Personlig assistance til selvstændig landmand ved omlægning af landbrugsbedriften til kviehotel

Kapitel 1

Formål og personkreds

§ 1. Loven har til formål at styrke og stimulere handicappedes personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

..

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Personkreds

§ 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af

1) synsnedsættelse er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse,

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv m.v., herunder tolkebistand,

3) meget betydeligt nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner, eller

4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv m.v. Stillingskategorier m.v.

Tilskud og ansættelse

§ 6. Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet.

§ 7. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv mv. som ændret ved bekendtgørelse af 17. marts 2005

.

§ 10. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af

1) synsnedsættelse eller ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse,

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,

3) meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og

4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.

Stillingskategorier m.v.

§ 11. Personlig assistance kan søges af personer med handicap, som

5) påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.

Stk. 2. Tilskuddet til personlig assistance kan først ydes, når den pågældende er i erhverv.

..

Bevilling og omfang af tilskud

§ 13. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Stk. 2. Assistancen kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale timeantal, der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

§ 15. Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 2. En person, der har mere end ét af de i § 10 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (d.v.s. op til 37 timer om ugen). Efter en konkret vurdering kan personer med handicap, f.eks. døvblinde, få tilskud udover 37 timer pr uge.

Personlig assistance til selvstændig landmand ved omlægning af landbrugsbedriften til kviehotel

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at XXX’s ansøgning om personlig assistance vil kunne imødekommes således, at han er berettiget til det ansøgte antal timers assistance, som ud fra det oplyste må anses for at udgøre ca. 6 timer ugentlig.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af formålsbestemmelserne §§ 1 og 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at loven har til formål at styrke og stimulere handicappedes muligheder for at få eller bevare beskæftigelse, således at de derved opnår de samme muligheder for beskæftigelse som personer uden handicap.

Det fremgår af § 13 i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv mv., at den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Det fremgår videre af § 14, at der ikke kan ydes tilskud til personlig assistance, hvis det pågældende erhverv må anses for uforeneligt med handicappet.

Ved vurderingen af spørgsmålet, om XXX opfylder ovennævnte betingelser, har nævnet lagt vægt på, at XXX’s arbejdsfunktioner konkret er gennemgået og vurderet i forhold til hans handicap, jf. rapport af 24. januar 2006 fra Y Kommune ved ergoterapeut, og at XXX ifølge denne undersøgelse er i stand til at klare driften efter omlægningen til kviehotel, idet der ikke i samme grad som tidligere er store tunge og fysisk krævende arbejdsopgaver.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at der alene er søgt om personlig assistance til de resterende, begrænsede særligt fysisk betonede arbejdsopgaver, som han, grundet sine helbredsmæssige forhold, ikke kan klare, men skal have bistand til at udføre.

Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund ikke, at XXX drift af kviehotel skal anses for uforeneligt med hans handicap, idet der netop ved omlægningen er taget højde herfor.

Ankenævnet har foretaget ovennævnte vurdering på baggrund af såvel de lægelige oplysninger som de oplysninger, der er fremkommet efter den konkrete undersøgelse på bedriften.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsformidlingens afgørelse af 14. marts 2006.

Ankenævnet henviser til lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, §§ 1, 2, 4, 6 og 7 og bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003, §§ 10, 11, 13, 14 og 15.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsformidlingen

1. Ansøgning

Z Landbrugsforening skrev i brev af 17. februar 2006

”Ansøgning om personlig assistance for XXX”

XXX er selvstændig gårdejer og han har tidligere haft en malkekvægsbesætning. Denne er afhændet til fordel for et dyrehold i form af et såkaldt “Kviehotel”. Det vil sige, at han passer kvier for andre landmænd - mod aflønning for indsatsen. Der kan herefter være cirka 100-110 kvier i løsdriftsstalden. Dertil kommer markarbejdet på ca. 67 ha.

Ægtefællen arbejder som sygehjælper.

