Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

Arbejdsministeriet bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

§ 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

§ 12. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

§ 18. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning, instruktion og oplæring.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens sikkerhedsorganisation, samt sørge for, at der efter drøftelse med sikkerhedsudvalget udpeges en daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. § 17.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages efter reglerne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Stk. 4. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger i samme sag.

§ 38. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden eller på en del af virksomheden.

Stk. 2. En aftale om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Stk. 3. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at planlægningen og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder sted i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte.

Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed.

Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden.

Stk. 6. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer

1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.

2) Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden.

3) Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.

4) Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.

5) Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan.

Stk. 7. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

§ 41. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-anvisning nr. 6.1.0.4.

Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. april 2006 behandlet klagen fra XX over Arbejdstilsynets afslag på dispensation vedrørende pligten til at oprette sikkerhedsgrupper på de enkelte afdelinger.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der kan gives dispensation fra kravet om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe på hver enkelt restaurant under XX.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 27. januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

- XX ejer hver enkelt restaurant.

- Der samlet er ansat mere end 50 personer i XX.

- XX i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er registreret som hovedafdeling, medens hver enkelt restaurant er registeret som en afdeling under hovedafdelingen.

- De enkelte afdelinger er fysisk adskilte.

- Der er ansat mere end 10 ansatte på hver enkelt afdeling.

- Nogle er ansat i en kortere periode (8-10 måneder).

- Andre er deltidsansatte (6-7 timer pr. uge).

- Der er ansat mange unge.

- Der er ansatte med sociale problemer og ansatte med kriminel baggrund.

- XX har en samlet arbejdsmiljøpolitik.

- Arbejdet består i fremstilling og salg af fødevarer.

- Den enkelte restaurant anses som en afdeling i arbejdsmiljølovens forstand.

- Der efter reglerne som udgangspunkt er pligt til at oprette sikkerhedsgruppe på hver enkelt restaurant under XX.

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at der ikke kan gives dispensation fra reglerne om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, som ønsket XX.

I denne forbindelse har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at

- Der er tale om regler i bekendtgørelse, hvorefter der som udgangspunkt ikke tillades, at der i virksomheder som XX dannes en samlet sikkerhedsgruppe for den samlede virksomhed.

- Der ikke er påpeget særlige forhold ved XX virksomhed, der gør, at der bør gives dispensation fra reglerne om opbyggelsen af sikkerhedsorganisation.

Angående problemer med at motivere de ansatte for sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Med hensyn til problemerne med at motivere de ansatte for sikkerhedsarbejde skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at et påbud om etablering af en sikkerhedsorganisation (herunder en sikkerhedsgruppe) kan anses for efterkommet, når en arbejdsgiver har ydet en betydelig indsats for at formå de ansatte til at udpege en sikkerhedsrepræsentant, og der uanset denne indsats stadig ikke er nogen ansatte, der ønsker at lade sig vælge til sikkerhedsrepræsentant.

Sikkerhedsgruppen på den enkelte afdeling vil i tilfælde, hvor ingen ansat deltager, alene består af virksomhedens repræsentant, indtil de ansatte på et eventuelt senere tidspunkt har valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det skal i denne forbindelse understreges, at arbejdsgiver fortsat vil have pligt til at forsøge at formå de ansatte til at deltage i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Med hensyn til omfanget af den indsats arbejdsgiver skal yde for at forsøge at formå de ansatte til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet, finder Arbejdsmiljøklagenævnet ikke, at det er tilstrækkeligt, at man generelt opfordrer de ansatte til at indgå i en sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i den forbindelse bemærke, at Arbejdstilsynet ikke har taget stilling til spørgsmålet om, der er gjort en tilstrækkelig indsats fra virksomhedens side for at motivere de ansatte for at deltage i sikkerhedsarbejdet. Da der derfor ikke foreligger oplysninger om, hvilke tiltag arbejdsgiveren har iværksat, og der ikke er sket nogen prøvelse af dette spørgsmål ved Arbejdstilsynet, finder Arbejdsmiljøklagenævnet ikke, at en nærmere stillingtagen til dette spørgsmål er mulig.

