Legislator Case Law & Legislation
W20060994425 DK

Efterløn, efterlønsbidrag, kontant tilbagebetaling, overførsel til pensionsordning, førtidspension

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 15. Er man ikke fyldt 60 år, kan man skriftligt anmode a-kassen om, at efterlønsbidraget overføres til en dansk pensionsordning eller en tilsvarende udenlandsk pensionsordning, jf. dog §§ 16-17.

Kontant tilbagebetaling

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 16. Fylder man 60 år, dør, eller får tilkendt førtidspension, efter at man har anmodet om overførsel til en pensionsordning, men inden efterlønsbidraget er blevet overført til en sådan, tilbagebetales bidraget kontant, jf. § 17.

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 17. Efterlønsbidraget tilbagebetales kontant, hvis man

3) Får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, inden man er fyldt 65 år.

Stk. 5. Beløbet opgøres efter § 20 og udbetales af a-kassen

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 20. Det beløb, der skal betales tilbage, jf. §§ 14-18, skal opgøres efter lovens § 77 a, stk. 5-7.

Stk. 2. Tilbagebetaling sker efter eventuelt fradrag for skat eller afgift i henhold til skattelovgivningens regler.

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 49 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af en arbejdsløshedskasse kan der fradrages udgifter til bidrag til efterlønsordningen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 77, stk. 4.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf. stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38 , stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften tilfalder staten.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Overførsel til en pensionsordning

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 8. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

Efterløn, efterlønsbidrag, kontant tilbagebetaling, overførsel til pensionsordning, førtidspension

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 7. september 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Efter reglerne sker tilbagebetaling i Deres situation kontant.

De vil herefter have mulighed for eventuelt at anmode Deres a-kasse om i stedet at indsætte beløbet på Deres pensionskonto.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. november 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De søgte om førtidspension den 18. maj 2005,

– De fik bevilget førtidspension den 9. juni 2005 med virkning fra den 1. juli 2005,

– De ved brev af 12. juni 2005 søgte om tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag på grund af førtidspensionering,

– De meldte Dem ud af a-kassen ved brev af 12. juni 2005, og

– De oplyste ved brev den 15. august 2005, at De ønskede at få overført efterlønsbidraget til en pensionsordning.

Et medlem, har ret til at få tilbagebetalt indbetalte efterlønsbidrag, hvis medlemmet ønsker at forlade efterlønsordningen før det fyldte 65. år, når årsagen er tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne. Tilbagebetalingen vil i denne situation ske kontant.

De er ikke fyldt 65 år, men har ønsket at forlade efterlønsordningen, fordi De er tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne. De har således ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og

– § 15-17 og § 20 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at De ikke får hele Deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, men at der ”tilbageholdes” 30 procent.

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2 beskattes tilbagebetalinger efter § 77 a, stk. 1 således, at der betales en afgift på 30 % af tilbagebetalingsbeløbet.

Deres tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag sker efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 1.

Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til det skattemæssige spørgsmål i sagen. Ankenævnet har således ikke taget stilling til, om det forhold, at De ønsker beløbet indbetalt til en pensionsordning i stedet for at få beløbet tilbagebetalt kontant, ændrer på beskatningen.

Ankenævnet skal henvise Dem til at søge vejledning om det skattemæssige spørgsmål hos Deres skattemyndighed.

De har i Deres klage anført, at De ønsker det tilgodehavende beløb indbetalt til Deres pensionsordning.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at De som anført kan anmode a-kassen om, at tilbagebetalingsbeløbet indsættes på Deres pensionskonto i stedet for at udbetale beløbet til Dem. Ankenævnet skal samtidig bemærke, at dette ikke ændrer på, at tilbagebetalingen stadig er en tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 1.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 05-654-0004

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9944 Historic

Resumé

Medlemmet søgte om førtidspension i maj måned 2005. Medlemmet fik tilkendt førtidspension den 9. juni 2005 med virkning fra den 1. juli 2005.

Medlemmet ville have overført tilbagebetalingsbeløbet til en pensionsordning i stedet for at få beløbet udbetalt, og ville ikke betale 30 % i afgift.

Ankenævnet traf afgørelse om, at tilbagebetaling efter reglerne sker kontant. Medlemmet ville efterfølgende kunne anmode om, at beløbet blev indsat på en pensionskonto.

Vedrørende beskatning blev henvist til skattemyndighederne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →