Forbud mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

Særlige krav

Kapitel 4

Nedstyrtnings- og nedskridningsfare

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

§ 19. I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge, etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald, forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

§ 20. Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige ved mindre højde, hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så fald træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23.

§ 21. På tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger

1) Taghældning under 15°

Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted uden for markeringen.

2) Taghældning på 15° eller derover

Hvis tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af 5 meter eller derover, skal der, inden arbejdet påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign., jf. § 23, der med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis taget er glat, skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.

Stk. 2. Rækværk, skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af sikkerhedsbælte med line.

Stk. 5. Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.

§ 22. Hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for fald, skal der, hvis faldhøjden er mere end 2 meter, træffes sikkerhedsforanstaltninger efter § 23.

Stk. 2. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

Stk. 3. Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering, brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge. Dette gælder f.eks. ved visse arbejdsoperationer i forbindelse med elementmontage.

§ 23. Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der f.eks. kan bestå i stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.

Stk. 2. Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3) opslag eller egnet markering.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

Forbud mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning

XXX

XXX

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006 behandlet XXX’s klage på vegne af XXX over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005 om forbud mod videre arbejde på taget på byggepladsen XXX, indtil bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne glide og dermed falde ned.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i det nedlagte forbud mod fortsat arbejde på taget på byggepladsen XXX, indtil bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne styrte ned.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– Arbejdstilsynet under besøg på byggepladsen den 28. september 2005 konstaterede, at 2 ansatte arbejdede på en del af bygningens tag,

– den del af bygningen, hvor de 2 ansatte arbejdede, målte 3,2 meter ved tagfoden, at taghældningen var ca. 14 grader, og at der var 8,0 meter, målt fra terræn,

– vejret på tidspunktet for besøget var tåget og fugtigt, og taget var vådt af regn og dug,

– Arbejdstilsynet konstaterede, at taget var glat,

– der ikke på taget eller ved tagfod var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning, og

– de ansatte var iført sikkerhedsvest, men at disse veste ikke var fastgjort til nogen line.

Efter § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder skal der, når taghældningen er under 15 grader opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring langs kanten, jf. § 23, hvis tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter.

Efter § 21, stk. 5, i bekendtgørelsen skal sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1 også træffes ved mindre faldhøjde end angivet i denne bestemmelse, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det foreliggende underlag er forbundet med særlig fare.

Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, skal der, hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for fald, træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvis faldhøjden er mere end 2 meter.

Klagenævnet vurderer, at der var en særlig fare for de ansattes sikkerhed, og at det var berettiget, at Arbejdstilsynet afgav forbud i henhold til bekendtgørelsens § 21, stk. 5.

Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget i virksomheden konstaterede, at taget var glat, og at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. Det har efter klagenævnets opfattelse ikke betydning for nedlæggelse af forbudet, hvad årsagen var til, at taget var glat.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der var tale om eternittagplader, der kan være glatte ved dug og regn, og at bølgeeternit bevirker en yderligere risiko for at snuble, når taget er glat. Endvidere har klagenævnet lagt vægt på, at hældningen på taget var ca. 14 grader, og at der således var tale om en vis hældning, selv om taget var omfattet af reglerne for flade tage.

XXX har gjort gældende, at forbudet er særdeles mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der nødvendiggør, at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5. Ved anvendelsen af de skærpede krav i § 21, stk. 5, har Arbejdstilsynet en særlig pligt til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i § 21, stk. 1, ikke kan anvendes. Det er XXX’s opfattelse, at forbudet ikke skulle have været udstedt.

Klagenævnet bemærker, at det ikke er en betingelse for at anvende bekendtgørelsens § 21, stk. 5, at der foreligger en øget og betydelig risiko for at falde ned. Der skal alene efter bestemmelsens ordlyd foreligge en særlig fare for nedstyrtning, begrundet i f.eks. vejrforhold eller tagfladens art.

Klagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har begrundet forbudet tilstrækkeligt ved at henvise til, at den tilsynsførende konstaterede, at taget var glat, at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning samt til, at det blev vurderet, at der på grund af vejrforholdene og tagfladens udformning var en øget og betydelig risiko for, at de 2 ansatte kunne glide og dermed falde ned.

Klagenævnet er opmærksom på XXX’s ændrede sikkerhedsblad nr. xxx for XXX tage, som imidlertid ikke giver anledning til en anden vurdering.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 42 og § 77, stk. 2.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 21, stk. 1, 2 og 5 og § 22, stk. 1.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, stk. 1, nr.1.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesbrev af 20. februar 2006 sagen på følgende måde

Sagens indhold

Arbejdstilsynet foretog den 26. september 2005 inspektion på byggepladsen XXX.