Helbred

XXX har discusprolaps og der er ikke længere udsigt til bedring af tilstanden. Det ses på vedlagte kopi fra Rygcentret. Derfor har han lagt sin driftsform om. Han er stadig sygemeldt på halv tid, men Y kommune afgør i nærmeste fremtid den fortsatte berettigelse hertil. XXX håber, at kommunen som en revalideringsforanstaltning vil bevilge ham erhvervskørekort, således at han kan supplere sin indkomst fra landbruget, idet driftsformen giver et utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Tidsmæssigt er han også i stand til at påtage sig arbejde udover bedriften. Han forestiller sig kørsel i kortere tidsrum - uden løftearbejde. Måske skolebus eller andet. Det er vanskeligt for ham at se andre erhvervsmuligheder, fordi han med sine rygproblemer står som ufaglært i forhold til arbejdsmarkedet.

Arbejdet

Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse fra ergoterapeuten. Formålet var at gennemgå opgaverne i kviehotellet for at sikre, at det er foreneligt med handicappet. Det har vist sig at være tilfældet, hvis blot XXX giver sig tid til opgaverne, bruger de anviste arbejdsstillinger og bevilges kontorstol ved skrivebordet. Der vil være opgaver i bedriften, som han behøver hjælp til, og derfor ansøgningen her.

Opgaver, hvortil der søges personlig assistance

Varmen på gården kommer fra et fyr, som forbrænder både halm og træ. Der er et par timers ugentligt arbejde hermed. Dette vil i de fleste tilfælde ikke være muligt for XXX idet opgaven hermed indebærer løft og vrid i kroppen. Om sommeren skal ballerne (små) presses og køres til laden. Dette kan XXX sagtens klare, men han kan ikke stable til opbevaring. Tidsforbruget til dette arbejde skønnes at være ca. 2 dage - 16 timer - på årsbasis.

Når bygningerne skal vedligeholdes - kalkes og tjæres - kan XXX klare en del af arbejdet, men der er også behov for hjælp til visse opgaver. Det drejer sig om de forhold, hvor der skal males med langt skaft og arbejde i akavede stillinger, hvor muren skal repareres i overfladen. Det vurderes, at der pr. år vil være cirka 30 timers (knap en uge) behov for hjælp hertil.

Forud for visse arbejder i marken skal traktoren monteres med vægtklodser. Dette er han afskåret fra at udføre. I løbet af ugen er der forskellige opgaver med større og mindre løft som anslås til cirka tre timer.

En søn, som har andet arbejde, kan udføre opgaverne i sin fritid.

Konklusion

Som det fremgår, er den fremtidige driftsform forenelig med det handicap, som XXX har pådraget sig. Han har brug for hjælp til enkelte opgaver i løbet af ugen og året, men satser på selv at kunne udføre arbejdet omkring gården. Det er ikke afgjort, hvornår sygedagpengene stopper og, om han kan bevilges hjælp til erhvervskørekort således, at han kan supplere indkomsten.

Vi håber, der kan blive bevilget personlig assistance og står naturligvis gerne til rådighed, såfremt der ønskes yderligere oplysninger.”

2. Arbejdsformidlingens afgørelse

Arbejdsformidlingen traf den 14. marts 2006 denne afgørelse

”Vedrørende ansøgning om personlig assistance, jf. bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv. nr. 545 af 19/1 -2003, § 14 stk. 1-2.

Af ansøgningen fremgår det, at du søger om personlig assistance til

– Stabling af træ til brændefyr 2 timer ugentligt

– Stabling af halmballer 16 timer årligt

– Vedligeholdelse af bygninger, kalkes og tjæres 30 timer årligt

– Større og mindre løft i ugen 3 timer ugentlig.

Det samlede ugentlige behov for assistance, der søges om, vurderes til at være 4 timer ugentlig.

