Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322

Flemming Hedemark har i henhold til fuldmagt fra [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over artikelserier i Ekstra Bladet den 4. og 5. marts 2006 og over identiske artikler på www.ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 4. marts 2006 forsideoverskriften ”Foghs bror i byggefusk”. I sektionen ’kup!’ bragte Ekstra Bladet en artikelserie vedrørende sagen.

Ekstra Bladet bragte på forsiden af sektionen ’kup!’ forsideoverskriften ”Hus-fusker” og med mindre typer ”Vrede huskøbere anklager Anders Foghs lillebror”. Under overskriften ”Foghs bror i byggefusk” og underoverskriften ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” fremgår følgende artikel

”Døre og vinduer, der ikke kan åbne. Grunde, der står under vand. Vinduer, som falder fra hinanden. Vægge, der er vind og skæve. Gulve, der er alt andet end jævne. Og utætte vægge, hvor vinden blæser ind.

Det er byggeresultaterne hos en lang række danskere, der har valgt at få statsminister Anders Fogh Rasmussens bror til at opføre deres nye træhuse.

[K2] hedder aktieselskabet, hvor [K1] er involveret i en lang række aftalebrud og retssager.

Ingen dialog med [K1]

Kup! har talt med 25 utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2] for omfattende byggesjusk på deres nye træhus.

De har kæmpet årelange kampe for at få rettet selv de mindste fejl. På trods af at de har betalt millionbeløb for at få bygget drømmehuset, har de særdeles svært ved at få en dialog med [K1].

- Om man så lægger 30 telefonbeskeder, ringer de ikke tilbage. Når først [K2] har fået pengene, er de ligeglade med resten, fortæller et par.

Samtidig er byggereglerne overtrådt på stribe af [K2], hvor [K1] åbenbart ikke holder stien helt så ren som sin bror.

En stribe retssager

En anden utilfreds kunde er [D] i Regstrup. Han er en af dem, der er gået rettens vej for at få [K1] i tale. [D] endte med at få vredet penge ud af [K2] i et forlig.

- [K2] måtte betale for fugt i fundamentet og skulle lægge nyt gulv, siger han og understreger, at han aldrig skal bygge med dem igen.

[D] har ikke engang fået den gennemgang af fejl og mangler på huset, som var aftalt med.

Naboen har siden vundet en lignende sag, og nu er et tredje hus i den lille landsby ved at trække [K1]s firma i retten.

I dag står Hornsherred-træhusene tæt på Vestsjælland, hvor [K2] også holder til på [adresse] i Kirke Hyllinge.

Byggede brormands hus

[K2], der er et af landet største typehus-firmaer, har også opført statsministerboligen i Nærum nord for København. Det kunne man tro skulle borge for kvalitet. Men

- Jeg har kigget på første 15-20 huse. Der er problemer med alle deres huse. Især er der problemer med vinduerne. Andre fejl svinger fra hus til hus. Men gør man opmærksom på det, så er de hverken til at hugge eller stikke i, hvis man skal have udbedret fejl. Siger byggesagkyndig Hans Clement, der også holder til på Vestsjælland.”

Under overskriften ”En god forretning” fremgår følgende faktaboks

”Byggesjusk og utilfredse kunder lader til at være en særdeles indbringende forretning for [K1]. Uanset hvor mange sure kunder [K2] efterlader i sit byggerod, ruller millionerne ind på kontoen.

Af det seneste regnskab for 2004 fremgår det, at [E], der ejer selskabet [K2], skabte et overskud før skat på 7,5 mio. kr. Efter skat var der 5,2 mio. kr. tilbage.

2005 vil givetvis vise sig at være et lige så indbringende år. Af regnskabet for [K2] fremgår det, at overskuddet i 2005 skulle blive ’på niveau med år 2004’. Til stor tilfredshed for [K1] og co., fremgår det af regnskabet.

Regnskaberne skjuler, hvor stor omsætning der ligger bag millionfortjenesten, men det fremgår til gengæld, at selv om initialerne tilhører statsministerbroderen, så er det hustruen [F], der er eneejer af [E].”

Under overskriften ”- Vi er jo bare et par bønder” og med mindre typer ”[K1] og konen uforstående overfor kritikken” fremgår følgende artikel

”[K1] flår diplomerne ned fra væggen.

- Prøv at se! Tror du, at Nordea ville give os en erhvervspris, hvis vi byggede dårlige huse? Siger han skingert.

På otte år har han bygget 500 typehuse, uden at hverken ham eller hans kone har en uddannelse i byggebranchen.

- Og ja. Vi er et par bønder, der ikke ved en skid om huse. Men vi har ansatte, der kender området. Vi har to ingeniører, byggeledere og arkitekter.

- Vi har da lært meget undervejs. Husene, vi bygger i dag, er bedre end dem, som vi byggede i starten, siger [K1].

Han mener, at kritikerne bare er brokhoveder: [K1]s udlægning er, at [B] har fået ekstra hus for sin kreditnota, og at [G1] fører en personlig vendetta mod [K1].

Resten er bare umulige at stille tilfredse.

- Hvorfor ringer de utilfredse ikke herind, hvis de virkelig er så utilfredse, lyder fra konen [F], der ejer et Hornsherrehus.

- De fortæller alle sammen, at du aldring vender tilbage, når de ringer?

- Det kan jeg slet ikke forstå.

- På flere huse retter I først alvorlige fejl, når I bliver truet med advokater?

- Det vigtige er, at vi udbedrer fejlene. De underentreprenører, som har stået for de forskellige dele af byggeriet, skal vi først have fat i først.

- Men hvorfor skal det tage flere år?

- Vi kan ikke gøre for, at underleverandører går konkurs. Men vi prøver faktisk at holde fanen højt i en branche, der er lidt af en jungle.

- Vi sælger huse via mund til mund. Det er urimeligt, at jeg nu skal have ødelagt firmaet på grund af min familie, siger [K1].

Konen [F] lover dog nu at tage kontakt til de mange utilfredse kunder. Men det har hun nu lovet før.”

Ekstra Bladet bragte til ovenstående artikel en række udtalelser, hvoraf følgende fremgår

” Hovedet mellem ballerne

[G2] og [G1] viser rundt i rædselskabinettet af byggefejl i Store Merløse. Og de fejl, vi ikke kan se i parrets fysioterapeutklinik, har de et omfattende arkiv over.

De har måttet betale hele tre rapporter fra bygningsrådgivere og bruge 200.000 kroner for at få [K2] til at indse få af fejlene. Kampen har foreløbig taget over fire år.

- Og huset hænger stadig i laser. Det er kun ganske lidt, [K2] har udbedret, siger [G2], der bliver suppleret af sin mand.

- [K2] lever en strudsetilværelse med hovedet mellem ballerne. Og først når lokumet brænder, og man truer med advokater, kommer de listende, siger han.

- Jeg er blevet røvrendt

Træhuset står vind og skævt i Sæbe i Nordjylland. Pudsvæggene er klattet ujævnt på. Indenfor sidder tarmrenser [H] og følger sig røvrendt af [K2].

I dag, godt to år efter byggeriet, har firmaet ikke udført den aftalte gennemgang af huset for fejl og mangler. Derudover har [H] en kreditnota på 25.000 kroner, som [K2] ikke vil betale. Han mener, firmaet har flosset moral.

- De har trukket mig for et beløb, som de også har fået udbetalt af et forsikringsselskab. Det er så tæt på bedrageri, som man kan komme, mener [H].

Aftaler med [K2] er blevet brudt i ét væk, siden han fik firmaet til at bygge sit nedbrændte hus op igen for to år siden.

- Hele vejen har jeg ikke følt mig andet end røvrendt af dem, siger [H], der fortæller, at han stadig har ca. 30.000 kroner til gode hos [K1].

- Han fortalte selv, at han var statsministerens bror, og at man derfor kunne stole på ham. men som min advokat siger: Den ene kæltring er ikke bedre end den anden, siger [H].

Ud med sjuskemiklerne

[K1] kan blive smidt ud af brancheforeningen Nyhusforeningen, hvor 23 af de største producenter af parcelhuse er samlet. Han har nemlig i en stribe sager ikke overholdt regler om god byggeskik. Eksempelvis har [K2] flere gange undladt at udføre lovede et-års-syn, ligesom fejl og mangler ikke er blevet udbedret som aftalt.

- Hvis man ikke holder reglerne om syn og selvfølgelig retter de småting, der måtte være efter et byggeri, så kan man blive ekskluderet af foreningen. Vi er på vej med en kvalitetssikring med tilsyn af, at byggefirmaerne holder det, de lover, siger [C] fra Nyhusforeningen.

Medlemmerne har alle solid økonomi, så de ikke pludselig går konkurs, og de har forpligtet sig til at behandle køberne ordentligt. Så sjuskemiklerne må ud.”

