Brug af tekniske hjælpemidler, som ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens pligt til at instruere og føre tilsyn

Kapitel 1

Formål og område

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 2, § 15, § 16, § 17, stk. 2, § 27, stk. 2, § 38, stk. 1, § 45, stk. 1 og § 46 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 4 og § 9 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelsen af 28. november 2005

» Sagens indhold

Arbejdstilsynet, ved inspektør yyy besøgte ejendommen zzz den 23. august 2005 og talte der med XXX.

Baggrunden for tilsynsbesøget var en arbejdsulykke den 24. februar 2005, hvor XXX ansat som vicevært ved YYY kom til skade.

Det blev oplyst, at tilskadekomne var i færd med at flytte en Texas - fejemaskine fra ladet af en trailer og ned på jorden. Dette foregik ved hjælp af to ramper, som fastgøres på traileren ved hjælp af en fals, så de ikke kan skride ned. Ramperne er forsynet med en kant på hver side.

Under nedkørsel kom et hjul op over kanten på rampen og forårsagede, at maskinen faldt ned på jorden.

Herunder ramte styrehåndtagene XXX og slyngede ham til jorden, hvor han ramtes på nederste del af højre ben af en afskærmning på maskinen.

Efterfølgende søgte tilskadekomne lægehjælp, der tilstødte alvorlige komplikationer til såret, og tilskadekomne var endnu ikke raskmeldt.

Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet ikke var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt at anvendelsen af teknisk hjælpemiddel - fejemaskinen - ikke skete forsvarligt, idet der var mulighed for afsporing af fejemaskinen under nedkørsel fra traileren.

I udkast pr. 6. september 2005 påbød Arbejdstilsynet virksomheden, at sikre, at arbejdet udførtes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt at anvendelse af tekniske hjælpemidler skete forsvarligt.

Som vejledning til påbudet henvistes virksomheden til at søge hjælp til at løse problemet hos professionel rådgiver så som BST. Et forslag kunne være, at virksomheden fremover benyttede for eksempel en lukket, mindre traktor til at udføre opgaver i forbindelse med rengøring og vedligehold i stedet for at skulle transportere en fejemaskine rundt.

Udkast til påbudet blev den 6. september 2005 sendt i høring.

Da virksomheden ikke reagerede indenfor høringsfristen traf Arbejdstilsynet den 28. september 2005 afgørelse i overensstemmelse med udkastet.

«

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 28. september 2005 følgende afgørelse

»Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til påbud af 6. september 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos YYY den 23. august 2005.

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 6. september 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest den 1. december 2005.

Arbejdstilsynet skal senest den 8. december 2005 have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.

«.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I brev af 24. oktober 2005 har advokat xxx skrevet

»Arbejdstilsynet har i ovennævnte sag givet påbud den 28. september 2005.

Det bemærkes, at de redskaber, som skadelidte XXX har brugt og på baggrund af, hvilken brug han pådrog sig skaden, ikke tilhører YYY. XXX er ansat som vicevært, men afgør selv, hvilke redskaber han anvender og hvornår han gør det.

Påbudet overfor YYY anses derfor at være givet med urette.«

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Følgende fremgår af Arbejdstilsynets udtalelse af 28. november 2005

»Arbejdstilsynets vurdering

Påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 77, stk. 1, samt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 4 og § 9.

Lovens § 45, stk. 1 kunne også være nævnt.

Det fremgår af lovens § 15, at Arbejdsgiveren skal sørge for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. I den forbindelse er der henvist både til § 38 (kapitel 5) og § 45 (kapitel 7).

Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsens § 3, at forpligtelserne bl.a. påhviler arbejdsgiveren.

Virksomheden synes ikke at bestride vurderingen af, at arbejdet ikke har været udført forsvarligt mv., men argumenterer for, at arbejdsgiveren med hovedsæde i en anden by ikke har mulighed for konkret at gennemføre påbudet.

Dette synspunkt er helt uantageligt for Arbejdstilsynet. Arbejdsgiverens pligter er fastlagt i lovens kapitel 4, der bl.a. angiver udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (15 a), tilsyn (16) og instruktion (17). Virksomheden må så vælge den eller de metoder, der er nødvendige for at sørge for, at den ansatte arbejder sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt fremover.

Formålet med Arbejdstilsynets påbud har heller ikke været at placere et ansvar for ulykken, men at forebygge fremtidige arbejdsulykker.

Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.«

5. Nyt efter klagen

På baggrund af klagen skrev Arbejdstilsynets den 7. november 2005 følgende til advokaten

»Arbejdstilsynet har modtaget Deres klage af 24. oktober 2005 over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Sagen er genovervejet under hensyn til Deres anbringende, om at det redskab virksomhedens ansatte, brugte ikke tilhører YYY.

Der er imidlertid tale om et rent funktionskrav — arbejdsgiveren er under alle omstændigheder ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel anvendes korrekt.

Dette fremgår af de regler påbudet henviser til.

Herefter må vi fastholde afgørelsen, og sagen forventes oversendt til afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet i løbet af en måned.«

Advokaten sendte herefter brev af 17. november 2005 til Arbejdstilsynet

»Jeg har modtaget Deres skrivelse af den 7. dennes.

