Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt ældrecenter

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne, sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med de ændringer, som følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

§ 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog opret tes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt

ældrecenter

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006 behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. april 2005 over påbud om sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfattelse, at Arbejdstilsynets påbud om, at XX Kommune skal oprette sikkerhedsorganisation med 5 sikkerhedsgrupper for 5 underafdelinger af ældrecentret H er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at de 5 underafdelinger i dag er én sikkerhedsgruppe med én valgt sikkerhedsrepræsentant og ældrecenterlederen.

Under behandlingen af sagen har nævnet indhentet oplysninger om gruppeledernes opgaver, og inddraget oplysninger om gruppernes geografiske placering m.v.

Arbejdstilsynet har beskrevet, at gruppelederne har ledelsesopgaver i form af planlægning og koordinering svarende til 20 procent af arbejdstiden.

Den stillings- og funktionsbeskrivelse, der er modtaget fra XX Kommune viser imidlertid, at gruppelederen

– er ansvarlige for den daglige arbejdstilrettelæ ggelse,

– foretager personaleudviklingssamtaler i forhold til ny løn,

– er ansvarlige for planlægning og afholdelse af møder i gruppen,

– er ansvarlige for information til og fra gruppen,

– er ansvarlige for at planlægge og koordinere faglige aktiviteter i gruppen, og

– koordinerer aktiviteter, der sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder arbejd spladsvurderinger.

Nævnet finder, at disse oplysninger står i misforhold til de oplyste 20 procent af arbejdstiden.

Nævnet finder endvidere, at der er modstridende oplysninger om gruppernes geografiske placering.

Arbejdstilsynet oplyser i brev af 30. marts 2006

”Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis Hu, Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert sted en gruppeleder (koordinator).”

Kommunen har i brev af 13. juni 2006 oplyst, at Ha, Gå, Lø-gruppen og aften/natgruppen møder ind på samme adresse, mens Hu-gruppen møder på en anden adresse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet som 1. instans må tage stilling til, om oplysningerne i stillingsbeskrivelsen giver anledning til en ændret opfattelse af, hvorvidt gruppelederne er arbejdsledere i arbejdsmiljølovens forstand, og om dette forhold, og de korrekt oplysninger om gruppernes geografiske placering, har betydning for antallet af sikkerhedsgrupper.

XX Kommune vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet i anledning af hjemvisningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 6 og § 7 i bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

– § 2 og § 7 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med de ændringer, som følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

På klagenævnets vegne

Xxx

xxx

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde

”Arbejdstilsynet foretog den 2. marts 2005 screening af Ældrecentret H.

På baggrund bl.a. af ældrecentrets sikkerhedsorganisation, hvor der efter Arbejdstilsynets vurdering var et for lille antal sikkerhedsgrupper, blev virksomheden udtaget til tilpasset tilsyn.

Med baggrund i screeningen foretog Arbejdstilsynet den 16. marts 2005 tilpasset tilsyn.

Under det tilpassede tilsyn blev der udleveret en oversigt over stab-, linie- og faglig organisering af ældreområdet i XX Kommune, som Ældrecenter H hører under.

Under det tilpassede tilsyn blev det konstateret, at der på Ældrecentret H kun var en sikkerhedsgruppe. Denne sikkerhedsgruppe skulle dække følgende medarbejdere

– selve ældre centret, hvor der var 41 medarbejdere - 24 i Ha, 16 i Gå og 1 pedel. Disse 40 medarbejdere var beskæftiget i tre skift med flest medarbejdere på daghold,

– hjemmeplejeområderne Lø-gruppen, aften /natgruppen, Hu-gruppen med i 49 medarbejdere.

I alt skulle en sikkerhedsgruppe således dække 90 medarbejdere, hvis arbejde var fordelt på 38 beboere på ældrecentret og 200 i eget hjem.

Det blev oplyst, at der ikke var indgået aftale om en anderledes organisering af sikkerhedsarbejdet.

Arbejdstilsynet afgav på denne baggrund påbud om at ændre virksomhedens sikkerhedsorganisation således, at der blev en bedre dækning af sikkerhedsgrupper og således, at hver sikkerhedsgruppe maksimalt skal dække 50 ansatte.

