En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Sikkerhedsorganisation

§ 6 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.)

På klagenævnets vegne

Xxxx

xxxx

Kopi til

XX

YY

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udkast til påbud, 22. oktober 2004

”

Arbejdstilsynet ved AA og BB har besøgt YY i perioden den 30. juni til den 5. oktober 2004. Ved besøgene talte Arbejdstilsynet med leder CC og ansatte.

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden på landsplan beskæftiger i alt ca. 60 personer. Heraf arbejder 5 i YY og 10 i OO. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation i YY, idet der ikke var valgt en sikkerhedsrepræsentant som sammen med en arbejdsleder kunne udgøre en sikkerhedsgruppe. Arbejdstilsynet fik endvidere oplyst, at der heller ikke i OO er etableret en sikkerhedsgruppe. Der var som følge heraf ikke noget sikkerhedsudvalg, som er et udvalg, der udgøres af de enkelte lokale sikkerhedsgrupper (se nedenstående vejledning).

I XX, herunder KK, er der etableret en sikkerhedsorganisation.

”

Den 9. november 2004 traf Arbejdstilsynet afgørelse med påbud om, at YY etablerede sikkerhedsorganisation. Det blev endvidere påbudt virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg. Afgørelsen er gengivet under afsnittet ” Arbejdstilsynets afgørelse ”.

Den 10. december 2004 sendte Arbejdstilsynet følgende brev til YY

”Svar på spørgsmål vedr. APV, Sikkerhedsorganisation samt ansatte i aktivering

I telefonsamtaler med henholdsvis leder CC og ansat DD er Arbejdstilsynet blevet stillet spørgsmål omkring metoder til APV arbejdet, Regler for etablering af sikkerhedsorganisation samt om ansatte i aktivering er omfattet af Arbejdstilsynets påbud (jf. tilsynsrapport af d. 22. oktober 2004).

APV.

Sikkerhedsorganisation

I forbindelse med spørgsmålet om ansatte i YY skal være dækket af en sikkerhedsrepræsentant, kan Arbejdstilsynet oplyse, at dette alene afhænger af, om der i den juridiske enhed (CVR nr.) er ansat 10 eller flere personer. Da YY er opført som en del af XX med mere end 10 ansatte, skal ansatte i YY derfor være dækket af en sikkerhedsrepræsentant. Dette forhold er således ikke afhængigt af, hvor meget samarbejde, økonomisk som organisatorisk, der reelt foregår mellem de forskellige afdelinger af XX.

Ansatte i aktivering

”

Den 29. august 2005 traf Arbejdstilsynet afgørelse om udsættelse af efterkommelsesfristen

”Fristudsættelse på arbejdsmiljøproblem nr. 134005 og 134004

Arbejdstilsynet har d. 28. juli og d. 28. august 2005 besøgt YY for at kontrollere tidligere afgivne påbud i form af arbejdsmiljøproblem nr. 134005: påbud om sikkerhedsorganisation og -udvalg samt arbejdsmiljøproblem nr. 134004: påbud om arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet kunne ved besøgene konstatere, at ingen af de to påbud var efterkommet. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation og der var ikke udarbejdet en APV indeholdende de fire elementer: kortlægning, vurdering, handlingsplan og retningslinier for opfølgning.

Afgørelse

Arbejdstilsynet giver på denne baggrund XX fristforlængelse til d. 1. oktober 2005 til at efterkomme påbudene, samt at melde dette tilbage til Arbejdstilsynet.

Klage over afgørelse

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til

Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900 København C

Rettidig klage over en afgørelse vil normalt have opsættende virkning.

Vejledning

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at en virksomhed har pligt til at efterkomme lovgivningen, også på områder, hvor Arbejdstilsynet ikke har afgivet påbud til virksomheden. Således skal XX sikre, at alle ansatte er underlagt en sikkerhedsrepræsentant og sikkerhedsleder, samt at sikkerhedsrepræsentant og sikkerhedsleder har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Dette også på steder, hvor Arbejdstilsynet ikke har afgivet påbud herom. Eksempelvis på landets øvrige [institutioner af samme art]. Kravet om sikkerhedsorganisation træder i kraft, når antallet af ansatte under den samme juridiske enhed (i dette tilfælde XX, CVR. nr. ) overstiger 10 ansatte uden arbejdslederfunktion. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i det oprindelige påbud, arbejdsmiljøproblem nr. 134005.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 9. november 2004 følgende afgørelse

”

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 22. oktober 2004, udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos YY (P-nummer: .) den 5. oktober 2004.

Der er tale om følgende

– Påbud om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem nr. 134004

Efterkommelsesfrist 1. januar 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. januar 2005

– Påbud om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøproblem nr. 134005

Efterkommelsesfrist 1. marts 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. marts 2005

– Påbud om tilrettelæggelse af skiftarbejde

Arbejdsmiljøproblem nr. 137900

Efterkommelsesfrist 1. marts 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. marts 2005

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 22. oktober 2004.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor , have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Advokat SB sendte den 9. september 2005 følgende brev til Arbejdstilsynet

”Vedr.: XX — Deres sag nr. 00000000000/05

Min ovennævnte klient har fremsendt kopi af Deres skrivelse af 29. fm. indeholdende påbud om etablering af sikkerhedsorganisation for YY.

Det fremgår af lov om arbejdsmiljø § 6, at der skal etableres en sikkerhedsorganisation, såfremt en virksomhed har 10 ansatte eller derover.

Det fremgår desuden, at YY har 4 ansatte og er en selvejende institution med egen bestyrelse og dermed er at opfatte som en selvstændig virksomhed.

Det gælder i øvrigt for alle de institutioner, der drives under paraplyorganisationen XX og som følge deraf skal der naturligvis ikke etableres en sådan sikkerhedsorganisation, idet den største del af disse har færre end 10 ansatte.

Jeg hører derfor gerne begrundelsen for, at der er fremsat et sådant påkrav af Arbejdstilsynet ligesom jeg naturligvis gerne fremskaffer yderligere oplysninger, såfremt det er nødvendigt.

Af hensyn til klagefristen har jeg samtidig hermed indsendt denne skrivelse som formel klage, men tillader mig at gå ud fra, at det er muligt at få løst denne sag ved en drøftelse i mellem min klient, mig og Arbejdstilsynet.

”

I brev af 28. september 2005 skrev advokat SB følgende

”Vedr.: XX — Deres sag nr. 00000000000/05

Under henvisning til Arbejdstilsynets skrivelse af 19. ds. skal jeg herved vende tilbage til sagen vedrørende min ovennævnte klients forpligtelse til at etablere et sikkerhedsudvalg.

Min klient er som tidligere anført en paraplyorganisation, der forestår driften af de institutioner, der hører under min klients område, der hviler på det folkekirkelige grundlag.

Det har den konsekvens, som det er kutyme i de fleste folkekirkelige organisationer, at institutionerne drives som selvejende institutioner med egen bestyrelse, egen leder og egen driftsoverenskomst med den pågældende kommune, i det omfang det har været muligt at indgå en sådan overenskomst.

Arbejdet er således ganske selvstændigt for den enkelte institution og min klient forestår derfor alene den daglige administration herunder bogholderi og lønudbetaling, hvilket er grunden til, at der alene er et CVR-nummer.

Der vedlægges til orientering kopi af vedtægter for [de selvejende institutioner] og kopi af administrationsaftalerne, der er indgået med min klient. Det skal tilføjes, at XX som paraplyorganisation udstikker det fælles grundlag for arbejdets udførelse samt værdigrundlaget for arbejdet.

Jeg vedlægger kopi af XX’s vedtægter.

Det skal desuden bemærkes, at der er så få ansatte i den enkelte institution, at det ikke har synes fornødent at etablere et sikkerhedsudvalg ligesom de enkelte institutioner drives som selvstændige enheder, der ikke har andet en overordnet kontakt med hinanden og slet ikke har noget fællesskab i det daglige.

