Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, billedkunst, ikonmaleri, tilbagebetaling, sanktion, effektiv karantæne, uagtsomhed, 37 timer, 78 uger, 26 uger, 18 måneder

§ 1

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 1

Stk. 2. Selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet, anses for bibeskæftigelse.

§ 1. En arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt at informere sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. kap. 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal herudover ved personlig kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har behov herfor.

Stk. 2. Informationsforpligtelsen kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v.

§ 1. En arbejdsløshedskasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. Vejledningspligten kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Stk. 3. En arbejdsløshedskasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1. En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 4. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 52 a og § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 52 a og § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioderne, indgår i beregningen af de 78 uger.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioderne, indgår i beregningen af de 78 uger.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som har bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioderne, indgår i beregningen af de 78 uger.

Stk. 4. Ret til en ny periode med dagpenge efter stk. 1 er betinget af

1) At et medlem, der er forsikret for fuld tid, har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Det gælder også, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til medlemmets behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

§ 6. Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 946 af 16. december 1998 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 6. Arbejde i form af bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har brugt på alt arbejde, der vedrører driften af virksomheden. Herunder også administration og transport.

*

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41...

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

..

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

..

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

..

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette

Lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette

Lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87...

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.

(Formuleringen af § 87 har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.)

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 87...

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 87

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 87

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 87

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 87

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, billedkunst, ikonmaleri, tilbagebetaling, sanktion, effektiv karantæne, uagtsomhed, 37 timer, 78 uger, 26 uger, 18 måneder

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, Deres j.nr.xxx, på møde den 31. august 2006.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

1. Deres klient udøvede i perioden 22. december 1997-23. maj 2004 selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse som billedkunstner.

2. Deres klient fik med urette i perioden 22. december 1997-23. maj 2004 udbetalt kr. 651.566,- før skat og renter i ydelser fra arbejdsløshedskassen.

3. Deres klient skal tilbagebetale kr. 651.566,- før skat og renter til arbejdsløshedskassen.

4. Deres klient skal have en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

5. Arbejdsløshedskassens vejledning anses ikke for at have givet Deres klient grund til at tro, at hun kunne udstille og sælge billeder i det oplyste omfang uden konsekvenser for dagpengeretten.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 13. oktober 2005.

BEGRUNDELSE

Ad 1. Det fremgår af reglerne, at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Ankenævnet skal bemærke, at selv om Deres klient ikke var momsregistreret, og selv om Deres klient over for skattevæsenet var registreret som lønmodtager, og selv om Deres klient har oplyst, at når hun havde solgt billeder, havde indtægterne ikke oversteget udgifterne – havde Deres klient ifølge oplysninger indhentet fra Internettet den 7.-8. juni 2004 i perioden 1987-2004 udstillet billeder på 41 navngivne udstillinger. Endvidere havde Deres klient solgt billeder til 17 navngivne købere. Herudover havde Deres klient solgt billeder til kunstcirkler, kunstforeninger og private. På denne baggrund finder nævnet, at Deres klients produktion, udstilling og salg af billeder også må være sket med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Under henvisning til det oplyste om, at Deres klient hovedbeskæftigelse var undervisning, og fordi direktoratet traf afgørelse om, at Deres klients selvstændige virksomhed var bibeskæftigelse - nævnet kan ikke skærpe direktoratets afgørelse – finder ankenævnet, at Deres klients produktion, udstilling og salg af billeder skal anses for selvstændig bibeskæftigelse.

Ad 2. Det fremgår af reglerne, at for et medlem, som udøver selvstændig virksomhed om bibeskæftigelse med dagpengeret, er retten til dagpenge begrænset til en periode på 78 uger.

Ret til en ny dagpengeperiode på 78 uger er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Ankenævnet skal bemærke, at ifølge arbejdsløshedskassens afgørelse af 7. oktober 2004 havde Deres klient på intet tidspunkt efter den 1. januar 1994 haft mindst 26 ugers fuldtidsarbejde som lønmodtager inden for de sidste 18 måneder som betingelse for en ny periode med dagpengeret samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Deres klients dagpengeret anses derfor for udløbet den 22. december 1997, som var begyndelsesdatoen på det ældste dagpengekort, som arbejdsløshedskassen var i besiddelse af.

Det er derfor ankenævnets opfattelse, at samtlige ydelser var udbetalt med urette, da beskæftigelseskravet for en ny periode med dagpenge og selvstændig bibeskæftigelse ikke var opfyldt.

Ad 3. Det fremgår af reglerne, at har et medlem givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser, skal de ydelser, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Med virkning fra den 1. juli 2000 er reglen formuleret således, at et medlem, som uberettiget har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelserne tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af ydelserne var uberettiget.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet ikke finder det godtgjort, at Deres klient oplyste arbejdsløshedskassen om omfanget af produktionen, udstillingen og salget af billederne.