Det kunne under inspektionen konstateres, at to ansatte fra virksomheden XXX udførte arbejde på et tag. Faldhøjden var fra tagkant 3,2 meter og taget havde en hældning på ca. 14 grader. Da der var tale om en meget stor tagflade var højden op til det sted, hvor der blev arbejdet, knap 8 meter.

Vejret var fugtigt og der var væde eller dug på taget, og Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterede, at taget var glat.

Der var ikke på taget eller ved tagfod truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. Den ene af de ansatte var iført sikkerhedsvest - en vest med fastgøringsudstyr til faldline - men denne vest var ikke fastgjort til nogen line.

På denne baggrund nedlagde Arbejdstilsynet mundtligt på stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret mod nedstyrtning. De ansatte blev kaldt ned fra taget og oplyst om forbudet. Der blev på arbejdsstedet afleveret en besøgsrapport.

Den mundtligt trufne afgørelse blev ved fremsendelse af forbud skriftligt bekræftet den 28. september 2005. Det fremgår af det fremsendte forbud, at det er en bekræftelse af den mundtligt meddelte afgørelse.

Der blev under inspektionen optaget fotografier af de ansattes arbejde på taget.

Indehaveren af virksomheden, der ikke selv var til stede på byggepladsen, blev telefonisk kontaktet og oplyst om forbudet. Han gav udtryk for, at han ikke mente, at reglerne krævede faldsikring på omhandlede arbejde og fik oplyst, at arbejdet var standset på grund af tagets beskaffenhed.

Senere på dagen blev Arbejdstilsynets tilsynsførende ringet op af XXX. Han havde fået en henvendelse fra medlemmet XXX og ønskede en orientering om sagen. Han fik under samtalen oplyst, at arbejdet var standset, fordi taget var glat, formentligt fordi det var vådt enten af dug eller regn.

Den 30. september 2005 modtog Arbejdstilsynet per fax virksomhedens tilbagemelding. Denne var dateret den 29.10, men dette skulle rettelig være 29.09. Heraf fremgik, at forbudet var efterkommet, men at virksomheden fortsat ikke mente, at forbudet kunne udstedes med hjemmel i arbejdsmiljø- loven.

Denne tilbagemelding foranledigede Arbejdstilsynet til ved brev, dateret den 11. oktober 2005 at anmode virksomheden om at tilkendegive, om tilbagemeldingen skulle betragtes som en klage. Dette skete for at undgå, at der i Arbejdstilsynet blev sat en klagesagsbehandling i gang, uden at virksomheden ønskede at indgive en formel klage. Arbejdstilsynet anmodede virksomheden om at melde tilbage herom senest 1. november 2005.

Ved skrivelse af den 31. oktober 2005 meddelte XXX på vegne af virksomheden, at man ønskede at påklage forbudet. XXX anførte yderligere i klagen, at man mente, at forbudet var særdeles mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgik, hvorledes de aktuelle forhold gav anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, hvilket man mente var betingelsen for at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel. XXX anførte endvidere, at da Arbejdstilsynet havde brugt en hjemmel med skærpede krav, pålagde det Arbejdstilsynet en særlig forpligtigelse til at beskrive, hvorfor den almindelige bestemmelse ikke kunne anvendes. Uden beskrivelse ville virksomheden ikke kunne vurdere, hvordan faren kunne imødegås mest hensigtsmæssigt.

Arbejdstilsynet kvitterede ved skrivelse af den 9. november 2005 for klagen.

Arbejdstilsynets jurister fandt på baggrund af det i klageskrivelsen anførte anledning til, dels at fremkomme med nogle yderligere oplysninger i sagen, som Arbejdstilsynet efterfølgende havde fremskaffet, dels at formå XXX til at tilkendegive, om man alene klagede over det formelle forhold, at afgørelsen ikke var behørig begrundet eller om man tillige mente, at afgørelsen slet ikke skulle have været truffet — altså at der havde foreligget en forsvarlig arbejdssituation ved arbejdet på taget. Dette ville få stor indflydelse på den videre behandling af klagesagen.

Arbejdstilsynet fremsendte derfor den 23. november 2005 brev til XXX, hvoraf dette fremgik. Det blev i skrivelsen betydet XXX, at klagen ville blive behandlet på det foreliggende grundlag, såfremt Arbejdstilsynet ikke modtog bemærkninger inden 14 dage.

