Efterløn under 200-timers ordningen

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 3. Et medlem, der arbejder efter 200-timers-reglen, må i perioden med efterløn arbejde højst 200 timer inden for et kalenderår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Medlemmet må ikke arbejde i de første 5 uger efter at være gået på efterløn. Forbudet gælder ikke for et medlem, der driver et tilladt jordbrug eller har fået tilladelse til selvstændig virksomhed. Forbudet gælder heller ikke for et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse.

Stk. 3. I det kalenderår, hvor medlemmet træder ind i ordningen med efterløn, sættes de 200 timer ned. Det vil sige, at et medlem, der går over i 2. kvartal, har ret til at arbejde i højst 150 timer. Et medlem, der går over i 3. kvartal, har ret til at arbejde i højst 100 timer, og et medlem, der går over i 4. kvartal, har ret til at arbejde i højst 50 timer.

Stk. 4. Drift af selvstændig virksomhed og arbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i perioden med efterløn, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 5. Arbejde inden for de 200 timer kan laves som

1) lønmodtagerarbejde,

2) en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,

3) drift af mindre jordbrug, jf. § 4,

4) medvirken ved mindre byggearbejder i eget hus mv.

Stk. 6. Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt.

Stk. 7. Arbejdet skal regnes med, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.

Stk. 8. Arbejde i udlandet skal regnes med.

Stk. 9. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, regnes med som arbejdsperioder. Det sker efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom regnes med på samme måde.

Stk. 10. Et medlem, som arbejder efter 200-timers-reglen, kan ikke regne arbejdstimerne med til at optjene præmie efter lovens § 75 c, stk. 10.

Jordbrug

§ 4. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser er opfyldt på samme tid

1) medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

2) ejendommens areal er højst 10 hektar,

3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

4) eventuelt husdyrhold for det meste er til eget forbrug.

Stk. 2. Ejendommens samlede areal afgør, om et jordbrug kan drives i perioden med efterløn. Det gælder, hvad enten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre.

Stk. 3. Ved at bortforpagte eller udleje en del af ejendommens jord til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn, kan medlemmet bringe arealet ned under grænsen på 10 hektar. Der skal foreligge dokumentation herfor. Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved skriftlig kontrakt. Kontrakten skal være gensidig t uopsigelig i mindst 5 år. Hører bortforpagtningen eller udlejningen op i utide uden at blive afløst af en ny aftale om at forpagte eller udleje bort, falder retten til efterløn bort. En ny aftale skal senest være indgået 3 måneder efter ophør af den oprindelige aftale.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde godkende en kortere periode med bortforpagtning eller udlejning end nævnt i stk. 3, 4. pkt.

Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Generelle pligter

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999

§ 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden.

Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden med de ændringer der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 873 af 20. august 2004

Arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

Efterløn under 200-timers ordningen

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 24. august 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De får ikke tilladelse til at drive landbrug samtidig med efterløn under 200 timers ordningen i perioden fra den 1. september 2004 til Deres fyldte 67. år den 28. marts 2005.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 26. januar 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De den 20. september 2003 udfyldte ansøgningsskema om efterløn under 200 timers reglen således, at De kunne drive Deres jordbrug, der hører til xxx,

– De bl.a. ejer xxx nr. xx, xx og xx, hvor nr. xx (matrikel nr. x og x) ifølge xxx Kommune har status af landbrug,

– De i perioden fra den 22. juli 2003 til den 3. november 2005 har haft bopæl på adressen xxx, og

– Arbejdsdirektoratet alene har truffet afgørelse angående perioden fra den 1. september 2004 til Deres fyldte 67. år den 28. marts 2005.

Et medlem, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har mulighed for at arbejde 200 timer årligt samtidig med modtagelse af efterløn uden fradrag i efterlønnen.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, der ikke har været medlemmets hovedbeskæftigelse inden overgangen til efterløn, er tilladt inden for de 200 timer, når følgende betingelser er opfyldt

– medlemmet skal have bopæl på ejendommen,

– ejendommens areal er højest 10 ha,

– der dyrkes ikke andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler og

– evt. husdyrhold er for det meste til eget forbrug.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke har haft bopæl på landejendommen xxx i den omhandlede periode.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at xxx har status som sommerhus. Dette begrundes med, at det fra xxx Kommune er oplyst, at ejendommen xxx, matrikel xx og xx er en landbrugsejendom og begge matrikler er noteret som landbrug.

Det forhold, at De selv oplyser, at ejendommen i ca. 36 år har været anvendt som sommerhus, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på oplysningerne fra xxx Kommune.

Ankenævnet har ikke taget stilling til de 3 øvrige betingelser, allerede fordi De ikke opfylder den første betingelse om, at De skal have bopæl på ejendommen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 65, § 75 og § 75 c i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3 og § 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 873 af 20. august 2004, og

– § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at De har været utilfreds med a-kassens behandling af Deres sag.

Hertil bemærker nævnet, at nævnet ikke finder det godtgjort, at a-kassen har givet Dem mangelfuld vejledning i relation til spørgsmålet om efterløn under 200 timers reglen.

A-kassen har således bl.a. tilsendt Dem et ansøgningsskema om efterløn under 200 timers ordningen samt efterfølgende videresendt Deres udfyldte skema til Arbejdsdirektoratet. Det fremgår endvidere af sagen, at a-kassen den 24. marts 2004 tilbød Dem et personligt møde, der imidlertid ikke kom i stand.

Ankenævnet bemærker, at såfremt De ønsker at klage over selve sagsbehandlingen i a-kassen, skal De rette klagen til Arbejdsdirektoratet, da Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at behandle klager over a-kassens sagsbehandling.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet har søgt om efterløn samtidig med arbejde i sammenlagt højest 200 timer om året.

Medlemmet har i ansøgningsskemaet bl.a. anført, at

– hun har et landbrug på ca. 6 ha samt 5.111 m2,

– den samlede grundværdi er 199.400,- kr.,

– jorden har været bortforpagtet frem til 2002,

– hun ikke har ansatte i virksomheden, men modtager hjælp i form af maskinstationer,

– orden blev braklagt i år 2002 og

– nettoomsætningen i 2000, 2001 samt 2002 udgjorde hhv. 8.000,-, 3.000,- og 600,- kr.

Af sagens øvrige oplysninger fremgår det, at medlemmet i perioden fra den 22. juli 2003 til den 3. november 2005 har været tilmeldt den ene ejendom i folkeregistret. Den 3. november 2005 flyttede hun til den anden ejendom.

Medlemmet har endvidere oplyst, at hun i ca. 36 år har brugt den ejendom, som hun har beboet siden den 3. november 2005, som sommerhus.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke får tilladelse til at drive landbrug inden for 200 timer, samtidig med at hun får efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse, idet man lagde vægt på, at medlemmet ikke har haft bopæl på landbrugsejendommen i den omhandlede periode, hvilket er én af betingelserne for, at man kan få tilladelse til at drive et mindre jordbrug inden for 200 timer samtidig med modtagelse af efterløn.