Refusion, a-kassens skøn, selvforskyldt ledighed, udeblivelse, forglemmelse

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløbet for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Refusion, a-kassens skøn, selvforskyldt ledighed, udeblivelse, forglemmelse

Vedr. xx medlem

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 22. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion af de dagpenge, der med urette er udbetalt til xx i karantæneperioden.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. januar 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– Arbejdsformidlingen (AF) ved brev af 19. oktober 2004 indkaldte xx til møde den 27. oktober 2004 vedrørende udarbejdelse af jobplan,

– det af indkaldelsen fremgik, at der var mødepligt, og at det kunne få betydning for retten til dagpenge, hvis xx ikke mødte,

– xx udeblev fra mødet den 27. oktober 2004,

– AF ved brev af 27. oktober 2004 oplyste til xx, at han ikke var mødt, og at a-kassen ville blive orienteret herom,

– a-kassen ved brev af 29. oktober 2004 anmodede xx om at møde til samtale i a-kassen den 3. november 2004,

– xx på mødet med a-kassen den 3. november 2004 oplyste, at han havde glemt mødet den 27. oktober 2004,

– xx ifølge direktoratets afgørelse af 6. januar 2006 var selvforskyldt ledig,

– xx modtog supplerende dagpenge og

– xx mandag den 25. oktober, tirsdag den 26. oktober og onsdag den 27. oktober 2004 havde henholdsvis 8, 5½ og 0 løntimer,

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at xx var udeblevet fra et indkaldt møde på AF den 24. marts 2004. Xx udeblev også den 18. juni 2004 fra en indkaldt samtale på AF. Xx blev imidlertid efter det oplyste syg inde på AF, og gik hjem inden samtalen skulle afholdes. Det blev ikke registreret i AF, at han gik hjem på grund af sygdom.

Vedrørende a-kassens ret til refusion for udbetalte dagpenge

Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har a-kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det uøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at xx udeblev fra et møde på AF den 27. oktober 2004, og at han ikke reagerede på AF’s brev af 29. oktober 2004 om, at han var udeblevet fra mødet samme dag.

Xx kontakter først a-kassen den 3. november 2004 efter, at a-kassen ved brev af 29. oktober 2004 anmoder ham om at komme til samtale i a-kassen den 3. november 2004, kl. 9.00 om årsagen til udeblivelsen.

Det forhold, at xx møder i a-kassen den 3. november 2004, kl. 9.00 kan ikke medføre, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at xx ikke reagerede i tilknytning til AF’s brev af 27. oktober 2004.

Xx havde således mulighed for at kontakte AF/a-kassen inden modtagelsen af a-kassens brev af 29. oktober 2004, idet AF’s brev af 27. oktober 2004 må antages at være nået frem til xx senest den 29. oktober 2004.

Hertil kommer, at xx udeblev fra et møde den 24. marts 2004, som AF havde indkaldt ham til.

Ankenævnet finder ikke, at a-kassen har skønnet forsvarligt, når a-kassen på ovennævnte grundlag har fundet, at xx har haft tilstrækkelig vilje til at møde frem til mødet den 27. oktober 2004.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt.

Det forhold, at xx i ugen, hvor han var indkaldt til samtale på AF, havde et antal arbejdstimer og modtog supplerende dagpenge, ændrer ikke ved det faktum, at han som fuldtidsforsikret havde pligt til at holde kontakt til AF, herunder møde til indkaldte samtaler.

Selvom xx havde arbejde efter den 27. oktober 2004, hvor han skulle være mødt på AF, kunne han have rettet henvendelse til AF telefonisk. I øvrigt skal ankenævnet ikke undlade at bemærke, at det fremgår af dagpengekortet for den pågældende uge, at xx om torsdagen den 28. oktober 2004 alene havde 4 arbejdstimer, hvorfor han ikke denne dag var afskåret fra evt. at rette personlig henvendelse til AF.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

A-kassen har i klagen henvist til, at de skærpede regler om udeblivelse fra AF-samtaler først trådte i kraft den 1. november 2005.

Ankenævnet bemærker hertil, at de skærpede regler er uden betydning for nærværende sag, da reglerne som nævnt først trådte i kraft den 1. november 2005.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets kontorrapport af 23. marts 2006.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xx

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 05-423-4652

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Ved brev af 19. oktober 2004 indkaldte AF medlemmet til et møde den 27. oktober 2004 vedrørende udarbejdelse af en jobplan. Det fremgik af AF’s mødeindkaldelse, at der var mødepligt, og det kunne få betydning for dagpengeretten, hvis medlemmet ikke mødte.

Medlemmet modtog supplerende dagpenge.

Ved brev af 27. oktober 2004 meddelte AF til medlemmet, at han var udeblevet fra mødet, og at a-kassen ville blive orienteret herom.

Den 29. oktober 2004 modtog a-kassen indberetning fra AF om, at medlemmet var udeblevet fra mødet på AF den 27. oktober 2004.

A-kassen anmodede ved brev af 29. oktober 2004 medlemmet om at kontakte a-kassen den 3. november 2004, kl. 9.00.

På mødet den 3. november 2004 oplyste medlemmet til a-kassen, at han ikke var mødt på AF den 27. oktober 2004 på grund af en forglemmelse.

Arbejdsdirektoratet traf den 6. januar 2006 afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed i perioden 27. oktober til den 3. november 2004, og var udelukket fra at modtage dagpenge nævnte periode. Direktoratet traf endvidere afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig, derfor skulle tildeles en karantæne på 3 uger. Medlemmet skulle ikke tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget i karantæneperioden.

Arbejdsdirektoratet traf samtidig afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion af de dagpenge, der var udbetalt i karantæneperioden.

A-kassen klagede over afslag på refusion og anførte i klagen, at a-kassen havde skønnet, at medlemmet ikke udviste passivitet efter udeblivelsen på grund af arbejde. Medlemmet var på supplerende dagpenge, og medlemmet henvendte sig i a-kassen den første ledige dag efter udeblivelsen.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion af de dagpenge, der med urette var udbetalt til medlemmet i karantæneperioden.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet først kontaktede a-kassen den 3. november 2004, efter a-kassen havde anmodet medlemmet herom ved brev af 29. oktober 2004.

Det forhold, at medlemmet mødte i a-kassen den 3. november 2004, kl. 9.00, kunne ikke medføre, at a-kassens skøn kunne anses for forsvarligt.

Medlemmet havde således mulighed for at kontakte AF/a-kassen inden modtagelsen af a-kassens brev af 29. oktober 2004, idet AF’s brev af 27. oktober 2004 til medlemmet, måtte antages at være nået frem til medlemmet senest den 29. oktober 2004.

Hertil kom, at medlemmet udeblev fra et møde den 24. marts 2004, som AF havde indkaldt ham.

Ankenævnet fandt ikke, at a-kassen havde skønnet forsvarligt, når a-kassen på dette grundlag havde fundet, at medlemmet havde haft tilstrækkelig vilje til at møde frem til mødet den 27. oktober 2004.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse af 6. januar 2006.