Legislator Case Law & Legislation
W20060992625 DK

Tab af indtægt, kursus, arbejdsdage, friuger, ekstratimer, arbejdstimer

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

Tab af indtægt, kursus, arbejdsdage, friuger, ekstratimer, arbejdstimer

Ankenævnet har behandlet Deres klage ved skriftlig votering efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om forretningsorden for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med Deres deltagelse i AMU-kurset ”Personer med demens og sygdomskendskab” i perioden 11. oktober til 11. november 2005 svarende til i alt 5 dage. Deres arbejdsgiver har som følge heraf ikke ret til refusion for udbetalte lønudgifter.

BEGRUNDELSE

Efter reglerne har beskæftigede lønmodtagere, som deltager i uddannelse ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen kan ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Virksomhedens ret til refusion afhænger af den ansattes ret til VEU-godtgørelse. I tilfælde af, at virksomheden har udbetalt sædvanlig løn til den ansatte under deltagelsen i kurset, har virksomheden ret til den godtgørelse, som den ansatte ville være berettiget til (hvis den pågældende ikke modtog løn). Ville den ansatte som følge af manglende tab af indtægt ikke have ret til VEU-godtgørelse, har virksomheden ikke ret til refusion.

Ankenævnet finder, at Deres indtægtstab skal beregnes på grundlag af den arbejdsnorm, som De fast arbejder efter.

De arbejder fast 30 timer i nattevagt i lige uger.

Ankenævnet har noteret sig Deres oplysning om, at Deres arbejdsplads har udbetalt Dem løn svarende til 30 ekstratimer under Deres deltagelse i AMU-kurset, og at De deltog i AMU-kurset på Deres fridage.

Ankenævnet finder herefter, at De ikke ville have haft et indtægtstab i forbindelse Deres deltagelse i kurset ”Personer med demens og sygdomskendskab”.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at Deres deltagelse i kurset således ikke erstatter arbejdsdage, hvor De normalt ville have været på arbejde i henhold til den normerede fastlagte arbejdstid, idet De har deltaget i kurset på Deres fridage.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at De har ret til VEU-godtgørelse, og Deres arbejdsgiver har som følge heraf heller ikke ret til refusion for udbetalte lønudgifter.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltræder således arbejdsløshedskassens afgørelse af 17. januar 2006.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XX Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

De har ansøgt om VEU-godtgørelse i forbindelse med deltagelse og befordringstilskud i forbindelse med deltagelse i AMU-kurset ”Personer med demens og sygdomskendskab” afholdt i perioden 11. oktober til 11. november 2005 svarende til i alt 5 dage.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at De arbejder som social- og sundhedsmedhjælper. Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt, der afvikles i lige uger om natten svarende til 8 timer pr. nat.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 17. januar 2006 denne afgørelse

”VEU-godtgørelse

Du har ansøgt om at få VEU-godtgørelse fra den 11.10.2005 til den 11.11.2005 (enkeltdage i denne periode).

Vi har behandlet din ansøgning.

Afgørelse

Du har ikke ret til VEU-godtgørelse for perioden, din arbejdsgiver har derfor ikke ret til refusion.

Begrundelse

Af bekendtgørelsen om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), nr. 494 af 14. juni 2005, § 7, stk. 1 fremgår det, at man har ret til at modtage VEU-godtgørelse for af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed i den periode man deltager i uddannelsen.

Du har oplyst, at du i uddannelsesperioden vil arbejde på normal vis samtidig med, at du følger uddannelsen. Du har derfor ikke et tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for disse dage, og har ikke ret til at modtage VEU-godtgørelse.”

3. Klagen til ankenævnet

De har i klagen af 6. februar 2006 anført følgende

”Jeg har modtaget afslag på min ansøgning om VEU-godtgørelse for kurset: ”Personer med demens og sygdomskendskab”, som jeg deltog i på enkeltdage i perioden 11.10.2005 til 11.11.2005.

Begrundelsen for afslaget er, at jeg har arbejdet på normal vis samtidig med min uddannelse.

Jeg har imidlertid nattevagt og har deltaget i uddannelsen på mine fridage, hvor min arbejdsplads har ydet mig ekstratimer på kursusdagene. Ekstratimerne er fordelt på 5 kursusdage med i alt 30 ekstratimer.

4. A-kassens bemærkninger til klagen

A-kassen oversendte sagen til ankenævnet den 8. marts 2006 og bemærkede bl.a.

”Efter fornyet gennemgang af sagen, finder arbejdsløshedskassen at måtte fastholde den trufne afgørelse af den 17. januar 2006 med de nævnte begrundelser.

Der er, efter kassens opfattelse, ikke kommet nye oplysninger i medlemmets klage, som kan ændre vores afgørelse af den 17. januar 2006.

Medlemmet har kun ret til at modtage VEU-godtgørelse for tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed i den periode man deltager i uddannelsen.”

5. Nyt efter klagen

A-kassen har ved brev af 11. juli 2006 oplyst, at Deres 28 timer er tilrettelagt sådan, at De hver anden uge arbejder 7 dage i træk á 8 timer pr. dag=56 timer. De er ansat 30 timer ugentligt, men afspadserer, så De reelt kun arbejder 28 timer ugentligt.

Ovennævnte oplysninger har De telefonisk afgivet den 7. juli 2006 til a-kassens kontor i NN by.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005

Endelig adm. afgørelse 2006 9926 Historic

Resumé

Medlemmet/arbejdsgiver havde ansøgt om VEU-godtgørelse/lønrefusion under medlemmets deltagelse i et AMU-kursus.

Medlemmet arbejdede som nattevagt hver anden uge svarende til 30 timer. Medlemmet deltog i AMU-kurset i sine friuger.

Arbejdsgiver havde udbetalt løn til medlemmet svarende til 30 ekstratimer under hendes deltagelse i AMU-kurset.

Arbejdsløshedskassen gav afslag på VEU-godtgørelse med den begrundelse, at medlemmet havde oplyst, at hun i uddannelsesperioden ville arbejde på normal vis samtidig med deltagelsen i uddannelsen.

Medlemmet anførte i klagen, at hun deltog i uddannelsen på sine fridage, hvor arbejdspladsen havde ydet hende ekstratimer på kursusdagene. Ekstratimerne var fordelt på 5 kursusdage med i alt 30 ekstratimer.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til VEU-godtgørelse. Arbejdsgiver havde som følge heraf ikke ret til refusion for udbetalte lønudgifter.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets indtægtstab skulle beregnes på grundlag af den arbejdsnorm, som medlemmet fast arbejdede efter svarende til 30 timer i nattevagt i lige uger.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmets deltagelse i AMU-kurset ikke erstattede arbejdsdage, hvor medlemmet normalt ville have været på arbejde i henhold til den normerede fastlagte arbejdstid, idet medlemmet havde deltaget i AMU-kurset på sine fridage.

Ankenævnet tiltrådte således arbejdsløshedskassens afgørelse af 17. januar 2006.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →