Genoptagelse, dom, bedrageri, erstatningskrav, fastholdelse af tidligere afgørelse, selvstændig virksomhed

§ 1. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 945 af 16. december 1998 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

§ 1. Et medlem af en arbejdsløshedskasse optjener ret til et antal dage med feriedagpenge på grundlag af perioder i et optjeningsår, hvor kassen udbetaler ydelser til medlemmet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

§ 5. Et medlem, der tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig, og som på ny gør sig skyldig i svig, skal slettes for svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra direktoratets tidligere afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

Stk. 3. Den i § 5 fastsatte grænse på 5 år i gentagelsestilfælde er dog kun 2 år for gentagen svig, der er begået forud for 1. juli 2000.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 107. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 12, stk. 3.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 25. marts 1998 om feriedagpenge

Genoptagelse, dom, bedrageri, erstatningskrav, fastholdelse af tidligere afgørelse, selvstændig virksomhed

Ankenævnet har ved brev af 29. juni 2006 modtaget kopi af dom, afsagt af Retten i VV den 20. januar 2005.

Ankenævnet har på den baggrund valgt at genoptage Deres sag på møde den 24. august 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal betale 405.045 kr. tilbage.

De skal pålægges en karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet fastholder således afgørelsen af 12. oktober 2001.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at De blev dømt for bedrageri efter straffelovens § 279 ved dom, afsagt af Retten i VV den 20. januar 2005.

De blev idømt 6 måneders fængsel. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år.

De blev ligeledes dømt til at betale erstatning på 202.498 kr. til a-kassen ZZ svarende til a-kassens erstatningskrav i straffesagen.

Det fremgår af dommen, at retten finder, at den periode for hvilken De har begået bedrageri efter straffelovens § 279 fastsættes med begyndelsestidspunkt den 14. november 1996, der er dato for udstedelsen af en faktura fra BB til vidnet DD.

De er frifundet for bedrageri for forhold, der ligger forud for det angivne begyndelsestidspunkt, ligesom De er frifundet for bedrageri med hensyn til udbetaling af uddannelsesgodtgørelse.

Ankenævnet finder ikke, at dommen giver anledning til at ændre nævnets tidligere afgørelse af 12. oktober 2001.

Ankenævnet har således lagt vægt på, at der ikke under sagens behandling i retten er fremkommet nye væsentlige oplysninger om de faktiske forhold.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at De efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler fortsat ikke kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed den 29. december 1995, og at De således fra denne dato modtog dagpenge med urette.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De ikke oplyste på dagpengekort og kort til udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, at De fra 30. januar 1995 var blevet godkendt som forhandler af HH-produkter, og at De virkede som forhandler gennem Deres ægtefælles virksomhed. Ankenævnet har herunder lagt vægt på, at det fremgik af vejledningen på kortene, at alt arbejde, lønnet som ulønnet, herunder bierhverv, skulle oplyses, uanset hvornår arbejdet blev udført.

Det forhold, at De til retten har forklaret, at De i slutningen af 1995 ansøgte HH om, at Deres ægtefælle overtog forhandlerkontrakten og herefter betragtede Deres kontraktforhold med HH for afsluttet, kan ikke ændre nævnets vurdering.

Ankenævnet har således lagt vægt på, at HH’s advokat til retten har forklaret, at De ansøgte om, at Deres ægtefælle kunne blive medforhandler af HH-produkter, men at De som oprindelig forhandler i henhold til forhandlerkontrakten altid ville være den eneste ansvarlige overfor HH og myndighederne. Ligeledes har ankenævnet lagt vægt på, at De er angivet som køber af produkter fra HH fra 1995 til 2003, at Deres navn figurer på flere fakturaer, samt at flere vidner i straffesagen har oplyst at have haft kontakt med Dem i forbindelse med køb af HH-produkter og ved afholdelse af homeparties. Det må således have stået Dem klart, at De fortsat drev selvstændig virksomhed, og at dette skulle oplyses til a-kassen.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på tro og love skrev under på, at De ikke havde noget arbejde eller nogen indtægt.

Ankenævnet finder på den baggrund, at De fortsat skal anses for at have afgivet urigtige oplysninger/fortiet oplysninger overfor a-kassen og således skal tilbagebetale ydelser, modtaget fra 29. december 1995.

De har efter ankenævnets opfattelse således gjort Dem skyldig i svig efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler, og De skal derfor gennemgå karantænen på 962 timer.

Ankenævnet fastholder således afgørelsen af 12. oktober 2001.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskassen ZZ

Arbejdsløshedskassen PP

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

Resumé

Ankenævnet havde i 2001 truffet afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed den 29. december 1995 og derfor havde modtaget dagpenge med urette, at hun skulle betale 405.045 kr. tilbage, samt at hun skulle gennemgå 962 timers effektiv karantæne for svig.

Den 20. januar 2005 faldt der dom i straffesagen. Medlemmet var vedrørende bedrageri alene dømt fra den 14. november 1996, som var dato for udstedelsen af en faktura med hendes underskrift på. Hun var frifundet for forhold, der lå forud for det angivne tidspunkt og ligeledes frifundet for bedrageri vedrørende udbetaling af uddannelsesgodtgørelse.

Ankenævnet valgte på baggrund af dommen at genoptage medlemmets sag på møde den 24. august 2006.

Ankenævnet fandt dog ikke, at dommen gav anledning til at ændre nævnets tidligere afgørelse fra 2001.

Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke under straffesagens behandling var fremkommet nye væsentlige oplysninger om de faktiske forhold. Medlemmet ansås således fortsat efter arbejdsløshedsforsikringenslovens regler ikke at være ophørt med drift af selvstændig virksomhed den 29. december 1995.

Med hensyn til spørgsmålet om tilbagebetalingsbeløbet på 405.045 kr. og karantænen på 962 timer lagde ankenævnet vægt på samme forhold som tidligere, nemlig at medlemmet ikke havde oplyst, at hun siden 30. januar 1995 var godkendt som forhandler af HH-produkter, og at hun efter ophør med sin egen virksomhed fortsatte salget af HH-produkter gennem sin ægtefælles virksomhed.

Ankenævnet fastholdt således nævnets tidligere afgørelse fra 2001