Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-343

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-343

Flemming Hedemark har i henhold til fuldmagt fra [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske Tidendes Internetavis den 4. marts 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Berlingske Tidendes Internetavis bragte den 4. marts 2006 under overskriften ” Foghs bror i en række alvorlige byggesager” og underoverskriften ”Statsministerens bror, [K1], der er direktør i en af de største danske producenter af træhuse, er involveret i et stort antal byggesager.” følgende artikel

”Statsministerens bror, [K1], der er direktør i en af de største danske producenter af træhuse, er involveret i et stort antal byggesager.

Flere af sagerne er endt i Roskilde Byret – hvorefter [K2] har måttet betale for alvorlig byggesjusk. Det skriver Ekstra Bladets forbrugertillæg kup!, der har talt med 25 familier, som alle har byggesager mod [K2].

For de op til tre millioner kroner, som de har betalt for træhuset, har de fået leveret huse med døre, der ikke kan åbnes, byggegrunde under vand og skæve vægge. Senest er [K2] dømt i Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg i december, fordi vinduerne var byggesjusk.

I flere tilfælde har [K2] ikke udført den påkrævede gennemgang et år efter, at huset er leveret, og har efter flere år ikke udbedret alvorlige mangler. En stribe byggesagkyndige fortæller til Ekstra Bladet om de fejlbehæftede huse.

Byggesagkyndig Hans Clement har inspiceret 15-20 huse fra firmaet.

– Der er problemer med dem alle, siger han til Ekstra Bladet. Flere købere har ellers valgt netop at få bygget hos [K2], fordi troede, at de kunne stole på en bror til statsministeren. [K2] er nemlig ejet af [K1]s kone [A]. Og når [K2] skal sælge husene, gør [K1] opmærksom på, at han er bror til statsministeren, fortæller en stribe kunder til Ekstra Bladet.

[K2] har samtidig bygget statsministerens private bolig i Nærum, hvilket Anders Fogh Rasmussen har fortalt offentligt ved flere lejligheder

- Min bror er entreprenør og har stået for hele byggeriet, sagde han til Ekstra Bladet i 2000. [K2] afviser anklagerne fra de utilfredse kunder.

Men anerkender, at husene, som de leverede i starten, ikke er fejlfri. Direktøren har nemlig ingen byggeuddannelse. - Vi er et par bønder der ikke ved en skid om huse. Men vi har ansatte, der kender området. Vi har da lært meget undervejs, siger [K1].”

Til sagsfremstillingen skal yderligere nævnes, at Ekstra Bladet den 4. marts 2006 bragte en artikelserie vedrørende typehusfirmaet [K2], hvor statsministerens bror, [K1], er direktør. Ovenstående artikel henviser til artikelserien i Ekstra Bladet.

2. Parternes synspunkter

[K1] og [K2] har indledningsvist anført, at klagen omfatter redaktionens manglende selvstændige overholdelse af de Vejledende regler for god presseskik, i særlig grad punkterne A1, A2 og A3.

[K1] og [K2] har videre anført, at JydskeVestkysten ikke har udvist den fornødne kritik overfor nyhedskilden, jf. de Vejledende regler for god presseskik, jf. punkt A2. Til støtte for denne påstand påvises, at det fremgår af DRs Programetik 2005 ”Etiske retningslinier for DRs programmer og medarbejdere” under afsnittet ”Andre medier som kilder”, at ”Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier ”

[K1] og [K2] har herudover anført, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngivet i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift, jf. medieansvarsloven § 12.

Www.berlingske.dk har oplyst, at den bragte artikel indeholder et referat af en artikel i Ekstra Bladets forbrugertillæg ”kup!” fra den 4. marts 2006, herunder gengivelsen af en række personers citater til Ekstra Bladet i forbindelse med sagen.

Www.berlingske.dk har oplyst, at det tydeligt fremgår, at internetartiklen er baseret på artiklen i Ekstra Bladet, hvortil der henvises adskillige gange. Www.berlingske.dk har videre anført, at internetartiklen således blot er en redegørelse for, hvad der samme dag fremgik af Ekstra Bladet og fremstår udtrykkeligt som sådan. Www.berlingske.dk har endvidere anført, at avisen med en tydelig angivelse af kilden er berettiget til at gengive, hvad der fremgår af et andet landsdækkende medie uden at efterprøve rigtigheden heraf.

Www.berlingske.dk anser sig herefter ikke presseretligt forpligtiget til at tilvejebringe selvstændige kilder eller verificere Ekstra Bladets udlægning af sagen vedrørende [K1] og [K2].

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarsloven kapitel 3 vedrørende strafansvar for mediernes indhold, henhører under domstolene, og Nævnet kan ikke tage stilling hertil. Det ligger ligeledes uden for Nævnets kompetence at fastslå hvorvidt www.berlingske.dk er underlagt DRs Programetik.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Nævnet har dog ikke grundlag for at antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik er tilsidesat.

Det følger videre af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen fremstår som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet finder, at oplysningerne burde være forelagt [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og Nævnet udtaler sin kritik af det bragte.

Pressenævnet finder, at der i øvrigt ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af www.berlingske.dk at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

Berlingske Tidendes Internetavis www.berlingske.dk bragte den 4. marts 2006 en artikel med overskriften ”Foghs bror i en række alvorlige byggesager” og underoverskriften ”Statsministerens bror, [K1], der er direktør i en af de største danske producenter af træhuse, er involveret i et stort antal byggesager”. [K2] og direktør [K1] har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Det følger videre af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen fremstår som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet finder, at oplysningerne burde være forelagt [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og Nævnet udtaler sin kritik af det bragte.

København, den 23. august 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 23. august 2006.

Resumé

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikel bragt i Berlingske Tidendes Internetavis.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarsloven kapitel 3 vedrørende strafansvar for mediernes indhold, henhører under domstolene, og Nævnet kunne ikke tage stilling hertil. Det lå ligeledes uden for Nævnets kompetence at fastslå hvorvidt www.berlingske.dk var underlagt DRs Programetik.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Nævnet havde dog ikke grundlag for at antage, at der var sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik var tilsidesat.

Det følger videre af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklen fremstod som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kunne være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og Nævnet udtalte sin kritik af det bragte.

Pressenævnet fandt at der i øvrigt ikke var grundlag for at udtale kritik i sagen.