Endvidere bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Han er landmand – ikke håndværker” følgende artikel

”[K1] har vagt at spinde sine millioner af kroner i en betændt branche. Det fortæller Hans Clement, som er byggesagkyndig, og som kender til en række af [K1]s sjuskede huse.

- Det er ikke smart, hvad [K2] laver, men det er heller ikke svært at finde andre byggefirmaer, der har lige så dårlige produkter. Det er hele branchen, der har et problem. Man er generelt ikke meget for at udbedre sine fejl, siger han.

Det betyder, at kvaliteten ofte ikke er o.k., selv om det handler om projekter, som private bruger millioner på.

- Det, [K2] leverer, er ofte ikke i orden. Men jeg må sige, at vinduerne er det værste. Ud fra det, de leverer, er jeg simpelthen ikke i stand til at sige, hvor længe de holder.

- Har du talt med [K2] om deres dårlige huse? ”

- De er bedøvende ligeglade med kritik, der kommer udefra.

- Folkene bag [K2] er ikke uddannet inden for håndværk. [K1] er landmand og konen noget lignende.

- Det er i princippet fint nok, at man slår sig op som entreprenør og bygger huse. Men man skal have et fornuftigt forhold til håndværk og de krav, det stiller. Det mangler hos dem. De kigger mest på pris og mindre på kvalitet.

Et centralt problem i branchen er, at der er stor mangel på håndværkere – gode håndværkere.”

Ekstra Bladet bragte den 5. marts 2006 under overskriften ”Villavej vil sagsøge [K1]” og med mindre typer ”Rådden forretningsmoral: 15 vrede huskøbere er klar til at trække statsministerens lillebror i retten for byggesjusk” følgende artikel

”Husejerne på en villavej uden for Holbæk føler sig så bedraget af statsministerens lillebror [K1]s byggefirma, at de sammen er klar til at trække ham i retten.

Grunde har stået under vand, vægge er pilskæve, vinduerne utætte, og gulvene sprækker.

Manglerne er så alvorlige, at 15 af de 23 husejere på villavejene vej og vej i Regstrup nu ruster sig til et sagsanlæg mod [K2], der har udstykket og bygget træhusene på vejen.

Lover bod og bedring

I går kunne Ekstra Bladets nye forbrugertillæg kup! afsløre den pilrådne forretningsmoral i træhusfirmaet, der er ejet og drevet af statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) bror, [K1], og hans kone [F]. Firmaet hedder i øvrigt også Fogh A/S.

Afsløringen fik [K2] til i panik at ringe til husejerne i Regstrup og love bod, bedring og snarlige håndværkere.

I næste uge vil grundejerforeningen afgøre næste juridiske træk, siger formanden [I]

- Vi vil skrive et samlet brev om, at vi er klart utilfredse. Firmaet overholder ikke de garantier og løfter, som de giver os.

- Samtidig vil vi understrege, at bliver det ikke forbedret, så vil vi samlet gå rettens vej, siger [I], der selv har kæmpet med firmaet i flere år.

- Så snart man har betalt sine penge, så er de ligeglade med én, siger han.

Har tabt to sager

En anden af husejerne, [K], er allerede på vej i retten med statsministerens lillebror. Han siger

- Så længe vi har en verserende sag mod dem, er vi blevet rådet af vores advokat til ikke at udtale os.

Mindst to andre husejere i samme lille by trak sidste år [K1] i retten for byggesjusk. I begge sager måtte [K2] punge ud.

Ekstra Bladet har talt med langt de fleste af de 23 husejere og hørt gruelige eksempler på alvorlig byggesjusk. Kun få er tilfredse.

Kynisk kalkule

Et eksempel er [L] på [adresse]. Han har haft oversvømmelse og fået gravet haven op tre gange. Endvidere pustede varmepumpen kold luft ind, og [K2] glemte at bygge en skorsten.

Alligevel slog [K2] alle problemerne hen.

- [K1] må lave en kynisk kalkule over, hvor mange, der brokker sig. Det kan betale sig for ham, at folk ikke gider slås med ham i længden, siger [L].

I en mail til Ekstra Bladet svarer [K1] på kritikken fra de 23 beboere på villavejen

- Jeg kan sige, at vi har gennemgået hele vej. Vi kan finde 2 sager – noget med en sprosse i et vindue og en glasliste.

Det får formanden for grundejerforeningen [I] til at sige

- Han omgås sandheden særdeles lemfældigt.”

