Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-341

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-341

Flemming Hedemark har i henhold til fuldmagt fra [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i JydskeVestkysten den 5. marts 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 5. marts 2006 under overskriften ”Foghs bror i en stribe sager om byggesjusk” og underoverskriften ”UORDEN: Flere sager er endt i retten hvor [K1] har måttet betale for byggesjusk” følgende artikel

”Statsministerens bror, [K1], der er direktør i en af de største danske producenter af træhuse, er involveret i et stort antal byggesager. Flere af sagerne er endt i Roskilde Byret – hvorefter [K2] har måttet betale for alvorlig byggesjusk. Det skriver Ekstra Bladets forbrugertillæg kup!, der har talt med 25 familier, som alle har byggesager mod [K2]. For de op til tre millioner kroner, som de har betalt for træhuset, har de fået leveret huse med døre, der ikke kan åbnes, byggegrunde under vand og skæve vægge.

Dårlige vinduer

Senest er [K2] dømt i Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg i december, fordi vinduerne var byggesjusk. I flere tilfælde har [K2] ikke udført den påkrævede gennemgang et år efter, at huset er leveret, og har efter flere år ikke udbedret alvorlige mangler. En stribe byggesagkyndige fortæller til Ekstra Bladet om de fejlbehæftede huse. Byggesagkyndig Hans Clement har inspiceret 15-20 huse fra firmaet. – Der er problemer med dem alle, siger han til Ekstra Bladet. Flere købere har ellers valgt netop at få bygget hos [K2], fordi de troede, at de kunne stole på en bror til statsministeren.

[K1] erkender, at husene, som de leverede i starten, ikke er fejlfri. Direktøren har nemlig ingen byggeuddannelse.

- Vi er et par bønder der ikke ved en skid om huse. Men vi har ansatte, der kender området. Vi har da lært meget undervejs, siger [K1]. RB”

Til sagsfremstillingen bemærkes supplerende, at Ekstra Bladet primo marts 2006 lagde en citathistorie ud på Ritzaus Citattjeneste med overskriften ”Anders Foghs bror i en stribe sager om byggesjusk” omhandlende problemer med byggefirmaet [K2], hvor [K1] er direktør. Ritzaus Citattjeneste fungerer ved, at Ritzaus Bureaus abonnenter har mulighed for at lægge artikler ud på Citattjenestens hjemmeside, hvorefter andre abonnenter kan gøre brug af artiklerne og bringe dem i deres egne medier. Ekstra Bladet har således lagt en historie på Ritzaus Citattjeneste, hvorefter ovenstående artikel i JydskeVestkysten er bragt med henvisning til Ritzaus Bureau, ”RB”.

2. Parternes synspunkter

[K1] og [K2] har indledningsvis anført, at JydskeVestkysten er presseretligt ansvarlig for indholdet i avisen, selvom der er tale om en forkortet citathistorie fra Ekstra Bladet med signaturen RB.

[K1] og [K2] har videre anført, at JydskeVestkysten ikke har udvist den fornødne kritik over for nyhedskilden, jf. de Vejledende regler for god presseskik, jf. punkt A2. Til støtte herfor er henvist til DRs Programetik 2005 ”Etiske retningslinier for DRs programmer og medarbejdere” under afsnittet ”Andre medier som kilder”, at ”Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier ”

[K1] og [K2] har herudover anført, at JydskeVestkysten har tilsidesat de Vejledende regler for god presseskik, navnlig punkterne A1 og A3.

JydskeVestkysten har indledningsvis oplyst, at avisen har bragt historien på baggrund af en citathistorie fra Ekstra Bladet lagt på Ritzau Bureaus Citattjeneste.

JydskeVestkysten har anført, at der ikke er tale om manglende kritik over for nyhedskilderne, jf. Vejledende regler for god presseskik pkt. A2, idet ingen af de kilder, der optræder i JydskeVestkystens citathistorie, har umiddelbart interesse i at skade [K2].

JydskeVestkysten har videre anført, at det er ikke muligt for JydskeVestkysten at forholde sig til unøjagtigheder i Ekstra Bladets artikler. JydskeVestkysten har anført, at Ekstra Bladet må besvare spørgsmål vedrørende disse unøjagtigheder.

JydskeVestkysten har herudover anført, at artiklens indhold er forelagt [K2] ved direktør [K1], der har kommenteret beskyldningerne mod ham, ligesom artiklen indeholder en kommentar fra denne. JydskeVestkysten anser derfor ikke artiklen for stridende mod for god presseskik, Vejledende regler for god presseskik pkt. A3.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarslovens kapitel tre vedrørende strafansvar for mediernes indhold, henhører under domstolene, og Nævnet kan ikke tage stilling hertil. Det ligger ligeledes uden for Nævnets kompetence at fastslå, hvorvidt JydskeVestkysten er underlagt DRs programetik.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen fremstår som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet finder, at oplysningerne burde være forelagt for [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og da dette ikke ses at være sket, udtaler Nævnet kritik af det bragte.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Nævnet har ikke grundlag for at antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik herved er tilsidesat eller, at der i øvrigt er handlet i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende

” Kendelse fra Pressenævnet

JyskeVestkysten bragte 5. marts 2006 en artikel med overskriften ”Foghs bror i en stribe sager om byggesjusk”. Typehusproducenten [K2] og direktør [K1] har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Artiklen var oprindeligt udarbejdet af Ekstra Bladet og lagt på Ritzaus Citattjeneste, hvorfra JydskeVestkysten har hentet artiklen.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen fremstår som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet finder, at oplysningerne burde være forelagt for [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og da dette ikke ses at være sket, udtaler Nævnet kritik af det bragte.

København, den 23. august 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 23. august 2006

Resumé

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikel i JydskeVestkysten.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarslovens kapitel tre vedrørende strafansvar for mediernes indhold, henhører under domstolene, og Nævnet kunne ikke tage stilling hertil. Det ligger ligeledes uden for Nævnets kompetence at fastslå, hvorvidt JydskeVestkysten er underlagt DRs programetik.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklen fremstod som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kunne være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt for [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og da dette ikke sås at være sket, udtalte Nævnet kritik af det bragte.