Ikke ret til fuld løn under ferie og sygdom. Ikke ansat i 12 måneder før sygdom. Derfor ikke ret til sygeferiegodtgørelse
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
Med virkning fra 21. juni 2004 er XXX ansat hos YYY i en stilling som XXX for YYY efter nærmere aftale og instruktion via YYYs lokale distriktsleder eller direkte fra Hovedkontoret.
Kapitel 2
Optjening af ferie
Kapitel 4
Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse
§ 4
Ferie reguleres i henhold til gældende ferielov.
Ansættelsesforholdet er omfattet af ferieloven. YYY indsætter i overensstemmelse hermed feriegodtgørelse på konto hos Feriekonto. Der udbetales ikke løn under ferie.
§ 5
For arbejdets udførelse betales p.t. en timeløn på kr. 115,00. Til brug for udbetalingen af løn udfylder XXX de af YYY udleverede arbejdssedler, der skal afsluttes for 1 måned ad gangen pr. den 15. i hver måned. Lønnen udbetales månedsvis bagud den sidste i måneden for den afsluttede forudgående månedsperiode. Der ydes ikke tillægsbetaling for arbejde udført uden for den normale arbejdstid, medmindre dette fremgår af særskilt skriftligaftale.
”
6. Regler
Ferielov, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004
§ 7, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 1, § 25 og § 26 i Ferielov, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde
”Sagsfremstilling
I Deres brev, modtaget den 14. april 2005, har De klaget over, at YYY ikke har betalt Dem feriepenge af Deres udbetalte sygedagpenge i perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005.
Den 26. april 2005 oplyste direktoratet Dem om reglerne for optjening af betalt ferie fra en arbejdsgiver. Vi oplyste Dem samtidig om, at hvis der alene var udbetalt et beløb, der svarede til sygedagpenge, var arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale feriepenge af beløbet. Vi bad Dem om at rette henvendelse igen, hvis De fortsat ikke mente, at De havde fået alle de feriepenge, De var berettiget til.
Den 30. april 2005 bad De direktoratet om at genoptage sagen, fordi De mente, at Deres arbejdsgiver er forpligtet til at betale Dem feriepenge af de udbetalte sygedagpenge. De oplyste i den forbindelse, at De ikke havde underskrevet en DP2O1-blanket, hvorfor De ikke mente, at Deres arbejdsgiver havde fået refusion for de udbetalte sygedagpenge.
Den 20. maj 2005 sendte vi på baggrund af Deres henvendelse en høring til arbejdsgiveren, hvor vi oplyste om reglerne for indbetaling af feriepenge. YYY’s advokat besvarede vores henvendelse den 26. maj 2005 og oplyste, at der alene var udbetalt sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven til Dem, og at der var afregnet feriepenge af den indtjente timeløn efter Deres fratræden.
Den 27. juni 2005 bad De om aktindsigt i sagen, ligesom De bad om, at sagen blev sat i bero, indtil 14 dage efter De havde modtaget kopi af sagens akter.
Den 4. juli 2005 sendte vi kopi af sagens akter til Dem og oplyste samtidig, at behandling af sagen var udsat i 1 måned. Den 3. august 2005 bad De om en afgørelse i sagen, ligesom De oplyste, at det ikke fremgik af sygedagpengeloven, at man ikke skulle have feriegodtgørelse af sygedagpenge.
Den 23. september 2005 bad vi Deres tidligere arbejdsgivers advokat oplyse, om De eventuelt opfyldte betingelserne for at modtage sygeferiegodtgørelse for Deres sygdomsperiode. Direktoratet oplyste i den forbindelse advokaten om betingelserne for ret til sygeferiegodtgørelse.
Den 29. september 2005 oplyste advokaten, at De ikke op fyldte betingelserne for ret til sygeferiegodtgørelse, idet De ikke havde været ansat i 12 sammenhængende måneder, men alene havde været ansat hos YYY i perioden 21. juni 2004 til 3. januar 2005.
Den 10. november 2005 bad vi om Deres bemærkninger til sagen og bad Dem samtidig om at oplyse, om De stadig mente, at De ikke havde fået alle Deres feriepenge.
Den 18. december 2005 anmodede De direktoratet om at træffe afgørelse i sagen, idet De mente, at De var berettiget til feriegodtgørelse af de udbetalte sygedagpenge.”
Sekretariatet er enigt i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 28. april 2006 denne afgørelse
”
Afgørelse
De optjener ikke ret til feriegodtgørelse af sygedagpenge, udbetalt i perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005.
De har ikke optjent ret til sygeferiegodtgørelse for sygeperioden i 2004 og 2005.
Begrundelse
De optjener ikke ret til feriegodtgørelse af sygedagpenge, fordi udbetaling af denne ydelse ikke giver ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, og der heller ikke skal betales feriegodtgørelse af sygedagpenge.
Det fremgår af § 7, stk. 2, punkt 1, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, at der ikke optjenes ret til betalt ferie under ansættelsen i sygeperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke perioder der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25.
Det er lagt til grund, at De har fået udbetalt 18.699,12 kr. i sygedagpenge fra Deres arbejdsgiver. Beløbet svarer til sygedagpenge fra kommunen og dækker over perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005.
Der er lagt vægt på, at YYY alene har udbetalt sygedagpengene, og YYY ikke har været forpligtet til at betale fuld eller delvis løn til Dem for den periode, sygedagpengene dækker over.
