Landmandsuddannelse/driftsleder fra 1983, uddannelse lig driftslederuddannelsen (modul 3) i dag, arbejder som maskinfører/traktorfører, anvendelse af uddannelse i arbejde, faglært arbejde (landbrugsuddannelsen/jordbrugsmaskinfører), refusion

§§ 1, 2, 4, og 14 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 10. januar 2006.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

1. Sagsforløb

De søgte med ansøgning, modtaget i a-kassen den 10. januar 2006, om VEU-godtgørelse til AMU-kurset ”Gaffeltruck – certifikat B” afholdt i perioden 30. januar 2006 til 7. februar 2006.

Det fremgår af Deres ansøgningsskema, at De er uddannet driftsleder, og at De har anvendt Deres uddannelse inden for de sidste 5 år.

Det fremgår ligeledes, at Deres arbejdsgiver har søgt om lønrefusion.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 10. januar 2006 denne afgørelse

”Afslag på udbetaling af godtgørelse.

Vi har fået din ansøgning, hvor din arbejdsgiver ønsker at få udbetalt godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Afgørelse

Din arbejdsgiver kan ikke få udbetalt godtgørelse i perioden 30-01-2006 - 07-02-2006.

Sagsfremstilling

Du søger om godtgørelse til kurset Gaffeltruck - Certifikat B. Kurset er i perioden 30-01-2006 - 07-02-2006 på Selandia - CEU.

Du oplyser på den ansøgning, at du har en uddannelse som driftsleder, og at du har brugt denne uddannelse inden for de sidste 5 år.

Vurdering

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at du ikke har gennemført en uddannelse højere end en erhvervsuddannelse.

Vi har vurderet at din uddannelse som driftsleder er for høj til, at du er berettiget til at få godtgørelse til kurset.

Begrundelse

Begrundelsen for afgørelsen er, at du ikke opfylder betingelserne for at få godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.”

Lovgrundlag og klagevejledning udeladt.

3. Klagen til ankenævnet

De klagede ved brev, modtaget i a-kassen den 16. januar 2006, over afgørelsen som følger

”Vedr.: afslag på udbetaling af godtgørelse

Jeg har modtaget brevet om, at jeg ikke er berettiget til modtagelse af kursusgodtgørelse, da jeg efter lovens forstand er for højt uddannet.

Jeg blev i 1983 udlært til driftsleder med grønt bevis. Men har ikke de sidste 13 år haft brug for min ”høje uddannelse”.

I 3 år har jeg arbejdet som traktorfører på 2 forskellige maskinstationer, 6 år job som traktorfører på TT Gods ved MM samt 2 år som maskinfører hos en entreprenør.

Jeg har nu i et år arbejdet på CC Land og Skovbrug som maskinfører. Det er som følge af ændring i lovgivningen, at min arbejdsgiver sender mig på kursus i og med, at man nu skal have truckfører certifikat for at kunne køre en teleskoplæsser med pallegafler.

Ganske vist betaler min arbejdsgiver lønnen til mig i den pågældende periode, men jeg føler lidt skyld i, at min arbejdsgiver må lide en manglende løngodtgørelse, fordi jeg for mange år siden tog en uddannelse som landmand.

Grundet ovenstående fremsendes herved klagen over afgørelsen.”

De vedlagde med klagen følgende brev fra Deres arbejdsgiver

”Jeg har sendt alle vores medarbejdere (4 personer) på Gaffeltruckkursus med henblik på, at de skal erhverve sig det såkaldte gaffeltruck certifikat.

Grunden til vores medarbejdere skal have dette certifikat er, at der nu er kommet nye regler, således at fører af teleskoplæsser med pallegafler skal have dette certifikat.

Det er til stor overraskelse, at jeg her i dag erfarer, at en af vores medarbejder XX, har fået afslag med den ene begrundelse, at uddannelsen er for høj. XX har afsluttet sin uddannelse i 1983 (23 år siden). Meget indenfor landbruget og selvfølgelig i hele samfundet har ændret sig. PC markstyring, HA-støtte, enkeltbetalingsordning, SFL og MVJ arealer behandlingsindeks og gødningsregnskab var begreber, som indenfor landbruget ikke var kendt for 23 år siden. Derfor vil jeg, uden at undervurdere XX’s evner, påstå at uddannelsen er forældet.

