Selvstændig erhvervsvirksomhed, direktør, afgørende indflydelse, dagpenge, beskæftigelseskrav, erstatning for mistet lønindtægt

Selvstændig erhvervsvirksomhed, direktør, afgørende indflydelse, dagpenge, beskæftigelseskrav, erstatning for mistet lønindtægt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14. september 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovgivningen anses De for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til virksomheden XX I/S indtil den 24. januar 2002, hvor virksomheden ophørte.

Deres erstatning for mistet lønindtægt efter den 24. januar 2002 kan medregnes i beskæftigelseskravet.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 19. oktober 2005.

Direktoratet anmodes om at tage stilling til, hvilken betydning det skal få for Deres dagpengeindplacering, at Deres løn som direktør i 1 år, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Direktoratet anmodes endvidere om at lave en ny opgørelse af beskæftigelseskravet.

Direktoratet anmodes endeligt om at tage stilling til resultatets eventuelle konsekvens for allerede udbetalte dagpenge.

De vil i den anledning høre nærmere fra direktoratet.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De i perioden 1. juli 2000 til den 24. januar 2002 ifølge direktørkontrakten var ansat som direktør i selskabet XX I/S,

– De ejer 50 procent af selskabet YY ApS, der ejede 37,5 procent af XX I/S,

– De øvrige interessenter opsagde interessentkontrakten pr. 24. januar 2002, hvor De samtidig blev afskediget som direktør,

– De ikke modtog løn efter opsigelsen,

– De ved forlig i februar 2003 modtog en erstatning for mistet lønindtægt i opsigelsesperioden,

– De modtog dagpenge fra den 25. februar 2002, hvor De blev tilmeldt AF og indtil den 1. januar 2003, hvor De påbegyndte ny selvstændig virksomhed, som De drev i væsentligt omfang frem til den 1. maj 2003. De fortsatte med at drive virksomheden frem til den 8. september 2003, men ikke i væsentligt omfang, idet der ikke var omsætning i virksomheden, og

– De meldte Dem ledig den 8. september 2003 og modtog dagpenge frem til den 29. maj 2005, hvor Deres dagpengeret udløb.

Selvstændig virksomhed

Beskæftigelse i et selskab, hvor den pågældende har afgørende indflydelse, anses for selvstændig erhvervsudøvelse. Der er tale om afgørende indflydelse efter arbejdsløshedsforsikringsreglerne, hvis den pågældende og/eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af mindst 10 procent af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende og/eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion. Dette gælder også hvis en person og/eller dennes ægtefælle er indehaver af kapital i et eller flere selskaber, som dominerer det selskab, hvor den pågældende er beskæftiget.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ejede 50 procent af selskabet YY ApS, der ejede 37,5 procent af selskabet XX I/S, hvor De samtidig var direktør og dermed medlem af direktionen.

De anses derfor for selvstændig erhvervsdrivende i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler indtil den 24. januar 2002. Om De havde særlige beføjelser, er i den forbindelse ikke afgørende, idet De som følge af ejerforholdet og medejerskab af direktionen anses for selvstændig erhvervsdrivende i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen.

Beskæftigelseskrav

Deres erstatning for mistet lønindtægt kan medregnes i beskæftigelseskravet.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en erstatning for mistet lønindtægt i henhold til Deres direktørkontrakt, og at lønindtægten dækker en periode efter, at De er ophørt med den selvstændige erhvervsvirksomhed, idet selskabet blev opløst den 24. januar 2002.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 41, stk. 1, nr. 3, litra d og stk. 8, § 53, stk. 2, litra a og stk. 6 og 8, § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse, og

– § 1, § 5 og § 7, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperioder. , og

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

Resumé

Medlemmet var i perioden 1. juli 2000 til den 24. januar 2002 ansat som direktør i et interessentselskab. Medlemmet ejede 50 procent af et anpartsselskab, der ejede 37,5 procent af interessentselskabet.

De øvrige interessenter opsagde pr. 24. januar 2002 interessentkontrakten, hvor medlemmet samtidig blev afskediget som direktør. Medlemmet fik ved forlig i februar 2003 en erstatning svarende til 1 års mistet løn.

Medlemmet modtog dagpenge fra den 25. februar 2002, hvor han blev tilmeldt AF og indtil den 1. januar 2003, hvor medlemmet påbegyndte ny selvstændig virksomhed, som medlemmet drev i væsentligt omfang frem til den 1. maj 2003. Medlemmet fortsatte med at drive virksomheden frem til den 8. september 2003, men ikke i væsentligt omfang, idet der ikke er omsætning i virksomheden.

Medlemmet meldte sig ledig den 8. september 2003 og modtog dagpenge frem til den 29. maj 2005, hvor dagpengeretten udløb.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ifølge arbejdsløshedsforsikringslovgivningen skulle anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til interessentselskabet indtil den 24. januar 2002, hvor virksomheden ophørte.

Ankenævnet fandt endvidere, at erstatning for mistet lønindtægt efter den 24. januar 2002 kunne medregnes i beskæftigelseskravet.

Ankenævnet lagde for så vidt angik erstatningen vægt på, at der er tale om en erstatning for mistet lønindtægt i henhold til medlemmets direktørkontrakt, og at lønindtægten dækkede en periode efter, at medlemmet var ophørt med den selvstændige erhvervsvirksomhed, idet selskabet blev opløst den 24. januar 2002.

Erstatningen for den mistede lønindtægt kunne derfor medregnes i beskæftigelseskravet.