For så vidt angår Arbejdstilsynets anbringende om, at der er indgivet klage for sent, skal jeg fastslå, at der den 29. august 2005 er givet en fristudsættelse uden anden angivelse af forholdene, end at der er tale om udsættelse af fristen med at besvare Arbejdstilsynets påbud og at indgive klage. Det er naturligvis helt åbenbart for min klient, at fristen skal regnes fra denne dato, da der ikke i denne skrivelse er taget forbehold for nogen del af de tidligere meddelte påbud, ligesom der er angivet en klagevejledning, som min klient klart må opfatte som en mulighed for at indgive klage over den trufne afgørelse.

Forståelsen af klagevejledningen som alene vedrørende fristudsættelsen er ikke åbenbar, da der ikke nøje er sket en definition af, hvilken del af fristudsættelsen der kan klages over, ligesom der vel heller ikke er noget grundlag for at give en fristudsættelse, hvis min klient ikke skal have mulighed for at indgive en klage over de trufne påbud.

Jeg skal derfor fastholde, at der er indgivet klage rettidigt i denne sag, ligesom jeg skal fastholde, at min klients organisation drives som selvstændige enheder således, som det er kendt fra hele den folkekirkelige verden og således, at det forhold, at der alene findes et CVR-nummer ikke i sig selv i denne sag er indikation for, at der er tale om en samlet virksomhed, hvilket ligeledes klart fremgår af vedtægter og administrationsaftaler.

Yderligere anbringender og bevisligheder forbeholdes.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 6. oktober 2005 udtalt følgende

”Advokat SB har den 9. og 28. september 2005 indgivet klage vedr. Arbejdstilsynets påbud af 9. november 2004 om sikkerhedsorganisation og udvalg.

Den oprindelige klagefrist er naturligvis for længst overskredet, men der har, som det fremgår, været en vis efterfølgende korrespondance i sagen.

Klagers anbringende er, at der trods registreringen som ét CVR-nummer i Det centrale Virksomhedsregister alligevel er tale om flere “virksomheder”.

Allerede i selve påbudet er det lagt til grund, at der er tale om én virksomhed.

Dette er uddybet i brev af 10.12.2004, som et svar på forskellige spørgsmål fra virksomhedens side.

I vores brev af 29.8.2005 udsættes fristen for påbudet og der gives klagevejledning om denne afgørelse — altså afgørelsen om at udsætte tidsfristen ikke den efterfølgende vejledning om, hvornår der skal etableres sikkerhedsorganisation. En sådan klagevejledning giver Arbejdstilsynet altid ved fristudsættelser - bl.a. fordi de ansatte i princippet kan klage over den for dem bebyrdende afgørelse om at udsætte en efterkommelsesfrist.

Arbejdstilsynet må i øvrigt absolut fastholde påbudet. Det centrale Virksomhedsregister er helt fundamentalt for vores virksomhedsbegreb og for vores administration.

Det må herefter være Arbejdstilsynets indstilling, at klagefristen er overskredet, og at der ikke foreligger særlige grunde til at se bort fra denne overskridelse.”

Arbejdstilsynet har den 2. december 2005 udtalt følgende

”

Den materielle uenighed i sagen vedrører alene spørgsmålet, om der er tale om én eller flere “virksomheder” i Arbejdsmiljølovgivningens forstand.

Kravet om at etablere sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg fremgår af Arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1 og 7, stk. 1, samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 2l.juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004 § 2 og § 12, stk. 1. Der opereres i de nævnte bestemmelser som i lovgivningen i øvrigt med krav til “virksomheden”.

Siden etableringen af Det centrale Virksomhedsregister i 2000 har Arbejdstilsynet helt konsekvent anvendt dettes registreringer af CVR-numre og Produktionsenheder. 1 CVR-nummer er således = en virksomhed.

I nyere lovgivning har Arbejdstilsynet ved definitionen af en virksomhed direkte afskrevet § 3 i Lov om det centrale virksomhedsregister — jfr. lovbekendtgørelse nr. 598 af 22.06.00 med senere ændringer. Det gælder således § 21 Arbejdsministeriets lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder — med senere ændringer.

Arbejdstilsynet har i begrænset omfang mulighed for selv at foretage indtastninger i registret — dog ikke vedr. CVR-numre.