Denne afgørelse blev med tilsynsrapport, dateret den 29. marts 2005, sendt i høring i kommunen som ansvarlig juridisk enhed. Høringsfristen blev fastsat til den 12. april 2005. Kommunen havde ikke bemærkninger til udkastet.

Endelig afgørelse blev fremsendt til XX Kommune den 15. april 2005 med en efterkommelsesfrist til den 15. juni 2005.

Afgørelsen blev påklaget ved kommunens skrivelse af den 6. maj 2005. Klagen var rettidig.

Arbejdstilsynet kvitterede for modtagelsen den 12. maj 2005.

I forbindelse med remonstration (fornyet gennemgang) af sagen i forbindelse med klagen blev Arbejdstilsynet opmærksom på, at det afgivne påbud ikke var vidtgående nok, hvorfor Arbejdstilsynet aftalte møde med ældreleder ÅH. Mødet blev aftalt til den 14. juni 2005. I mødet deltog tilsynsførende RC og kredsjurist IB, medens kommunen var repræsenteret af ovennævnte ældreleder, sikkerhedsrepræsentant AK samt leder af H med Vr-gruppen JP.

Det blev under mødet bekræftet, at opbygningen af ældreplejen, som relaterer produktionsenhed H er

Ha (hovedområde): 24 medarbejdere

Gå: 16 medarbejdere

Hu: 12 medarbejdere

Lø (med koordination for leve bo miljø): i alt 18 medarbejdere

Aften/nat (hele kommunen): 19 medarbejdere

Det blev yderligere oplyst, at bemandingen på de enkelte arbejdsområder er fast, således at det er de samme personer, der er beskæftiget under de samme arbejdsområder.

Arbejdsleder for alle områder er ældrelederen.

Sikkerhedsrepræsentant AK blev mundtligt hørt vedrørende hendes indstilling til den nuværende organisering, som hun fandt fuldt tilfredsstillende. Hun var dermed enig i kommunens synspunkter.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 14. juli 2005 følgende afgørelse

”Det påbydes virksomheden at organisere og opbygge en sikkerhedsorganisation, der svarer til gældende regler.

Der skal oprettes mindst 5 sikkerhedsgrupper svarende til en sikkerhedsgruppe for hvert af områderne

Ha (hovedområde)

Gå

Hu

Lø (med koordination for leve bo miljø)

Aften/nat.”

Arbejdstilsynet vurderede følgende

”Af bekendtgørelsen om sikkerheds- og sundhedsarbejde § 7 fremgår at

Stk. 1. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Med baggrund i reglerne er det Arbejdstilsynets vurdering, at der indenfor produktionsenheden H er tale om 5 selvstændige arbejdsområder, således som disse er angivet under beskrivelsen. Dette er ensbetydende med, at der - da der er over 9 ansatte på hvert arbejdsområde - skal etableres 5 sikkerhedsgrupper.

Såfremt der kun er en person i produktionsenheden med arbejdsledende funktioner, kan denne indgå i alle sikkerhedsgrupper.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Af Ældrecenter H’s klage af 6. maj 2005 over Arbejdstilsynets afgørelse af 20. marts 2005 fremgår følgende

”Ved besøg på Ældrecenter H den 16 marts 2005, blev der givet påbud om at oprette en sikkerhedsgruppe mere, idet sikkerhedsgruppen dækker 90 medarbejdere. Det blev desuden oplyst, at hvis kommunen havde haft en MED-aftale, ville det have været muligt at aftale sig frem til, at en sikkerhedsgruppe dækker 90 medarbejdere.

Da den pågældende sikkerhedsgruppe har fungeret uden problemer siden 2000, og da kommunen i forbindelse med kommunesammenlægning 01.01.2007 overgår til MED-aftale, og dermed har mulighed for at aftale at fortsætte uændret, synes vi, det er uhensigtsmæssigt at skulle oprette en ekstra sikkerhedsgruppe på nuværende tidspunkt, hvorfor vi ønsker at klage over denne afgørelse.”