Da problemerne med at motivere de ansatte for sikkerhedsarbejdet således kan resultere i en sikkerhedsgruppe for de enkelte afdelinger uden repræsentant(er) for de ansatte, finder Arbejdsmiljøklagenævnet ikke, at problemerne med at formå de ansatte til at deltage i sikkerhedsarbejdet i sig selv kan begrunde en dispensation fra reglerne om pligt til at oprette en sikkerhedsgruppe på den enkelte afdeling.

Angående den hyppige udskiftning af medarbejdere, deltidsansættelse, kortere ansættelsesforløb, at der er ansat mange unge samt at nogle ansatte har en kriminel baggrund etc.

Dette giver efter nævnets opfattelse ikke mulighed for at begrunde en dispensation fra reglerne om pligt til at oprette en sikkerhedsgruppe på den enkelte afdeling. Nævnet skal i denne forbindelse bemærke, at anvendelsen af deltidsansættelse og hyppig udskiftning af arbejdskraft ikke findes at være specielt for netop XX virksomhed.

Med hensyn til XX organisationsform, kan nævnet bemærke, at denne ikke er så usædvanlig under den branchekode XX virksomhed befinder sig i, at dette i sig selv berettiger til en dispensation. Ligesom der findes flere virksomheder, der har afdelinger spredt geografisk.

Arbejdsmiljøklagenævnet kan dog oplyse om, at der efter reglerne er mulighed for at fravige reglerne om organisationsmåden i virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde ved aftale mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer, jf., Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002, § 38.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 6.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, § 2, § 7, § 12, § 18, § 38 samt § 41.

Der er vedlagt en kopi af afgørelsen til repræsentanten for de ansatte.

På klagenævnets vegne

fuldmægtig

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde

”Arbejdstilsynet anfører, at virksomheden den 10. august 2004 søgte om dispensation fra kravet om opbygning af en sikkerhedsorganisation.

Virksomheden anførte, at der var tale om mange deltidsansatte 6-7 timer pr. uge og ansatte, der kun var ansat for en kortere periode på ca. 8-10 mdr.

Yderligere anfører virksomheden, at der bliver gennemført en egenkontrol, samt at spørgeskemaer hver måned udfyldes anonymt af de ansatte.

Generelt vil virksomheden føre en aktiv og fremadrettet arbejdsmiljøpolitik.

Virksomheden anfører desuden, at med de mange deltidsansatte og ansatte for afgrænsede perioder, er det svært at få nogle til at melde sig til sikkerhedsarbejdet.

Desuden anføres, at mange af de ansatte kommer med asocial og kriminel baggrund og derfor ikke er motiveret for sikkerhedsarbejde.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 27. januar 2005 følgende afgørelse

”Afgørelse om dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation. -

YY.

Under henvisning til ansøgning af 10. august 2004, om dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation, har Arbejdstilsynet truffet følgende afgørelse.

Afgørelse

Der gives ikke dispensation fra reglerne i bekendtgørelse om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Det betyder, at virksomheden enten må følge reglerne i bekendtgørelsen eller indgå aftaler efter kapitel 6 i bekendtgørelsen.

Vurdering

I vurderingen har Arbejdstilsynet lagt vægt på

- at der er tale om faste arbejdssteder, som er geografisk adskilte,

- at der ikke er tale om særlige forhold, blot fordi nogle ansatte ikke er fuldtidsansatte

- at ansættelsesforholdene ikke er langvarige ikke ses et være et særligt forhold og

- at eventuel anderledes social / kriminel baggrund ikke ses at være et særligt forhold.

Det følger af At-anvisning nr. 6.1.0.4 side 6, at afdelinger med under 1-9 ansatte undtagelsesvis kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende sikkerhedsgruppe. Udgangspunktet ved geografisk adskilte afdelinger er ellers, at der etableres en sikkerhedsgruppe på hver enhed.

Det fremgår af At-anvisningen side 3 under pkt. 1.2.3.4, at bortset fra en 10- timersregel indenfor kontor- og butiksarbejde medregnes alle deltidsansatte svarende til antal hoveder.

Det fremgår af At-anvisningen side 3 under pkt. 1.2.4.1.3, at der kan være særlige vilkår for sæsonbetonede virksomheder, hvilket dog ikke er tilfældet her.

Det fremgår af At-vejledning F.2.2., om ansatte på særlige vilkår, side 3 pkt. 1, at man også ønsker at inddrage ansatte på særlige vilkår i sikkerhedsarbejdet.

Det bemærkes, at det også er et krav i bekendtgørelsen, at der skal oprettes et sikkerhedsudvalg når der er over 20 ansatte.

Angående de citerede bekendtgørelser, At-vejledninger og At-anvisninger henvises til Arbejdstilsynets hjemmeside: WWW.at.dk, under “regler”.

Hjemmel

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001, m. senere ændringer § 41.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomheden har den 3. marts 2005 fremsendt klage

”Klage over afgørelse om dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation.

Under henvisning til vedlagte kopier af ansøgninger om dispensation, ønsker vi hermed at uddybe vores klage over afgørelse om dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation til XX (ZZ og YY) afgivet i forbindelse med ansøgningen d. 28. september 2004 (ZZ) og d. 10. august 2004 (YY).

Da det er vores hensigt at få mest muligt ud af vores sikkerhedsorganisation, ønsker vi endnu engang at fremsende vores argumenter for en dispensation.

ZZ og YY er konceptstyret, og efterlever dagligt den Danske lovgivning. Det er vores hensigt at få mest muligt ud af en sikkerhedsorganisation. Størstedelen af de ansatte i vores restauranter er hovedsageligt unge mennesker under uddannelse (dvs. 6-7 timer/uge) eller unge som ønsker at arbejde et år, for derfor at søge ind på anden uddannelse (dvs. 25-30 timer/uge). Derfor er det ofte meget korte ansættelsesperioder hvilket gør det svært at motivere en person til at være sikkerhedsrepræsentant, da de jo kun har jobbet som en fritidsbeskæftigelse. Derfor mener vi heller ikke, at vi vil få det optimale ud af vores sikkerhedsorganisation, hvis en ny sikkerhedsrepræsentant vil tiltræde hvert år og så forsvinder hensigten med sikkerhedsarbejdet også.

Vi har flere gange forsøgt at finde en sikkerhedsrepræsentant i vore restauranter, men uden held. Der har ikke været en ansat, som har ønsket at varetage denne opgave. Vi har derfor måttet indse, at vi vil få svært ved at få en sikkerhedsorganisation til at fungere.

Vi mener, at vi befinder os under en branchekode, som dækker et stort område, hvor tingene ikke fungerer ens. I den ene ende befinder sig hotel/restauration og i den anden ende grillbarer/pølseboder. Forskellen her er stor hvad angår antal ansatte, alder, antal timer samt uddannelse. Området omkring Fast Food er stadig nyt på det danske marked men tiltagende, derfor mener vi ikke er lovgivningen er tilpasset forskellige områder indenfor denne branche. Dette ses bl.a. også når det gælder overenskomster for vore ansatte. Her har Horesta/RBF måtte lave flexaftaler på bl.a. kaffebrygning. I reglerne hedder det sig, at man ikke brygge en kop kaffe, medmindre man er uddannet kok. I dagens Danmark trykker man på en knap for samme kop kaffe. Da vi ingen kokke har ansat er det nu muligt med flexaftalen, at tilbyde kaffe i vore restauranter.

Uden dispensation må vi sande, at vi aldrig vil kunne opnå at blive en 1 er, hvad angår arbejdsmiljøet. Dette er på trods af, at vi virkelig har forsøgt med ansøgningen om dispensation. Dette kan vi som koncept ikke leve med, da vi altid vil forsøge at være bedst indenfor alt og ikke kan nøjes med mindre.

I håbet om mulighed for personlig fremlægning af sagen og vores synspunkter, forbliver vi hermed.”

Virksomhedens brev af 10. august 2004.

”Vedr.: Opbygning af sikkerhedsorganisation hos YY, Danmark.

XX ansøger hermed om dispensation til opbygning af sikkerhedsorganisation for YY, Danmark, som har følgende adresser

.

.

Dispensationen søges med baggrund i påbud om sikkerhedsorganisation i YY, (P-nummer ).

YY, (P-nummer ).

Undertegnede er ansat som Driftschef for:YY. Jeg har været i restaurationsbranchen i 20 år, hvor jeg i sin tid startede som opvasker og arbejdede mig videre gennem køkkenet, og service. Har haft personaleansvar nu gennem 10 år. Sidder altså med ansvaret for driften, og har mine ugentlige besøg i restauranterne, og det er i min største interesse, at alt fungerer optimalt.

