Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-389

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-389

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel på www.3f.dk den 7. september 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Www.3f.dk bragte den 7. september 2006 under overskriften ”V-ordfører glæder sig over øget ulighed” og underoverskriften ”Uligheden må meget gerne vokse, hvis bare det skyldes stigende velstand, mener Venstre finansordfører [K]. For et år siden var socialministeren tæt på at blive fyret på lignende udtalelser.” følgende artikel

”Det gør ikke noget, at den økonomiske forskel på bankdirektøren og bistandsmodtageren vokser og vokser. Det er faktisk kun ”dejligt”, hvis bare de fattigste ikke bliver fattigere. Sådan siger Venstre finansordfører [K] forud for debatten om regeringens finanslovsforslag torsdag.

- Hvis det er et resultat af en velfærdsstigning, og ingen får det dårligere, kan jeg ikke se noget problem i, at uligheden vokser, siger [K] til Nyhedsbrevet 3F.

For mindre end et år siden blev socialminister Eva Kjer Hansen (V) truet med fyring af statsminister Anders Fogh Rasmussen for at sige det samme. Dengang valgte ministeren at ”trække udtalelserne tilbage”.

I politisk storm

[K] er i forvejen ude i politisk stormvejr, fordi han offentligt gik imod Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, og bakkede de konservatives ønske om snarlige skattelettelser op i pressen.

Slagsmålet med Venstres partitop kan meget vel koste [K] ordførerskabet – foreløbig er han sluppet med et gult kort. Venstre vil også stadig lade [K] føre ordet under finanslovsdebatten i Folketinget torsdag.

Så har du ikke noget imod, at afstanden mellem rige og fattige bliver større, end de er i dag?

- Nej. Så længe det ikke er noget, der sker på grund af en politisk beslutning, men noget der bare sker sådan automatisk, siger [K] før han brat afbryder interviewet.

Græder ikke over ulighed

Mere åbenmundet var finansordføreren i et debatindlæg i Politiken mandag. Her roste [K] den tidligere socialdemokratisk-ledede regering for ”en række udmærkede borgerlige reformer”: blandt andet halverede Nyrup-regeringen den tid, man kan få dagpenge, og begrænsede offentlige ydelser til unge under 25 år. Ifølge [K] med det resultat, at flere kom i arbejde, og uligheden steg markant.

”Næste gang, vi får ulighedstal i Danmark, er jeg sikker på, at uligheden har fået endnu et nyk opad. Så længe det skyldes stigende beskæftigelse og stigende velstand, vil jeg ikke fælde én eneste tåre over det. Tværtimod”, skriver Venstres finansordfører.

Kejserens nye klæder

Socialdemokraternes finansordfører, Jan Petersen, mener, at [K]s udtalelser er dybt afslørende for Venstre

- [K] er som drengen i Kejserens nye klæder. Han siger sandheden, og afslører sit parti. Det han siger, er det Venstre mener. Deres dagsorden er stigende ulighed, siger Jan Petersen.

Han henviser til, at regeringen ikke vil være med til at fjerne kontanthjælpsloftet, starthjælpen og andre ordninger, der ”skubber folk ud i fattigdom”.

SF’s formand Villy Søvndal roser [K] for at have modet til at sige det, han mener. Men selve synspunktet kalder SF-formanden ”håbløst umoderne”.

- Store grupper bliver sat uden for samfundet i disse år. Vi har fået en ny ondsindet og brutal fattigdom i Danmark. Uligheden fører ikke noget godt med sig, den fører til franske tilstande, siger Villy Søvndal med henvisning til forårets voldelige opstande i en række franske ghettoområder.

Et politisk selvmål

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere presserådgiver, Se & Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup, siger, at [K]s udtalelser vil irritere statsministeren voldsomt

- [K] bidrager til billedet af, at regeringen er de riges regering. Netop det billede som Fogh af al kraft ønsker at udviske, som vi senest har set det i sagen om skattelettelserne. Fogh vil være hele Danmarks statsminister, siger Henrik Qvortrup.

Den forhenværende spindoktor forudser, at ulighedsdebatten vil fylde meget, når Folketinget tager hul på debatten om finansloven

- Oppositionen vil tage imod det her med kyshånd. De vil udstille regeringen som de riges regering, der vil tage fra de fattige og give til de rige. Det ville jeg også råde dem til, hvis jeg var deres rådgiver, siger Henrik Qvortrup.”

2. Parternes synspunkter

[K] har gjort gældende, at det bragte er i strid med god presseskik.

[K] har afvist at have sagt, at ”det gør ikke noget, at den økonomiske forskel på bankdirektøren og bistandsmodtageren vokser og vokser. Det er faktisk kun ”dejligt”, hvis bare de fattigste ikke bliver fattigere.”

[K] har endvidere anført, at overskrifter og mellemrubrikker ikke har dækning i den pågældende artikel, jf. de Vejledende regler for god presseskik punkt A6.

Www.3f.dk har indledningsvis anført, at det er fast praksis, at pressen markerer eventuelle citater i en artikel ved tydeligt at angive enten en ”talestreg” eller ved at anvende citationstegn.

Www.3f.dk har anført, at de faktiske citater i artiklen er markeret med en talestreg. Www.3f.dk har videre anført, at det påklagede udsagn derimod ikke er noget citat, og udsagnet derfor ikke er gengivet/markeret som et citat i artiklen.

Www.3f.dk har herudover anført, at det påklagede udsagn er en sammenfatning af [K]s udtalelser, som journalisten har opfattet disse. Www.3f.dk har endvidere anført, at gengivelsen er i overensstemmelse med sædvanlig redaktionel praksis i dansk presse og omfattet af den redaktionelle frihed, og at der er dækning for gengivelsen af [K]s synspunkter.

Www.3f.dk har endelig anført, at der i en sådan politisk debat om kontroversielle samfundsmæssige emner gælder særdeles vide rammer for pressens ytringsfrihed. Deltagerne i en sådan politisk debat må forvente og tåle, at deres udsagn vil blive gengivet og fortolket i pressen, uden at pressen i den forbindelse skulle begrænse sig til direkte citater.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Pressenævnet finder, at overskrifter og underoverskrifterne i den påklagede artikel har dækning i artiklen, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er redaktøren berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder, at det ligger inden for den redaktionelle redigeringsfrihed at redigere [K]s udtalelser.

Pressenævnet finder det uheldigt, at udsagnet fremstår sprogligt som et citat, hvilket ikke er tilfældet. Nævnet finder imidlertid, at dette i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det bragte er en sammenfatning, der gengiver de udtalelser, [K] har fremsat. Pressenævnet kan på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet ikke afgøre, hvorvidt dette er tilfældet.

Afgjort den 11. oktober 2006.

Resumé

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Pressenævnet fandt, at overskrifter og underoverskrifterne i den påklagede artikel havde dækning i artiklen, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er redaktøren berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet fandt, at det lå inden for den redaktionelle redigeringsfrihed at redigere [K]s udtalelser.

Pressenævnet fandt det uheldigt, at udsagnet fremstod sprogligt som et citat, hvilket ikke var tilfældet. Nævnet fandt imidlertid, at dette i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Parterne havde over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det bragte var en sammenfatning, der gengav de udtalelser, [K] havde fremsat. Pressenævnet kunne på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet ikke afgøre, hvorvidt dette var tilfældet.