Arbejdstilsynet har den 17. august 2005 bekræftet overfor Ældrecenter H, at også afgørelsen af 14. juli 2005 er anket.

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet vurderede den 12. september 2005 følgende

”Ad selve påbudet

Selv om kommunen ikke har klaget over påbudets materielle indhold, har Arbejdstilsynet valgt at medtage den vurdering, der har ligget til grund for afgørelsen også med baggrund i, at Arbejdsmiljøklagenævnet kan prøve afgørelsen i dens helhed.

Af bekendtgørelsen om sikkerheds- og sundhedsarbejde § 7 fremgår at

Stk. 1. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Med baggrund i reglerne er det Arbejdstilsynets vurdering, at der indenfor produktionsenheden H er tale om 5 selvstændige arbejdsområder, således som disse er angivet under beskrivelsen. Dette er ensbetydende med, at der - da der er over 9 ansatte på hvert arbejdsområde - skal etableres 5 sikkerhedsgrupper.

Såfremt der kun er en person i produktionsenheden med arbejdsledende funktioner, kan denne indgå i alle sikkerhedsgrupper.

Ad klagens indhold

Kommunen kommer ikke med indsigelse mod klagens materielle indhold, men fremfører, at såfremt der havde eksisteret en MED-aftale - en aftale efter bekendtgørelsens kapitel 6, så kunne kommunen gøre med opbygning, hvad man ville.

Men i XX Kommune er der netop ikke indgået en aftale, hvorfor reglerne for opbygning skal følges. Der kan være mange årsager til, at der ikke er indgået aftale om en anden organiseringsmåde. Bl.a. kan dette skyldes, at arbejdstagerorganisationerne ikke har ønsket en sådan aftale, hvorfor det ikke ville være korrekt, såfremt Arbejdstilsynet accepterede, at kommunen agerede, som om der eksisterede en sådan aftale.

Det samme synspunkt kan fremføres for, at der ikke under tilsynsbesøgene har været talt om mulighed for at opnå dispensation, da en sådan mulighed ikke anses for nærværende

– da der nu i bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er givet mulighed for ved aftale at fravige bekendtgørelsens §§ 7- 17 organiseringsmåden, således man kan organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde end krævet i bekendtgørelse, såfremt dette styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet

– da Arbejdstilsynets dispensationspraksis - delvist udviklet på baggrund af aftalemuligheden - hvorefter der normalt kun gives dispensation i tre tilfælde. Disse tre fremgår af At-anvisning 6.1.0.4

Sikkerhedsudvalgets sammensætning - størrelse (anvisningens punkt 3.2.1.2)

Dispensation til k un at afholde 2 ordinære sikkerhedsudvalgsmøder om året (anvisningens punkt 5.3.6.4)

Dispensation til kun at a fholde i årligt møde mellem SiU og samtlige sikkerhedsgrupper (anvisningens punkt 5.3.6.4).

Samme synspunkter kan fremføres imod kommunens ønske om at vente til 2007, hvor man bliver undergivet aftale, da man sluttes sammen med kommuner, der har en sådan aftale.

Hjemlen for Arbejdstilsynets afgørelse fremgår - som anført i Arbejdstilsynets afgørelse af 14. juli 2005 - af udkast til påbud om sikkerhedsorganisation, dateret 27. juni 2005.

Arbejdstilsynet skal indstille, at afgørelsen fastholdes.”

5. Nyt efter klagen

I forbindelse med behandlingen af sagen har Arbejdsmiljøklagenævnet ønsket oplyst, i hvilken grad følgende har ledelsesopgaver, som defineret i At-anvisning 6.1.0.4 punkt 4.3.1.

– gruppelederen for Ha (24 medarbejder)

– gruppelederen for Gå (16 medarbejder)

– gruppelederen for hjemmepleje, Hu (12 medarbejder)

– gruppelederen for hjemmepleje n, Lø (18 medarbejder)

– gruppelederen for hjemmeplejen, Aften/nat (19 medarbejder)

Arbejdstilsynet har den 30. marts 2006 svaret følgende

”

Arbejdstilsynet har telefonisk haft kontakt med ældreleder ÅH i XX Kommune. Hun har oplyst, at hun ikke længere er leder af hverken H eller hjemmeplejen, da hun er overgået til mere overordnede opgaver som følge af strukturændringen, hvor XX lægges sammen med to andre kommuner.