Ekstra Bladet bragte samme dag under overskriften ”Vi kalder dem Hornshelvede” følgende artikel

”Når solen bager gemmer vinduerne på[A]s hus på vej i Regstrup, så buler trægulvet op.

I tre år har han og konen ført en kamp med byggefirmaet [K2] for at få udbedret byggefejl, som firmaet selv har indrømmet. En del mangler stadig.

Tre år for sent

- Vi kalder dem Hornshelvedet! siger islandske[A], der gerne tilslutter sig et kommende sagsanlæg mod byggefirmaet.

Først da Ekstra Bladet gik i bunden af byggesager mod statsministerens bror, modtog parret et opkald, hvor [K2] lovede at komme og reparere fejlene. Tre år for sent!

Praler med brormand

[A] peger på en skænk, som han har placeret for at skjule en fordybning i gulvet.

Parret havde ellers netop fået bygget deres drømmebolig hos [K2], fordi direktøren, som de talte med, er bror til statsministeren. [K1] nævnte det selv.

- Han sagde, at han som bror til statsministeren ikke kunne tillade sig at være en storfusker. Men det har han siden vist sig at være alligevel. Først da vi truede med en byggesag, begyndte deres folk at komme herud for at udbedre fejl, siger[A].

Rådden moral

Han trækker et vredt advokatbrev frem fra en blå plastikmappe, en af de få ting [K2] har respekt for.

Telefonopkald og e-mail reagerer firmaet nemlig sjældent på.

- [K1] har en rådden forretningsmoral, hvor han ikke holder det, som han lover. Jeg kan i det hele taget ikke sige noget som helst positivt om det firma, siger [A].”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1] og [K2]’ synspunkter

[K1] og [K2] har indledningsvis anført, at klagen omfatter det totale indtryk, artiklerne efterlader af forretningsmoralen hos direktør [K1] og [K2].

[K1] og [K2] har anført, at udsagnet ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” er helt udokumenteret.

[K1] har videre oplyst, at Ekstra Bladet i forbindelse med et interview før artiklernes offentliggørelse blev gjort opmærksom på, at der hos [K2] ikke var registreret 25 igangværende klagesager fra kunder, hvorfor man er uforstående over for udsagnet om de ”25 utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2] ” [K1] har oplyst, at [K2] i de seneste fem år i alt har haft to retssager og én voldgiftssag. Derudover har [K2] medvirket til afholdelse syn og skøn i en række sager i overensstemmelse med praksis i byggebranchen. Disse sager er blevet løst forligsmæssigt.

[K1] og [K2] har herudover anført, at Ekstra Bladet er blevet opfordret til at fremkomme med listen over de ”25 utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2]”, således at det for [K2] var muligt at undersøge/forholde sig til de enkelte klagepunkter. Ekstra Bladet har ikke imødekommet dette ønske, hvorfor Flemming Hedemark på vegne af [K1] og [K2] har kontaktet de citerede personer i artiklerne. Af klagebrevet af 30. marts 2006 til Pressenævnet fremgår følgende

” Byggesagkyndig Hans Clement

Hans Clement oplyser til mig [Flemming Hedemark], at det ikke er rigtigt, hvad der står i artiklen. Han har ikke ”inspiceret” 15-20 huse. Han mener, at han nok gennem de seneste fem år har været ude at se på konkrete klagepunkter i måske ti huse, men at han på ingen måde har gennemgået husene i sin helhed. Hans Clement fastholder til mig [Flemming Hedemark] med tilladelse til citat, at han ikke har kendskab til de pågældende huses totale stand – det har han slet ikke undersøgt.

[A]...

[A] benægter, at han har udtalt: ”Vi kalder dem Hornshelvedet”

[A] er refereret således i artiklen: ”Parret havde ellers netop fået bygget deres drømmebolig hos [K2], fordi direktøren, som de talte med, er bror til statsministeren. [K1] nævnte det selv.”

Jeg [Flemming Hedemark] har talt med[A], som fastslår, at han aldrig har udtalt sig på denne måde. Parret har aldrig hørt direktør [K1] udtale sig om sine familiemæssige relationer.

[B] , som fejlagtigt står omtalt som [H] udtaler

at han aldrig har udtalt sig som citeret: ”Det er så tæt på bedrageri, som man kan komme.”

[B] oplyser i øvrigt til mig, at han har fået et brev fra forsikringsselskabet Alm. Brand med en check på 25.000,-.

Alm. Brand, [adressen], skriver den 21/3-06 til [H]

”Efter henvendelse fra [K2] den 14.03.2006, hvor de fortæller, at du mener, at de tilbageholder beløb kr. 25.000,- for arkitekthonorar, kan følgende oplyses.

