VEU-godtgørelse, akademiøkonom, direktør i restaurant, arbejder som tjener samme sted, ikke brugt uddannnelsen inden for de sidste 5 år
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Kapitel 1
Formål og område
Kapitel 1
Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse
§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Kapitel 2
Godtgørelse
Kapitel 2
Personkredsen
§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2) selvstændige erhvervsdrivende og
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.
§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og
3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
...
§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren
1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,
2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller
4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.
Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
VEU-godtgørelse, akademiøkonom, direktør i restaurant, arbejder som tjener samme sted, ikke brugt uddannnelsen inden for de sidste 5 år
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. september 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med Deres deltagelse i kurset ”Almen fødevarehygiejne” i perioden 27. februar til 1. marts 2006 svarende til i alt 3 dage.
BEGRUNDELSE
Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet uddannelse med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De i maj 1998 afsluttede Deres uddannelse som akademiøkonom inden for detailhandel, der er en uddannelse, der i niveau overstiger erhvervsuddannelser. De er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af personkredsen, som kan få VEU-godtgørelse.
Deres ret til VEU-godtgørelse er derfor betinget af, at De ikke har haft beskæftigelsen inden for uddannelsens område de sidste 5 år.
Ankenævnet har noteret sig Deres oplysning om, at De tiltrådte Deres stilling som direktør i november 2005. De er daglig leder af virksomheden, og varetager bl.a. de administrative opgaver.
Ankenævnet finder, at De må anses for at gøre brug af Deres uddannelse som akademiøkonom inden for detailhandel.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De har kunnet anvende de kompetencer, som De har erhvervet Dem i forbindelse med uddannelsen som akademiøkonom inden for detailhandel til at varetage Deres nuværende arbejde som daglig leder.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at De ikke er omfattet af personkredsen, der er berettiget til VEU-godtgørelse.
Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltræder således a-kassens afgørelse af 15. marts 2006.
Ankenævnet henviser til
– § 1, § 2, § 3 og § 4 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og
– § 1, § 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
A-kasse
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at De har ansøgt om VEU-godtgørelse under deltagelse i kurset ”Almen fødevarehygiejne”, afholdt i perioden 27. februar til 1. marts 2006 svarende til i alt 3 dage.
Af ansøgningsskemaet til VEU-godtgørelse fremgår, at Deres stillingsbetegnelse er direktør, og at De driver selvstændig virksomhed. Det fremgår videre, at De er uddannet akademiøkonom, og at De ikke har brugt uddannelsen inden for de sidste 5 år.
2. Arbejdsløshedskassens afgørelse
A-kassen traf den 15. marts 2006 denne afgørelse
”Afslag på udbetaling af godtgørelse
Vi har modtaget din ansøgning, hvor du ønsker at få udbetalt godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
Afgørelse
Du kan ikke få udbetalt VEU-godtgørelse i perioden 27-02-2006-01-03-2006.
Sagsfremstilling
Du søger om godtgørelse til kurset ”Almen fødevarehygiejne”. Kurset er i perioden 27-02-2006-01-03-2006 på Københavns Tekniske Skole.
Du har i din ansøgning skrevet, at du er uddannet som akademiøkonom.
Vurdering
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at du ikke har gennemført en uddannelse højere end en erhvervsuddannelse.
Vi har vurderet, at din uddannelse som akademiøkonom er for høj til, at du er berettiget til at få godtgørelse til kurset, da du som direktør gør brug af din uddannelse.
Begrundelse
Begrundelsen for afgørelsen er, at du ikke opfylder betingelserne for at få godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Lovgrundlag
Afgørelsen er truffet på baggrund af Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), nr. 494 af 14. juni 2005, kapitel 2, § 4, stk. 1.
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren
1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,
2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller
4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.”
3. Klagen til ankenævnet
I brev af 20. marts 2006 har De klaget over afgørelsen og anført følgende
”Vedrørende afslag på godtgørelse
Jeg har d. 17.03.06 modtaget brev fra Jer med et afslag om VEU-godtgørelse sagsnr. XXXX.
Jeg forstår ud fra brevet, at man bruger min uddannelse som akademiøkonom som begrundelse. Det skal dog nævnes, at det er inden for detail, denne uddannelse strakte sig. Derfor er det kun det administrative, der bliver brugt i kraft af min stilling som direktør. Det skal nævnes, at det er grundet et partnerskab i et ApS selskab, jeg er udnævnt som direktør, men at jeg stadig fungerer dagligt som tjener.
Jeg har i min tid som tjener aldrig taget kurset vedrørende almen fødevarehygiejne, og i kraft af at jeg er daglig leder, er jeg nødsaget til at kunne foretage egenkontrol i køkkenet. At kunne undervise eller irettesætte personale, som ikke har kurset, så lovgivningen og bekendtgørelser overholdes. Derudover går man fra Fødevarestyrelsen ud fra, at man som daglig leder kan være nødsaget til at hjælpe i pressede situationer i køkkenet. Derfor påkræves uddannelsen. Det er også derfor, at ikke-faglærte tjenere skal gennemgå en næringsprøve for at kunne starte en restaurant, så almene lov, skatte og brandregler overholdes.
Ovenstående kan kontrolleres via Fødevarestyrelsens hjemmeside under rets.info. Det er i § 3, det er beskrevet. Fødevarestyrelsen har opdateret disse data d. 5.12.05.
Derfor klager jeg over afgørelsen.”
4. A-kassens bemærkninger til klagen
Ved oversendelsen den 29. marts 2006 har a-kassen anført følgende.
”Vi videresender klage fra XX, modtaget den 24-03-2006, sammen med kopi af ansøgning og vores afgørelse”
5. Nyt efter klagen
Den 26. juli 2006 har De telefonisk oplyst til sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, at De afsluttede uddannelsen som akademiøkonom i maj 1998. De arbejdede herefter som tjener frem til november 2005, hvor De tiltrådte Deres nuværende stilling som direktør.
6. Regler
Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005
Resumé
Medlemmet søgte den 20. februar 2006 om VEU-godtgørelse under deltagelse i et AMU-kursus.
Medlemmet var uddannet som akademiøkonom inden for detailhandel.
Medlemmet arbejdede som tjener og daglig leder, og varetog bl.a. de administrative opgaver i en restaurant, som hun var medejer af. Virksomheden er et ApS, og medlemmet tiltrådte som direktør i november 2005.
Ifølge ansøgningsskemaet til VEU-godtgørelse havde medlemmet ikke brugt sin uddannelse inden for de sidste 5 år.
A-kassen fandt ikke, at medlemmet var berettiget til VEU-godtgørelse under henvisning til, at uddannelsen som akademiøkonom var for høj til, at medlemmet var berettiget til VEU-godtgørelse, da medlemmet som direktør gjorde brug af sin uddannelse.
I klagen anførte medlemmet, at det kun var den administrative del, der blev brugt i kraft af hendes stilling som direktør. Medlemmet anførte videre, at som daglig leder havde hun også brug for viden om fødevarehygiejne til brug for vejledning af personalet, og hvis hun selv i særlige situationer skulle hjælpe til i køkkenet.
Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU-kurset.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet i maj 1998 afsluttede uddannelsen som som akademiøkonom inden for detailhandel, som var en uddannelse, der i niveau oversteg erhvervsuddannelserne. Medlemmet var derfor som udgangspunkt ikke omfattet af den personkreds, som kunne få VEU-godtgørelse.
Medlemmets ret til VEU-godtgørelse var derfor betinget af, at hun ikke havde haft beskæftigelse inden for uddannelsens område de sidste 5 år.
Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for at gøre brug af sin uddannelse som akademiøkonom inden for detailhandel.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet havde kunnet anvende de kompetencer som hun havde erhvervet sig i forbindelse med udannelsen som akademiøkonom inden for detailhandel til at varetage hendes nuværende arbejde som daglig leder.
Ankenævnet tiltrådte således a-kassens afgørelse.