De har derfor ikke optjent ret til betalt ferie i sygeperioden efter reglerne i første halvdel af § 7, stk. 2, nr. 1.
Direktoratet bemærker videre, at i henhold til § 26, stk. 1, i ferieloven beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.
De udbetalte sygedagpenge kan ikke anses for at være løn, men derimod en godtgørelse. For så vidt angår anden halvdel af § 7, stk. 2, nr. 1, har De heller ikke optjent ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, fordi De ikke har optjent ret til sygeferiegodtgørelse for perioden fra Deres arbejdsgiver. Det skyldes, at De ikke har været beskæftiget i ansættelsesforholdet længe nok til at opfylde betingelserne.
Det fremgår af § 25 i ferieloven, at hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær i mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5% af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.
Retten til sygeferiegodtgørelse er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneder sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår.
Det er lagt til grund, at De ikke har været ansat i YYY i mindst 12 sammenhængende måneder inden Deres sygdom, men alene har været ansat i perioden 21. juni 2004 til 3. januar 2005. Direktoratet har i den forbindelse lagt til grund, at fraværet ikke skyldtes tilskadekomst i virksomheden.
De opfylder dermed ikke ferielovens betingelser for at optjene ret til betalt ferie fra YYY i Deres sygeperiode.
”
3. Klagen til ankenævnet
I klagen af 22. maj 2006 er anført følgende
”Vedr.: Klage over manglende ferieafregning - og - indbetaling til FerieGiro, for år 2004 og for år 2005 fra YYY, Deres j.nr.: XXX.
Ved nærværende påklager undertegnede deres i kopi hoslagte afgørelse af den 28. april 2006 til Arbejdsmarkedets Ankenævn, og jeg fastholder, at jeg har krav på feriegodtgørelse af mig udbetalt løn, jeg fik løn udbetalt månedligt, og er derfor at betragte som funktionær, hvoraf følger, at jeg har derfor krav på feriepenge af mig udbetalt bruttoløn.
Skriftlig underretning om, hvad der videre passerer i sagen imødeses.”
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 2. juni 2006 anført følgende
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 28. april 2006.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
”
5. Nyt efter klagen
Arbejdsmarkedets Ankenævn har den 20. juni 2006 modtaget den kopi af ansættelseskontrakt mellem YYY og Dem, som De har fremsendt.
Af kontrakten fremgår bl.a. følgende
”
§ 7. En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde.
Stk. 2. I følgende perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen
1) Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25.
2) Barselperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn.
Stk. 3. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout.
Stk. 4. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler fuld eller delvis løn.
§ 23. En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.
Stk. 2.
§ 25. Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtg ørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser.
Stk. 3. Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold.
Stk. 4. Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt.
Stk. 5. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.
§ 26. Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Ligningsrådet fastsatte takster for optjeningsåret.
Stk. 2. Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til
1) pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,
2) Arbejdsmarkedsfonden i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og
3) den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.
Ikke ret til fuld løn under ferie og sygdom. Ikke ansat i 12 måneder før sygdom. Derfor ikke ret til sygeferiegodtgørelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. september 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til sygeferiegodtgørelse af sygedagpenge udbetalt i perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 28. april 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– De har været ansat hos YYY fra den 21. juni 2004 til og med den 3. januar 2005,
– De har været sygemeldt fra den 4. december 2004 til og med den 3. januar 2005,
– De har fået udbetalt sygedagpenge fra den 4. december 2004 til og med den 3. januar 2005, og
– YYY ikke har afregnet feriepenge af de udbetalte sygedagpenge.
Det fremgår af ansættelseskontrakten, at
– De var omfattet af gældende ferielov,
– der ikke blev betalt løn under ferie, og
– ansættelsesforholdet ikke var omfattet af kollektiv overenskomst.
For at få ret til ferie med løn, skal en lønmodtager have ret til bl.a. løn under sygdom. Det står i ferielovens § 23, stk. 1.
De fik ikke udbetalt løn under sygdom og efter ansættelseskontrakten, blev der ikke udbetalt løn under ferie.
Når en lønmodtager ikke har ret til ferie med løn, er retten til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har været ansat i mindst 12 måneder.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt på, at De havde været ansat i godt 5 måneder, da De bliver syg den 4. december 2004. De har derfor ikke ret til sygeferiegodtgørelse af de sygedagpenge, som blev udbetalt fra den 4. december 2004 til og med den 3. januar 2005.
De mener, at De har ret til feriepenge af sygedagpengebeløbet, fordi De var månedslønnet og derfor var ansat som funktionær.
Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om De har været ansat som funktionær og dermed har ret til fuld løn under sygdom. Hvis De ønsker at gøre krav gældende overfor YYY i den forbindelse, har De mulighed for at anlægge sag ved domstolene.
R E G L E R
Arbejdsmarkedets Ankenævn henviser til
Resumé
Sagen drejede sig om, hvorvidt lønmodtageren har optjent feriepenge i perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005.
Lønmodtageren havde været ansat hos samme arbejdsgiver fra den 21. juni 2004 til den 3. januar 2005.
Lønmodtageren havde været sygemeldt i perioden 4. december 2004 til 3. januar 2005. I denne periode havde han fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren havde ikke afregnet feriepenge af de udbetalte sygedagpenge.
Når en lønmodtager ikke har ret til ferie med løn, er retten til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har været ansat i mindst 12 måneder.
Lønmodtageren havde ikke været ansat i 12 måneder før sygemelding og Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt derfor, at lønmodtageren ikke havde ret til sygeferiegodtgørelse.