Efterløn, endeligt ophør, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald, hidtidige arbejdsfunktioner

§ 8. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Efterløn, endeligt ophør, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald, hidtidige arbejdsfunktioner

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 7. september 2006.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

De anses den 15. januar 2006 for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved ægtefælleudtræden i forbindelse med bortfald af Deres hidtidige arbejdsfunktioner.

De opfylder derfor denne betingelse for ret til efterløn fra den 15. januar 2006.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 15. marts 2006.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, som fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Det er en betingelse for ret til efterløn, at medlemmet ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

Ankenævnet lægger til grund, at De ansøgte om efterløn pr. 15. januar 2006, hvor De fyldte 62 år, og at De havde sidste arbejdsdag i den selvstændige virksomhed den 15. januar 2006.

Ankenævnet lægger videre til grund, at De siden april 1967 sammen med Deres ægtefælle drev den selvstændige virksomhed xxx.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres ægtefælle havde været 100 % udearbejdende, og at han ville fortsætte med den selvstændige virksomhed efter Deres udtræden. Nævnet lægger videre vægt på, at De ifølge arbejdsløshedskassens telefonnotat af 2. januar 2006 havde været uundværlig som telefondame, og at der ud over telefonpasning ikke havde været noget særligt at lave. Endvidere havde De haft en 8-10 timers arbejdsdag. Telefonopkald gik nu direkte ind til Deres ægtefælle i servicevognen.

På denne baggrund finder ankenævnet, at det forhold, at Deres arbejdsopgaver gik over til at blive udført på en måde, som De ikke kunne deltage i, er at sidestille med den situation, at Deres arbejdsopgaver som sådan bortfaldt.

Ankenævnet finder videre, at kravet om samtidighed er opfyldt, idet det er oplyst, at det nye telefonsystem blev etableret ved udgangen af 2005, og idet De ansøgte om efterløn pr. 15. januar 2006.

REGLER

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, § 57, stk. 1 og stk. 3, og § 74 a, stk. 1, nr. 4, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 8.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Resumé

Medlemmet er født den 15. januar 1944. Hun fyldte 62 år den 15. januar 2006 og søgte om efterløn fra denne dato. Hun havde sidste arbejdsdag i den selvstændige virksomhed den 15. januar 2006.

Direktoratet traf den 15. januar 2006 afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed. Hun havde derfor ikke ret til efterløn fra den 15. januar 2006.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet sammen med sin ægtefælle siden april 1967 havde drevet den selvstændige virksomhed xxx.

Direktoratet anførte, at ifølge § 8 i direktoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kunne et medlem, som udtrådte af en virksomhed, der fortsattes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldtes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner var bortfaldet mere end midlertidigt. Der kunne ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmets ægtefælle havde været 100 % udearbejdende. Endvidere ville ægtefællen gerne selv fortsætte endnu en tid med ude- og hjemmearbejde. Ifølge oplysningerne på væsentlighedserklæringen af 6. februar 2004 havde medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden været ekspedition, telefon, kontorarbejde, rengøring, oprydning og lager.

Direktoratet lagde videre vægt på, at medlemmet ifølge arbejdsløshedskassens telefonnotat af 2. januar 2006 havde været uundværlig som telefondame, og at der ud over telefonpasning ikke havde været noget særligt at lave. Endvidere havde medlemmet haft en 8-10 timers arbejdsdag. Endelig gik telefonopkald nu direkte til medlemmets ægtefælle i servicevognen.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed ved udtræden i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 8, idet hendes arbejdsopgaver, der primært var pasning af telefonen, fortsat bestod og var overtaget af ægtefællen. Det forhold, at ægtefællen nu modtog telefonopkald direkte i sin bil, kunne ikke ændre direktoratets vurdering af sagen.

Ved indankningen den 17. marts 2006 anførte medlemmets ægtefælle på medlemmets vegne, at reglerne animerede folk til at holde op, når de blev 60 år. Han havde brugt ca. kr. 50.000,- på et nyt telefonsystem, idet han troede, at ægtefællen så kunne holde op med at arbejde og gå på efterløn. Han kunne lige så godt selv holde op nu, hvorved han blev nødt til at fyre 3 ansatte. Han fandt, at samfundet tabte penge med disse regler.

Ved sagens oversendelse den 22. marts 2006 fastholdt direktoratet afgørelsen.

Ankenævnet traf den 8. september 2006 afgørelse om, at medlemmet den 15. januar 2006 ansås for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved ægtefælleudtræden i forbindelse med bortfald af hendes hidtidige arbejdsfunktioner.

Medlemmet opfyldte derfor denne betingelse for ret til efterløn fra den 15. januar 2006.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 15. marts 2006.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets ægtefælle havde været 100 % udearbejdende, og at han ville fortsætte med den selvstændige virksomhed efter medlemmets udtræden. Nævnet lagde videre vægt på, at medlemmet ifølge arbejdsløshedskassens telefonnotat af 2. januar 2006 havde været uundværlig som telefondame, og at der ud over telefonpasning ikke havde været noget særligt at lave. Endvidere havde medlemmet haft en 8-10 timers arbejdsdag. Telefonopkald gik nu direkte ind til medlemmets ægtefælle i servicevognen.

På denne baggrund fandt ankenævnet, at det forhold, at medlemmets arbejdsopgaver gik over til at blive udført på en måde, som hun ikke kunne deltage i, var at sidestille med den situation, at hendes arbejdsopgaver som sådan bortfaldt.

Ankenævnet fandt videre, at kravet om samtidighed var opfyldt, idet det var oplyst, at det nye telefonsystem blev etableret ved udgangen af 2005, og idet medlemmet ansøgte om efterløn pr. 15. januar 2006.