Ved skrivelse af den 6. december 2005 fortsatte XXX dialogen med Arbejdstilsynet og bad Arbejdstilsynet kommentere nye oplysninger.

Ved skrivelse af den 22. december 2005 kommenterede Arbejdstilsynet de oplysninger, der var fremkommet i XXX’s brev. I brevet anmodede Arbejdstilsynet om yderligere kommentarer inden 15. januar 2006, da der nu måtte tages stilling til sagens fremsendelse til Arbejdsmiljøklagenævnet. Fristen blev fastsat under hensyn til, at der var jule- og nytårsferie.

Ved skrivelse af den 9. januar 2006 meddelte XXX, at man fortsat klagede, og at det med de bemærkninger der var faldet i sagen, fortsat var XXX’s opfattelse, at forbudet ikke skulle være udstedt.

Da sagen er klaget allerede ved tilbagemelding, modtaget den 29. september 2005 og senere uddybet, er klagen rettidig.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet nedlagde den 28. september 2005 mundtligt på stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret mod nedstyrtning. Arbejdstilsynet vurderede, at der på grund af vejrforholdene og tagfladens udformning var en øget og betydelig risiko for, at 2 ansatte kunne glide og dermed falde ned. De ansatte blev kaldt ned fra taget og oplyst om forbudet.

Den mundtlige afgørelse blev ved fremsendelse af forbud skriftligt bekræftet den 28. september 2005.

I forbindelse med den skriftlige afgørelse anførte Arbejdstilsynet vejledende

”Sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning skal træffes, også ved mindre faldhøjde end angivet i lovens almindelige bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning.

Yderligere vejledning kan findes i At-vejledning nr. A.2.1. ”Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv”. Vejledningen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk under menupunkt Regler.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I klagen af 29. september 2005 har XXX anført

”Forbudet efterkommet. Vi mener dog fortsat ikke, at forbudet kan udstedes med hjemmel i arbejdsmiljøloven.”

I brev af 31. oktober 2005 har XXX supplerende oplyst

”På vegne af XXX kan XXX oplyse, at der klages over forbudet.

XXX er af den opfattelse, at forbudet er særdeles mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der nødvendiggør, at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, der anvendes.

Ved anvendelsen af skærpede krav, som § 21, stk. 5, i den konkrete sag, har Arbejdstilsynet, efter XXX’s opfattelse, en særlig forpligtelse til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i § 21, stk. 1, ikke kan anvendes.

Uden en beskrivelse af, hvori den særlige fare består, har virksomheden reelt ingen mulighed for at vurdere, hvordan denne fare kan imødeses mest hensigtsmæssigt.”

3 a. Efter klagen

I brev af 23. november 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende

”Arbejdstilsynets jurister har nu haft mulighed for at gennemgå ovennævnte klagesag. Forinden sagen eventuelt sendes videre til Arbejdsmiljøklagenævnet ønsker, Arbejdstilsynet at komme med følgende bemærkninger

Arbejdstilsynet er af den opfattelse, at forbudet og baggrunden herfor godt kunne have været bedre beskrevet.

Den tilsynsførende har efterfølgende oplyst, at han var henne og mærke på taget, der var meget glat. Hertil kom, at de ansatte gik direkte på tagpladerne, der var tale om et tag med 14 graders hældning og en fald på op til 8 meter. På den baggrund skønnede den tilsynsførende, at der var tale om en overhængende betydelig fare for at falde ned fra taget og reagerede med et forbud efter lovens § 77, stk. 2.

Til illustration vedlægges et sæt fotografier optaget under inspektionen.

Den tilsynsførende kunne konstatere, at der var fugtigt i vejret og antog, at det var derfor, taget var glat. Dette er efterfølgende blevet suppleret med oplysninger fra producenten/leverandøren XXX om, at bølgeplader af typen XX er udført med en overflade, der betyder, at alger og mos ikke hænger så godt fast, som de gamle pladetyper. Den glatte overflade kombineret med anvendelse af slipmidler ved støbningen betyder, at nyoplagte plader ved fugtigt vejr kan blive glatte.

Det er på den baggrund vanskeligt at give oplæggeren nogen vejledning om, hvornår man igen kan færdes forsvarligt på taget.

Arbejdstilsynet skal dog henlede opmærksomheden på, at det fremgår af leverandørens oplægningsvejledning, at man aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget har.

