden har der ikke været noget. Der har ikke været noget op gennem 90´erne.

- Så du havde et godt forhold til naboerne?

- Jeg havde da et udmærket forholdet til dem, indtil det med ahorntræerne. Jeg forklarede det til politiet. Et par dage efter blev sagen henlagt. Jeg blev så ved med at bede naboen fjerne ahorntræerne. Til sidst gjorde han det og rejste i stedet et hegn. Det var udmærket, siger han.

- Det er stadig mange år i konflikt?

- Det kommer bag på mig, at de tidligere naboer føler, vi har været i konflikt.

- Alt peger mod dig?

- Kender du de nuværende naboer? De har lagt en bevidst strategi, der handler om at svine mig til. De allierer sig med vejens beboere. De har blandt andet sagt, at jeg vil slå nabokonen ihjel, og at jeg belurer dem. Det er ikke normalt, man ringer rundt til naboer med sådanne meddelelser, der ikke har noget med sagen at gøre. Det er udelukkende for at skabe en hetz, og det er lykkedes. Jeg kunne aldrig drømme om, at hvis jeg blev forulempet at ringe til naboer, så ville jeg gå til politiet, siger advokaten.

- De anmeldte det jo også til politiet?

- Ja, men alle sagerne er kommet efter tilholdet.

- Man kan da ikke lave et tilhold mod dig uden anmeldelser?

- Nej, det ved jeg. Med jeg ved også, hvad politiet har lagt vægt på.

Ny chikane

- Der er beretninger om, at du fortsætter med chikanen?

- På et tidspunkt må selv du kunne se, at det der foregår, er tendentiøst. Det er rigtigt, at da jeg kørte op ad vejen for et par uger siden, så stod naboen og snakkede med nabokonen, der også har skrevet under. Jeg satte det lange lys på, for at se, om det var hende, men jeg blændede hurtigt ned igen. Nu er det så blevet til, at jeg kørte hoverende med hornet i bund og blændede dem, indtil de fortrak, siger han.

- Jeg ved ikke, hvad der foregår omkring mig. men hvis de går rundt og presser naboer til at skrive under på historier om, at jeg har været ved at køre deres søn ihjel, så kan jeg ikke gøre noget. Deres historier er hele tiden noget med forsvarsløse kvinder og børn. Tror du virkelig, at jeg har forsøgt at køre en seksårig knægt ihjel?

- Efter jeg har hørt flere hold naboers uafhængige men samstemmende forklaring, så tror jeg, at du kører vildt. Gør du det?

- Jeg kører ikke vildt. Jeg har selv børn, der er vokset op på vejen. Men der er flere andre, der har kørt som en brækket arm. Og hvis den seks-årige dreng har været i livsfare, hvorfor kørte faderen han så direkte i skole efterfølgende. Desuden harmonerer beviserne overhovedet ikke med de faktuelle omstændigheder, men det kommer vi til under retssagen. Sagen vil smuldre, siger advokaten.

Han fortæller, at det er vanskeligt at overholde sit tilhold, fordi naboerne kontakter ham.

- De opfører sig mærkeligt. Min nabo ser frækt på mig og stikker sin finger i munden. Jeg beder ham så holde op, og så sidder han og optager mig på video med et grin.

Løsnet forhjul

Han fortæller også, at han en dag oplevede, at der var en mærkelig lyd fra forhjulet på sin bil. Da han kom til værkstedet var boltene løsnet, så hjulet var ved at falde af.

Jeg var rystet og anmeldte det til politiet. Men så fik jeg igen besked på, at der ikke var ressourcer til at efterforske sagen. Hver eneste gang, jeg har anmeldt noget, så har de intet gjort. Det er ren provokation. Tænk sig, hvis hjulet var røget af ned af Odder-bakken, spørger han.

- Jeg har selvfølgelig min andel af skyld, når jeg har sagt til min nabo: ”Kan du da for helvede ikke få ind i dit store hoved, at du ikke skal parkere på den måde.” Det er sagt efter mange gange, hvor jeg har været høflig og venlig og mindet ham om færdselsloven. Det her handler udelukkende om, at en sag forstærker den næste. I forhold til mine nuværende naboer er det en sag om et hegn, de pludselig byggede, der fik tingene til at gå helt skævt. Igen gik jeg til politiet. Der sker intet. Politiet indkaldte ikke engang naboerne for at få dem til at indse, de pustede til ilden.