Gennem de sidste 4 måneder har jeg i fællesskab med restaurantchef M.. S.. fra, YY ., været i en opbygningsfase omkring udarbejdelse af materiale til træning af personalet rundt i Danmark. M.. har en tidligere uddannelse som Social & Sundhedshjælper, og dermed et stort kendskab til Forebyggelse af Arbejdsulykker/skader.

Derudover har hun 6 års uddannelse og baggrundsviden indenfor YY’s standarder.

YYer et amerikansk koncept, der dagligt efterkommer både Dansk lovgivning og de dikterede amerikanske standarder. Her i blandt kan nævnes - Egenkontrol 3 gange dagligt. Haccp, fødevaresikkerhed og træning i Uheld og kriminalitet. Til månedlige personalemøder foretager vi en “voice of Champions” som er et skema der udfyldes anonymt, her tages der hensyn til det Psykiske arbejdsmiljø. De ansatte bliver spurgt ind til mobning, samt samarbejde mellem ansat og chef. Disse spørgeskemaer kommer ikke restaurantchefen i hænde, men undertegnede. Derfor tror jeg, at det er et mere ærligt billede af arbejdsmiljøet.

Som tidligere nævnt er vi i en opbygningsfase, hvor vi arbejder på, at M.. S... skal fungere som sikkerhedsrepræsentant, og undertegnede som arbejdsleder. Vi vil hurtigst muligt blive tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen og få kurset i løbet af efteråret 2004. Vi mener, at arbejdsmiljøarbejdet skal blive til løbende forbedringer, og hvor der hele tiden skal ske en udvikling i forhold til det niveau, der er dags dato. Der vil blive udarbejdet en plan for, hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal fungere i restauranterne. Arbejdsmiljøarbejdet vil blive en aktiv fremadrettet proces i YY Danmark, når det er de samme to personer, der indgår i og udvikler arbejdsmiljøarbejdet. Som sikkerhedsrepræsentant vil M ikke længere have ledelsesopgaver som ansættelser og afskedigelser.

For at fremme kendskabet til sikkerhedsgruppen i YY Danmark, vil der i hver restaurant være følgende

- Der vil være et synligt opslag med navne og billeder af sikkerhedsgruppen.

- Der vil stå hvilke ugedage sikkerhedsgruppen vil være til stede.

- Telefonnumre på hvor sikkerhedsgruppen kan træffes.

M S vil sørge for at de enkelte restauranter er klædt på til bl.a.

- Instruktion af nye medarbejdere

- Hensyn til unge under 18 år

- Sikkerhedsinspektioner

- APV (Skal foretages 1 uge efter nytår, hvert år)

- Arbejdsulykker

Jeg ved godt, at en sikkerhedsorganisation skal bygge på en repræsentant og arbejdsleder fra samme restaurant. Men indenfor YY har vi som oftest korttidsansættelser (8 mdr. - 10 mdr.) Vi beskæftiger unge mennesker, der skal videre i uddannelse eller ud at rejse. Der udover har vi store programmer i gang med kommuner og ungdomsvejledninger, som hjælp til at få folk i arbejde. Mange af de ansatte kommer med asocial og kriminel baggrund, de skal ind og lære at omgås andre, at møde til tiden og generel arbejdsmoral. Arbejdsmiljøarbejdet vil være ukendt og nyt, da ingen vil nå at komme på arbejdsmiljøuddannelsen. Dette er ikke til gavn for arbejdsmiljøarbejdet i restauranterne.

Vi har et BST medlemskab hos CRECEA - BST, som vi samarbejder med om arbejdsmiljøarbejdet.

Med ovenstående i tankerne, håber jeg at De vil overveje en dispensation, da vi virkelig ønsker at lave en effektiv standardisering, så sikkerhed og et godt arbejdsmiljø bliver en selvfølge, når man er ansat hos YY, Danmark.

I håbet om en positiv modtagelse forbliver jeg hermed.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet fremkom den 27. april 2005 med følgende udtalelse

”Udtalelse i klage over afslag på dispensation fra SIO-bekendtgørelsen.

Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra XX over Arbejdstilsynets afgørelser af 26. januar 2005 og 27. januar 2005, som angår afslag på dispensation fra reglerne i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001, sidst ændret ved bekendtgørelse nr. 1506 af 21. december 2004, om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Sagens indhold

XX administrerer de to kæderestauranter ZZ og YY. I breve af henholdsvis 28. september 2004 og 10. august 2004 ansøges der om dispensation fra bekendtgørelsen.

De to kæderestauranter har hver 5 afdelinger, som alle er geografisk adskilt. XX søger dispensation således at begge kæder hver især kun skal have en sikkerhedsgruppe, der skal består af en arbejdslederrepræsentant dækkende alle afdelinger samt en udpeget sikkerhedsrepræsentant ligeledes dækkende alle afdelinger.

Arbejdstilsynet har givet afslag på dispensation, idet man ikke finder at der foreligger særlige forhold.

Til orientering bemærkes, at klager har indsendt en foreløbig klage af 21. februar 2005 og uddybende klage den 3. marts 2005. På den baggrund anses klagefristen for overholdt.

Klagens indhold

Klager anfører følgende til støtte for, at der bør gives dispensation fra bekendtgørelsen.

- Størstedelen af de ansatte er hovedsagelig unge mennesker under uddannelse (d.v.s. 6-7 timer/uge) eller unge som kun ønsker at arbejde et år, for derfor at søge ind på en anden uddannelse (d.v.s. 25-30 timer/uge). Derfor er det ofte meget korte ansættelsesperioder hvilket, gør det svært at motivere en person til at være sikkerhedsrepræsentant, da de jo kun har jobbet som en slags fritidsbeskæftigelse.

- Derfor mener vi heller ikke, at vi vil få det optimale ud af vores sikkerhedsorganisation, hvis en ny sikkerhedsrepræsentant skal tiltræde hvert år og så forsvinder hensigten med sikkerhedsarbejdet også.

- Vi mener, at vi befinder os under en branchekode, som dækker et stort område, hvor tingene ikke fungerer ens. I den ene ende befinder sig hotel/restauration og i den anden ende grillbarer/pølseboder. Forskellen her er stor hvad angår antal ansatte, alder, antal timer samt uddannelse. Området Fast Food er stadigt nyt på det danske marked men tiltagende, derfor mener vi ikke, at lovgivningen er tilpasset forskellige områder inden for denne branche.

Arbejdstilsynets vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold hos henholdsvis ZZ og YY, at der bør gives dispensation fra reglerne i SIO-bekendtgørelsen jf. § 41.

I vurderingen har Arbejdstilsynet lagt vægt på følgende

– At der blot er tale om faste arbejdssteder, som er geografisk adskilte, hvorfor der henvises til At-anvisning nr. 6. 1.0.4, herom.

– At der ikke er tale om særlige forhold blot fordi nogle ansatte ikke er fuldtidsansatte. Det kendes også fra den øvrige del af restaurationsområdet og på rengøringsområdet.

– At ansættelsesforholdene ikke er langvarige kendes fra restaurationsbranchen i øvrigt, ligesom det også findes inden for rengøringsområdet.

Det er Arbejdstilsynets praksis, at virksomheder skal opbygge deres sikkerhedsorganisation efter reglerne i bekendtgørelsen. Ønsker virksomhederne en fravigelse herfra, kan aftalemodellen i kapitel 6 benyttes. Er dette ikke muligt kan der i ganske særlige tilfælde gives dispensation, hvor der foreligger særlige forhold, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og det er i overensstemmelse med direktiv 89/391 /EØF.

Der ses ikke at være praksis for sådanne dispensationer på det i sagen omhandlede område. Derimod henvises til vedlagte notat af 18. juli 2000 angående Arbejdstilsynets holdning til dispensation efter den tidligere § 47. Især henvises til notatets betragtninger omkring mange deltidsbeskæftigede.

Endelig henvises til, at den tidligere eksisterende generelle regel om at små virksomheder, med under 10 ansatte, kun skulle medregne ansatte der var beskæftiget 10 timer eller derunder [må mene ”derover” AMK’s rettelse] , bortfaldt med ændringen ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

Den problemstilling, at virksomheder ikke kan finde en sikkerhedsrepræsentant er arbejdstilsynet bekendt, men berettiger ikke til en dispensation fra reglerne.

