Et medlem, der havde afbrudt et jobsøgningsforløb for at tage et vikariat på fem uger, var ikke selvforskyldt ledig
Table of Provisions (38)
Statutory Text (38 Articles)
Kapitel 1
Område
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som
1) ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller
2) går ned i arbejdstid, hvis den ændrede arbejdstid er af et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som
1) afslår et arbejde formidlet af arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen,
2) afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,
3) afslår eller ophører i et tilbud efter en jobplan, eller
4) ophører i et tilbud om omskoling m.v.
Kapitel 2
Selvforskyldt ledighed
Opsigelse af arbejde
Kapitel 3
Gyldige Grunde
Kapitel 4
Sanktioner
Karantæne
§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet
1) er på orlov efter lov om børnepasningsorlov,
2) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller
3) får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Ophør i tilbud
§ 9. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, ophører i et tilbud efter en jobplan.
§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.
Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for
1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.
Transport
§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til
1) omlægning af offentlige transportmidler,
2) ændring af arbejdstidens placering, eller
3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Efterløn
§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.
Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge
§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.
Frigørelsesattest
§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet
1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,
2) er udsendt af den danske stat, eller
3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.
Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Produktion af krigsmateriel
§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
2) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få
1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejdspladsen
§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde m.v.
§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller
3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Det er et krav
1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,
2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde m.v. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og
3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Fratrædelsesgodtgørelse
§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Stk. 2. Det er et krav
1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og
2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
Fysisk vold
§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når
1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og
2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Det formidlede arbejde
§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Overtagelse af arbejde m.v., som et medlem selv har fundet
§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.
Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Overtagelse af formidlet arbejde
§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Flere arbejdsforhold
§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Sammenfald mellem arbejde og bolig
§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.
Stk. 2. Det er et krav
1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og
2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Manglende færdigheder
§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.
Rimeligt tilbud m.v.
§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbuddet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Aftjene værnepligt m.v.
§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN-tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste m.v.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,
2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
3) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse
§ 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.
Stk. 2. Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
Placering af karantænen
§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
Stk. 2. En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Stk. 3. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud efter en jobplan, og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med aktiviteten.
Stk. 4. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med at få orlovsydelse, barseldagpenge, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Afslår et medlem, der har pligt til at overtage formidlet arbejde, et formidlet arbejde, mens medlemmet får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår et formidlet arbejde.
Stk. 6. Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i det samme eller i et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt.
Forældelse og afvikling af karantæner
§ 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.
Stk. 2. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder, jf. 1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.
Stk. 3. En karantæne er også udstået, hvis et medlem efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
Stk. 4. Et medlem, der samtidigt har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.
Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Stk. 4. Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af selvstændig virksomhed.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 36 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
..
Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Et medlem, der havde afbrudt et jobsøgningsforløb for at tage et vikariat på fem uger, var ikke selvforskyldt ledig
Vedrørende arbejdsløshedskassens medlem X
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet arbejdsløshedskassens klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7. februar 2006 på møde den 7. september 2006.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
X var ikke selvforskyldt ledig, da han ophørte i jobsøgningsforløbet den 28. oktober 2005.
X var selvforskyldt ledig, da han ophørte i vikariatet den 8. november 2005. X skal derfor have en effektiv karantæne på tre uger.
Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 7. februar 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund
– at X ifølge aftale vedrørende jobplan skulle deltage i et jobsøgningsforløb ”Bryd ledigheden” hos Y med start den 15. august 2005
– at der var tale om et forløb bestående af 10 dages intensiv jobsøgning efterfulgt af 12 ugers jobklub med én ugentlig mødedag
– at Y den 4. november 2005 afmeldte X fra fredag den 28. oktober 2005
– at det fremgik af afmeldingsblanketten, at X havde fået ordinær ansættelse i et fem ugers vikariat fra mandag den 31. oktober 2005 som produktionsmedarbejder hos Z
– at X ophørte med arbejdet hos Z den 8. november 2005, fordi hans bil var gået i stykker
– at X har forklaret, at bilen først blev repareret den 5. december 2005, og at han ikke havde mulighed for offentlig transport
– at Arbejdsdirektoratet den 22. december 2005 dispenserede fra reglerne om gentagelsesvirkning.
Vedrørende ophøret i tilbudet efter jobsøgningsforløbet den 28. oktober 2005
Ankenævnet har lagt til grund, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund ophører i et tilbud efter en jobplan.
De gyldige grunde, der kan medføre, at medlemmet ikke anses for at være selvforskyldt ledig fremgår af kapitel 3 (§§ 12-35) i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
Efter bekendtgørelsens § 28, stk. 4 kan et medlem ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage arbejde af mere end fem ugers varighed.
Ankenævnet finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse X for at være selvforskyldt ledig, da han efter at have fulgt forløbet med 10 dages intensiv jobsøgning midtvejs i den resterende del af forløbet, der bestod i jobklub med én ugentlig mødedag, blev afmeldt jobsøgningsforløbet den 28. oktober 2005 for at begynde på et vikariat af fem ugers varighed.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan afvises, at X under jobsøgningsforløbet, da Y, som agerede som ”anden aktør” afmeldte ham pr. 28. oktober 2005, var i den tro, at AF var indforstået med, at han kunne ophøre tilbudet efter jobplanen.
Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at kurset var et jobsøgningskursus, at X netop i forbindelse med kurset på opfordring tilmeldte sig et vikarbureau, som herefter – og før afslutningen af den sidste del af jobsøgningsforløbet – tilbød ham arbejde.
X havde i øvrigt ikke i forbindelse med starten på forløbet modtaget vejledning om, at han ikke måtte stoppe i forløbet, hvis han fik arbejde (af mindre end 5 ugers varighed).
Vedrørende ophøret i vikariatet den 8. november 2005
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger sit arbejde uden gyldig grund, jf. kapitel 3 i bekendtgørelsen som selvforskyldt ledighed.
Transportproblemer kan være gyldig grund til opsigelse, hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 14 er opfyldt, herunder at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til omlægning af offentlige transportmidler, ændring af arbejdstidens placering, eller bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.
Ankenævnet finder ikke, at X’s transportproblemer var gyldig grund til, at han kunne ophøre i vikariatet den 8. november 2005.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at X har oplyst, at hans bil gik i stykker, og at det tog nogen tid at få repareret den. Der er således ikke tale om en situation, der er omfattet af bekendtgørelsens § 14 om opsigelse på grund af transportproblemer.
Vedrørende karantæne og gentagelsesvirkning m.v.
Da arbejdsophøret den 8. november 2005 er selvforskyldt, skal X have en effektiv karantæne på tre uger.
Ankenævnet har noteret sig, at Arbejdsdirektoratet den 22. december 2005 har dispenseret fra reglerne om gentagelsesvirkning.
Ankenævnet beder arbejdsløshedskassen om at gøre X opmærksom på, at hvis han inden for 12 måneder efter arbejdsophøret den 8. november 2005 på ny bliver selvforskyldt ledig, vil han miste retten til dagpenge, jf. bekendtgørelsens § 39 om gentagelsesvirkning og arbejdskrav.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– § 63, stk. 1, nr. 4, stk. 4 og stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
– § 1, stk. 2, nr. 3, § 9, kapitel 3 (§§ 12-35), § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38 og § 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 154 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
Resumé
Ankenævnet har truffet afgørelse om, at et medlem der ophørte i et tilbud efter en jobplan for at tage et vikariat på fem uger, ikke var selvforskyldt ledig.
Der var tale om et tilbud bestående af 10 dages intensiv jobsøgning efterfulgt af et forløb med jobklub, hvor der var én ugentlig mødedag. Medlemmet blev afmeldt midtvejs i jobklubforløbet for at begynde i et vikariat på fem uger.
Ankenævnet henviste blandt andet til, at der var tale om et jobsøgningskursus, og at medlemmet i forbindelse hermed havde tilmeldt sig et vikarbureau, som tilbød ham et vikariat på fem uger.
Ankenævnet fandt, at det ikke kunne afvises, at medlemmet, da han blev afmeldt af ”anden aktør”, havde troet, at AF var indforstået med, at han kunne ophøre i jobklubforløbet.