Jeg forstår ikke Deres tilkendegivelse. Herværende selskab har ingen arbejdsredskaber udover håndværktøj og kost/skovl. At viceværten vælger en anden løsning, og uden at selskabet overhovedet er orienteret herom ved at anvende driftsmidler/redskaber, der ikke er selskabets eller som selskabet ikke har nogen kendskab til hverken at eksistensen - eller funktionen deraf indebærer naturligvis, at selskabet ikke har nogen mulighed for at påtale noget som helst overfor viceværten.

Jeg må derfor bede Dem om at tage sagen op til genovervejelse.«

Endelig har advokaten sendt brev af 15. december 2005 til Arbejdsmiljøklagenævnet

»

Ud over at henholde sig til det tidligere anførte, skal jeg påpege følgende forhold

Arbejdstilsynet anfører i sin udtalelse af 28. november, at selskabet, YYY, argumenterer for, at »arbejdsgiveren med hovedsæde i en anden by ikke har mulighed for konkret at gennemføre påbudet«.

Det har selskabet ikke gjort gældende. Den angivne opfattelse står for Arbejdstilsynets egen regning. Selskabet er i stand til at gennemføre påbud. Det gøres gældende, at selskabet har overholdt sine pligter, herunder tilsynsforpligtelsen efter arbejdsmiljølovens § 16.

– Hvis arbejdet var blevet udført med de redskaber, som selskabet havde stillet til rådighed, ville ulykken ikke have fundet sted.

– Arbejdstilsynet anfører videre, at selskabet under alle omstændigheder er ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel anvendes korrekt. Det bestrides, at selskabet under alle, herunder de foreliggende, omstændigheder er ansvarlige for, hvorledes tekniske hjælpemidler anvendes. I særdeleshed ikke når hjælpemidlet, der har forårsaget ulykken, ikke var eller burde være selskabet ved undertegnede bekendt forinden ulykken.

– Det fremgår af sagsfremstillingen, at der var en kanter på rampen, der netop skulle forhindre, at fejemaskinen afsporedes. Det gøres gældende, at det var en sikkerhedsmæssigt forsvarlig indretning.«

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Brug m.v.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 9. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.

Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særlig til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at a rbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

Ansatte

§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

§ 28. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages.

§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbe jde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Brug af tekniske hjælpemidler, som ikke er stillet til rådighed af

arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens pligt til at instruere og føre tilsyn

XXX

XXX

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. maj 2006 behandlet Deres klage på vegne af XXX over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005. I den afgørelse har Arbejdstilsynet givet påbud om at arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i at arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske forsvarligt.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 8. august 2006.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 15. august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund for afgørelsen, at viceværten, ansat af XXX, som led i udførelsen af sit arbejde, anvendte et teknisk hjælpemiddel i form af en fejemaskine.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at det er oplyst, at viceværten selv besluttede at bruge maskinen i stedet for kost og skovl.

Arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljølovens bestemmelser ansvarlig for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at tekniske hjælpemidler anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I den forbindelse er det arbejdsgiverens opgave at give tilstrækkelig instruktion om arbejdets udførelse og at føre et effektivt tilsyn.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at et ukontrolleret fald af en større maskine kan medføre personskade.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at den omstændighed, at fejemaskinen ikke ejes af arbejdsgiveren har betydning for arbejdsgiverens ansvar for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at tekniske hjælpemidler anvendes forsvarligt.

Efter arbejdsmiljølovens regler er det ikke tilstrækkeligt, at den ansatte kender målet for arbejdet. Den ansatte skal også instrueres om metoden. Endvidere skal arbejdsgiveren føre tilsyn med, at instruksen følges for at sikre sig, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at anvendelsen af tekniske hjælpemidler sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Havde den ansatte gjort, som arbejdsgiveren havde forventet – anvendt kost og skovl – ville det ikke have fritaget arbejdsgiveren for at føre et effektivt tilsyn.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Resumé

Arbejdstilsynet havde givet en virksomhed påbud om, at arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at anvendelse af tekniske hjælpemidler skulle ske forsvarligt.

Påbudet var givet på baggrund af et ulykkestilfælde, som opstod, da en ansat var i færd med at flytte en fejemaskine fra ladet af en trailer og ned på jorden. Flytningen foregik ved hjælp af to ramper, som blev fastgjort på traileren ved hjælp af en fals. Ramperne var forsynet med en kant på hver side.

Under nedkørsel kom et hjul op over kanten på rampen og forårsagede, at maskinen faldt ned på jorden.

Klageren mener ikke, at virksomheden var ansvarlig for den ansattes anvendelse af fejemaskinen, da virksomheden ikke ejede fejemaskinen. Det var den ansatte selv, der havde besluttet at bruge maskinen i stedet for kost og skovl.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at anvendelse af tekniske hjælpemidler skulle ske forsvarligt. Det indebar bl.a., at arbejdsgiveren skulle instruere den ansatte og føre et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.