Ankenævnet tillægger det også vægt, at arbejdsløshedskassen har oplyst, at Deres klient i arbejdsløshedskassens infohæfte, som hun havde modtaget adskillige gange, og på informationsmøder i arbejdsløshedskassen havde modtaget vejledning om dagpengeret og selvstændig virksomhed.

Ankenævnet finder ikke, at Deres klient med rette kan gøre gældende, at det forhold, at arbejdsløshedskassen den 13. juni 2002 traf afgørelse om, at Deres klient fra den 3. juni 2002 havde en ny dagpengeperiode på 4 år, idet hun inden for de sidste 3 år havde haft mindst 26 ugers lønmodtagerarbejde på fuld tid – hvilket var en fejl, idet arbejdsløshedskassen havde medregnet jobtræningsperioden 3. oktober 2000-1. juni 2001 – skal medføre, at der ikke er tilbagebetalingspligt.

Dette skyldes, at ankenævnet finder, at Deres klient ved sin undladelse af at oplyse arbejdsløshedskassen om den selvstændige bibeskæftigelse fratog arbejdsløshedskassen muligheden for at standse dagpengeudbetalingen på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet ved selvstændig bibeskæftigelse. Nævnet finder ikke, at Deres klient på dette grundlag kan have modtaget ydelserne i ”god tro”.

Ad 4. Det fremgår af reglerne, at ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Ankenævnet finder, at der under alle omstændigheder er grundlag for at pålægge Deres klient 37 timers effektiv karantæne for uagtsomhed, da hun undlod at oplyse arbejdsløshedskassen om omfanget af produktionen, udstillingen og salget af billederne.

Ad 5. Det fremgår af reglerne, at en arbejdsløshedskasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

En arbejdsløshedskasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Ankenævnet har noteret sig, at arbejdsløshedskassen har oplyst, at den ikke har notater om samtaler med Deres klient. Arbejdsløshedskassen har ikke kunnet udelukke, at der gennem årene har været ført telefonsamtaler med Deres klient af kortere eller længere varighed, og at den herunder har tilkendegivet, at Deres klient i helt enkeltstående tilfælde måtte sælge et kunstværk uden dermed at have indledt drift af egentlig selvstændig virksomhed. Arbejdsløshedskassen har oplyst, at den på intet tidspunkt har været vidende om, at Deres klient udstillede og solgte billeder i det omfang, som hun præsenterede på sin hjemmeside.

På dette grundlag er det ankenævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at arbejdsløshedskassen har vejledt Deres klient om, at hun kunne producere, udstille og sælge billeder i det omfang, som hun rent faktisk gjorde.

REGLER

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 7, § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, § 65, stk. 1 og stk. 5, og § 86, stk. 1 og stk. 13,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 § 41, stk.1, nr. 3, litra c, og stk. 7, § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, § 65, stk. 1 og stk. 5, og § 86, stk. 1 og stk. 13,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 7, § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, § 65, stk. 1 og stk. 5, og § 86, stk. 1 og stk. 13,

lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 8,

lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 2 litra b, § 65, stk. 1 og stk. 5, og § 86, stk. 1 og stk. 13,

lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 og stk. 7,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, § 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 og stk. 7,

lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1, og § 87, stk. 8,

lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, § 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 og stk. 8,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, § 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 og stk. 8,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 2, litra c, § 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 og stk. 8,

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2, stk. 1,

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, og stk. 4, litra a, og § 6, stk. 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 946 af 16. december 1998 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed om bibeskæftigelse § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, og § 6, stk. 1,

*

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 7, stk. 1 og stk. 2, og § 10, stk. 1 og stk. 2,

*

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt § 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v. § 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 1 og § 5 og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1 og § 5.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet, samt arbejdsløshedskassens brev af 3. maj 2006, ankenævnets sekretariats brev af 11. maj 2006, arbejdsløshedskassens brev af 29. maj 2006, sekretariatets brev af 2. juni 2006, Deres brev af 22. juni 2006 og sekretariatets brev af 6. juli 2006.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997

Resumé

Medlemmet afsluttede uddannelse, som lærer i 1979.

Medlemmet har fået udbetalt ydelser fra arbejdsløshedskassen i perioder fra 1985.

Arbejdsløshedskassen traf den 13. juni 2002 afgørelse om, at medlemmet fra den 3. juni 2002 havde en ny dagpengeperiode på 4 år, idet hun inden for de sidste 3 år havde haft mindst 26 ugers lønmodtagerarbejde på fuld tid.

Med virkning fra den 24. maj 2004 stoppede arbejdsløshedskassen for udbetaling til ydelser til medlemmet.

