Ophør og drift af selvstændig virksomhed, påtaleopgivelse, hjemvisning grundet manglende stillingtagen til politimesterens specifikke begrundelse for påtaleopgivelse

Ophør og drift af selvstændig virksomhed, påtaleopgivelse, hjemvisning grundet manglende stillingtagen til politimesterens specifikke begrundelse for påtaleopgivelse

Vedr. YY

Ankenævnet har behandlet Deres klage på ovennævntes vegne på møde den 6. juli 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Sagen hjemvises til direktoratet.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– direktoratet den 20. september 2005 traf afgørelse om, at YY skulle gennemgå en effektiv karantæne for svig på 962 timer. Da YY ikke havde klaget over a-kassens afgørelse om tilbagebetaling og tilbagebetalingsbeløbets størrelse lagde direktoratet a-kassens afgørelse herom til grund for sin afgørelse og tog alene stilling til svig og sanktion,

– Politimesteren i MM den 24. februar 2006 besluttede ikke at rejse påtale mod YY for bedrageri,

– direktoratet i afgørelse af 7. marts 2006 ændrede sin afgørelse af 20. september 2005 således, at YY blev pålagt en karantæne på 37 timer for uagtsomhed,

– direktoratet samtidig i sin afgørelse anførte ”Direktoratets afgørelse af 20. september 2005 om, at Deres klient skal betale 72.461 kr. (før skat og renter) står ved magt.” – dette uanset at direktoratet tidligere alene havde truffet afgørelse om svig og sanktion, og

– De har klaget over, at Deres klient anses for at have drevet selvstændig virksomhed, ligesom De har klaget over såvel tilbagebetaling som sanktion.

Politimesteren fandt, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse for bedrageri.

Politimesteren begrundede videre påtaleopgivelsen som følger: ”Vedrørende sagens faktiske omstændigheder har jeg ved min afgørelse lagt vægt på, at det næppe med den sikkerhed, der kræves til domfældelse i en straffesag, vil kunne bevises, at der har været relevant aktivitet forud for tidspunktet omkring den 1. juni 2003.

For så vidt angår tiden derefter, vil det efter min opfattelse ikke være muligt at tilbagevise sigtedes oplysninger om, at han – uden løn – har haft et maksimalt tidsforbrug i FF ApS på maksimalt 16 – 18 timer pr. uge, og at tiden gik med produktudvikling og opsøgende arbejde i forhold til en påtænkt, men ikke igangsat egenproduktion.”

Direktoratet ses ikke ved sin genoptagelse af sagen på baggrund af påtaleopgivelsen at have inddraget politimesterens ovennævnte specifikke begrundelse for påtaleopgivelsen, hvorfor ankenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i direktoratet.

Ankenævnet er opmærksom på, at direktoratet ikke har henvist til arbejdsløshedsforsikringslovens § 88, stk. 3, hvorefter direktoratet som tilsynsmyndighed kan ændre en a-kasses afgørelse til gunst såvel som ugunst for medlemmet.

Ankenævnet finder imidlertid på baggrund af ordlyden af direktoratets afgørelse af 7. marts 2006 , og idet der i øvrigt eksisterer en hjemmel for direktoratet til som tilsynsmyndighed at gå ind i en sag, som a-kassen har truffet afgørelse i – (også uden at der foreligger en klage), at direktoratet skal anses for med afgørelsen af 7. marts 2006 at have truffet afgørelse om drift af selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, tilregnelse og sanktion.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af direktoratets brev af 24. januar 2006, politimesterens påtaleopgivelse af 24. februar 2006, direktoratets afgørelse af 7. marts 2006, Deres klage af 23. marts 2006 og direktoratets oversendelsesbrev af 28. marts 2006.

På ankenævnets vegne

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler mv.

De forvaltningsretlige principper

Resumé

Arbejdsdirektoratet traf den 20. september 2005 afgørelse om, at medlemmet skulle have en effektiv karantæne for svig på 962, idet han i perioden 1. april 2003 til 19. oktober 2003 fandtes at have modtaget dagpenge med urette, fordi han bevidst havde undladt at oplyse om driften af selvstændig virksomhed.

Det var alene spørgsmålet om sanktion, der blev behandlet, idet der ikke var blevet klaget over a-kassens afgørelse om tilbagebetaling og tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Afgørelsen blev påklaget for sent. Ankenævnet afviste derfor at behandle sagen, men sendte samtidig klagen til direktoratet og anmodede direktoratet om at tage stilling til de nye oplysninger i klagen.

Direktoratet traf herefter den 5. januar 2006 afgørelse om ikke at genoptage sagen, idet medlemmet fortsat ikke kunne anses for ophørt. Afgørelsen blev påklaget.

I februar 2006 opgav politimesteren påtale mod medlemmet for bedrageri. Politimesteren fandt ikke, at videre forfølgning kunne ventes at føre til straf. Politimesteren lagde vægt på, at det ikke kunne bevises, at der havde været relevant aktivitet forud for tidspunktet omkring den 1. juni 2003. For tiden efter den 1. juni 2003 fandt politimesteren ikke, at medlemmets oplysninger om, at han uden løn havde haft et tidsforbrug på maksimalt 16-18 timer pr. uge i virksomheden og opsøgende arbejde og, at han alene havde anvendt tiden i form af produktudvikling og opsøgende arbejde i forhold til en påtænkt, men ikke igangsat produktion, kunne tilbagevises.

Direktoratet ændrede den 7. marts 2006 - på baggrund af påtaleopgivelsen – sin afgørelse af 20. september 2005. Afgørelsen lød som følgende ”Direktoratets afgørelse af 20. september 2005 om, at Deres klient skal betale 72.461 kr. (før skat og renter) tilbage, står ved magt. Deres klient skal have en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed. Direktoratet ændrer således sanktionen”. Afgørelsen blev påklaget.

Ankenævnet tog den 20. april 2006 stilling til direktoratets afgørelse af 5. januar 2006. Ankenævnet fandt ikke grundlag for, at direktoratet skulle genoptage sagen på baggrund af de oplysninger, som forelå indtil den 5. januar 2006.

Ankenævnet tog den 6. juli 2006 stilling til direktoratets afgørelse af 7. marts 2006. Ankenævnet traf afgørelse om, at sagen skulle hjemvises til direktoratet.

Ankenævnet lagde vægt på, at direktoratet ikke ved sin genoptagelse af sagen på baggrund af påtaleopgivelsen havde inddraget politimesterens specifikke begrundelse for påtaleopgivelsen.

Ankenævnet fandt herunder, at direktoratet i sin afgørelse af 7. marts 2006 også havde truffet afgørelse om drift af selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, tilregnelse og sanktion. Dette på baggrund af ordlyden ”Direktoratets afgørelse af 20. september 2005 om, at Deres klient skal betale 72.461 kr. (før skat og renter) tilbage, står ved magt.” samt direktoratets mulighed for - som tilsynsmyndighed – at gå ind i en sag.

Ankenævnet hjemviste således direktoratets afgørelse af 7. marts 2006 til fornyet behandling i direktoratet