Selvforskyldt ledig. Karantæne 3 uger. Bortvisning i opsigelsesperioden, voldsom opførsel

§ 6. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Sanktioner

Karantænen

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Placering af karantænen

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan, jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 4. Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af selvstændig virksomhed.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afskedigelse mv.

Selvforskyldt ledig. Karantæne 3 uger. Bortvisning i opsigelsesperioden, voldsom opførsel

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14. september 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig den 16. december 2005.

De skal have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. april 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De tiltrådte en stilling ved Deres tidligere arbejdsgiver den 20. juni 2005,

– De den 16. december 2005 modtog en opsigelse til fratræden med udgangen af uge 51 2005. Begrundelsen var, at det var lavsæson. Virksomheden håbede at kunne genansætte Dem så hurtigt som muligt,

– De, da De modtog opsigelsen, reagerede ved at smide med en boremaskine,

De derefter blev bortvist,

– Deres tidligere arbejdsgiver i e-mail til Dem som begrundelse har anført, at når man smider med ting og er farlig for sine omgivelser, bliver man ikke fritstillet men bortvist,

De har afvist, at De var farlig for Deres omgivelser ved Deres handling.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De reagerede voldsomt, da De modtog opsigelsen på arbejde den 16. december 2005.

Der er uenighed mellem Dem og Deres tidligere arbejdsgiver om, hvorvidt der direkte var fare for nogle af Deres kolleger. Deres tidligere arbejdsgiver har overfor direktoratet ved brev af 31. marts 2006 oplyst, at De smed en boremaskine gennem værkstedet, hvor den nær havde ramt en af de andre medarbejdere, hvorfor De blev bortvist, idet De var til fare for de øvrige medarbejdere.

De har afvist at have været til fare for andre, og De har redegjort for forløbet, herunder oplyst, at der ikke var kolleger i nærheden, og at De kastede boremaskinen ind på en hylde. De har oplyst, at De var skidt tilpas, svimmel og vred, da De smed med boremaskinen. De har endvidere henvist til, at de øvrige ansatte i firmaet var til stede, og de kan støtte Dem i, at De ikke var ved at ramme en kollega.

En person der opsiges pga. arbejdsmangel, anses ikke for selvforskyldt ledig. De skulle derfor som udgangspunkt ikke anses for selvforskyldt ledig.

Ankenævnet finder imidlertid, at der opstod en ny situation, da De reagerede kraftigt og smed en boremaskine gennem et lokale, hvor andre personer var til stede.

Arbejdsgiverens efterfølgende afskedigelse af Dem (i form af en bortvisning) anses for udtryk for, at han ikke ønskede at fastholde sin oprindelige afskedigelse med et varsel og med begrundelsen arbejdsmangel.

Ankenævnet finder, at De ved Deres adfærd, da De smed en boremaskine gennem et lokale, hvor der var andre personer, selv er skyld i, at arbejdsgiveren afskedigede Dem uden et varsel.

Det forhold, at De reagerede på en opsigelse, som ikke var begrundet i Deres forhold, kan ikke føre til, at den efterfølgende opsigelse ikke skal anses for væsentligst at skyldes Dem.

Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund, at De skal anses for selvforskyldt ledig d. 16. december 2005, hvor De blev bortvist.

Ankenævnet har ikke fundet grundlag for yderligere oplysning af sagen, herunder en høring af Deres kolleger, idet alene det faktum, at der var andre til stede i lokalet, da De smed med en boremaskine er tilstrækkelig grund til, at De anses for væsentligt at være skyld i arbejdsgiverens ændrede opsigelse.

Ankenævnet skal oplyse, at hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig mister De retten til dagpenge, indtil De har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 63, stk. 1, nr. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

– §§ 6, 36, 37 og 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kasse

Arbejdsdirektoratet,

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 874 af 11. september 2005.

Resumé

Et medlem modtog på sin arbejdsplads en opsigelse på grund af arbejdsmangel med varsel. Da han modtog opsigelsen reagerede han ved at smide med en boremaskine, og han blev straks bortvist.

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle have en karantæne.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet reagerede voldsomt, da han modtog opsigelsen.

Der var mellem arbejdsgiveren og medlemmet uenighed om, hvorvidt der direkte var fare for nogle af kollegerne. Medlemmet afviste, at der var fare for andre. Der var ikke kolleger i nærheden, og han kastede boremaskinen ind på en hylde. Han oplyste videre, at han var skidt tilpas, svimmel og vred, da han smed med boremaskinen. Der var kolleger til stede, der kunne støtte ham i, at han ikke var ved at ramme en kollega.

Ankenævnet bemærkede, at en person der opsiges på grund af arbejdsmangel ikke anses for selvforskyldt ledig. Medlemmet skulle derfor som udgangspunkt ikke anses for selvforskyldt ledig.

Ankenævnet fandt imidlertid, at der opstod en ny situation, da medlemmet reagerede kraftigt og smed en boremaskine gennem et lokale, hvor der var andre personer til stede.

Arbejdsgiverens efterfølgende afskedigelse af medlemmet (i form af en bortvisning) ansås for udtryk for, at arbejdsgiveren ikke ønskede at fastholde sin oprindelige afskedigelse med et varsel og med begrundelsen arbejdsmangel.

Ankenævnet fandt, at medlemmet med sin adfærd, da han smed en boremaskine gennem et lokale, hvor der var andre personer, selv var skyld i, at arbejdsgiveren afskedigede ham uden varsel.

Det forhold, at medlemmet reagerede på en opsigelse, som ikke var begrundet i hans forhold, kunne ikke føre til, at den efterfølgende opsigelse ikke kunne anses for væsentligst at skyldtes ham.

Ankenævnet stadfæstede direktoratets afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledigt og skulle have en karantæne.