Jeg har gennemgået sagsforløbet og kan oplyse, at det er herfra fejlen er sket. Beløbet skulle være tillagt opstilling i redegørelse, tilsendt dig den 26.08.2004.

Der er derfor tale om en fejl herfra og ikke tale om, at [K2] har holdt beløbet tilbage eller lavet fejl vedr. dette ”.”

[K1] og [K2] har anført, at Ekstra Bladet inden artiklernes offentliggørelse var blevet gjort bekendt med, der ikke var et økonomisk mellemværende mellem [B] og [K2], men derimod mellem [B] og forsikringsselskabet Alm. Brand.

Følgende fremgår videre af klagebrevet

” modtaget et brev dateret 21-03-2006 fra Nyhusforeningens sekretær, advokat David Kiertzner

Nyhusforeningen og bestyrelsesmedlem, [C], tager afstand fra Ekstra Bladets sammenstilling af citater, som kan give læserne det indtryk, at citatet af [C] er møntet på den konkrete sag mod [K2].

Det er ikke tilfældet. Citatet af [C] er udtryk for de generelle muligheder for at ekskludere et medlem i en tænkt situation, hvor en virksomhed har udvist en kritisabel adfærd, i forhold til eksempelvis kvalitetssikring.

Nyhusforeningen vil med dette brev gerne understrege, at foreningen ikke er bekendt med adfærd fra [K2], som vil kunne begrunde en eksklusion fra Nyhusforeningen.”

[K1] og [K2] har anført, at historien ukritisk er bragt, selvom henholdsvis journalisten og chefredaktøren inden offentliggørelsen blev gjort opmærksom på, at [K1] ikke kunne genkende de udtalelser, han citeres for.

[K1] og [K2] har endelig oplyst, at omtalen har været skadelig og medført reaktioner fra potentielle kunder.

2.2. Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har indledningsvis anført, at klagen er indgivet efter udløbet af fire ugers-fristen.

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har anført, at der er dækning for det påklagede udsagn: ”Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for”. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har forklaret, at udsagnet ikke skal forstås, som om køberne ikke har fået leveret byggematerialer, men at folk har betalt for at få et hus til en bestemt dato, hvilket i flere tilfælde ikke er sket.

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har videre oplyst, at [K1] inden offentliggørelsen af artiklerne under et interview blev gjort bekendt med navnene på en række af de utilfredse købere, som Ekstra Bladet havde talt med. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har videre oplyst, at [K1] ikke kan få adgang til Ekstra Bladets research-materiale og dermed ikke har noget krav på at få oplyst navne og adresser på de husejere, som Ekstra Bladet har været i forbindelse med i omtalen af [K2].

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har herudover anført, at begrebet ”sager” ikke nødvendigvis er brugt som en betegnelse for sager, der føres ved retsinstanser, idet kun enkelte sager er endt i retten eller i byggebranchens forskellige ankenævn. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har oplyst, at langt de fleste af de omtalte 25 sager angår huskøbere, der på tredje, fjerde eller op til ottende år ikke har fået afsluttet deres byggeri - altså deres byggesager.

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har i forbindelse med denne klagesag taget kontakt til de citerede personer i artiklerne. Af Ekstra Bladets brev af 23. juni 2006 fremgår følgende

”Byggesagkyndig Hans Clement siger om den omtale, han er genstand for i henvendelsen til Pressenævnet: ”Det er ikke korrekt, hvad jeg er citeret for. Jeg nævnte tydeligt for manden (Flemming Hedemark), at jeg mindst har set på 20 huse og i virkeligheden var lidt forsigtig i det, jeg udtalte til avisen Jeg føler mig helt korrekt citeret i avisen”.

[A]... udtaler: ” Vi har eksempelvis kaldt dem Hornshelvedet her på vejen. Også omkring hans familiære forhold til statsministeren fik jeg lov at godkende, at jeg var citeret korrekt ”.”

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har afvist at være blevet bekendt med misforståelsen om, at det økonomiske mellemværende var mellem [B] og Alm. Brand i stedet for mellem [B] og [K2].

Vedrørende Nyhusforeningen og bestyrelsesmedlem [C] har avisen anført, at [C] er citeret korrekt, ligesom det fremgår, at han udtaler sig generelt.

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har endelig afvist at have tilsidesat god presseskik.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed i forhold til artiklerne af henholdsvis den 4. og 5. marts 2006, bemærkes det, at klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 31. marts 2006, hvilket er inden for 4-ugers-fristen, og klagen er derved rettidig, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 2. pkt.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer vedrørende udtalelserne fra Hans Clement,[A] og [B]. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet kan dette ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der er de rigtige, og Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

På grund af de ovennævnte bevismæssige forhold kan Pressenævnet ikke tage stilling til antallet af ”utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2]”, og hvorvidt der inden artiklernes offentliggørelse er gjort indsigelse mod oplysningerne. Pressenævnet finder imidlertid, at der med omtalen af klagesagerne er dækning for ordvalget ”byggesager”, og Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at underoverskriften ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” naturligt må læses, som om huse til millionbeløb ikke er leveret, hvorimod artiklen omhandler fejl og mangler ved byggerierne til en mindre værdi end det nævnte millionbeløb. Nævnet finder, at underoverskriften går ud over, hvad der er dækning for i artiklen, og udtaler kritik heraf.

Det fremgår videre af de Vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet finder, at udtalelserne fra [C] i Nyhusforeningen fremstår som faktiske oplysninger vedrørende [K2] og ikke som en generel vurdering af muligheden for at ekskludere et medlem, og Nævnet udtaler derfor kritik af det bragte.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk bragte henholdsvis den 4. og 5. marts 2006 artikler vedrørende direktør [K1] og [K2]. Af artiklerne fremgår udsagnet ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” og ”25 utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2]”. Endvidere er en række udtalelser fra kunder, byggesagkyndig og brancheforeningen Nyhusforeningen gengivet. [K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets kendelse og begrundelse

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer vedrørende udtalelserne fra Hans Clement,[A] og [B]. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet kan dette ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der er de rigtige, og Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

På grund af de ovennævnte bevismæssige forhold kan Pressenævnet ikke tage stilling til antallet af ”utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2]”, og hvorvidt der inden artiklernes offentliggørelse er gjort indsigelse mod oplysningerne. Pressenævnet finder imidlertid, at der med omtalen af klagesagerne er dækning for ordvalget ”byggesager”, og Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at underoverskriften ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” naturligt må læses, som om huse til millionbeløb ikke er leveret, hvorimod artiklen omhandler fejl og mangler ved byggerierne til en mindre værdi end det nævnte millionbeløb. Nævnet finder, at underoverskriften går ud over, hvad der er dækning for i artiklen, og udtaler kritik heraf.

Det fremgår videre af de Vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet finder, at udtalelserne fra [C] i Nyhusforeningen fremstår som faktiske oplysninger vedrørende [K2] og ikke som en generel vurdering af muligheden for at ekskludere et medlem, og Nævnet udtaler derfor kritik af det bragte.

København, den 23. august 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 23. august 2006

Resumé

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikelserier bragt i Ekstra Bladet.

For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed i forhold til artiklerne af henholdsvis den 4. og 5. marts 2006, bemærkedes det, at klagebrevet var modtaget i Pressenævnet den 31. marts 2006, hvilket var inden for 4-ugers-fristen, og klagen var derved rettidig, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 2. pkt.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer vedrørende udtalelserne fra Hans Clement, [A] og [B]. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet kunne dette ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der var de rigtige, og Nævnet udtalte på denne baggrund ikke kritik.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

På grund af de ovennævnte bevismæssige forhold kunne Pressenævnet ikke tage stilling til antallet af ”utilfredse kunder, der for tiden kører byggesager mod [K2]”, og hvorvidt der inden artiklernes offentliggørelse var gjort indsigelse mod oplysningerne. Pressenævnet fandt imidlertid, at der med omtalen af klagesagerne var dækning for ordvalget ”byggesager”, og Nævnet udtalte derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt videre, at underoverskriften ”Statsministerens lillebror, [K1], er rodet ind i et stort antal byggesager. Han har ikke leveret de parcelhuse, som køberne har betalt millionbeløb for” naturligt måtte læses, som om huse til millionbeløb ikke var leveret, hvorimod artiklen omhandlede fejl og mangler ved byggerierne til en mindre værdi end det nævnte millionbeløb. Nævnet fandt, at underoverskriften gik ud over, hvad der var dækning for i artiklen, og udtalte kritik heraf.

Det fremgår videre af de Vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra [C] i Nyhusforeningen fremstod som faktiske oplysninger vedrørende [K2] og ikke som en generel vurdering af muligheden for at ekskludere et medlem, og Nævnet udtalte derfor kritik af det bragte.