Selvforskyldt ledig. Adfærd under samtale, oplysninger om sygdom. Uenighed om samtalens forløb, dokumentation

§ 10. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet

1) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller

2) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren,

2) udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet,

3) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,

4) ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF’s indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller

5) ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt til, eller ikke møder til en formidlingssamtale hos arbejdsgiveren på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen.

Stk. 3. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.

Stk. 4. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afslag på formidlet arbejde

Selvforskyldt ledig. Adfærd under samtale, oplysninger om sygdom. Uenighed om samtalens forløb, dokumentation

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. august 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke selvforskyldt ledig den 5. september 2005.

De skal ikke have en karantæne.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. marts 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De af Arbejdsformidlingen (AF) var blevet anvist arbejde hos Murerfirma X,

– Murerfirma X efter samtalen meldte tilbage til AF, at De ikke ønskede jobbet, og De havde problemer med ryggen og ikke kunne tiltræde,

– De bl.a. har oplyst, at De til samtalen med Murerfirma X oplyste, at De gerne ville starte, men for at være ærlig sagde De, at De havde haft problemer med ryggen, og derfor kunne risikere flere sygedage end andre. Endvidere sagde De til Murerfirma X at De følte Dem sund og rask. Risikoen for gentagelser var ikke større end hos andre mennesker,

– De, da De ringede til Murerfirma X 2 dage efter 1. samtale fik at vide, at han havde ansat en anden og ikke var interesseret.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis det uden gyldig grund afslår et formidlet arbejde. Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem udviser adfærd, som gør, at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der er uenighed mellem Dem og Murerfirma X om, hvad der er blevet sagt ved kontakten. Der er ikke enighed om, hvorvidt arbejdsgiveren spurgte til Deres helbredsforhold eller om, De uden opfordring oplyste om Deres tidligere sygemeldinger og om Deres forventninger til omfanget af fremtidige sygemeldinger.

Ankenævnet finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at De ved Deres adfærd og udtalelser om Deres rygproblemer handlede på en måde, som kan sidestilles med, at De havde til hensigt at undgå at få det formidlede arbejde, eller at Deres adfærd gjorde, at De ikke fik tilbudt arbejdet.

De anses derfor ikke for selvforskyldt ledig den 5. september 2005, og De skal derfor ikke have en karantæne.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 63, stk. 1, nr. 1,

– Bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 10, stk. 1, og stk. 2, nr. 2.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kasse

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Resumé

Et medlem blev af AF henvist til et job som murer i et murerfirma. Han blev ikke ansat.

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledigt. Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet havde oplyst overfor arbejdsgiveren, at han ville have flere sygedage end andre på grund af sin ryg, og på at arbejdsgiveren oplyste til AF, at medlemmet ikke ønskede jobbet, og at medlemmet havde oplyst, at han havde problemer med ryggen og ikke kunne tiltræde.

Direktoratet lagde også vægt på, at der ikke var lægelig dokumentation for, at medlemmet ikke kunne klare murerarbejde.

Direktoratet fandt ikke medlemmet havde gyldig grund til afslaget.

Ankenævnet fandt ikke medlemmet selvforskyldt ledig.

Ankenævnet lagde vægt på, at murerfirmaet meldte tilbage til AF, at medlemmet ikke ønskede jobbet, og han havde problemer med ryggen og ikke kunne tiltræde.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet oplyste, at han under samtalen med murerfirmaet oplyste, at han gerne ville starte, men for at være ærlig sagde han, at han havde haft problemer med ryggen, og derfor kunne risikere flere sygedage end andre. Endvidere sagde han til murerfirmaet, at han følte sig sund og rask. Risikoen for gentagelser var ikke større end hos andre mennesker. Da medlemmet ringede til murerfirmaet 2 dage efter 1. samtale, fik han at vide, at murerfirmaet havde ansat en anden og ikke var interesseret.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var enighed om, hvorvidt murerfirmaet spurgte til medlemmets helbredsforhold eller om, medlemmet uden opfordring oplyste om sine tidligere sygemeldinger og om sine forventninger til omfanget af fremtidige sygemeldinger.

Ankenævnet fandt det derfor ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at medlemmet ved sin adfærd handlede på en måde, som kunne sidestilles med et afslag.

Ankenævnet ændrede derfor direktoratets afgørelse.

Selvforskyldt ledig. Adfærd under samtale, oplysninger om sygdom. Uenighed om samtalens forløb, dokumentation.