- Gør du noget nu?

- Nej, det ville da være fuldstændigt tåbeligt at gøre noget fra nu af og til retssagen. Min forsvarer har sagt: ”Du skal i hvert fald ikke give anledning til, der bliver ballade frem til retssagen”. Og det har jeg lovet. Men hvad skal jeg gøre, når de kontakter mig, eller provokerer mig, spørger advokaten.

- Men en ting lover jeg, jeg går ikke over til naboen mere. For han sidder parat med sit videokamera og sine fingerkys. Dem lader jeg mig ikke provokere af mere.”

Århus Stiftstidende bragte den 17. maj 2006 under overskriften ”Selvmål til anklaget jurist i nabostrid” og underoverskriften ”Fejde: Forsvarets vidner vente front mod ham og fortalte om nye tilfælde af kørsel direkte mod børn” følgende artikel

”Århus: Andendagen i straffesagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn] bød på intet mindre end et vaskeægte selvmål. Forsvarets egne vidner, som han ville bruge til at svække værdien af juristens ansvar, mødte i stedet med nye farverige beretninger, der cementerede billedet af den 56-årige som en mareridtsnabo.

Panikken hos forsvareren og den tiltalte var ikke til at tage fejl af i retten i går. Undertiden grinede de upassende højt. Andre gange kom de op at skændes.

Århus Politi har hevet den 56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde et forbud – polititilhold – mod at komme nær sine naboer, ligesom han er anklaget for at køre hasarderet til fare for liv og helbred. Tilholdet har juristen fået efter års chikane og overfald på sine naboer. Anklageskriftet rummer 11 punkter.

Straffesagen begyndte mandag. Men var sagens parter efter førstedagen i tvivl om påstanden i forhold til juristens aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, så blev al tvivl fejet af bordet tirsdag – blandt andet af forsvarets egne vidner. Flaskehalsen pegede ved dagens slutning ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen i velhaverkvarteret.

Forsvarer [B] havde indkaldt de syv vidner, fordi de havde underskrevet et fællesbrev mod den 56-årige til politimesteren forfattet af den mest plagede nabo. Her beskrives, hvordan juristen i generelle og eksemplificerede vendinger skræmmer og chikanerer områdets beboere med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald.

Forsvarer [B] ønskede sandsynligvis at udpensle, at vidnerne skrev under på episoder, de ikke selv har oplevet.

På den måde kunne værdien heraf og den 56-åriges ansvar i nabostriden nedtones, for til slut at få ham til at fremstå som offer for en sammensværgelse.

Nye episoder

Sådan blev det ikke. For selvom forsvarets vidner medgav, at de ikke havde set de konkrete optrin, så kunne de tilslutte sig det generelle billede, der blev givet af den 56-årige. De havde alle som én nemlig haft andre ubehagelige oplevelser med ham.

Forsvareren forsøgte at undgå disse for retten nye beretninger, men politifuldmægtig Peter Rydder var mere end nysgerrig og opfordrede dem til at fortælle. Det gjorde forsvarerens egne vidner beredvilligt og sendte på den måde bolden i hans eget mål.

- For 14 dagen siden stoppede han (juristen, red.) op foran mig på biblioteket og nedstirrede mig i lang tid. Jeg følte mig voldsomt truet, fortalte en beboer på vejen, der også ved flere lejligheder har oplevet, hvordan den 56-årige har kørt hensynsløst og vildt på den smalle, bakkevej.

En anden kunne også berette om vild kørsel.

- Han kørte ind over fortovet lige mod min 6-årige dreng for kun at standse i allersidste øjeblik, fortalte han.

En nyindflyttet genbo blev modtaget i kvarteret ved at blive skældt hæder og ære fra på grund af en i juristens øjne forkert parkering.

Den nye genbo var i retten også vidne til et af anklageskriftets punkter, hvor den 56-årige er tiltalt for at køre hensynsløst mod nabokonens bil.

