Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

3) ydelser efter lov om orlov,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.

§ 7. Indtægter, som et medlem modtager for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag.

Stk. 2. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et amtsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Stk. 4. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag.

Stk. 5. Fradraget efter stk. 1 og 4 sker for den periode, indtægterne dækker.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. indeholder enslydende bestemmelse.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for perioder efter den 1. juli 2003.

Regler

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

c) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 indeholder enslydende bestemmelse.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr.708 af 13. august 2003

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

..

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 indeholder enslydende bestemmelser

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

I medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, b og d, og § 52 f i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 398 af 31. maj 2000, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende

Medlemmets oplysningspligt – uagtsomhed – reformatio in pejus – a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN skal tilbagebetale 21.284 kr. som han har modtaget med urette i dagpenge.

NN skal gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. januar 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– NN har haft tolkearbejde, som han ikke har oplyst a-kassen om,

– NN på sin ledighedserklæring krydsede ja til, at han havde Borgerligt Ombud,

– NN oplyste på blanket AR 259 den 15. marts 2002, at han havde været byrådsmedlem siden november 1997,

– NN oplyste på blanketten, at bruttoindtægten ved arbejdet pr. måned var 6.044,45 kr.,

– NNs lønseddel som kommunalbestyrelsesmedlem for januar og februar måned 2002 anførte et vederlag på 4.609,16 kr., tillægsvederlag på 921,83 kr., samt vederlag for kommunalbestyrelse m.m. på 669,30 kr. og 1.227,05 kr.,

– NN fik i januar og februar 2002 udbetalt henholdsvis 4.302,94 kr. og 4.090,60 kr. for kommunalbestyrelsesarbejdet,

– NN var pr. 1. januar 2002 valgt til formand for Børne- og Ungeudvalget,

– NN modtog lønseddel på dette arbejde og vederlaget var 4.462,00 kr.

– NN for sit formandshverv fik udbetalt 2.346,76 kr.,

– Det fremgår af dagpengekortene, at et medlem skal oplyse om alt arbejde uanset, hvornår det udføres,

– NN har forklaret, at det anførte bruttobeløb på blanket AR 259 var nettobeløbet for kommunalbestyrelsesarbejdet og formandsarbejdet,

– NN har anført, at han er 100% sikker på, at han afleverede lønseddel, hvor der stod vederlag for formandsposten,

– a-kassen har oplyst, at den ikke har haft oplysninger om medlemmets formandshverv,

– a-kassen har oplyst, at den først efter tilsynssagen er rejst, er blevet bekendt med medlemmets lønsedler som kommunalbestyrelsesmedlem og som formand for Børne –og Ungeudvalget,

– a-kassen den 5. november 2004 traf afgørelse om, at NN havde modtaget 26.737 kr. med urette, som skulle tilbagebetales, og at NN skulle gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer,

– Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at NN skulle tilbagebetale 5.453 kr. for sit tolkearbejde og gennemgå en effektiv karantæne på 117 timer for svig,

– Arbejdsdirektoratet den 4. januar 2006 traf afgørelse om, at a-kassen var eneansvarlig for tilbagebetalingen af 21.284 kr.,

– NN har erkendt, at han ikke har oplyst om sit tolkearbejde, og at han ikke har klaget over direktoratets afgørelse,

– a-kassen den 13. januar 2006 klagede over at være eneansvarlig for tilbagebetaling af 21.284 kr. og

– Arbejdsdirektoratet den 8. februar 2006 meddelte NN, at a-kassen havde klaget og klagen kunne få betydning for hans retsstilling, kopi af klagen var vedlagt.

Ankenævnet finder, at fejludbetalingen kan tilskrives NN.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NN ikke på AR 259 (supplerende oplysninger) oplyste om sit hverv som formand for Børne – og Ungeudvalget, men alene at han var byrådsmedlem.

Det forhold, at NN på AR 259 oplyste en bruttoindtægt fra kommunalbestyrelsesarbejde, som reelt var nettoindtægten fra såvel kommunalbestyrelsesarbejdet som for formandshvervet, finder ankenævnet ikke at det ændrer ved vurderingen af, at medlemmet ikke kan anses for at have oplyst om formandshvervet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det ikke kan anses for godtgjort, at NN har forelagt lønsedler i forbindelse med ledigmeldelsen. Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at a-kassen har oplyst ikke at være i besiddelse af lønsedler før efter mødet med NN den 7. oktober 2004. Der foreligger samtidigt ikke noget notat fra mødet med medlemmet i forbindelse med ledigmeldelsen. Medlemmet burde indse, at det var en oplysning af betydning for a-kassen, at en del af den anførte bruttoindtægt ikke hidrørte fra hans arbejde som kommunalbestyrelsesmedlem, men at han også havde inkluderet vederlag for formandsarbejdet i det anførte beløb.

