Uddannet apoteksdefektrice/farmakonom, siden 1991 arbejdet som kontorassistent i et medicinalgrossistfirma i kundeservice, samme administrative arbejdsopgaver som en farmakonom, anvender uddannelse i arbejdet

§§ 1, 2, 4, og 14 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 14. februar 2006.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

KK

A-kassen

1. Sagsforløb

KK har med ansøgningsskema, modtaget i Lokalkassen den 14. februar 2006, søgt om VEU-godtgørelse under deltagelsen i AMU-kurset ”Systematisk infosøg på Internettet til adm. funkt.” afholdt i perioden 25. januar 2006 til 8. februar 2006, i alt 3 dage.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at KK er ansat som kontorassistent, at hun er uddannet apoteksdefektrice, og at hun har anvendt sin uddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste fem år.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

Lokalkassen traf den 14. februar 2006 denne afgørelse

”Ansøgning om VEU-godtgørelse

Vi har den 14. februar 2006 modtaget din ansøgning om VEU-godtgørelse for perioden 25. januar – 8.februar 2006, i alt 3 dage.

Vi må desværre afslå din ansøgning.

BEGRUNDELSE OG REGLER

Reglerne om VEU-godtgørelse finder du i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det står i § 4, at der ikke kan udbetales godtgørelse til personer, der har en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser.

Årsagen til afslaget er, at din uddannelse som apoteksdefektrice overstiger niveauet for erhvervsuddannelser. Du er således ikke omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse.”

Klagevejledning udeladt.

3. Klagen til ankenævnet

XX klagede ved brev af 15. februar 2006 over afgørelsen som følger

”Vedr. klage over afslag på ansøgning om veu-godtgørelse

Vi har ansøgt lokalkasen om veu-godtgørelse i.f.m. afholdelse af et edb-kursus. Godtgørelsen vedrører vor medarbejder, KK, cpr.nr xxxxxx-xxxx. KK er uddannet apoteksdefektrice, men har været ansat hos os som kontorassistent siden 1991.

KK har således ikke brugt sin uddannelse de sidste 5 år, så ifølge vor opfattelse, er hun berettet til veu-godtgørelse. Der er selvfølgelig erfaringer fra sin tid som defektrice, hun kan bruge i dagligdagen, da XX handler med medicin, men for at kunne sige, at man bruger sin uddannelse, må betyde, at man er ansat på et apotek, og har den løn og status, som hører hertil.”

4. A-kassens bemærkninger til klagen

Hovedkassen tiltrådte den 28. februar 2006 lokalkassens afgørelse til KK som følger

”Den 16. februar 2006 modtog vi klage fra din arbejdsgiver over afslag på VEU-godtgørelse.

AFGØRELSE

Vi finder ikke, der kan udbetales VEU-godtgørelse for perioden 25. januar 2006 til 8. februar 2006, i alt 3 dage.

Vi tiltræder dermed afdelingens afgørelse.

BEGRUNDELSE

Det er en betingelse for udbetaling af VEU-godtgørelse, at deltageren ikke har en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser.

Du har på ansøgningsskemaet oplyst, at du er uddannet apoteksdefektrice, og at du har brugt uddannelsen inden for de sidste 5 år.

Skolen D i M oplyser til sagen, at uddannelsen apoteksdefektrice er erstattet af den nuværende uddannelse pharmakonom. Da din uddannelse er erstattet af en uddannelse, som kræver gymnasielt niveau for optagelse, har du en for høj uddannelse til at være berettiget til at få VEU.

XX skriver i deres klage, at firmaet handler med medicin.

Vi har ud fra disse oplysninger vurderet, at du stadig arbejder inden for din uddannelses område, og fastholder derfor afdelingens afgørelse.

SAGSFORLØB

Den 14. februar 2006 modtager lokalkassen ansøgning om VEU-godtgørelse fra dig for perioden 25. januar 2006 til 8. februar 2006, i alt 3 dage.

Da du på ansøgningsskemaet har afkrydset, at du har brugt din uddannelse som apoteksdefektrice inden for de sidste 5 år, træffer lokalkassen samme dag afgørelse med afslag på VEU-godtgørelse.

Dette klager din arbejdsgiver over i brev af 15. februar 2006. I klagen skriver de, at du siden 1991 har været ansat hos dem som kontorassistent. De skriver også, at der selvfølgelig er erfaringer fra tiden som defektrice, som du kan bruge i dagligdagen, da XX handler med medicin, men de mener, at for at man kan sige, at man bruger sin uddannelse, må det betyde, at man er ansat på et apotek.”

Klagevejledning og regler udeladt.

A-kassen oversendte ligeledes ved brev af 28. februar 2006 sagen til ankenævnet uden yderligere kommentarer.

5. Nyt efter klagen

KK oplyste i brev af 8. maj 2006 følgende

”Grunden til at jeg har krydset ja til at have brugt min uddannelse som Apoteksdefektrice inden for de sidste 5 år, i min nuværende stilling som kontorassistent v/XX, er, at mine arbejdsopgaver består i at betjene kunder, som er apotekere, bruger jeg min viden primært omkring produktkendskab.

Mine arbejdsopgaver er

Ordremodtagelse

Lagerstyring

Kasseregnskab

Narkoregnskab

Fakturakontrol

Statistik”

XX oplyste i brev af 8. maj 2006 følgende

” Vedr. KK, Cpr-nr. xxxxxx-xxxx. J.nr. .