- Han standsede med voldsom fart og kørte lige mod hende med hornet i bund. Jeg tænkte; nu støder han ind i bilen, lige der hvor hendes lille søn sidder i barnestolen. Det var en voldsom oplevelse. Men han blokerede bremserne i sidste øjeblik og råbte oven i købet af hende, berettede genboen, og tilføjede, at han er bange for, juristen inden længe vil forårsage en alvorlig ulykke.

Slagsmål

En fjerde fortalte om et slagsmål en nytårsaften, hvor den 56-årige var impliceret. Sagen blev frafaldet. Juristen har også kørt ind på fortovet efter dette vidnes døtre, da de var ni år gamle. Pigerne er stadig bange for manden.

En femte beboer tilsluttede sig billedet af den hensynsløse og voldsomme jurist.

- Efter et fællesmøde på vejen, hvor vi diskuterede, hvad vi skulle gøre for at få fred og fordragelighed på vejen, var vi tre, der gik op til ham for at mægle. Men det udviklede sig negativt. Jeg måtte lægge mig imellem. Ellers havde xxx (en anden nabo, red.) fået nogle på ørerne, fortalte han.

Anklagerens egne vidner forstærkede oven i det negative billede af juristen, der blandt andet er tiltalt for at accelerere ind på fortovet direkte mod naboens 6-årige søn for kun at dreje af i sidste øjeblik i en afstand af under en meter fra ham.

Juristen risikerer dagbøder i forhold til at overtræde sit polititilhold og at miste førerretten i forhold til færdselspåstandene.

Sagen fortsætter 18. august, hvor der falder dom. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte de negative nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil de blive tilføjet anklageskriftet.”

Til yderligere sagsfremstilling skal nævnes, at retssagen mod klager omhandler gyldigheden af et polititilhold og overtrædelse af samme tilhold. Af retsbogen af 15. maj 2006 i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet

”

Tiltalte forklarede, at han bor på [adr.], Århus C, men ofte kom på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere ægtefælle, [C], og deres fællesbørn bor sammen med deres mor.

”

Af retsbogen af 16. maj 2006 i sagen anklagemyndigheden mod klager ved Retten i Århus blandt andet fremgår følgende

”

[D], [vejnavn] 18 mødte som vidne

Vidnet forklarede Det var [E], der kom op med brevet og bad ham gennemlæse dokumentet, hvilket vidnet gjorde. [E] forklarede om hændelserne omkring deres bopæl, men disse var vidnet ikke en del af. [E] spurgte vidnet, om han var interesseret i at skrive under. Vidnet har rent faktisk ikke konkret oplevet de ting, der står i dokumentet, men han underskrev dette.

[F], [vejnavn] 10, mødte som vidne

Vidnet Han fik brevet fra [E], som opsøgte ham, og de talte om, hvad der var sket på [vejnavn], hvor vidnet har boet i ca. 6 år, øverst. Vidnet har dog ikke oplevet lige de ting, der er nævnt i brevet, men noget lignende. Der er sket det, for at bruge børnenes eget udtryk, at tiltalte er kørt efter børnene og så har drejet fra i sidste øjeblik, har de sagt. Ægtefællen har set en episode på denne måde, den fandt sted før underskrivelsen af brevet, men vidnet kan ikke sige hvornår. Vidnet fandt ikke anledning til at snakke med tiltalte eller politiet om det. I bakspejlet kan vidnet god indse, at han underskrev på noget, som han ikke vidste besked med.

[G] mødte som vidne

[G] forklarede På et tidspunkt fik han henvendelse fra enten [E] eller fra [H], han tror nok, det var [E], som kom over til vidnet med det pågældende brev. Hans egentlige bevæggrund til at skrive under på brevet var, at tiltalte under tiden kørte med en voldsom stor hastighed på villavejen. Grund til, at han skrev under var som sagt tiltaltes kørsel, idet vidnet faktisk ikke har set de andre nævnte ting.

[I] mødte som vidne

Vidnet forklarede at [E] ringede på døren og fortalte dem med tårer i øjnene, om de efterhånden desperate tilstande omkring bopælen. Vidnet og ægtefællen havde da boet der siden 1. maj 2004. Vidnet læste brevet igennem, han så godt, at det var til politiet. Vidnet har ikke selv oplevet de ting, der var nævnt i brevet. Grunden til, at han skrev under, var de tre første linier i brevet, og den omstændighed, at der herskede en generel utryghed på stedet på grund af tiltaltes optræden.

[L] mødte som vidne

Forsvareren oplæste passager fra brevet. Vidnet sagde, at hun har oplevet, at tiltalte har kørt meget stærkt, men ikke at han har terroriseret nogen Vidnet burde nok have beskrevet den situation, som hun i virkeligheden skrev under på. Vidnet har to små børn og vil gerne have, at man kan gå i fred og ro på vejen. Vidnet har personligt set tiltalte komme kørende med meget høj hastighed, som hun vil betegne som uforsvarlig høj, eftersom det er en blind vej, der går op ad bakke, og derfor ikke lægger op til, at der køres stærkt. Dette er det eneste vidnet selv har oplevet personligt, men hun har til gengæld set det flere gange, måske 4-5.

[M] mødte som vidne

Det vidnet selv har oplevet er, at tiltalte ”kører råddent”, og så har han altså hørt om de skærmydsler, som de andre har fortalt om. Vidnet kunne derfor vedstå underskriften med hensyn til tiltaltes adfærd vedrørende bilkørsel. De andre ting har vidnet ikke personligt set. Vidnet fortalte om en episode i 1992, hvor hans 9-årige børn kom grædende ind på grund af tiltaltes kørsel. De var og er dybt angst for tiltalte.

[H] mødte som vidne

Vidnet forklarede De ting, som vidnet selv har oplevet i skrivelsen, er den højre hastighed, som han har set tiltalte køre med masser af gange. Tiltalte og [C] har ved en lejlighed kørt op på siden af vidnet af stirret truende på ham og ægtefællen. Det er en episode, der er sket efter underskrivelsen af brevet. Det han har skrevet under på er faktisk de tre første linier i brevet og meningen har været, at han ville bidrage til, at den psykiske terror udøvet af tiltalte, skal standse.

”

Af retsbogen af 18. august 2006 i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet

”Politifuldmægtigen oplæser forhold 12 og forhold 13.

Forsvareren bemærker, at han ikke har haft mulighed for at drøfte disse forhold med sin klient, ligesom tiltalte heller ikke er rapportafhørt om disse to forhold.

Så vidt passeret anmoder forsvareren om, at domsforhandlingen udsættes og henviser til, som tidligere i retsmødet bebudet, at det er absolut påkrævet, at han når et fly til København kl. 15.30.

Retsformanden bemærker, at under disse omstændigheder, og da sagen er berammet til fortsat domsforhandling, kan anmodningen imødekommes.

Politifuldmægtigen protesterer imod, at sagen udsættes og tilkendegiver, at han vil påkære rettens afgørelse herom.

Retsformanden bemærker, at beslutningen om udsættelse af domsforhandlingen er rettens suveræne afgørelse og anmoder om, at der indgives kæreskrift.

Sagen udsat til fortsat domsforhandling den 31. oktober

Retten hævet kl. 14.30.”

Af brev til politimester Jørgen Illum, Århus Politi, underskrevet seks beboere fra [vejnavn], [bynavn], fremgår blandt andet følgende

”Undertegnede beboere repræsenteret af ovenstående, anmoder herved indtrængende Århus Politi om at skride ind på behørig vis overfor [klager] og hans samlever, boende [adresse].

[Klager] har over en flerårig periode forulempet og chikaneret os med sine mere eller mindre bizarre påfund, som skræmmer især kvinder og især børn i kvarteret. I det hele taget er hans mønster, at han fortrinsvis forulemper kvinder og børn, og specielt når han føler sig sikker på, at de pågældende er alene, og når der ingen vidner forefindes i nærheden.”

2. Parternes synspunkter

Klagers synspunkter

Klager har anført, at han kan identificeres ud fra oplysninger ”en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn]”. Klager har videre anført, at han har haft advokatbestalling i Århus siden 1977, hvorfor alle advokater er bekendt med, hvem der omtales i artiklerne. Hele lokalområdet i [bynavn], hvor børnene bor sammen med deres mor, er ligeledes bekendt med, hvem han er.