Klagerens CVR-nummer er tildelt af en anden offentlig myndighed — Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheden har naturligvis selv indflydelse på, om den etableres som én eller flere juridiske enheder. Dette sker ofte ud fra mange overvejelser om hæftelse, beskatning osv. Følger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke virksomhedens ønske er der på normal vis tale om en forvaltningsretlig afgørelse, der skal begrundes og kan påklages.

Det er således i høj grad virksomheden selv, der afgør, hvor mange juridiske enheder, der skal etableres, og dette skal offentlige myndigheder anvende i alle anliggender—jfr. § 7 i CVR- loven.

Arbejdstilsynet respekterer konsekvent registreringen i Det centrale Virksomhedsregister, således at alle afgørelser og tiltaler rettes mod den juridiske enhed = CVR nummeret.

Omvendt ville det være helt uantageligt, hvis en virksomhed (frivilligt) har ladet sig registrere med ét CVR-nummer, men herefter til sin fordel ville kunne hævde, at der alligevel var tale om flere “virksomheder”.

Arbejdstilsynet fastholder, at klagen bør afvises pga. overskridelse af klagefristen. Foretages der en behandling i klagenævnet, indstilles det, at vores påbud tiltrædes.”

5. Nyt efter klagen

I brev af 16. januar 2006 skriver Arbejdstilsynet følgende til advokat SB

”

Arbejdstilsynet har modtaget Deres brev af 13.12.05 i relation til verserende sager om institutionens sikkerhedsorganisation.

Vi vil gerne bekræfte, at Arbejdsmiljølovens virksomhedsbegreb administreres i overensstemmelse med virksomhedernes registrering i Det centrale Virksomhedsregister.

Er en selvejende institution således registreret med et CVR-nummer, betragtes den herfra som værende en “virksomhed”, hvilket bl.a. indebærer, at ansatte i alle afdelinger regnes med ved opgørelsen af, om der skal etableres en sikkerhedsorganisation.

Splittes institutionen senere op i en række CVR-numre vil disse herefter blive betragtet som selvstændige virksomheder.

Arbejdstilsynets afgørelse er, som det fremgår, udelukkende baseret på lovgivningen. Vi vil dog også henstille, at Deres klient overvejer fordelene ved etablering af en sikkerhedsorganisation — arbejde af den art som udføres i institutionerne må i almindelighed anses for at kunne indebære væsentlige arbejdsmiljømæssige påvirkninger.

”

Arbejdsmiljøklagenævnet har den 11. juli 2006 modtaget følgende fra advokat SB

”Vedr.: XX — Deres sag nr. 0000000-05 og 0000000-06

I fortsættelse af tidligere korrespondance skal jeg herved vende tilbage til ovennævnte sager, idet jeg skal anmode om, at sagen stilles i bero, idet min klient har godkendt, at de institutioner KK, OO og YY oprettes som særskilte CVR.nr. og dermed produktionsenheder.

Sagen vil derefter være løst, idet [institutionerne] i så fald bliver selvstændige organisationer og derfor skal der ikke etableres sikkerhedsorganisation, da de er for små dertil.

Jeg er selv på ferie indtil 31.ds. og min klient til 7. august og derefter vil jeg foretage registrering og give Arbejdstilsynet og Dem besked herom.”

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har den 28. juli 2006 telefonisk aftalt med advokat SB, at klagen behandles på Arbejdsmiljøklagenævnets møde i slutningen af august 2006.

6. Regler

Vedrørende behandling af klagen

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

Kapitel 14

Klageadgang

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør af § 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for arbejdsministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Vedrørende annullation af Arbejdstilsynets afgørelse

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.)

En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 med påbud til XX om oprettelse af sikkerhedsorganisation på grundlag af forhold i YY.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdstilsynets afgørelse er ugyldig.

Arbejdsmiljøklagenævnet annullerer derfor Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004.

B E G R U N D E L S E

Begrundelse for at klagen behandles

Klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 er først modtaget i september 2005.

Klage over en afgørelse, truffet af Arbejdstilsynet, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet dog alligevel behandle en klage, selv om klagen ikke er kommet rettidigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har besluttet at behandle klagen, selv om den er kommet for sent, fordi klagen angår et spørgsmål af principiel betydning, og fordi YY har været i telefonisk kontakt med Arbejdstilsynet inden klagefristens udløb.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 81, stk. 4 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Begrundelse for at Arbejdstilsynets afgørelse er ugyldig

YY er en institution, der drives i tilknytning til XX. YY beskæftiger 5 medarbejdere. Der er ikke etableret sikkerhedsorganisation for YY.