Det er Arbejdstilsynets opgave at forhindre, at beskæftigede falder ned og kommer til skade, hvorfor det er nødvendigt at reagere, når fare forekommer.

Det er på ovennævnte baggrund Arbejdstilsynets opfattelse, at det var korrekt at reagere med forbud i den foreliggende situation.

Arbejdstilsynet skal på den baggrund anmode XXX om at oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af Arbejdstilsynet udstedte forbud eller er XXX tillige af den opfattelse, at forbudet ikke faktuelt burde være udstedt — altså at det ville være fuldt forsvarligt at færdes på taget ?

”

I brev af 6. december 2005 har XXX anført følgende

”Som Arbejdstilsynet pointerer i brevet, er det vigtigt for en konkret vurdering af sagen, at beskrivelserne er så præcise som muligt. XXX er dog fortsat af den opfattelse, at der er uklarheder/manglende præciseringer i det afgivne forbud og den efterfølgende korrespondance, som bør afklares forud for en videre sagsbehandling.

XXX vil derfor bede Arbejdstilsynet om at kommentere følgende

Jf. det fremsendte billedmateriale (billede nr. 6), er den faktiske faldhøjde 3,2 meter og ikke 8 meter, som det fremgår af forbudet og den efterfølgende korrespondance.

De nyoplagte xxxplader var uden rester af slipmiddel fra støbeprocessen, idet pladerne fra fabrikanten er efterbehandlet med maling.

Arbejdstilsynet henviser til oplægningsvejledningen, hvor det fremgår, at der ikke må ske færdsel på pladerne uanset taghældningen. XXX har kontaktet leverandøren og fået oplyst, at denne formulering udelukkende havde et kvalitetsmæssigt formål, hvilket også fremgår, når vejledningen læses i en helhed.”

I brev af 22. december 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende

”Arbejdstilsynet har den 7. december 2005 modtaget XXXs brev indeholdende bemærkninger til Arbejdstilsynets brev, dateret 23. november 2005.

Arbejdstilsynet har gennemgået spørgsmålene og kan komme med følgende kommentarer.

Der er ikke tvivl om, at den faktuelle faldhøjde er 3,2 meter. Det der oplyses om, er, at et fald hvor den beskæftigede ruller mange meter inden fald fra tagkanten - alt andet lige - frembyder langt større fare for alvorlige skader, end hvis man “kun” falder 3,2 meter uden først at have fået fart på ned af taget.

Som også anført i Arbejdstilsynets brev, dateret den 23. november 2005, kunne den tilsynsførende ikke på stedet konstatere, hvorfor taget var galt — blot konstatere, at det var glat. Han antog, at det skyldtes fugt på grund af vejrliget. På baggrund af den efterfølgende diskussion tog Arbejdstilsynet kontakt til XXX, hvor XXX - efter kontakt til XXX - oplyste, at glatheden kunne skyldes de i Arbejdstilsynets brev nævnte faktorer. Dette var blot ment, som en efterfølgende oplysning til XXX’s medlem om, hvad der kunne være årsagen til glatheden, således at han i fremtiden kunne tage højde herfor.

Bemærkningerne om, at leverandøren skulle have oplyst, at færdsel på pladerne udelukkende skulle have et kvalitetsmæssigt formål, står Arbejdstilsynet uforstående overfor.

Blad xx hedder “Sikkerhedsforhold ved oplægning og reparation af XX tage” og umiddelbart i forlængelse af oplysningen, henvises til byggepladsbekendtgørelsen. Såfremt oplysningen om ikke at gå på pladerne alene har et kvalitetsmæssigt formål, bør den ikke fremføres på sikkerhedsdatabladet, men i montagevejledningen for bølgepladetage. At læse sikkerhedsdatabladet i sammenhæng giver efter Arbejdstilsynets vurdering ingen anden forståelse.

Det er derfor stadigvæk Arbejdstilsynets opfattelse, at det var korrekt at reagere med forbud i den konkret foreliggende situation.

Arbejdstilsynet skal på den baggrund på ny opfordre XXX til at oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af Arbejdstilsynet udstedte forbud, eller om man tillige er af den opfattelse, at forbudet ikke faktuelt burde være udstedt - altså at det ville være fuldt forsvarligt at færdes på taget.

XXX opfordres endvidere til at komme med kommentarer til det nu fremkomne eller andre bemærkninger, som man ønsker skal medtages under behandling af klagesagen.”