Det er nu JP (assisterende ældreleder), der er leder af H og hjemmeplejen samtidig med, at hun har bibeholdt ledelsen af H

Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis Hu, Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert sted en gruppeleder (koordinator).

Denne gruppelederfunktion varetages af en sygeplejerske og er fast, det vil sige, at gruppelederfunktionen ikke går på skift mellem de ansatte på området. Ældrelederen har oplyst, at man administrativt antager, at 20% af gruppelederens arbejdstid går med arbejdsledende funktioner i gruppelederhvervet.

Generelt kan det oplyses, at ingen gruppeleder har ledelsesopgaver i et omfang som defineret i anvisningen. En gruppeleder er en slags koordinator, der om morgenen planlægger dagens arbejde ud fra de ressourcer, der er til rådighed.

Den måde hjemmeplejen er organiseret på i XX Kommune, er ikke forskellig fra den måde hjemmeplejen er organiseret på i andre kommuner, bortset fra at gruppelederfunktionen her er fast, og i alle tilfælde ligger hos en sygeplejerske.

For nogle år siden besluttede kommunerne, at fjerne en meget stor del af mellemlederne i kommunerne og i stedet indføre selvstyrende grupper — en konstellation, der tillige kendes i det private erhvervsliv. Mange af de mellemledere, der var, såvel i det offentlige som i det private, var ej heller dengang arbejdsledere i arbejdsmiljølovgivningens forstand, men indgik alligevel ofte i sikkerhedsgrupperne, uden at dette blev nærmere påtalt.

Kommunernes fjernelse af mellemlederne medførte, at arbejdslederfunktionen blev flyttet langt op i organisationen til områdeledere eller til ældrelederen/ældrechefen, således at områdelederne typisk blev bibeholdt i de store kommuner, medens disse forsvandt i de mindre kommuner, som XX med et indbyggertal på 8.800 hører til.

I kommunen har man dog bibeholdt reminiscenser af områdelederfunktionen, idet ældreområdet ud over H og hjemmeplejen, der er i spil i denne sag også har Lu med dagcenter med en plejehjemsleder og H, der ledes af assisterende ældreleder (nu også leder af begge afdelinger på H og hele hjemmeplejen).

Ifølge reglerne (der tidligere er gengivet) dannes der en sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller arbejdsområde. Det fremgår af kommentaren (Mogens Falk m.fl. Arbejdsmiljøloven med kommentarer 1979) til arbejdsmiljølovens § 6, at loven - i lighed med de tidligere arbejderbeskyttelseslove — ikke indeholder nærmere afgrænsning af begreberne “afdeling” eller “arbejdsområde”. Sikkerhedsgrupperne skal dog dannes indenfor velafgrænsede arbejdsleder — eller arbejdsområder. Her bruges arbejdsområder og arbejdslederområder alternativt. Det fremgår heraf implicit, at der ved arbejdsområder ikke alene tænkes på arbejdslederområder, men også andre velafgrænsede arbejdsområder.

På en måde kan man sige, at de lovgivere, der sammen med organisationerne lavede de oprindelige bestemmelser for sikkerhedsorganisationernes opbygning, har været fremsynede, idet reglerne er udformet på en sådan måde, at det, at de ikke er knyttet an til arbejdslederfunktionen, er med til at gøre reglerne fleksible, således at sikkerhedsorganisationen kan opbygges, så den til enhver tid kan fungere på den mest effektive måde.

Der er ikke efter den struktur, som XX Kommune har valgt for sin organisation af ældreområdet ingen tvivl om, at Ha og Gå samt de tre hjemmeplejeområder er velafgrænsede arbejdsområder. Dette begrundes, som i indstillingen med, at personalet på de enkelte arbejdsområder er fast, forstået således, at der ikke findes udveksling af personale sted mellem områderne. Arbejdet i arbejdsområderne koordineres af en gruppeleder, der ligeledes er fast.

