Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-353

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-353

Advokat Rasmus Haugaard har på vegne [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Morsø Folkeblad den 27. april 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Morsø Folkeblad har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Morsø Folkeblad bragte den 27. april 2006 under overskriften ”Voldsted og vandsted” og underoverskriften ”Tur ved Spang Å” en artikel vedrørende amtets dynamoprojekt vedrørende Spang Å og området deromkring. Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”

På tilbagevejen hører Deres udsendte også historier om, at der tidligere var masser af ørreder i åen, men at en landmand for årtier siden fældede alle træer og skar grøde af brinken, så der ikke var en busk tilbage. Så forsvandt fiskene. En anden landmand skulle mod at give jagt til en kommunalt ansat have fået lov til at anlægge en vej over Spang Å og forbi det fredede voldsted. En sag, der siden blev kørt helt til tops hos fredningsmyndighederne, som krævede at få vejen over åen fjernet igen. Men vejen er der altså endnu.

”

2. Parternes synspunkter

Advokat Rasmus Haugaard har anført, at [K1] på tidspunktet for anlæggelse af vejen og overkørslen var stadsingeniør ved Morsø Kommune og havde på daværende tidspunkt og i dag, jagten hos den landmand, der anlagde vejen og overkørslen. [K1], er således den kommunalt ansatte, der refereres til i artiklen. [K2] er den nævnte landmand.

Advokaten har videre anført, at selvom [K1] og [K2] ikke er nævnt ved navn i artiklen, er der tale om et meget lille lokalsamfund, hvor de omtalte personers identitet reelt er kendt af de fleste læsere.

Advokaten har herudover anført, at det i den citerede passage er anført, at vejen over Spang Å blev underkendt ved de øverste fredningsmyndigheder. Dette er faktisk forkert. Passagen er endvidere i sammenhængen egnet til at fremkalde den opfattelse, at fredningsmyndighederne annullerede tilladelsen på grund af bestikkelse af [K1], jf. straffelovens §§ 144-145. Advokaten har afvist, at [K1] var impliceret i sagsbehandlingen vedrørende den omhandlede tilladelse.

Advokaten har oplyst, at den fredningssag, der formentlig refereres til i artiklen, drejede sig om vejens placering på de tilstødende markarealer, hvorfor overkørslen ”vejen over åen” er lovligt etableret.

Advokaten har endelig krævet, at Morsø Folkeblad skal bringe et genmæle, hvoraf fremgår, at avisen ”beklager den fremsatte påstand om strafbar adfærd, idet denne er såvel usand som udokumenteret, samt at det anførte vedrørende den nævnte fredningssag er faktuel forkert”.

Morsø Folkeblad afviser, at det er muligt at identificere [K1] og [K2], idet de ikke er nævnt ved navn i artiklen. Klagerne har derfor ikke retlig interesse i sagen.

Morsø Folkeblad har anført, at der i artiklen ikke er nogen påstand om et strafbart forhold. Morsø Folkeblad har videre anført, at avisen alene refererer til den almindelige snak mand og mand imellem.

Morsø Folkeblad beklager, at man har misforstået, hvad fredningsmyndighederne helt præcist sagde nej til, og oplyser videre, at avisen er indstillet på at korrigere dette. Morsø Folkeblad har afvist at bringe et formelt genmæle, men tilbudt at bringe advokatens klagepunkter som kommentar til artiklen. Morsø Folkeblad vil bringe klagepunkterne med en redaktionel korrektion af oplysningen om fredningsafgørelsen samt en angivelse af, at avisen ikke mener at have overtrådt reglerne om god presseskik.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klagerne har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Tre medlemmer – Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig - udtaler herefter

Vi finder, at selv om det ikke kan udelukkes, at den påklagede artikel indirekte henviser til [K1] og [K2], er de ikke nævnt på en sådan måde, at det umiddelbart vil være muligt at identificere dem af andre end den kreds, der i forvejen kender til sagen. Vi finder på denne baggrund, at de ikke har en sådan retlig interesse i, at klagen skal behandles for Nævnet, og vi afviser derfor klagen.

Et medlem - Axel Kierkegaard – udtaler

Jeg finder, at det ikke kan udelukkes, at artiklen indirekte henviser til [K1] og [K2], og at de på denne baggrund vil kunne identificeres i et lokalområde som det anførte. Idet jeg lægger vægt på karakteren af den beskyldning, som artiklen rummer finder jeg, at klagerne har retlig interesse i, at sagen realitetsbehandles af Nævnet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Nævnet afviser sagen.

Afgjort den 23. august 2006.

Resumé

To klagere klagede over artikel i Morsø Folkeblad.

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klagerne har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Tre medlemmer – Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig - udtalte herefter

Vi fandt, at selv om det ikke kunne udelukkes, at den påklagede artikel indirekte henviste til [K1] og [K2], var de ikke nævnt på en sådan måde, at det umiddelbart ville være muligt at identificere dem af andre end den kreds, der i forvejen kendte til sagen. Vi fandt på denne baggrund, at de ikke havde en sådan retlig interesse i, at klagen skulle behandles for Nævnet, og vi afviste derfor klagen.

Et medlem - Axel Kierkegaard – udtalte

Jeg fandt, at det ikke kunne udelukkes, at artiklen indirekte henviste til [K1] og [K2], og at de på denne baggrund ville kunne identificeres i et lokalområde som det anførte. Idet jeg lagde vægt på karakteren af den beskyldning, som artiklen rummede fandt jeg, at klagerne havde retlig interesse i, at sagen realitetsbehandledes af Nævnet.

Der afsagdes kendelse efter stemmeflertallet, og Nævnet afviste sagen.