Legislator Case Law & Legislation
W20060993125 DK

Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald, hidtidige arbejdsfunktioner

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

§ 4. En person, der - uden at være medejer – er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis

1) der er under 20 ansatte i virksomheden,

2) pågældende er ansat i en overordnet stilling,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

§ 8. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

d ) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald, hidtidige arbejdsfunktioner

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, Deres j.nr. xxx, på møde den 24. august 2006.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

Deres klient anses den 31. maj 2005 for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved ægtefælleudtræden i forbindelse med bortfald af hidtidige arbejdsfunktioner. Deres klient er således dagpengeberettiget, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. I denne forbindelse bemærkes det, at Deres klient først tilmeldte sig arbejdsformidlingen den 18. oktober 2005.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 26. januar 2006.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at en person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens virksomhed, anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20 ansatte i virksomheden, eller hvis den pågældende er ansat i en overordnet stilling.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Ankenævnet lægger vægt på, at da Deres klient udtrådte af sin ægtefælles selvstændige virksomhed xxxx den 31. maj 2005, havde virksomheden færre end 20 ansatte. Endvidere havde Deres klient indtil den 19. maj 2005 været formand for bestyrelsen.

Deres klient skal derfor anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Ankenævnet lægger videre vægt på Deres oplysninger om, at xxxx fra den 1. juni 2005 kun beskæftigede en sælger og en bogholder. Sælgeren forsøgte at sælge 4 resterende biler. Bogholderens arbejdsopgaver var bogholderimæssige funktioner og øvrigt kontorarbejde. Sælgerens og bogholderens arbejdsfunktioner ændrede sig ikke efter den 1. juni 2005, men blev blot reduceret væsentligt.

Ankenævnet lægger videre vægt på det oplyste om reduktionen af driften i xxxx fra den 1. juni 2005 - idet virksomhedens hidtidige værksted var lukket – idet de øvrige sælgere var fratrådt – idet der ikke blev indkøbt nye biler til videresalg – og idet servicetjek ikke blev foretaget.

Ankenævnet lægger videre vægt på det oplyste om, at Deres klient ikke var beskæftiget med salg af biler, idet hun i relation til salgsarbejdet bistod sekundært med udarbejdelse af korrespondance i det omfang, som virksomhedens sælger ikke kunne nå det på grund af travlhed. Da sælgerens arbejdsopgaver efter den 1. juni 2005 var begrænsede, var der intet behov for hjælp til korrespondance. Derfor ophørte Deres klients sekundære arbejdsopgaver i relation til salgsfunktionen fuldstændigt fra den 1. juni 2005.

Ankenævnet lægger videre vægt på det oplyste om, at Deres klient før den 1. juni 2005 bl.a. arbejdede med telefonpasning og brevåbning. Virksomhedens øvrige kontoransatte passede også telefon og åbnede breve. Fra den 1. juni 2005 ringede telefonen kun i begrænset omfang, og virksomheden fik også kun i begrænset omfang post. Der skete således en sådan reduktion af Deres klients arbejdsopgaver, at der alene var tale om underordnede funktioner af ringe omfang. Disse opgaver blev varetaget af bogholderen, der også tidligere havde varetaget disse opgaver.

Ankenævnet finder således, at Deres klients arbejdsopgaver – bortset fra resterende og underordnede funktioner af ringe omfang – bortfaldt den 31. maj 2005.

REGLER

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 41, stk. 1, nr. 3, litra d, og stk. 8, og § 57, stk. 1 og stk. 3,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 4, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 8.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9931 Valid

Resumé

Direktoratet traf den 26. januar 2006 afgørelse om, at medlemmet den 31. maj 2005 ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed. Hun havde derfor ikke ret til dagpenge.

(Medlemmet havde først den 18. oktober 2005 tilmeldt sig arbejdsformidlingen.)

Direktoratet lagde til grund, at medlemmets ægtefælle havde drevet den selvstændige virksomhed xxxx, hvis branche var automobiler, og at medlemmet indtil den 19. maj 2005 havde været formand for bestyrelsen. Endvidere havde medlemmet indtil den 31. maj 2005 været beskæftiget (fuldtids) med administrative arbejdsfunktioner i virksomheden, på hvilket tidspunkt virksomheden havde mindre end 20 ansatte.

Direktoratet fandt, at medlemmet måtte anses for selvstændig erhvervsdrivende, da virksomheden ved hendes udtræden havde mindre end 20 ansatte, og da hun som bestyrelsesformand havde fungeret i en overordnet stilling.

Direktoratet lagde bl.a. vægt på, at medlemmets arbejdsfunktioner ikke ophørte ved hendes udtræden af xxxx, men derimod blev reduceret i omfang. Endvidere var medlemmet sagt op samtidig med, at stort set alle andre ansatte var sagt op.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed ved sin udtræden af xxxx, jf. reglen om bortfald af hidtidige arbejdsfunktioner. Det forhold, at xxxx nu var afviklet, og at alle medarbejderne var opsagt, kunne ikke føre til et andet resultat. Direktoratet bemærkede, at så længe xxxx ikke var endeligt overdraget eller lukket eller overgået til formueforvaltning, kunne medlemmet ikke anses for afskåret fra på et senere tidspunkt at genoptage sine arbejdsfunktioner i xxxx.

