Svig karantæne påtaleopgivelse
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.
Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.
Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.
Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.
Stk. 5. Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først. En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.
Svig
§ 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer.
Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.
Stk. 3. Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.
Stk. 4. Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.
betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.
Gentagelsestilfælde
§ 6. Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2004 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
Svig – karantæne – påtaleopgivelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. september 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
XX har handlet svigagtigt i forbindelse med udfyldelsen af dagpengekortene i perioden 25. oktober 2004 til 17. april 2005.
XX skal herfor pålægges en effektiv karantæne på 558 timer, som opgjort af direktoratet.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 15. november 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet lægger a-kassens afgørelse af 7. juli 2005 til grund, hvorefter XX findes at have modtaget dagpenge med urette i perioden 25. oktober 2004 til 17. april 2005, da hun i nævnte periode ikke anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun ikke har haft pasningsmuligheder til sit barn. Denne afgørelse er ikke blevet påklaget.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at
– XX har modtaget dagpenge i perioden 25. oktober 2004 til 17. april 2005,
– det fremgår af forsiden på dagpengekortet, at et medlem skal læse vejledningen inden udfyldelsen af dagpengekortet,
– det fremgår af vejledningen, at der kun skal skrives ” 0” ud for dage, hvor medlemmet ikke har arbejdet,
– at XX i brev, modtaget af a-kassen den 7. december 2004 har oplyst, at hun den 2. december 2004 ikke kunne få sine børn passet af familie og venner, hvorfor hun udeblev fra en samtale,
– XX på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortet var rigtige,
– XX og hendes ægtefælle overfor AF den 13. maj 2005 afviste et tilbud om sprogundervisning med begrundelsen, at hun ikke havde pasningsmuligheder for sit barn,
– XX´s ægtefælle herefter overfor a-kassen har forklaret, at hans kone ikke kunne overtage arbejde eller deltage i andre aktiviteter på grund af pasningsproblemer til sit barn, og at hans kone ikke havde søgt arbejde, siden hun begyndte at modtage dagpenge, idet hun gik derhjemme og passede børn,
– XX i brev af 26. maj 2005 til a-kassen har oplyst, at hun gerne vil henvises til sprogcentret, såfremt hun kunne få passet sit yngste barn,
– XX i brev af 12. juni 2005 har oplyst, at hun siden den 24. oktober 2004 har haft en privat pasningsordning til sine børn,
– XX har oplyst, at hendes afvisning på sprogkursus må bero på en misforståelse, idet hun har sproglige vanskeligheder,
– direktoratet ikke har fundet grundlag for at genoptage sagen på baggrund af påtaleopgivelsen og
– De ikke har besvaret sekretariatets breve af 3. april og 11. maj 2005.
Hvis medlemmet forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for a-kassen for derved at få eller beholde en ydelse med urette, pålægges medlemmet en karantæne på højest 962 timer for svig, jf. § 87, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
XX har den 12. juni 2005 erklæret, at hun har haft pasningsmulighed i hele perioden (24. oktober 2004 til 17. april 2005), idet 2 af hendes venner/bekendte havde erklæret, at de stod til rådighed med hensyn til pasning af hendes børn.
Heroverfor står, at XX den 7. december 2004 i brev til a-kassen har forklaret, at hun udeblev fra et møde den 2. december 2004 om revision af jobplan, fordi hun ikke har kunnet få passet sine børn af venner og familie.
Videre har XX den 13. maj 2005 afvist indarbejdelse af et tilbud om sprogundervisning i sin jobplan. XX´s ægtefælle oplyste overfor såvel AF som a-kassen, at hans kone ikke havde søgt arbejde, siden hun begyndte at modtage dagpenge den 24. oktober 2004, og at hun havde gået derhjemme og passet barn siden barselsperiodens udløb den 24. oktober 2004, og at hun således ikke kunne overtage arbejde eller deltage i andre aktiviteter på grund af børnepasningsproblemer. De havde ikke haft barnet skrevet op til vuggestueplads, idet det var for dyrt.
Endelig har XX så sent som den 26. maj 2005 oplyst til a-kassen, at hun gerne ville tage imod et tilbud om sprogundervisning, hvis hun kunne finde en pasningsordning til sit barn.
Ankenævnet er opmærksom på, at hovedparten af ovennævnte udtalelser er sket efter den 17. april 2005. Efter indholdet af udtalelserne ses disse imidlertid også at dække tiden 24. oktober 2004 til 17. april 2005.