Konsekvenserne af de nye strukturer, der er indført - ikke alene på det offentlige - men også det private arbejdsmarked er, at arbejdsledere i dag må indgå i flere sikkerhedsgrupper, hvilket ikke i sig selv udgør noget problem, Der er nemlig ikke knyttet formelle betingelser til sikkerhedsgruppens virke i form af f.eks. krav om møder eller mødereferater. Kravene er alene indholdsmæssige. Samarbejdet kan således foregå på mange forskellige måder, tilpasset den tekniske og sociale udvikling på virksomhederne, herunder kommunerne.

Dertil kommer, at selv om der organiseres efter arbejdslederområde, bliver der ikke flere arbejdsledere. Så uanset antallet af sikkerhedsgrupper vil arbejdslederen stadig være arbejdsleder for alle 5 områder. Der vil således alene være tale om en reduktion i antallet af sikkerhedsrepræsentanter.

Det vil andet lige tillige give mere effektivitet i arbejdsmiljøarbejdet, når der på hvert arbejdsområde er en sikkerhedsrepræsentant i det daglige arbejde, hvilket reglerne også giver fuldt belæg for.

Spørgsmålet har ikke tidligere været aktuelt, hvorfor der ikke findes afgørelser herom. Dette skyldes, som ovenfor nævnt, at der indtil for få år siden var mange arbejdsledere beskæftiget, såvel i det offentlige som i det private, hvorfor arbejdsområder og arbejdslederområder var sammenfaldende.

Konstellation med en arbejdsleder, der dækker flere arbejdsområder er dog ikke ukendt. Det er et velkendt fænomen i byggebranchen, hvor den formand, der er beskæftiget på de enkelte byggepladser ofte ikke har arbejdsledende funktioner, som defineret i arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor arbejdslederen må hentes længere oppe i organisationen, og derfor typisk i større bygge) anlægsvirksomheder kommer til at dække flere grupper.

Endelig bemærkes, at XX Kommune ikke har anført materielle indsigelser mod kravet om de 5 sikkerhedsgrupper.

På mødet i kommunen var der enighed om Arbejdstilsynets udlægning af reglerne, men kommunen var af den opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at fortsætte med den nuværende sikkerhedsorganisation indtil kommunesammenlægningen, ligesom kommunen fandt det urimeligt, at stille krav til opbygningen af sikkerhedsorganisationen, når denne ville have været i orden, hvis der var indgået aftale herom.

Arbejdstilsynet skal derfor i det hele indstille, at Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes.”

Der er partshørt over Arbejdstilsynets udtalelse. Hverken kommune eller sikkerhedsrepræsentant har fremsat bemærkninger i den anledning.

Sekretariatet har den 2. juni 2006 noteret følgende på baggrund af en telefonsamtale med assisterende ældreleder JP

”Opringning til JP, assisterende ældreleder i XX Kommune.

JP oplyser på forespørgsel, at Ha, Gå, og hjemmeplejegrupperne Lø og aften/nat møder ind på samme adresse, mens Hu hjemmeplejegruppe møder på en anden adresse.

De skiftehold, der er tale om ved Ha og Gå er faste vagthold. Arbejder man på nathold, er man altid på nathold osv.

For at få opklaret om der i givet fald er muligt for de ansatte at komme i kontakt med en ansvarlig leder, når de er på arbejde, falder samtalen på de omtalte gruppeledere. JP oplyser, at de omtalte gruppeleder fungerer som personaleledere, idet de ikke kun fordeler ressourcerne, når holdet møder, men også gennemfører medarbejdersamtaler og hvad der ellers følger af at være personaleleder.

Hun er orienteret om, at vi tidligere har fået oplyst, at gruppelederne kun fordeler ressourcer ud fra det planlagte arbejde. Det giver JP udtryk for ikke er rigtigt.

JP’s oplysninger synes at være i modstrid med oplysningerne i Arbejdstilsynets brev af 30. marts 2006, som har været til partshøring hos både JP og sikkerhedsrepræsentanten, uden at det gav anledning til bemærkninger.”

Sekretariatet har den 2. juni 2006 foretaget partshøring overfor kommunen og overfor sikkerhedsrepræsentant AK ved følgende brev

”Det drejer sig om referat af telefonsamtale med JP. Der er vedlagt en kopi af sekretariatets kontorrapport. Det fremgår heraf, at

” Ha, Gå, og hjemmeplejegrupperne Lø og aften/nat møder ind på samme adresse, mens Hu hjemmeplejegruppe møder på en anden adresse.

de omtalte gruppeledere fungerer som personaleledere, idet de ikke kun fordeler ressourcerne, når holdet møder, men også gennemfører medarbejdersamtaler og hvad der ellers følger af at være personaleleder.”

De skal være opmærksom på, at oplysningerne om geografisk placering og gruppeledernes opgaver synes at være i modstrid med de oplysninger, som Arbejdstilsynet har refereret i brev af 30. marts 2006

” Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis Hu, Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert sted en gruppeleder (koordinator).

Denne gruppelederfunktion varetages af en sygeplejerske og er fast, det vil sige, at gruppelederfunktionen ikke går på skift mellem de ansatte på området. Ældrelederen har oplyst, at man administrativt antager, at 20% af gruppelederens arbejdstid går med arbejdsledende funktioner i gruppelederhvervet.

Generelt kan det oplyses, at ingen gruppeleder har ledelsesopgaver i et omfang som defineret i anvisningen. En gruppeleder er en slags koordinator, der om morgenen planlægger dagens arbejde ud fra de ressourcer, der er til rådighed.”

Deres bemærkninger til oplysningerne, beder vi om at få inden 14 dage.

”

Kommunen har i brev af 13. juni 2006 svaret følgende

”Som svar på Deres henvendelse af 2 .juni 2006 vedr. tilsyneladende modstridende oplysninger, kan jeg anføre, at der ikke er modstrid mellem de oplysninger, som ass. ældreleder JP og undertegnede har givet.

Vi har begge afgivet oplysninger pr. tlf. og svaret i forhold til det, vi er spurgt om, og spørgsmålene var forskellige. De oplysninger vi har afgivet, er derfor korrekte nok, selv om de hver for sig ikke nødvendigvis afspejler hele billedet.

Fortolkningen om “at ingen gruppeleder har ledelsesopgaver i et omfang som defineret i anvisningen” er ikke vores fortolkning, men sagsbehandlerens.

For at forebygge flere misforståelser vedlægger jeg gruppeledernes stillings- og funktionsbeskrivelse til orientering og bekræfter, at arbejdet udgør ca. 20% af deres stilling, samt at Ha, Gå, Lø-gruppen og aften/natgruppen møder ind på samme adresse, mens Hu-gruppen møder på en anden adresse. Den geografiske adskillelse går på deres brugertilknytning.”

Der er ikke modtaget bemærkninger fra sikkerhedsrepræsentanten.

Sammen med brevet sendte kommunen stillings- og funktionsbeskrivelse for gruppeleder

[udeladt]

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

Resumé

Et ældrecenter var bygget op med 5 forskellige arbejdsområder. Hvert arbejdsområde havde en gruppeleder og mellem 12 og 24 ansatte. Afdelingslederen var leder af ældrecentret.

Arbejdstilsynet havde givet påbud om, at

– virksomheden skulle organisere og opbygge en sikkerhedsorganisation, der svarede til gældende regler, og

– der skulle oprettes mindst 5 sikkerhedsgrupper svarende til en sikkerhedsgruppe for hvert af områderne: H (Hovedområde), Gå, Hu, Lø (med koordination for leve bo miljø) og aften/nat

Arbejdstilsynet begrundede afgørelse med, at der var tale om 5 selvstændige arbejdsområder indenfor produktionsenheden. Da der er flere end 9 ansatte på hvert arbejdsområde, skulle der etableres 5 sikkerhedsgrupper.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste sagen, da nærmere undersøger viste, at der var uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som kom fra Arbejdstilsynet og de oplysninger, som kom fra kommunen.