I brev af 9. januar 2006 har XXX anført følgende

”Med henvisning til deres brev af 22. december 2005 kan det oplyses, at der fortsat klages over en rnangelfuld beskrivelse i forbudet. Det kan endvidere oplyses, at med de uddybende bemærkninger der er faldet i sagen, så er XXX fortsat af den opfattelse, at forbudet ikke skulle være udstedt.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 20. februar 2006 anført følgende måde

Arbejdstilsynets vurdering

Den indgivne klage kan systematisk inddeles i tre afsnit.

– Hjemmelsproblematikken

– Begrundelse af afgørelsen

– Forbudet manglede berettigelse, da forholdene var forsvarlige efter reglerne.

Der er selvfølgelig også efter klagerens tilkendegivelse en vis sammenhæng mellem punkterne, men systematisk er det mest hensigtsmæssigt at holde punkterne adskilt.

Hjemmelsproblematikken

Hjemmel for afgørelsen findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Reglerne om arbejde på tage findes i § 21. Ved arbejde på flade tage, det vil sige tage med en hældning på under 15 grader findes bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1

1. Taghældning under 15°: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted udenfor markeringen.

Til bestemmelsen findes en undtagelsesbestemmelse i § 21, stk. 5, der er sålydende

Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.

Uoverensstemmelsen i sagen består kort fortalt i, om § 21, stk. 1, nr. 1 finder anvendelse eller om der i sagen er særlige forhold, der gør § 21, stk. 5 anvendelig.

XXX anfører i en af sine skrivelser, at en betingelse for at anvende bestemmelsen i § 21, stk. 5, er, at der skal foreligge en øget og betydelig risiko for at falde ned. Ved gennemlæsning af bestemmelsen kan man se, at det ikke er et krav.

Der skal alene foreligge en særlig risiko, begrundet i vejrforhold eller tagfladens art.

Det fremgår af de oplysninger, der ligger i sagen, at taget - på tidspunktet for den foretagne inspektion - var glat enten som følge af fugt eller regn. Den tilsynsførende konstaterede dette ved selvsyn samt ved at mærke på tagpladerne. Hertil kommer, at der var tale om et tag med en hældning på 14 grader (altså nok et tag omfattet af reglerne for flade tage men langt fra fladt, som det også fremgår af fotografier), hvor der blev arbejdet i op mod 8 meters højde. Fra kantkant til terræn var der 3,2 meter. Et fald fra tagkant eller arbejdssted vil betyde et frit fald på 3,2 meter.

Den tilsynsførende vidste ikke med sikkerhed, hvorfor taget var glat, men antog, at det var på grund af fugten på pladerne.

Den tilsynsførende skønnede på baggrund af det konstaterede om vejrforholdene sammenholdt med tagfladens art, at der var særlig fare for nedstyrtning.

Under den efterfølgende debat med XXX har Arbejdstilsynet forsøgt - i forebyggelsesøjemed - at få fundet årsagen til, at disse plader var så glatte. Arbejdstilsynet må dog fastholde, at det er arbejdsgiverens pligt at finde ud af, hvorfor taget er glat, så der kan forebygges enten ved at anvende andre tagplader, ved at lægge stiger eller andet på taget, således at man ikke skal færdes på glatte plader eller ved at etablere faldsikring. Alle foranstaltninger kan forhindre nedstyrtning på grund af tagpladernes glathed.

Det kan tilføjes, at leverandørens anvisning på sikkerhedsdatablad xxx om sikkerhedsforhold ved oplægning og reparation af xxx forskriver, at man aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget har. Denne er dog først kommet frem efterfølgende og har ingen indflydelse haft ved afgivelse af forbudet.

Arbejdstilsynet vurderer på baggrund af ovennævnte, at det var berettiget at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel for det afgivne forbud.

Begrundelse af afgørelsen

Forvaltningsretligt er der i sagen tale om en mundtlig afgørelse, der træffes på arbejdsstedet. Som udgangspunkt skal mundtlige afgørelser ikke begrundes, jfr. forvaltningslovens § 23, stk. 1.

Efterfølgende fremsendes en skriftlig bekræftelse på afgørelsen, jfr. forbud dateret 28. september 2005.

Arbejdstilsynet ønsker ikke at påberåbe bestemmelsen om, at mundtlige afgørelser ikke skal begrundes, idet det er tjenestebefalinger der pålægger medarbejderne i Arbejdstilsynet at fremsende en skriftlig afgørelse med begrundelse, herunder hjemmel og klagevejledning og først at angive klagefristen fra den skriftlige afgørelses dato.