I henhold til Deres brev af 26. april 2006 vil vi gerne give vor opfattelse af reglerne om veu-godtgørelse i forhold til vor medarbejder KK’s arbejdsopgaver.

KK er ansat i vor kundeservice og har følgende arbejdsopgaver

- Ordremodtagelse

- Lagerstyring

- Fakturakontrol

- Statistik

- Kasseregnskab

- Narkoregnskab

KK er udlært defektrice, og har som sådan en fordel frem for vore øvrige ansatte i kundeservice, i form af et bedre produktkendskab.

Men de øvrige ansatte er kontorassistenter, og oparbejder med tiden det produktkendskab, som er nødvendigt; så det er langt fra en forudsætning for at arbejde i kundeservice, at man er apoteks-uddannet.

Da det er 36 år siden KK har arbejdet på et apotek, er det vor opfattelse, at hendes uddannelse på ingen måde kan sidestilles med en defektrice af d.d.. Lovens hensigt er jo at yde tilskud til medarbejdere med utilstrækkelig uddannelse, og KK har haft stor brug for det edb-kursus, hun har deltaget i, så hun må helt klart høre til målgruppen.”

6. Regler

Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelsen nr. 795 af 18. august 2005

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende og

3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren

1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller

4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Uddannet apoteksdefektrice/farmakonom, siden 1991 arbejdet som kontorassistent i et medicinalgrossistfirma i kundeservice, samme administrative arbejdsopgaver som en farmakonom, anvender uddannelse i arbejdet

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet XX’s klage på møde den 14. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

KK er ikke berettiget til VEU-godtgørelse under deltagelsen i AMU-kurset ”Systematisk infosøg på Internettet til adm. funkt.” afholdt i perioden 25. januar 2006 til 8. februar 2006, i alt 3 dage.

XX har således ikke ret til refusion.

B E G R U N D E L S E

Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelserne, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at KK er uddannet apoteksdefektrice/farmakonom og dermed har gennemført en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser. KK er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af den personkreds, som kan få VEU-godtgørelse.

KK’s ret til VEU-godtgørelse er derfor betinget af, at hun ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område de sidste 5 år.

Ankenævnet har noteret sig XX’s oplysning om, at KK har været ansat som kontorassistent i kundeservice siden 1991.

Ankenævnet har ligeledes noteret sig XX’s og KK’s oplysning om, at KK’s arbejdsopgaver er: ordremodtagelse, lagerstyring, kasseregnskab, narkoregnskab, statistik og fakturakontrol.

Ankenævnet finder imidlertid, at KK må anses for at gøre brug af sin uddannelsesmæssige baggrund som apoteksdefektrice/farmakonom i sit nuværende arbejde som kontorassistent i XX. Dette ud fra en betragtning om, at KK’s arbejdsopgaver svarer til en stor del af de administrative opgaver, som farmakonomer varetager i dag.

Ankenævnet har således lagt vægt på, at KK, selv om hun er ansat som kontorassistent og umiddelbart udfører arbejdsopgaver, som er normale for en kontorassistent, varetager arbejdsopgaver, som ligger så tæt op af eller er lig de arbejdsopgaver, som normalt også varetages af farmakonomer, at en naturlig adskillelse ikke er mulig.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at KK ikke er berettiget til VEU-godtgørelse, hvorfor XX derfor heller ikke er berettiget til lønrefusion.

Det forhold, at KK har stor brug for pågældende kursus, kan ikke efter reglerne medføre en ændret vurdering, idet der ikke er hjemmel til at tage hensyn hertil.

Ligeledes kan det forhold, at det er 36 år siden, at KK sidst har arbejdet på et apotek, ikke medfører en ændret vurdering, idet det er uddannelsesniveauet i dag, som er afgørende for retten til VEU-godtgørelse, og idet KK anses for at anvende sin tidligere uddannelse.

Ankenævnet henviser til §§ 1, 2, 3, 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og

Resumé

Medlemmet/arbejdsgiver havde søgt om VEU-godtgørelse/lønrefusion under medlemmets deltagelse i et AMU-kursus.

Medlemmet var uddannet apoteksdefektrice og havde siden 1991 arbejdet som kontorassistent i et medicinalgrossistfirma. Medlemmets arbejdsopgaver var: ordremodtagelse, lagerstyring, fakturakontrol, statistik, kasseregnskab og narkoregnskab. Medlemmet havde anført på ansøgningsskemaet, at hun havde anvendt sin uddannelse inden for de sidste 5 år.

Lokalkassen gav afslag på VEU-godtgørelse/lønrefusion med begrundelsen, at medlemmets uddannelse oversteg niveauet for erhvervsuddannelserne.

Hovedkassen fastholdt lokalkassens afgørelse. Hovedkassen vurderede, at arbejdsgiver handlede med medicin, og at medlemmet derfor måtte anses for at arbejde inden for sit uddannelsesområde.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet/arbejdsgiver ikke havde ret til VEU-godtgørelse/lønrefusion.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet var uddannet apoteksdefektrice og dermed havde gennemført en uddannelse, der oversteg niveauet for erhvervsuddannelserne. Hendes ret til godtgørelse var dermed betinget af, at hun ikke havde haft beskæftigelse inden for de sidste 5 år.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet måtte anses for at gøre brug af sin uddannelsesmæssige baggrund som apoteksdefektrice i sit arbejde, idet hendes arbejdsopgaver svarede til en stor del af de administrative opgaver, som farmakonomer varetog i dag.

Ankenævnet tiltrådte således a-kassens afgørelse.