Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-362

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-362

Advokat Torben Koch har på vegne af politiassistent [K1] og kriminalassistent [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 15. juni 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Nordjyske Stiftstidende bragte den 15. juni 2006 på debatsiden under overskriften ”Tak fra minister” og underoverskriften ”Systemsvigt” følgende artikel

”Nogle gange skal man huske at rose ministre.

Så tak til justitsministeren, der ikke blot – langt om længe – i går tog mod til sig og erkendte, at det måske er værd at kigge politiklagesystemet kritisk igennem. Det skete efter at Nordjyske Medier de seneste to uger har dokumenteret, at systemet svigter, og at borgerne ikke har nogen grund til at tro, at de kan få en retfærdig behandling, hvis de klager over politiet i Nordjylland. Men Lene Espersen skal også have stor tak, fordi hun samme dag endnu en gang forsøgte at lukke den betændte Jens Arne-sag ved at benytte selv samme politiklagesystem, som hun samtidig erkendte er dybt problematisk. Det er så langt ude, at det nu må være indlysende for enhver, at klagesystemet er pilråddent.

Jens Arne Ørskov døde i politiets varetægt i 2002, og tiden siden har været en lang, pinefuld afdækning af politiets selvmodsigelser, fortielser, fordrejninger og fejlslutninger, som alle fører til mistanken om, at det skal holdes skjult for offentligheden, at den unge mand døde under en anholdelse, fordi betjentene lagde ham i en farlig og ureglementeret benlås, som endte med at kvæle ham. Nordjyskes nye oplysninger og ekspertudtalelser i sagen fik presset justitsministeren til for fjerde gang at bede om en undersøgelse af hændelsesforløbet.

Og statsadvokaten i Aalborg blev igen bedt om at undersøge, om hun havde lavet fejl i sine tidligere undersøgelser om samme emne. Stor var overraskelsen derfor ikke, da hun igen konstaterede, at hverken hun eller politiet har begået fejl i sagen. Det kan man ikke bebrejde Elsemette Cassøe. Hvad pokker skulle hun ellers sige? At hun har løjet eller taget fejl alle de andre gange? Man kan bebrejde et system, hvor man tillader den slags og forsøger at bilde offentligheden ind, at den sagsbehandling blot glimtvis er fair, uvildig og uafhængig.

Nu er retspolitikkerne i Danmark vågnet. Vi tager igen statsadvokaten i fordrejninger af sandheden, og Amnesty International kritiserer i dag fra London den danske regering for ikke at ændre det pinlige klagesystem. Vi roser gerne Lene Espersen igen, når hun begynder ikke blot at snakke, men også genskabe tilliden til et politiklagesystem præget af svigt.”

Nordjyske Stiftstidende bragte den 28. juni 2006 under overskriften ”Præcisering” følgende artikel

”AALBORG: En formulering i en leder i Nordjyske Stiftstidende 15. juni 2006 om den såkaldte Jens Arne-sag har fået den beskikkede advokat for de to politibetjente, der foretog anholdelsen af den nu afdøde Jens Arne Ørskov, til at reagere.

I lederen hed det blandt andet

”Jens Arne Ørskov døde i politiets varetægt i 2002, og tiden siden har været en lang, pinefuld afdækning af politiets selvmodsigelser, fortielser, fordrejninger og fejlslutninger, som alle fører til mistanken om, at det skal holdes skjult for offentligheden, at den unge mand døde under en anholdelse, fordi betjentene lagde ham i en farlig og ureglementeret benlås, som endte med at kvæle ham.”

Betjentenes advokat, Torben Koch, kræver en berigtigelse af, at betjentene lagde Jens Arne Ørskov i benlås. Det er nu heller ikke det, der står i lederen. Den slår alene fast, hvad det er, hele Jens Arne-sagen nu i fire år har handlet om, nemlig mistanken om, at han døde, fordi betjentene lagde ham i en farlig benlås, hvad den ene af de to betjente selv meddelte sine kolleger over radioen få minutter efter ulykken. Senere har han ændret den forklaring, og statsadvokatens gentagne udelukkelse af muligheden for, at der skete anvendelse af benlås har siden været central for pressens, eksperters og retspolitiske ordføreres fortsatte interesse i sagen.

Hvis lederen kan læses anderledes, vil Nordjyske derfor gerne præcisere, at det ikke er dokumenteret, hvad der i virkeligheden skete på rastepladsen ved Løgstør, hvor Jens Arne Ørskov døde.

Redaktionen”

2. Parternes synspunkter

Advokat Torben Koch har anført, udsagnet ”fordi betjentene lagde ham i en farlig ureglementeret benlås, som endte med at kvæle ham” er i strid med god presseskik og fremtræder postuleret og udokumenteret.

Nordjyske Stiftstidende har anført, at lederartiklen påpeger mistanken om, hvad der foregik, da Jens Arne Ørskov døde.

Nordjyske Stiftstidende har afvist, at det bragte er i strid med god presseskik og videre anført, at avisen bragte præciseringen af 28. juni 2006 for at sikre, at ingen var i tvivl om meningen.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Lene Pagter Kristensen, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Leif Max Hansen.

Klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Det fremstår efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en lederartikel, hvori mediet tilkendegav sin egen holdning til oplysninger, der i øvrigt tidligere var offentliggjort andetsteds.

Pressenævnet finder, at der i en situation som den foreliggende ikke har været grundlag for at forelægge betjentene – som ikke var nævnt ved navn - udsagnet ” som alle fører til mistanken om, at det skal holdes skjult for offentligheden, fordi betjentene lagde ham i en farlig ureglementeret benlås, som endte med at kvæle ham”. Pressenævnet finder, at der derfor ikke er grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Afgjort den 20. september 2006.

Resumé

Klagere klagede over artikel bragt i Nordjyske Stiftstidende.

Klagen vedrørte en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Det fremstod efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en lederartikel, hvori mediet tilkendegav sin egen holdning til oplysninger, der i øvrigt tidligere var offentliggjort andetsteds.

Pressenævnet fandt, at der i en situation som den foreliggende ikke havde været grundlag for at forelægge betjentene – som ikke var nævnt ved navn - udsagnet ” som alle fører til mistanken om, at det skal holdes skjult for offentligheden, fordi betjentene lagde ham i en farlig ureglementeret benlås, som endte med at kvæle ham”. Pressenævnet fandt, at der derfor ikke var grundlag for at udtale kritik af det bragte.