Legislator Case Law & Legislation
W20060978425 DK

Afdragets størrelse i et forlig om tilbagebetaling af med urette modtagne ydelser

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9784 Valid

§ 3. A-kassen skal inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt.

Stk. 2. Kravet skal inddrives uanset, om sagen er indbragt for en højere instans. A-kassen kan dog undlade at anlægge sag eller at begære udlæg, indtil ankesagen er afgjort, medmindre kravet derved forældes.

Stk. 3. A-kassen skal påse, at kravet ikke forældes.

Stk. 4. Der bør kun gives henstand, hvis der er særlige omstændigheder, som taler for det.

Endelig adm. afgørelse 2006 9784 Valid

§ 86

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav

I medfør af § 86, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, som ændret ved lov nr. 1004 af 29. december 1999, lov nr. 334 af 17. maj 2000, lov nr. 397 af 31. maj 2000 og lov nr. 398 af 31. maj 2000, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Endelig adm. afgørelse 2006 9784 Valid

Afdragets størrelse i et forlig om tilbagebetaling af

med urette modtagne ydelser

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte direktoratets afslag på henstand med og nedsættelse af det månedlige afdrag på Deres gæld til NN a-kasse

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund at

– direktoratet den 12. oktober 1998 traf afgørelse om, at De skulle tilbagebetale 88.130 kr. i etableringsydelse,

– direktoratet den 17. januar 2002 traf afgørelse om, at De blev slettet som medlem af NN a-kasse, medmindre De inden den 22. februar 2002 indbetalte 81.793 kr. til Finansstyrelsen eller inden samme frist indgik et acceptabelt frivilligt forlig,

– De den 4. februar 2002 indgik et forlig med NN a-kasse, hvorefter De fra den 1. marts 2002 skulle betale 500 kr., fra den 1. august 2002 skulle betale 1.000 kr. og fra den 1. august 2004 skulle betale 1.500 kr.,

– De misligholdt afdragene for november og december 2004,

– NN a-kasse forgæves rykkede for de skyldige afdrag og indstillede til direktoratet, at De blev slettet som medlem,

– direktoratet den 20. april 2005 traf afgørelse om, at De slettes som medlem af NN a-kasse. De kunne undgå slettelse, hvis De senest den 23. maj 2005 betalte 10.500 kr. til Told Skat, København Inddrivelsesenheden,

– De betalte,

– De den 12. december 2005 anmodede om henstand eller nedsættelse af afdrag,

– De har anført, at De har svært ved at klare Dem i hverdagen,

– De er arbejdsløs og NN a-kasse trækker 1500 kr. i Deres dagpenge hver måned,

– Deres nettodagpenge er for en 4 ugers periode 7.300 kr.,

– De har en gæld til XX a-kasse på oprindelig 187.461 kr. der er sendt til inddrivelse den 11. juni 1998. De afdrager ikke på denne gæld, der nu er på 171.270 kr. og

– NN a-kasse den 6. april 2006 har oplyst, at Deres restgæld udgør 27.030,20 kr.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte afdragenes størrelse således, at afdragsperioden forlænges, når der henses til periodens længde og Deres misligholdelse af de aftalte afdrag.

Ankenævnet skal bemærke, at det forhold, at det nu er oplyst, at De ikke afdrager anden gæld ikke har betydning for vurderingen, fordi afdrag til anden side dels ikke vurderes forskellig fra andre udgifter, dels ikke indgår i udgifterne oplyst af Dem

Ankenævnet har lagt vægt på, at der er gået over 7 år siden direktoratet traf afgørelse om, at De skulle tilbagebetale etableringsydelse til NN a-kasse og De fortsat skylder 27.030,20 kr..

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. december 2005.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- § 86,stk.10 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

- § 3, stk. 4 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN a-kasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2006 9784 Valid

Resumé

Et medlem blev i 1993 optaget i en a-kasse for lønmodtagere. Ankenævnet tiltrådte i 1998, at medlemmet skulle tilbagebetale 187.461 kr. og slettes for svig, idet han ikke havde opfyldt beskæftigelseskravet som lønmodtager ved optagelsen. Gælden blev sendt til inkasso i juni 1998.

Medlemmet begyndte selvstændig virksomhed og blev overflyttet til en a-kasse for selvstændige, der udbetalte etableringsydelse. Direktoratet traf i 1998 afgørelse om, at medlemmet svigagtigt havde modtaget 88.130 kr. i etableringsydelse, som skulle tilbagebetales.

Arbejdsdirektoratet traf i januar 2002 afgørelse om, at medlemmet blev slettet som medlem af a-kassen, medmindre han inden den 22. februar 2002 betalte 81.793 kr. til Finansstyrelsen eller indgik et frivilligt forlig med a-kassen.

Medlemmet indgik forlig i januar 2002.

Medlemmet misligholdt afdragene for november og december 2004. Kassen rykkede forgæves og indstillede i april 2005, at direktoratet slettede medlemmet.

Direktoratet traf den 20. april 2005 afgørelse om, at medlemmet slettes som medlem af kassen med virkning fra den 19. januar 2005, medmindre han senest den 23. maj 2005 betalte 10. 500 kr. til Indrivelsescentret.

Medlemmet betalte. Den 12. december 2005 anmodede han om nedsættelse af afdragene. A- kassen trak 1.500 kr. i hans dagpenge, som for en 4 ugers periode var 7.300 kr. Restgælden var den 6. april 2006 27.030,20 kr. Medlemmets gæld til lønmodtagerkassen blev der ikke afdraget på og den udgjorde 171.270 kr. Medlemmet søgte under henvisning til sin belastede økonomi nedsættelse af afdragene.

Direktoratet tillod ikke, at medlemmet fik henstand eller nedsat afdragenes størrelse.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte afdragenes størrelse. Der var ikke oplysninger om særlige forhold, der kunne begrunde en nedsættelse af afdragsordningen. Ankenævnet lagde vægt på, at der var gået 7 år siden direktoratet traf afgørelse om tilbagebetaling af etableringsydelse, og at medlemmet fortsat skyldte 27.030,20 kr.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →