Dagpenge, selvstændig virksomhed, ophør, bortforpagtning, uopsigelighed, underskrevet kontrakt, lejekontrakt

Dagpenge, selvstændig virksomhed, ophør, bortforpagtning, uopsigelighed, underskrevet kontrakt, lejekontrakt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af XX på møde den 18. maj 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient kan ikke anses for endeligt ophør med drift af sin selvstændige virksomhed pr. 15. oktober 2004. Deres klient har derfor ikke ret til dagpenge fra dette tidspunkt.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 19. januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– Deres klient siden 1. august 2002 har drevet den selvstændige virksomhed ”YY” med fremstilling af fastfood som hovedbeskæftigelse,

– Deres klient har anført, at hun er ophørt med drift af virksomheden den 15. oktober 2004, da virksomheden er bortforpagtet,

– det fremgår af forpagtningskontrakt, underskrevet af Deres klient den 15. oktober 2004, at YY er blevet bortforpagtet til Deres klients datter, født 21. august 1985 fra den 15. oktober 2004, at forpagtningsperioden løber frem til og med den 31. oktober 2009, og at opsigelsen for begge parter er på 3 måneder,

– der foreligger en revideret forpagtningskontrakt, dateret tilbage til den 15. oktober 2004, som ikke er underskrevet af hverken Deres klient eller forpagteren, hvoraf fremgår, at aftalen for begge parter nu er uopsigelig i mindst 5 år,

– at det fremgår af lejekontraktens § 5, at lejeren ikke må fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til andre.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. En betingelse for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at være ledig, er, at det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Hovedreglen er, at et medlem kun kan anses for at være ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumentere, at virksomheden er endeligt overdraget eller lukket.

Selv om en virksomhed ikke er endeligt overdraget eller lukket, kan et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet.

Bortforpagtningen skal ske ved skriftlig og underskrevet kontrakt, der er gensidig uopsigelig i mindst 5 år. Ophøret kan tidligst anerkendes fra den dato, hvor kontrakten er underskrevet.

Forpagtningsaftalen skal omfatte hele virksomheden, og bortforpagter må ikke forbeholde sig ret til delvis benyttelse af virksomheden eller dele heraf.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af lejekontrakten, at lejeren ikke må fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til andre.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ZZ Ejendomsadministration ikke har kunnet bekræfte Deres oplysninger om, at der er givet tilladelse til overdragelse af lejemålet til Deres klients datter.

Ankenævnet finder således ikke, at Deres klient kan anses for ophørt den 15. oktober 2004, allerede af den grund, at Deres klient ikke havde ret til at overlade brugen af lokalerne, og at forpagtningsaftalen dermed ikke er gyldig.

Nævnet har noteret sig, at Deres klient ved personligt fremmøde har anført, at det er kritisabelt, at hverken a-kassen eller direktoratet har gjort opmærksom på, at det er en betingelse for at virksomheden kan anses for at være bortforpagtet, at kontrakten er underskrevet. Ankenævnet finder det beklageligt, at De og Deres klient ikke er blevet gjort opmærksom herpå, men finder ikke, at dette kan medføre et ændret resultat, idet De ikke havde ret til at overlade brugen af de lejede lokaler.

Nævnet finder endvidere ikke, at de opfylder nogen af de øvrige betingelser for ophør af drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 15. oktober 2004.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 57, stk. 3 og § 63, stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Resumé

Medlemmet havde siden 1. august 2002 drevet selvstændig virksomhed hovedbeskæftigelse med en grillbar.

Medlemmet havde gjort gældende, at hun var ophørt med drift af virksomheden den 15. oktober 2004, da virksomheden var bortforpagtet.

Det fremgik af forpagtningskontrakten underskrevet af medlemmet den 15. oktober 2004, at grillbaren var blevet bortforpagtet til medlemmets datter fra den 15. oktober 2004, og at kontrakten kunne opsiges af begge parter med 3 måneders varsel.

Der var efterfølgende blevet fremsendt en revideret forpagtningskontrakt, dateret tilbage til den 15. oktober 2004, som ikke var underskrevet, hvoraf fremgik, at aftalen for begge parter nu var uopsigelig i mindst 5 år.

Ankenævnet havde under sagen modtaget en lejekontrakt, hvoraf fremgik, at lejeren ikke måtte fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til andre.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for endeligt ophør med drift af sin selvstændige virksomhed pr. 15. oktober 2004. Medlemmet havde derfor ikke ret til dagpenge fra dette tidspunkt.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af lejekontrakten, at lejeren ikke måtte fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til andre.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at lejemålets ejendomsadministration ikke havde kunnet bekræfte oplysningerne om, at der var givet tilladelse til overdragelse af lejemålet til medlemmets datter.

Ankenævnet fandt således ikke, at medlemmet kunne anses for ophørt den 15. oktober 2004, allerede af den grund, at medlemmet ikke havde ret til at overlade brugen af lokalerne, og at forpagtningsaftalen dermed ikke var gyldig.