Men det bidrager til forståelse af sammenhængen.

I den aktuelle sag træffes afgørelse på stedet. De ansatte underrettes om afgørelsen mundtligt, og der afleveres besøgsmeddelelse.

Den tilsynsførende underretter telefonisk virksomheden om afgørelsen, der naturligvis i telefonen begrundes, idet arbejdsgiveren spørger ind til, hvad der var galt på pladsen, idet han mente at have overholdt reglerne.

Dernæst modtager den tilsynsførende en opringning fra XXX, der ligeledes modtager begrundelse for afgørelsen. Det er jo netop derfor, der ringes.

Alle får begrundelsen for den trufne afgørelse: taget er glat, og derfor er der risiko for at styrte ned.

I bestemmelsen, der danner hjemmel, angives såvel vejrforholdene som tagfladens art som mulig begrundelse for at kræve faldsikring også ved mindre højder end angivet i hovedbestemmelsen.

I netop denne sag, kan der ikke på stedet, da afgørelsen træffes, siges noget om, hvorfor taget er glat, men den tilsynsførende formoder, at det er på baggrund af fugt hidrørende fra dug eller regn.

Senere kommer det frem, at årsagen måske kan være tagpladernes fremstillingsmåde, men det ved man intet om, da afgørelsen træffes på arbejdsstedet.

Det er således ikke muligt at begrunde afgørelsen på andre forhold end at taget var glat.

Selv om det skulle lægges til grund, at begrundelsen kunne have været mere udførlig, ændrer det ikke på afgørelsens lovlighed, idet den tilsynsførende reagerer på det faktuelle forhold på stedet, hvor han skønner, at det er farligt at arbejde på taget. I sådanne tilfælde skal Arbejdstilsynet gribe ind og en sådan afgørelse vil ikke blive ugyldig, selv om begrundelsen angivet i den skriftlige bekræftelse ikke er tilstrækkelig, når begrundelsen for at skride ind dog var til stede på afgørelsestidspunktet.

Forbudet manglede berettigelse, da forholdene var forsvarlige efter reglerne

Arbejdstilsynets mulighed for at afgive forbud er beskrevet i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.

Bestemmelsen lyder således

“Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det på byde, at faren straks imødegås, herunder

1. at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2. brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel el ler et stof eller et materiale standses, eller

3. at arbejde i øvrigt standses”

Betegnelsen “forbud” fremgår ikke af bestemmelsen, men er et i arbejdsmiljøet indarbejdet begreb, der dækker over det faktum, at Arbejdstilsynet på stedet standser arbejdet og anmoder de beskæftigede om at bevæge sig ud fra farezonen — som i den aktuelle sag.

Betingelserne er, at Arbejdstilsynet skal skønne, at det er nødvendigt med forbudet for at afværge en overhængende betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Forbudet er således knyttet meget tæt til den aktuelt foreliggende situation og det er nødvendigt, at Arbejdstilsynets tilsynsførende træffer sin beslutning indenfor et meget kort tidsrum - ofte minutter. En forkert beslutning om at lade et arbejde fortsætte kan være fatal — hvorfor den tilsynsførende i tvivlstilfælde vil standse arbejdet. Dette har fundet udtryk i bestemmelsen, hvor der står “såfremt Arbejdstilsynet skønner ” at der foreligger en overhængende betydelig fare.

Arbejdstilsynets tilsynsførende udøver således et skøn i situationen. Taget var glat — der blev arbejdet 8 meter oppe på taget — der kunne ske fald på 3,2 meter efter et rul på taget på 3- 5 meter - hvorfor der kunne ske alvorlig skade ved fald.

Arbejdet blev udført på bølgexxx, der som ordet siger, består af bølger. Risikoen for at snuble er betydelig større på en ikke plan flade. Denne risiko bliver overhængende, når tagfladen er meget glat.

Arbejdstilsynet skal henvise til de optagne fotografier, der illustrerer risikoen.

Arbejdstilsynet finder det herefter berettiget, at der blev reageret med et forbud efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.

Der er således intet belæg for at tilsidesætte det skøn, der er udøvet af Arbejdstilsynet, hvorfor Arbejdstilsynet i det hele skal indstille, at afgørelsen fastholdes.