Arbejdsformidlingen skal hermed give afslag på ansøgning om personlig assistance med følgende beskrivelse og begrundelser, jf. § 14 stk. 1-2 i ovenstående bekendtgørelse, hvoraf det fremgår

– § 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet et uforeneligt med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udfører indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

Arbejdsformidlingen har d. 22. februar 2006 modtaget din ansøgning om personlig assistance. Af ansøgningen, der er skrevet af socialkonsulenten fra Z Landbrugsforening, fremgår det, at du har en discusprolaps, og at der ikke er udsigt til bedring af tilstanden. Ligeledes fremgår det, at du er sygemeldt på halv tid. Af skrivelsen fra socialkonsulenten fremgår det ligeledes, at du håber, at kommunen som en revalideringsforanstaltning vil bevilge dig et erhvervskørekort, der kan bruges til at supplere indkomst fra landbruget, idet driftsformen giver et utilfredsstillende forsørgelsesgrundlag. Af ansøgningen fremgår det ligeledes, at socialkonsulenten, har udarbejdet en funktionsbeskrivelse, der konkluderer, at arbejdet med kviehotellet er foreneligt med din ryglidelse, såfremt du bruger de anviste arbejdsstillinger, og at du bevilges en kontorstol.

Af de lægefaglige oplysninger fra sygehuset fremgår det ikke, at der er tale om en discusprolaps. Af konklusionen fremgår det, at der er tale om degenerative forandringer i nakke- og torakalcolumna og i beskeden grad i lænden. Og at det håndteres optimalt. Tilstanden vurderes som værende stationær og bedring kan ikke forventes. Ligeledes fremgår det, at du ikke nogensinde må påtage dig rygbelastende arbejde, ej heller nakke/skulder/armbelastende arbejde.

Det er Arbejdsformidlingens vurdering kombineret med lægens anbefaling, at jobbet som landmand er uforeneligt med den ryglidelse, du har. Det er ligeledes Arbejdsformidlingens opfattelse, at assistancen vil få karakter af almindelig medhjælp. Det er Arbejdsformidlingens opfattelse, at på baggrund af sygemelding og ansøgning om revalidering anses du heller ikke for at være omfattet af lovens bestemmelser og dermed berettiget til personlig assistance.”

3. Klagen til ankenævnet

Landbrugsforening skrev i brev af 22. marts 2006

”Klage over afslag på ansøgning om personlig assistance for XXX.

Vi har modtaget Arbejdsformidlingens afslag på ansøgning om personlig assistance (vedlagt kopi) og ønsker at klage over afgørelsen.

Klagepunkter

Ansøgningen var udarbejdet i forventning om, at handicapkonsulenten jævnfør sin vante procedure aflagde besøg på bedriften. Han har ikke set den.

I afslaget fremføres, at den skitserede fremtidige arbejdsindsats er uforenelig med lidelsen. Heri er vi uenige. Synspunktet støttes af ergoterapeutrapport, som vedlægges i sin fulde længde. Læs konklusionen på side 4.

Formålet med rapporten var netop kommunens ønske om at afdække, om opgaverne omkring et kviehotel ville udgøre en unødig belastning for XXX, som ganske rigtigt ikke må påtage sig belastende opgaver. Et nøjere kendskab til driftsformen vil kunne fås under besøg og ved at læse rapporten.

XXX er af sin kommune bevilget erhvervskørekort således, at han derved i få timer pr. uge kan supplere den utilstrækkelige indtægt, driftsformen i landbruget nu giver.

Det fremgår endvidere af Arbejdsformidlingens afslag, at der ikke er tale om en discusprolaps. Det modsvares af notatet fra Rygcentret på sygehuset og ses understreget i vedlagte kopi. Den fremtidige arbejdsmulighed står tydeligt beskrevet i akterne og i den forbindelse vejer det vel også tungt frem for, om der er en discusprolaps eller ej!

Afslaget begrundes yderligere i udbetalingen af sygedagpenge. Til dette kan tilføjes, at kommunen valgte at fortsætte udbetalingen, til der forelå en brugbar fremtidsplan. Der er nu indkøbt en kontorstol og erhvervskørekortet er bevilget. Derfor ophører dagpengeudbetalingen (1/2 tid) 31.3. 2006.

Vi vurderer, at afslaget er givet på et forkert/utilstrækkeligt grundlag og anker derfor. Såfremt yderligere oplysninger er nødvendige, står vi meget gerne til rådighed.”

4. AF´s bemærkninger til klagen

Arbejdsformidlingen skrev i brev af 11. maj 2006

”Vedr. høring i sag om personlig assistance for XXX.

Undertegnede skal beklage det forsinkede svar på høringsskrivelse, der skyldes et stort arbejdspres.

Afslaget til XXX er blevet givet med udgangspunkt i de lægefaglige oplysninger, hvoraf fremgår følgende oplysninger om XXX og hans situation

– Der er tale om degenerative forandringer i nakke- og torakalcolumna og i beskeden grad i lænden. Tilstanden vurderes som værende stationær uden yderligere behandlingsmuligheder.

– Bedring af tilstanden kan ikke forventes og lidelsen er livslang.

– Skal livslangt tage hensyn til sine degenerative rygsygdom. Og bør ikke foretage sig meget rygbelastende arbejde.

– Job bør ske med mulighed for afvekslende ikke-rygbelastende arbejde.

– MÅ IKKE NOGENSINDE PÅTAGE SIG RYGBELASTENDE ARBEJDE, EJ HELLER NAKKE/SKULDER/ARMBELASTENDE ARBEJDE.

På baggrund af disse lægefaglige udtalelser og særligt den sidste formulering, er det Arbejdsformidlingens vurdering, at jobbet som landmand er uforeneligt med XXX’s ryglidelse. Da XXX ikke nogensinde må påtage sig rygbelastende arbejde, har assistenten overtaget jobfunktionen, og der er tale om almindelig medhjælp og karakter af vikardækning, jf. § 14 stk. 1-2 i bkg nr. 545 af 19/1-2003. Det er ligeledes Arbejdsformidlingens vurdering, at lovgivningen i dette tilfælde ikke skal bidrage til arbejdsfastholdelse med baggrund i de lægefaglige oplysninger. Arbejdsformidlingen finder det umuligt at undgå ryg/nakke/skulder/armbelastende arbejde i landbrugserhvervet.

På baggrund af sygemelding og en ansøgning om revalidering anser Arbejdsformidlingen heller ikke XXX som værende omfattet af lovgivningen.

Det skal bemærkes, at undertegnede i sagsbehandlingen ikke har haft papirerne fra TP, arbejdsmiljøkonsulent fra C. De lægefaglige oplysninger har haft væsentlig betydning for afgørelsen.

Kopi af skrivelsen er sendt til (navn).”

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001

Resumé

Ansøgeren, der drev selvstændigt landbrug og som havde en degenerativ lidelse i nakke/skulder og ryg, søgte i februar 2006 Arbejdsformidlingen om personlig assistance i forbindelse med omlægning af sin landbrugsbedrift fra almindelig bedrift med malkekvæg til kviehotel.

Han ansøgte i den forbindelse om 6 timers personlig assistance til brug for særligt belastende arbejdsfunktioner som stabling af træ til brændefyr, stabling af halmballer, vedligeholdelse af bygninger og tunge løft.

Arbejdsformidlingen gav i marts 2006 afslag på personlig assistance med henvisning til, at man arbejdet i landbrugsbedriften for uforenelig med hans handicap, og at den personlige assistent derfor ville få karakter af almindelig med hjælp i hans landbrug.

Arbejdsformidlingen henviste endvidere til, at han ifølge lægefaglige oplysninger ikke måtte påtage sig arbejde, som belastede ryg, nakke/skulder og arme.

Afgørelsen blev på ansøgerens vegne påklaget af hans landbrugsforening, som henviste til, at der i januar 2006 efter besøg i bedrifter var udarbejdet en ergonomisk vurdering, som netop afdækkede, hvorvidt arbejdsopgaverne i forbindelse med omlægning af bedriften fra almindelig løsstaldsbedrift til kviehotel ville være en for hård belastning for ansøgeren.

Ankenævnet traf i juni 2006 afgørelse om, at ansøgningen om 6 timers personlig assistance kunne imødekommes.

Nævnet lagde ved sin vurdering vægt på oplysningerne i den ergonomiske rapport, hvor arbejdsfunktionerne konkret var gennemgået og vurderet i forhold til hans handicap og hvoraf fremgik, at han ville være i stand til at klare driften efter omlægningen til kviehotel, idet der ikke i samme omfang som tidligere var tale om tunge fysisk krævende arbejdsfunktioner.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at driften af kviehotel ikke var uforeneligt med hans handicap, idet der netop ved omlægningen af bedriften blev taget højde for hans handicap.