Dette skyldtes, at arbejdsløshedskassen den 7.-8. juni 2004 havde indhentet oplysninger fra Internettet om, at medlemmet i perioden 1987-2004 havde udstillet billeder på 41 navngivne udstillinger. Endvidere havde medlemmet solgt billeder til 17 navngivne købere. Herudover havde hun solgt billeder til kunstcirkler, kunstforeninger og private.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 10. juni 2004 medlemmet, at den ikke tidligere havde været bekendt med, at hun i en årrække havde arbejdet som udøvende billedkunstner, idet hun på dagpengekortene med enkelte undtagelser kun havde oplyst om undervisning og honoraropgaver efter aftale.

Medlemmet meddelte den 25. juni 2004 arbejdsløshedskassen, at når hun af og til havde solgt billeder, havde indtægterne ikke oversteget udgifterne.

Det fremgår af arbejdsløshedskassens referat af møde med medlemmet den 30. juli 2004, at arbejdsløshedskassen meddelte medlemmet, at hun i arbejdsløshedskassens infohæfte, som hun havde modtaget adskillige gange, og på informationsmøder i arbejdsløshedskassen havde modtaget vejledning om dagpengeret og selvstændig virksomhed. Hvis hun havde været det mindste i tvivl om sine rettigheder, skulle hun have kontaktet arbejdsløshedskassen.

Det fremgår videre af referatet, at medlemmet oplyste, at hun på et tidspunkt havde overvejet at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige, men var blevet ”overvældet” af papirarbejdet i forbindelse hermed.

Arbejdsløshedskassen meddelte, at indplaceringen pr. 3. juni 2002 var fejlagtig, idet arbejdsløshedskassen havde medregnet jobtræningsperioden 3. oktober 2000-1. juni 2001 til de 26 ugers lønmodtagerarbejde på fuld tid inden for de sidste 3 år.

Medlemmet fremsendte den 15. august 2004 til arbejdsløshedskassen sine kommentarer til arbejdsløshedskassens mødereferat.

Arbejdsløshedskassen traf den 7. oktober 2004 afgørelse om, at medlemmet fra 1987 ansås for at have udøvet selvstændig virksomhed om bibeskæftigelse som udøvende billedkunstner. Da hun på intet tidspunkt efter den 1. januar 1994 havde haft mindst 26 ugers fuldtidsarbejde som lønmodtager inden for de sidste 18 måneder som betingelse for en ny periode med dagpengeret samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, var hendes dagpengeret udløbet den 22. december 1997, som var begyndelsesdatoen på det ældste dagpengekort, som arbejdsløshedskassen var i besiddelse af.

Arbejdsløshedskassen anførte videre, at medlemmet derfor med urette havde fået udbetalt ydelser fra arbejdsløshedskassen på brutto kr. 651.566,- vedrørende perioden 22. december 1997-23. maj 2004. Beløbet skulle tilbagebetales. Arbejdsløshedskassen ville indstille til direktoratet, at medlemmet blev pålagt 962 timers effektiv karantæne for svig.

Medlemmets advokat klagede over afgørelsen den 4. november 2004.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 21. januar 2005 medlemmets advokat, at det forhold, at den fejlagtigt genindplacerede medlemmet, ikke gav hende en bedre ret, end der var hjemmel til i reglerne om dagpengeret samtidig med udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. I forbindelse med genindplaceringen kunne medlemmet ikke have haft en forventning om, at kravet til optjening af en ny 78 ugers periode var opfyldt ved jobtræningen, idet hun efter eget udsagn opfattede sig som lønmodtager, og idet arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt slet ikke var klar over, at hun udøvede kunstneriske aktiviteter, der måtte anses for udøvelse af selvstændig virksomhed.

På forespørgsel fra direktoratet meddelte xxx Kommune den 6. april 2005 telefonisk, at medlemmet var registreret som lønmodtager, og at kommunen ikke var bekendt med, at hun drev eller havde drevet selvstændig virksomhed.

Medlemmets advokat meddelte den 20. april 2005 direktoratet, at medlemmet havde oplyst, at hun for år tilbage havde henvendt sig til en navngivet medarbejder i arbejdsløshedskassen om, hvad hun skulle gøre, når nogen ville købe et billede. Den pågældende medarbejder havde forklaret, at medlemmet jo som udgangspunkt ikke måtte sælge billeder, men at hun, hvis hun tænkte nærmere efter, måske kunne komme i tanke om, at det var et bestillingsarbejde, der kunne skrives på dagpengekortet som en honoraropgave. Medarbejderen havde således givet medlemmet det indtryk, at et vist billedsalg var i orden. Medlemmet havde ikke senere været i stand til at komme i forbindelse med den pågældende medarbejder.

På forespørgsel fra direktoratet meddelte medlemmet ca. den 15. maj 2005 bl.a., at hun i perioden 1998-2004 i de ledige perioder havde anvendt ca. 8-10 timer om ugen på maleri.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 23. maj 2005 direktoratet, at medlemmet på intet tidspunkt forud for den 7. juni 2004 havde søgt råd og vejledning om sin dagpengeret i forhold til udøvelse af kunstneriske aktiviteter. Arbejdsløshedskassen afviste, at den navngivne medarbejder på noget tidspunkt over for medlemmet havde tilkendegivet, at et vist billedsalg var i orden. Det var korrekt, at den navngivne medarbejder på nuværende tidspunkt ikke var gået ind i en dialog med medlemmet. Dette skyldtes en beslutning i arbejdsløshedskassens ledelse om, at sagen som følge af tilbagebetalingsbeløbets størrelse alene blev varetaget af ledelsen.

Direktoratet traf den 13. oktober 2005 afgørelse om at tiltræde arbejdsløshedskassens afgørelse, dog at medlemmet alene skulle have en karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Medlemmets advokat bad den 9. november 2005 om udsættelse af klagefristen.

Medlemmets advokat meddelte den 7. december 2005 ankenævnets sekretariat, at sekretariatet fra arbejdsløshedskassen anmodedes om at søge oplysning om notater om medlemmets forespørgsel om salg af billeder. Medlemmet havde i forbindelse med anmodning om aktindsigt ikke modtaget sådanne notater. Endvidere opfordredes sekretariatet til fra arbejdsløshedskassen at indhente oplysning om, hvorledes den tidligere havde håndteret kunstnerisk aktivitet.

Ved sagens oversendelse den 15. december 2005 fastholdt direktoratet afgørelsen.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 3. maj 2006 ankenævnets sekretariat, at den havde modtaget overflytningsblanket fra xxx, idet medlemmet pr. 1. januar 2006 var blevet momsregistreret som billedkunstner og ønskede overflytning som selvstændig erhvervsdrivende. Efter arbejdsløshedskassens opfattelse bestyrkede dette, at medlemmets aktiviteter som billedkunstner gennem en årrække havde været selvstændig virksomhed.

På forespørgsel fra ankenævnets sekretariat meddelte arbejdsløshedskassen den 29. maj 2006, at den ikke var i besiddelse af telefonnotater, der kunne sandsynliggøre, at medlemmet havde rettet henvendelse om muligheden for at udstille og sælge kunstværker. Arbejdsløshedskassen kunne ikke udelukke, at der gennem årene havde været ført telefonsamtaler med medlemmet af kortere eller længere varighed, og at den herunder havde tilkendegivet, at medlemmet i helt enkeltstående tilfælde måtte sælge et kunstværk uden dermed at have indledt drift af egentlig selvstændig virksomhed. Arbejdsløshedskassen havde imidlertid på intet tidspunkt været vidende om, at medlemmet udstillede og solgte malerier i det omfang, som hun præsenterede på sin hjemmeside. Arbejdsløshedskassen afviste, at der var tale om et ”praksisskifte”.

Medlemmets advokat meddelte den 22. juni 2006 ankenævnets sekretariat, at det fastholdtes, at arbejdsløshedskassen på et langt tidligere tidspunkt havde kendskab til medlemmets virksomhed på baggrund af de skriftlige og telefoniske oplysninger, som arbejdsløshedskassen modtog fra hende. Når arbejdsløshedskassen først reagerede med undersøgelser og tilbagebetalingskrav langt senere, måtte det være som følge af et praksisskifte på området. Dette støttedes af arbejdsløshedskassens bekræftelse af, at den ikke havde ønsket at give medlemmet adgang til hos sin faste kontaktperson at få bekræftet, hvordan oplysninger om kunstnerisk aktivitet tidligere var blevet håndteret.

Ankenævnet traf den 1. september 2006 afgørelse om,

- at medlemmet i perioden 22. december 1997-23. maj 2004 udøvede selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse som billedkunstner,

- at medlemmet med urette i perioden 22. december 1997-23. maj 2004 fik udbetalt kr. 651.566,- før skat og renter i ydelser fra arbejdsløshedskassen,

- at medlemmet skulle tilbagebetale kr. 651.566,- før skat og renter til arbejdsløshedskassen,

- at medlemmet skulle have en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed, og

at arbejdsløshedskassens vejledning ikke ansås for at have givet medlemmet grund til at tro, at hun kunne udstille og sælge billeder i det oplyste omfang uden konsekvenser for dagpengeretten.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse af 13. oktober 2005.

(Vedrørende begrundelsen se nedenfor.)