Til artiklen med overskriften ”Retsmøde endte i tumult” har klager oplyst, at anklagemyndigheden den 8. august 2006 inddrog yderligere to forhold, hvilket medførte, at sagen ikke kunne færdigbehandles den 18. august 2006. Klager har videre anført, at der havde været tvivl om, hvorvidt retsmødet den 18. august 2006 overhovedet skulle afholdes, eller om den resterende retshandling skulle udskydes til to retsdage, der allerede var afsat ultimo oktober 2006. Der var på denne baggrund lavet andre aftaler om eftermiddagen den 18. august 2006.

Det forekommer unfair, at hans forsvarer – underforstået ham - tillægges fordækte motiver om at ville forhale og sløre vidneudsagnene. Klager har videre anført, at udsagnene ”at forsvareren bare ville tidligt hjem en fredag eftermiddag” og ”Forsvareren har øjensynlig valgt en taktik om at afbryde, forhale og forvirre processen” er ukorrekte.

Udsagnet ”forsvarsvaren forlod mødet i utide” er ukorrekt, idet retten er hævet, når dommeren hæver retten. Det er ligeledes ukorrekt, når det fremgår, at det samme skete midt i en afhøring den 16. maj 2006, idet dommeren hævede retten kl. 16.15, idet man forventede den manglende vidneafhøring ville tage to timer. Overskriften ”Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingsteknik”, har ikke dækning i artiklen.

Artiklen giver ikke en ligelig gengivelse af parternes synspunkter, men tager parti for modparten med udsagnene ”Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet. Men med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald.”

Klager har til ovenstående udsagn anført, at udsagnene fremstår som beviste fakta, men at det af retsbogen henholdsvis den 16. og den 17. maj 2006 fremgår, at en ”lang række vidner” ikke har bekræftet, at han optræder ”aparte og farligt i og omkring sit hjem”. Vidnerne erkendte således, at selv om de havde skrevet under på, at hændelser havde fundet sted, havde de ikke selv oplevet disse. Det er således heller ikke godtgjort, at ”han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald”.

Underskriftsindsamlingen havde til formål at styrke påstanden om tilholdets lovlighed/gyldighed og tiltalen for overtrædelse af tilholdet, som verserer i forhold til familien [E]. Forklaringerne for retten kom i stedet til at dreje sig om klagers kørsel, hvilken ikke er del af den omtalte tilholdssag.

Udsagnet ”efter års chikane og overfald på sine naboer” burde også have givet Århus Stiftstidende anledning til at ændre sin vinkling af sagen og tegne et mere nuanceret billede af ham og dermed sagen.

Med udsagnet ”så synes der ikke meget at hente i denne taktik længere” foretager Århus Stiftstidende en bevisvurdering, som det tilkommer retten at foretage. Klager har videre anført, at udsagnet er egnet til at påvirke domsmændene og strider mod væsentlige retsplejeprincipper, herunder at klageren er uskyldig, indtil andet er bevist.

De påklagede udsagn går ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed.

Til tekstboksen med overskriften ”Våben beslaglagt hos klageren” har klager oplyst, at [C]s ven opbevarer en salonriffel på adressen. Denne ven har gyldig våbentilladelse og har efterfølgende fået våbnet udleveret af politiet. Politiet henvendte sig og fik riflen udleveret. Der var således ikke tale om en ransagning, ligesom der heller ikke var ammunition.

Følgende oplysninger burde have været forelagt ham, idet de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende

· ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med skarpt”,

· ”Beboere fortæller også, at de er bange for, at han vil anvende våben”,

· ”Det ender med, der er nogle, der bliver slået ihjel, siger flere”,

· ”Men vejens beboere har længe kendt til, at der var et gevær på adressen”,

· ”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud”, og

· ”Samleveren har ifølge avisens oplysninger forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne sag ikke indgå som et element i den verserende straffesag. Samleveren er sigtet for overtrædelse af våbenloven”.

Vinklingen giver læseren det indtryk, at han regelmæssigt anvendte våbnet med affyring af skud, hvilket gav naboerne bekymringer om, at nogen ville blive slået ihjel, hvilket er misvisende og sandhedsfordrejende.

Klager har endvidere anført, at han ikke længere er samlever med [C], hvilket Århus Stiftstidende også er bekendt med, idet han i retten den 15. maj 2006 har forklaret, at ”han bor på [adr.], Århus C, men ofte kommer på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere ægtefælle/samlever [C] og deres tre fællesbørn bor med deres mor”. Klager har anført, at journalisten ved at anvende ordet ”samlever” antyder, at samleveren pga. et følelsesmæssigt fællesskab dækker over klager.

Klager har herudover under henvisning til punkt B1 i de Vejledende regler anført, at der ikke er nogen klar almen interesse, der kræver offentlig omtale af beslaglæggelse af et våben.

Klager har endelig henvist til punkt A2 i de Vejledende regler for god presseskik, idet der foreligger en formodning om, at oplysninger fra underskriverne af brevet af 3. april 2006 til politimesteren ville være farvet af personlig interesse, hvorfor Århus Stiftstidende burde have forholdt sig kritisk til oplysninger fra disse. En af naboerne blev den 19. maj 2006 idømt 30 dages fængsel for at brække klagers næse.

Klager har endelig afvist, at han eller hans forsvarer er blevet anmodet om en kommentar vedrørende den verserende straffesag. Derimod har klager udtalt sig vedrørende en civil hegnssag den 11. december 2005.

2.2. Århus Stiftstidendes synspunkter

Århus Stiftstidende har indledningsvis gjort gældende, at klager ikke har retlig interesse i en klage vedrørende forsvarerens forhold, navnlig underoverskriften ”Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingstaktik”. Klagepunkterne vedrørende forsvareren afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2.

Til artiklen med overskriften ”Retsmøde endte i tumult” har Århus Stiftstidende herudover gjort gældende, at der er belæg for underoverskriften, hvilket fremgår af udsagnet ”Helt fra starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved det det seneste retsmøde i mej fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle skynde sig hjem.”, ligesom sagen oprindeligt var berammet til december 2005, og af Retten i Århus vurderet til at skulle vare en retsdag. Århus Stiftstidende har videre anført, at Landsretten behandler et kæreskrift, der omhandler forsvarerens forhaling af sagen og dommerens tilladelse af dette.

Århus Stiftstidende har anført, at den højst aparte situation illustreres ved anklagerens og dommerens udsagn: ”- Jeg har aldrig oplevet noget lignende” og ”- Og jeg vil hellere tillade afbrydelsen end stå med en vrangvillig forsvarer efterfølgende”.

Avisen har anført, at der til retsmødet i maj var indkaldt en lang række vidner. Vidnerne havde ikke oplevet de forhold, de havde skrevet under på, men vidnerne benyttede muligheden foran dommer og domsmænd til at berette om, hvordan klager havde overfaldet dem og bragt deres børn i livsfare. Avisen har anført, at reportagen fra retsmødet i maj 2006 danner grundlag for den påklagede beskrivelse fra august. Århus Stiftstidende har oplyst, at klager ikke klagede over avisens fremstilling tilbage i maj.

Århus Stiftstidende har anført, at avisen med udsagnene ”Men med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem blev dengang bekræftet af en lang række vidner Men de massive enslydende udsagn er ham imod” har beskrevet udviklingen i sagen og journalistisk vurderet, hvordan de i retssalen fremlagte påstande kan få indflydelse for udfaldet. Århus Stiftstidende har videre anført, at domstolenes afgørelser næppe påvirkes af presseomtale.

Århus Stiftstidende har videre anført, at avisen i december 2005 lagde spalteplads til et interview med klager. I interviewet redegjorde klager for sit syn på stridighederne.

Til tekstboksen med overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte” har Århus Stiftstidende anført, at klager er samlevende med [C], men at de i juridisk forstand ikke er samboende. Århus Stiftstidende har anført, at klager i 21 år har ejet huset på [vejnavn], hvor hans samlever og mor til deres tre børn bor, men klager har været tilmeldt Folkeregistret på [adr.] i alle årene. Klager overnatter og lever imidlertid på [vejnavn]. Århus Stiftstidende har videre anført, at avisen pga. den uigennemsigtige boligsituation valgt at betegne [C] som samlever og ikke sambo. Denne fremgangsmåde anvendes også ved retsmøderne.