5. Nyt efter klagen

A) XXX har den 29. maj 2006 fremsendt brev af 24. maj 2006 fra XXX til Arbejdsmiljøklagenævnet. Det er i brevet anført

”Færdsel på tage beklædt med XXX produkter

Hermed vender vi tilbage til vores Sikkerhedsvejledning nr. xxx, som vi nu har haft lejlighed til at gennemgå.

Vi skal i den anledning gøre opmærksom på, at teksten i blad nr. xxx nederst på siden under afsnittet “Generelt” ændres til kun at omhandle sikkerhed og formuleres således

Ved oplægning af XXX bølgeplader og skifer skal gældende regler og lovgivninger om sikkerhed altid følges. Opmærksomheden henledes særligt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 samt At-vejledning A.2.1.

Vi håber, at ovenstående vil bidrage til en fornuftig afslutning på sagen, som alle parter kan være tjent med.”

B) XXX har den 6. juni 2006 fremsendt den seneste version af XXX’s blad nr.xxx.

C) Arbejdstilsynet har i brev af 20. juni 2006 anført

Arbejdstilsynet har med skrivelse af den 8. juni 2006 modtaget Arbejdsmiljøklagenævnets brev. I brevet anmodes Arbejdstilsynet om at redegøre for praksis vedrørende anvendelsen af § 21, stk. 5, herunder redegøre for i hvilke situationer bestemmelsen tænkes anvendt, særligt når vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold frembyder særlig fare for nedstyrtning.

Bestemmelsen er sålydende

Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.

Ved gennemgang af praksis bedes det bemærket, at § 21, stk. 5 går på såvel flade tage som tage med hældning, jfr. henvisningen til stk. 1.

Når man læser bestemmelsen falder den naturligt i fem dele

– Arbejdets art

– Vejrforholdene

– Tagfladens art

– Andre forhold

begrunder en særlig fare for nedstyrtning

– Nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare

Arbejdstilsynet skal på baggrund heraf redegøre for praksis under de enkelte punkter

Arbejdets art.

Der er praksis for at stille krav, hvis det arbejde der finder sted på taget

– foregår med bevægelser, hvor de ansatte bevæger sig inde fra taget og baglæns med ryggen mod kanten og/eller arbejder med opmærksomhedskrævende arbejde f.eks. højtryksrensning, sandblæsning eller med tunge værktøjer, som kan falde ned sammen med personer ved nedstyrtning

– involverer, at man skal arbejde ud over kanten — f.eks. opsætning af sternbrædder

Vejrforholdene

Der er praksis for at stille krav når

– der arbejdes i stærk blæst og der samtidig håndteres materialer, som vinden kan gribe fat i f.eks. douglasplader eller eternittagplader

– taget på grund af frost, sne, hagl, dug eller regn er glat. Alle tage er/kan være glatte i frost, sne og hagl(også om sommeren), medens problemer ved dug og regn ofte opstår i en kombination med tagfladens belægning, f.eks. er tagpap ikke så glat ved dug og regn, som eternittagplader, stålprofilplader og pandeplader. Hertil kommer at bølgeeternit og stålprofilplader er “bølgede” — altså ikke plane — hvilket bevirker yderligere risiko for at snuble, når taget er glat.

Tagfladens art

Det er praksis at stille krav når

– der er indhak i tagfladen, der gør at indhakkene kommer til at virke som tresidede huller i tagfladen (angivet tillige i stk. 3)

– kombinationen af tagfladens art med frost, dug eller regn som rede- gjort ovenfor under vejrforholdene

Andre forhold

Opsamlingsbestemmelse, der kan anvendes, hvis man støder på farefulde forhold, der ikke falder under de andre punkter, men ikke desto mindre frembyder særlig fare for nedstyrtning. Bestemmelsen er indføjet for at Arbejdstilsynet altid må have en hjemmel til at reagere overfor et arbejde, der frembyder fare.

Der er ikke mange eksempler, da de fleste falder under de andre bestemmelser, men Arbejdstilsynet erindrer en sag, hvor der langs facaden var ophængt store udendørs lamper, der ved fald kunne “spidde” den faldende. Her kan man næppe tale om det omgivende underlag, som nedenfor nævnt, da lamperne var ophængt på væggen.

Ligeledes situationer, hvor der på grund af tagfladens fysiske størrelse eventuelt kombineret med antallet af ansatte gør, at de ansatte hele tiden kommer til at arbejde meget tæt på kanten f.eks. arbejde på gennemgående kviste, hvor tagfladen ofte kan være på ti kvadratmeter. I det hele taget kan der være særlig risiko, hvis der arbejdes på smalle flader eller snæver plads.

Nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

Det er praksis at stille krav når

– nedstyrtning kan ske på opragende genstande f.eks. stilladssceptre, armeringsjern, således at man ved nedstyrtning kan blive “spiddet”

– der i “faldzonen” er opstillet materialer på underlaget — f.eks. paller med materialer, murebaljer eller lignende, hvor man ved nedstyrtning kan falde ned over disse genstande og komme til skade

– der i “faldzonen” er opstillet maskiner f.eks. bob-cat, tvangsblander, rundsav, der udgør en særlig risiko, hvis man falder ned over disse”

D) XXX har i brev af 27. juni 2006 anført

”Kommentarer til Arbejdstilsynets brev af 20. juni 2006 vedrørende XXX.

XXX har modtaget kopi af Arbejdstilsynets redegørelse for anvendelsen af bekendtgørelsens § 21. stk. 5.

Redegørelsen svarer ganske godt til den praksis, som er velkendt i branchen, hvilket også er baggrund for klagesagen.

XXX er opmærksom på, at Arbejdstilsynets sagsbehandling sluttede, da klagenævnet fik overdraget sagen. Det kunne dog være ønskeligt om Arbejdstilsynet, tidligere i forløbet, havde sammenholdt den praksis som beskrives i redegørelsen med den konkrete sag.

En sådan “parallelopstilling” vil efter XXX’s vurdering ligne vedlagte bilag.

Til orientering vedlægges tillige skrivelse fra XXX samt deres reviderede sikkerhedsblad nr. xxx, som også blev fremsendt elektronisk den 6. juni 2006.”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Resumé

Arbejdstilsynet konstaterede under besøg på byggepladsen, at 2 ansatte arbejdede på en del af bygningens tag, med klargøring til facadebeklædning og vinduesisætning.

Den del af bygningen, hvor de 2 ansatte arbejdede, målte 3,2 meter ved tagfoden, taghældningen var ca. 14 grader og der var ca. 8,0 meter op, målt fra terræn. Adgangsvejen var en stige, placeret ved tagfod. Besøget fandt sted en tidlig formiddag, vejret var tåget og fugtigt og taget var vådt af regn eller dug. Arbejdstilsynet konstaterede, at taget var glat.

Der var ikke på taget eller ved tagfod truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. De ansatte var iført sikkerhedsvest, men disse var ikke fastgjort til line.

Arbejdstilsynet vurderede, at der på grund af vejrforholdene og tagfladens udformning var en øget og betydelig risiko for, at de ansatte kunne glide og dermed falde ned, og nedlagde derfor forbud mod videre arbejde, indtil arbejdet kunne foregå uden risiko for nedstyrtning.

Virksomheden anførte i forbindelse med klagen over forbudet bl.a., at forbudet var mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgik, hvorledes de aktuelle forhold gav anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der nødvendiggjorde, at det var byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, der anvendtes og ikke de almindelige bestemmelser i § 21, stk. 1.

Arbejdstilsynet redegjorde under sagens behandling for tilsynets praksis vedrørende anvendelsen af bekendtgørelsens § 21, stk. 5. Arbejdstilsynet anførte bl.a., at der var praksis for at stille krav om sikkerhedsforanstaltninger efter bestemmelsen, når taget på grund af frost, sne, hagl, dug eller regn var glat. Alle tage var/kunne være glatte i frost, sne og hagl (også om sommeren), mens problemerne ved dug og regn ofte opstod i en kombination med tagfladens belægning, f.eks. var tagpap ikke så glat ved dug og regn, som eternittagplader, stålprofilplader og pandeplader. Hertil kom, at bølgeeternit og stålprofilplader var ”bølgede” – altså ikke plane – hvilket bevirkede yderligere risiko for at snuble, når taget var glat.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse. Ved afgørelsen lagde Arbejdsmiljøklagenævnet vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget i virksomheden konstaterede, at taget var glat, og at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. Det havde efter Arbejdsmiljøklagenævnets opfattelse ikke betydning for nedlæggelse af forbudet, hvad årsagen var til, at taget var glat.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere vægt på, at der var tale om eternittagplader, der kunne være glatte ved dug og regn, og at bølgeeternit bevirker en yderligere risiko for at snuble, når taget er glat. Endvidere lagde Arbejdsmiljøklagenævnet vægt på, at hældningen på taget var ca. 14 grader, og at der således var tale om en vis hældning, selv om taget var omfattet af reglerne for flade tage.