XX og hendes ægtefælle har således ved flere lejligheder over for forskellige myndigheder tilkendegivet, at XX selv passede sit barn efter barselsorlovens udløb, ikke havde søgt eller haft en pasningsordning til barnet, og at hun af denne grund ikke kunne tage arbejde eller deltage i aktiviteter.
Ankenævnet finder at måtte tillægge de omtalte udtalelser større vægt end den efterfølgende erklæring af 12. juni 2005. Ankenævnet finder det ikke sandsynligt, at XX og hendes ægtefælle ved flere lejligheder overfor såvel AF som a-kassen ville have udtalt sig, som anført, hvis det var tilfældet – som i erklæringen anført – at XX hele tiden havde haft en pasningsaftale.
Ankenævnet finder således, at XX har handlet svigagtigt ved ikke at oplyse overfor a-kassen og AF, at hun ikke stod til rådighed på grund af manglende pasningsmuligheder til sit barn.
Politimesteren opgav den 11. januar 2006 påtale mod XX for bedrageri.
Politimesteren fandt, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse for bedrageri
Politimesteren har nærmere begrundet påtaleopgivelsen med, at XX har nægtet sig skyldig, idet hun har oplyst, at hendes mand eller venner/bekendte ville kunne passe børnene.
Politiet har videre tillagt det vægt, at XX har afvist, at hun overfor AF skulle have afslået revision af sin jobplan under henvisning til børnepasningsproblemer. Hun havde haft mulighed for pasning af børnene. Endelig har politiet lagt vægt på XX´s bemærkning om, at der måtte være tale om en misforståelse, som beroede på sprogproblemer, når AF havde fået den opfattelse, at hun ikke havde stået til rådighed.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sprogproblemerne skulle have medført misforståelser i relation til AF og a-kassen. Ankenævnet skal i den forbindelse henvise til, at der er tale om flere henvendelser, at a-kassen har modtaget breve fra XX på dansk, og at XX´s ægtefælle, om hvem det ikke er oplyst, at han skulle have sprogproblemer, har været XX behjælpelig ved kontakt med AF/a-kassen.
Med henvisning i øvrigt til ovennævnte om ankenævnets bevisvurdering finder ankenævnet uanset påtaleopgivelsen, at XX skal anses for at have handlet svigagtigt.
Det forhold, at XX har sikret sig børnepasning i forbindelse med deltagelse i danskundervisning, jf. skoleskemaerne for henholdsvis 5. september 2005 og 9. januar 2006 kan efter nævnets vurdering heller ikke føre til et andet resultat, idet efterfølgende forhold ikke kan tillægges betydning ved afgørelsen, om XX har handlet svigagtigt i forbindelse med udbetaling af dagpenge i den omhandlede periode.
B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N
De har anført, at der ikke er noget grundlag for at afkræve XX tilbagebetaling af modtagne dagpenge, ligesom der ikke er noget grundlag for at tildele XX en karantæne for svig.
Nævnet bemærker hertil, at der ikke er klaget over a-kassens afgørelse vedrørende tilbagebetaling. Nævnet har således alene taget stilling til spørgsmålet om svig, herunder om XX skal pålægges en karantæne. Af ovennævnte grunde finder ankenævnet, at XX skal tildeles en karantæne for svig.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
– § 3, § 5 og § 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
XXX
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
Resumé
A-kassen havde i sin afgørelse af 7. juli 2005 truffet afgørelse om, at XX havde modtaget dagpenge med urette i perioden 25. oktober 2004 til 17. april 2005, da hun i nævnte periode ikke ansås for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun ikke havde haft pasningsmuligheder til sit barn. Denne afgørelse var ikke blevet påklaget.
Direktoratet traf efterfølgende afgørelse om, at XX havde handlet svigagtigt, og at hun herfor skulle pålægges en karantæne på 558 timer.
Arbejdsmarkedets ankenævn stadfæstede direktoratet afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at XX og hendes ægtefælle ved flere lejligheder over for forskellige myndigheder havde tilkendegivet, at XX selv passede sit barn efter barselsorlovens udløb, ikke havde søgt eller haft en pasningsordning til barnet, og at hun af denne grund ikke kunne tage arbejde eller deltage i aktiviteter.
Nævnet fandt det ikke sandsynligt, at XX og hendes ægtefælle ved flere lejligheder overfor såvel AF som a-kassen ville have udtalt sig, som anført, hvis det var tilfældet – som i erklæringen anført – at XX hele tiden havde haft en pasningsaftale.
Ankenævnet fandt således, at XX havde handlet svigagtigt ved ikke at oplyse overfor a-kassen og AF, at hun ikke stod til rådighed på grund af manglende pasningsmuligheder til sit barn.