I bekendtgørelsen, som der bliver refereret til står der, at deltageren skal grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser. I dag er landbrugsuddannelsen lavet om, således at den består af flere moduler for at opnå det der i dag hedder driftsleder. For 23 år siden, blev 3, ½ år praktisk elevforløb afsluttet med et 9 mdr. skoleophold. Jeg påstår daværende uddannelse i dag er sidestillet med modul II (faglært landmand), hvis man ikke kontinuerligt har beskæftiget sig med erhvervet på driftsledelses niveau.

Jeg vil selvfølgelig som driftsleder altid følge landets love og bekendtgørelser, men jeg vil fremover altid vurdere, hvem jeg sender på kursus. Det er ud fra en økonomisk vurdering som følge af at der er lønkompensation for nogle medarbejdere og ikke for nogle andre, selvom de i det daglige arbejde arbejder med det samme, men alle har taget forskellig uddannelse.

Jeg står gerne til rådighed med yderligere kommentarer til ovenstående sag.”

4. A-kassens bemærkninger til klagen

A-kassen oversendte Deres sag til ankenævnet den 16. januar 2006 uden yderligere bemærkninger.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelsen nr. 795 af 18. august 2005

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende og

3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren

1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller

4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Landmandsuddannelse/driftsleder fra 1983, uddannelse lig driftslederuddannelsen (modul 3) i dag, arbejder som maskinfører/traktorfører, anvendelse af uddannelse i arbejde, faglært arbejde (landbrugsuddannelsen/jordbrugsmaskinfører), refusion

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 14. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med Deres deltagelse i AMU-kurset ”Gaffeltruck – certifikat B” afholdt i perioden 30. januar 2006 til 7. februar 2006.

Deres arbejdsgiver har således ikke ret til refusion.

BEGRUNDELSE

Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelserne, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De med Deres uddannelse som landmand med grønt bevis/driftsleder fra 1983 har gennemført en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser. Nævnet har i den forbindelse lagt til grund, at Deres uddannelse indeholdt elementer af økonomi, og at uddannelsen derfor skal sidestilles med landmandsuddannelsen i dag suppleret med driftslederuddannelsen (modul 3). De er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af personkredsen, som kan få VEU-godtgørelse.

Deres ret til VEU-godtgørelse er derfor betinget af, at De ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område de sidste 5 år.

Ankenævnet har noteret sig Deres oplysninger i klagen om, at De ikke de sidste 13 år har haft brug for Deres ”høje uddannelse”, idet De har arbejdet som traktorfører/maskinfører forskellige steder.

Ankenævnet finder imidlertid, at De må anses for at have anvendt Deres uddannelse i Deres arbejde som traktorfører/maskinfører inden for landbrugserhvervet.

De er således ikke berettiget til VEU-godtgørelse. Deres arbejdsgiver er derfor heller ikke berettiget til lønrefusion.

Det forhold, at Deres deltagelse i kurset efter en lovændring er lovpligtigt, kan ikke føre til en anden afgørelse, idet nævnet ikke efter reglerne på området har mulighed for at tage hensyn til dette.

Ankenævnet henviser til §§ 1, 2, 3, 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og

Resumé

Medlemmet/arbejdsgiver havde søgt om VEU-godtgørelse/lønrefusion under medlemmets deltagelse i et AMU-kursus.

Medlemmet var uddannet driftsleder i 1983 og arbejdede som traktorfører.

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse/lønrefusion med begrundelsen, at medlemmets uddannelse var for høj.

Medlemmet anførte i sin klage, at han ikke de sidste 13 år havde anvendt sin uddannelse, idet han havde arbejdet som traktorfører/maskinfører forskellige steder.

Ankenævnet fandt, at medlemmet/arbejdsgiver ikke var berettiget til VEU-godtgørelse/lønrefusion, idet medlemmet måtte anses for at have anvendt sin uddannelse i sit arbejde som traktorfører/maskinfører inden for landbrugserhvervet.

Ankenævnet bemærkede i afgørelsen, at det forhold, at pågældende kursus var lovpligtigt, ikke kunne føre til en anden vurdering, idet der ikke efter reglerne var mulighed for at tage hensyn til dette.

Ankenævnet tiltrådte således a-kassens afgørelse.