Det er ikke klager, der har overtrådt våbenloven, hvorfor han ikke skal forelægges oplysningerne.

Avisen flere gange har tilbudt klager at lægge spalteplads til støtteudtalelser for ham, hvis han kom med dem, men ingen har meldt sig for at bakke ham op.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Ved at sammenholde de bragte oplysninger om klagers alder, erhverv og bynavnet kan det ikke udelukkes, at personer med nær tilknytning til lokalområdet vil kunne identificere klager. Klager har derfor retlig interesse i udsagnene vedrørende ham selv. Klager kan imidlertid ikke indgive klage over for udsagnene vedrørende hans forsvarer, idet han ikke har retlig interesse i disse forhold, hvorfor denne del af klagen afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, 2. pkt.

I artiklen med overskriften ”Retsmøde endte i tumult” står der bl.a., ”Men med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald”. Pressenævnet finder, at disse udsagn klart fremstår som avisens kommentarer til de fremkomne oplysninger. Der er ikke med artiklerne lagt hindringer i vejen for sagens opklaring eller fremsat tilkendegivelser om, at klager er skyldig, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet finder, at den pågældende sag har en sådan offentlig interesse i lokalområdet, at der var belæg for at bringe artiklen.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af en sag, hvori de pågældende kan have en særlig økonomisk eller personlig interesse. Vedrørende tekstboksen med overskriften ”Våben beslaglagt hos klageren” finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklerne hedder det blandt andet: ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med skarpt” og ”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud.” Disse udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne burde derfor være forelagt ham inden offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

Udsagnene ”Beboere fortæller også, at de er bange for, at han vil anvende våben” og ”Det ender med, der er nogle, der bliver slået ihjel, siger flere” er naboernes vurderinger på baggrund af de forudgående hændelser, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at ordet ”samlever” er anvendt på en uheldig måde, men at det ikke i sig selv er nok til at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

Århus Stiftstidende bragte den 19. august 2006 en artikel vedrørende omtale af en straffesag om nabostridigheder. Ved artiklen var indsat en tekstboks med overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte”. Tiltalte har klaget til Pressenævnet over det bragte, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I artiklerne hedder det blandt andet: ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med skarpt” og ”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud.” Disse udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne burde derfor være forelagt ham inden offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

København, den 31. oktober 2006

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 31. oktober 2006

Resumé

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Ved at sammenholde de bragte oplysninger om klagers alder, erhverv og bynavnet kunne det ikke udelukkes, at personer med nær tilknytning til lokalområdet vil kunne identificere klager. Klager havde derfor retlig interesse i udsagnene vedrørende ham selv. Klager kunne imidlertid ikke indgive klage over for udsagnene vedrørende hans forsvarer, idet han ikke havde retlig interesse i disse forhold, hvorfor denne del af klagen afvistes, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, 2. pkt.

I artiklen med overskriften ”Retsmøde endte i tumult” stod der bl.a., ”Men med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald”. Pressenævnet fandt, at disse udsagn klart fremstod som avisens kommentarer til de fremkomne oplysninger. Der var ikke med artiklerne lagt hindringer i vejen for sagens opklaring eller fremsat tilkendegivelser om, at klager var skyldig, og Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet fandt, at den pågældende sag havde en sådan offentlig interesse i lokalområdet, at der var belæg for at bringe artiklen.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af en sag, hvori de pågældende kan have en særlig økonomisk eller personlig interesse. Vedrørende tekstboksen med overskriften ”Våben beslaglagt hos klageren” fandt Pressenævnet, at der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik var tilsidesat.

I artiklerne hed det blandt andet: ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med skarpt” og ”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud.” Disse udsagn kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne burde derfor være forelagt ham inden offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Da dette ikke var sket, udtalte Nævnet sin kritik.

Udsagnene ”Beboere fortæller også, at de er bange for, at han vil anvende våben” og ”Det ender med, der er nogle, der bliver slået ihjel, siger flere” var naboernes vurderinger på baggrund af de forudgående hændelser, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt videre, at ordet ”samlever” var anvendt på en uheldig måde, men at det ikke i sig selv var nok til at udtale kritik.

Pressenævnet fandt, at der ikke i øvrigt var grundlag for at udtale kritik i sagen.