XX er en paraplyorganisation for flere selvejende institutioner, der har egen bestyrelse, egen leder, og egen driftsoverenskomst med kommunen i det omfang, det har været muligt at indgå en sådan.

Paraplyorganisationen forestår den daglige administration, herunder bogholderi og lønudbetaling. Desuden udstikker paraplyorganisationen det fælles grundlag for arbejdets udførelse og værdigrundlag.

YY har ikke et selvstændigt CVR-nummer som en juridisk enhed. YY er registreret som en produktionsenhed under XXs CVR-nummer.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at YY er en selvstændig virksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at bestyrelsen/lederen for YY er ansvarlig for institutionens daglige og overordnede drift, fordi institutionens bestyrelse/leder giver de beskæftigede instruktioner, foretager kontrol med udførelsen af arbejdet, stiller arbejdsrum til rådighed, ansætter og afskediger, og bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Ledelsen af YY har således beføjelserne til og den reelle mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet ved YY bliver tilrettelagt og udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt måde.

En afgørelse anses for at være ugyldig, hvis afgørelsen er behæftet med en retlig mangel, som er væsentlig, og hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan føre til, at afgørelsen opretholdes som gyldig.

Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 lider af en væsentlig retlig mangel, idet Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at pålægge XX som arbejdsgiver at foretage ændringer, for YY, der efter Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering er en selvstændig enhed.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse af 9. november 2004 er stilet til XX, samt at Arbejdstilsynet fejlagtigt har fundet, at XX og YY er en og samme virksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan føre til, at afgørelsen opretholdes som gyldig. Afgørelsen skal derfor annulleres.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Resumé

Efter tilsynsbesøg hos en selvejende institution (produktionsenheden) gav Arbejdstilsynet paraplyorganisationen (den juridiske enhed) påbud om sikkerhedsorganisation i den selvejende institution og om at oprette sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kunne planlægges og koordineres.

Klagefrist

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at sagen skulle realitetsbehandles. Dels fordi klagen angik et spørgsmål af principiel betydning, og dels fordi virksomheden havde været i telefonisk kontakt med Arbejdstilsynet inden klagefristens udløb.

Sagens indhold

Paraplyorganisationen (den juridiske enhed ifølge CVR) beskæftigede på landsplan 60 personer, heraf 5 i den selvejende institution. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation for den selvejende institution.

Advokaten oplyste, at den juridiske enhed var en paraplyorganisation for flere selvejende institutioner, der havde egen bestyrelse, egen leder, og egen driftsoverenskomst med kommunen i det omfang, det havde været muligt at indgå en sådan.

Paraplyorganisationen forestod den daglige administration, herunder bogholderi og lønudbetaling, hvilket var forklaringen på, at der kun var et CVR-nummer. Desuden udstak paraplyorganisationen det fælles grundlag for arbejdets udførelse og værdigrundlag.

Arbejdstilsynet henviste i udtalelsen til, at Arbejdstilsynet siden CVR’s oprettelse i 2000 konsekvent har anvendt dette som udgangspunkt, og at et CVR-nummer dækkede over én virksomhed. Alle afgørelser og tiltaler rettes derfor mod den juridiske enhed = CVR-nummer.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets afgørelse var ugyldig. Arbejdstilsynet havde ikke hjemmel til at pålægge paraplyorganisationen som arbejdsgiver, at foretage ændringer, for den selvejende institution, der efter Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering var en selvstændig enhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at bestyrelsen/lederen for den selvejende institution var ansvarlig for institutionens daglige og overordnede drift, fordi institutionens bestyrelse/leder gav de beskæftigede instruktioner, foretog kontrol med udførelsen af arbejdet, stillede arbejdsrum til rådighed, ansatte og afskedigede, og bar risikoen for arbejdsresultatet.

Ledelsen af den selvejende institution havde således beføjelserne til og den reelle mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet ved institutionen blev tilrettelagt og udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt måde.