Arbejdstilsynet har i disse situationer vejledt virksomhederne, om at gøre nogle særlige tiltag, herunder at informere grundigt om sikkerhedsarbejdet og de muligheder der ligger i deltagelsen i et løbende sikkerhedsarbejde, til gavn for ansatte og virksomheden. Informationer om møder og deltagelse i valg til sikkerhedsrepræsentanter er meget vigtig, således at de ansatte rent faktisk har mulighed for at deltage og evt. stille op til valg til sikkerhedsrepræsentant. Virksomheden bør således markedsføre sikkerhedsarbejdet i virksomheden.

På den baggrund anbefaler Arbejdstilsynet også, at evt. information om valg til sikkerhedsrepræsentant gentages med jævne mellemrum.

Er det ikke muligt at finde ansatte som vil opstilles som sikkerhedsrepræsentant er virksomheden nødsaget til at udpege en arbejdsleder repræsentant for den/de pågældende afdelinger.

Arbejdstilsynet indstiller, at de to afgørelser om afslag på dispensation fastholdes.

Sagen fremsendes med 4 bilag.”

5. Nyt efter klagen

Virksomheden havde ønsket fremmøde for nævnet. Sekretariatet ringede den 21. september 2005 virksomheden op og tilbød møde med sekretariatet.

Der blev ved telefonsamtale uddybet enkelte emner i forbindelse med de fremsendte klager.

Virksomheden har ved e-mail af 21. september 2005 fremsendt yderligere materiale, der viser, at virksomheden generelt instruerer de ansatte i sikkerhed og opfordrer de ansatte til at påpege sikkerhedsmangler.

Derudover medsendte virksomheden et spørgeskema, som anvendes ved kvartalsvise undersøgelser, hvor de ansatte svarer anonymt på skemaet.

Virksomheden har ligeledes som opfølgning på samtale af 21. september 2005 ved brev af 23. september 2005 fremsendt materiale, der er fælles for ZZ og YY og viser, at virksomheden er i gang med at udvikle undervisningsmateriale i samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed til brug for undervisning af de ansatte.

I forbindelse med afklaring af virksomhedens organisationsstruktur, har sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet indhentet yderligere oplysninger hos Arbejdstilsynet, som har svaret følgende ved brev af 13. marts 2006

”Under henvisning til brev af 20. februar 2006 har Arbejdstilsynet følgende bemærkninger.

Der henvises til den vedlagte oversigt, fremsendt af C T fra XX. Telefonisk forklarer hun, at der er tale om to selskaber, ÆÆ . CVR nr. . og XX, CVR nr. .

ÆÆ ejer de nævnte restauranter under ZZ kæden og XX ejer de nævnte restauranter under YY kæden. Der er ikke tale om franchisekontrakter på disse restauranter og de ansatte er ansat i henholdsvis ÆÆ eller XX.

Angående arbejdsgiver begrebet er det den juridiske enhed som er arbejdsgiver, hvilket følger af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. De to Jurenheder har under sig et antal P-enheder, altså de enkelte afdelinger som det fremgår af oversigten.

Der kan godt være andre afdelinger af ZZ og YY typerne hvor der ligger franchisekontrakter men ikke på de afdelinger i nærværende sag.”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Resumé

En restaurantkæde havde søgt om dispensation for pligten til at oprette sikkerhedsgrupper på hver enkelt af virksomhedens afdelinger.

Der var tale om én virksomhed med afdelinger i forskellige byer.

Virksomheden ville i stedet for enkelte sikkerhedsgrupper i hver afdeling oprette en fælles sikkerhedsgruppe for alle afdelinger.

Ønsket udsprang til dels af problemer med at motivere de ansatte for sikkerhedsarbejdet.

Virksomheden havde planlagt andre tiltag i forbindelse med sikkerhedsorganisationen, herunder bl.a. en fælles sikkerhedsgruppe for hele virksomheden med mulighed for kontakt fra de enkelte afdelinger, fælles uddannelse i sikkerhed af de ansatte osv.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt ikke, at der kunne gives dispensation fra kravet om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe på hver enkelt restaurant.