Ved indankningen den 23. februar 2006 anførte medlemmets advokat bl.a., at virksomheden fra den 1. juni 2005 kun beskæftigede en sælger og en bogholder. Sælgerens arbejde bestod i at forsøge at sælge 4 resterende biler. Bogholderens arbejdsopgaver omfattede bogholderimæssige funktioner og øvrigt kontorarbejde. For såvel sælgeren som bogholderen gjaldt, at selve arbejdsfunktionerne ikke ændrede sig efter den 1. juni 2005. Deres arbejdsopgaver reduceredes blot væsentligt. Der var således ikke tale om, at sælgeren og bogholderen varetog andre opgaver, end de gjorde forud for den 1. juni 2005.

Advokaten anførte videre, at idet driften reelt var indstillet fra den 1. juni 2005, idet virksomhedens hidtidige værksted var lukket, idet øvrige sælgere var fratrådt, idet der ikke blev indkøbt nye biler til videresalg, og idet servicetjek m.v. ikke blev foretaget – blev såvel sælgerens som bogholderens sædvanlige arbejdsopgaver reduceret væsentligt. Dette forhold ændrede sig ikke i løbet af deres opsigelsesperioder.

Advokaten anførte videre, at medlemmet på intet tidspunkt, mens hun var beskæftiget i virksomheden, varetog salg af biler. I relation til salgsarbejdet bistod medlemmet sekundært med udarbejdelse af korrespondance i det omfang, som virksomhedens sælger ikke selv kunne nå dette på grund af travlhed. Idet sælgerens arbejdsopgaver efter den 1. juni 2005 var begrænsede, var der intet behov for hjælp til korrespondance. Derfor ophørte medlemmets sekundære arbejdsopgaver i relation til salgsfunktionen fuldstændigt fra den 1. juni 2005.

Advokaten anførte videre, at før den 1. juni 2005 varetog medlemmet telefonpasning og brevåbning som en del af sine arbejdsopgaver. Virksomhedens øvrige kontoransatte passede også telefon og åbnede også breve. Begrænsningen i virksomhedens drift fra den 1. juni 2005 resulterede imidlertid i, at telefonen kun ringede i begrænset omfang, ligesom virksomheden også kun fik meget begrænset post. Der skete således reelt en så betydelig reduktion af de hidtidige arbejdsopgaver, at disse alene var af rent underordnet og af ringe omfang, hvorefter de kunne varetages af bogholderen, som også tidligere varetog de pågældende opgaver.

Ved sagens oversendelse den 22. marts 2006 fastholdt direktoratet afgørelsen. Selv om medlemmets arbejdsfunktioner blev reduceret i omfang, kunne de ikke efter deres karakter anses for underordnede.

Ankenævnet traf den 25. august 2006 afgørelse om, at medlemmet den 31. maj 2005 ansås for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved ægtefælleudtræden i forbindelse med bortfald af hidtidige arbejdsfunktioner.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 26. januar 2006.

Ankenævnet lagde vægt på, at da medlemmet udtrådte af sin ægtefælles selvstændige virksomhed xxxx den 31. maj 2005, havde virksomheden færre end 20 ansatte. Endvidere havde medlemmet indtil den 19. maj 2005 været formand for bestyrelsen.

Medlemmet skulle derfor anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Ankenævnet lagde videre vægt på medlemmets advokats oplysninger om, at xxxx fra den 1. juni 2005 kun beskæftigede en sælger og en bogholder. Sælgeren forsøgte at sælge 4 resterende biler. Bogholderens arbejdsopgaver var bogholderimæssige funktioner og øvrigt kontorarbejde. Sælgerens og bogholderens arbejdsfunktioner ændrede sig ikke efter den 1. juni 2005, men blev blot reduceret væsentligt.

Ankenævnet lagde videre vægt på det oplyste om reduktionen af driften i xxxx fra den 1. juni 2005 - idet virksomhedens hidtidige værksted var lukket – idet de øvrige sælgere var fratrådt – idet der ikke blev indkøbt nye biler til videresalg – og idet servicetjek ikke blev foretaget.

Ankenævnet lagde videre vægt på det oplyste om, at medlemmet ikke var beskæftiget med salg af biler, idet hun i relation til salgsarbejdet bistod sekundært med udarbejdelse af korrespondance i det omfang, som virksomhedens sælger ikke kunne nå det på grund af travlhed. Da sælgerens arbejdsopgaver efter den 1. juni 2005 var begrænsede, var der intet behov for hjælp til korrespondance. Derfor ophørte medlemmets sekundære arbejdsopgaver i relation til salgsfunktionen fuldstændigt fra den 1. juni 2005.

Ankenævnet lagde videre vægt på det oplyste om, at medlemmet før den 1. juni 2005 bl.a. arbejdede med telefonpasning og brevåbning. Virksomhedens øvrige kontoransatte passede også telefon og åbnede breve. Fra den 1. juni 2005 ringede telefonen kun i begrænset omfang, og virksomheden fik også kun i begrænset omfang post. Der skete således en sådan reduktion af advokatens klients arbejdsopgaver, at der alene var tale om underordnede funktioner af ringe omfang. Disse opgaver blev varetaget af bogholderen, der også tidligere havde varetaget disse opgaver.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →