Feriehindring, særlige forhold, familieplejer, suspenderet ferie, bekendtgørelsen om ferie

Feriehindring, særlige forhold, familieplejer, suspenderet ferie,

bekendtgørelsen om ferie

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. maj 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet hjemviser Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. august 2005 til fornyet behandling og afgørelse i Arbejdsdirektoratet.

De vil i den anledning høre nærmere fra direktoratet.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De har arbejdet som familieplejere for XX Kommune, og at

– De har oplyst, at Deres ferie blev suspenderet efter vejledning af psykiater og sagsbehandler fra kommunen, da plejebarnet ikke trivedes hos aflastningsfamilien.

Feriegodtgørelsen kan udbetales, hvis man på grund af særlige forhold har været forhindret i at holde ferien inden ferieårets udløb. Dette fremgår af ferielovens § 38. Feriehindringerne fremgår af direktoratets bekendtgørelse om ferie.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratet i sin afgørelse ikke konkret har taget stilling til, om De på grund af særlig forhold har været afskåret fra at holde ferie.

Arbejdsdirektoratet skulle således have vurderet, om der forelå særlige forhold, der forhindrede Dem i at holde den ferie, der svarer til det uhævede feriegodtgørelse.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om der forelå særlige forhold, der forhindrede Dem i at holde ferien, da dette spørgsmål skal afgøres af Arbejdsdirektoratet som 1. instans.

Sagen er derfor sendt tilbage til Arbejdsdirektoratet med henblik på, at Arbejdsdirektoratet kan træffe en ny afgørelse.

Ankenævnet henviser til § 38 og § 41, stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004 samt § 26 i direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1034 af 20. november 2000 og § 24 i direktoratets bekendtgørelse om ferie nr. 1285 af 14. december 2004.

Resumé

En ansøger havde anmodet om udbetaling af feriegodtgørelse for optjeningsåret 2003. Ansøgeren havde arbejdet som familieplejer for en kommune og havde oplyst, at hendes ferie blev suspenderet efter vejledning af psykiater og sagsbehandler fra kommunen, da plejebarnet ikke trivedes hos aflastningsfamilien.

Direktoratet traf afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne få udbetalt feriegodtgørelse for optjeningsåret 2003. Direktoratet henviste alene til, at der ikke var tale om en feriehindring, nævnt i bekendtgørelsen om ferie.

Ankenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i direktoratet.

Ankenævnet lagde vægt på, at direktoratet i sin afgørelse ikke konkret havde taget stilling til, om ansøgeren på grund af særlige forhold havde været afskåret fra at holde ferie.

Direktoratet skulle således have vurderet, om der forelå særlige forhold, der forhindrede ansøgeren i at holde den ferie, der modsvarede den uhævede feriegodtgørelse.

Ankenævnet kunne ikke tage stilling til, om der forelå særlige forhold, der forhindrede ansøgeren i at holde ferien, da dette spørgsmål skulle afgøres af direktoratet som 1. instans.