Ankenævnet finder således, at NN har fortiet sit hverv som formand for Børne – og Ungeudvalget og derfor er ansvarlig for tilbagebetalingen af 21.284 kr.

Ankenævnet finder, at NN har handlet uagtsomt ved ikke at oplyse om sit arbejde.

Idet NN den 4. januar 2006 fik tilsendt direktoratets afgørelse om, at han skulle tilbagebetale 5.453 kr. for sit tolkearbejde og gennemgå en effektiv karantæne på 117 timer for svig, og direktoratet den 8. februar 2006 oplyste NN om, at a-kassen havde klaget over direktoratets afgørelse, således at ankenævnet kunne ændre direktoratets afgørelse til skade for ham, finder ankenævnet ikke, at der foreligger så tungtvejende hensyn til medlemmet, at dette afskærer ankenævnet fra at træffe en afgørelse til ugunst for medlemmet. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at NN inden for en rimelig kort tid er underrettet om, at han ikke kunne indrette sig på, at direktoratets afgørelse var endelig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- § 58, stk. 1, 86, stk. 1, § 87, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

- § 7 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse og § 7 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, NNs brev af 14. februar 2006 og a-kassens brev af 3. april 2006.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN,

Arbejdsdirektoratet

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion for det fejludbetalte beløb på 21.284 kr.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– ankenævnet d.d. har truffet afgørelse om, at fejludbetalingen af 21.284 kr. kan tilskrives NN. NN skal således tilbagebetale 21.284 kr., som han har modtaget med urette i dagpenge, og gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed og

– a-kassen ikke har kunnet forhindre fejludbetalingen.

Hvis dagpenge er udbetalt med urette har arbejdsløshedskassen som udgangspunkt ikke ret til refusion for fejludbetalte ydelser jf. § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser § 1.

Ankenævnet finder ikke, at der er tale om en ganske særlig situation jf. § 5 i refusionsbekendtgørelsen, som kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet.

Ankenævnet henviser for så vidt angår yderligere begrundelse til nævnets afgørelse af samme dato vedrørende NN.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 3. januar 2006.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

- § 1 og § 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, NN’s brev af 14. februar 2006 og a-kassens brev af 3. april 2006.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN,

Arbejdsdirektoratet

Regler

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

Resumé

Et medlem blev ledig i september 1998. På ledighedserklæringen var der krydset nej til, om medlemmet havde Borgerligt Ombud.

Medlemmet blev på ny ledig i 2002 og oplyste, at han havde Borgerligt Ombud. På skema til supplerende oplysninger oplyste han, at han havde været byrådsmedlem siden 1997. Medlemmet oplyste bruttoindtægten til 6.044,45 kr. Medlemmet var byrådsmedlem og i 2002 formand for Børne- og Ungeudvalget. Medlemmet havde endvidere tolkearbejde.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale 26.737 kr. og gennemgå en karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet havde modtaget 5.453 kr. uberettiget, hvilket beløb medlemmet skulle tilbagebetale, tilbagebetalingen var for tolkearbejdet. Direktoratet fandt endvidere, at medlemmet skulle ikendes en effektiv karantæne for svig over for a-kassen.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af medlemmet for så vidt angik beskæftigelsen som udvalgsformand. Direktoratet lagde ud fra det af a-kassen oplyste til grund, at medlemmet havde oplyst om indtægten som formand og havde fremvist lønsedler, hvoraf kassen kunne se, at medlemmet var formand.

Direktoratet traf endvidere afgørelse om, at a-kassen var ansvarlig for tilbagebetaling af 21.284 kr.

Medlemmet klagede ikke over direktoratets afgørelse.

A-kassen klagede over, at den skulle være ansvarlig for tilbagebetalingen af 21.284 kr. og anførte, at a-kassen først var blevet bekendt med lønsedler som udvalgsformand efter tilsynssagen var rejst.

Medlemmet anførte, at han ved beløbsangivelsen på skema til supplerende oplysninger havde lagt nettobeløbene for byrådsarbejdet og arbejdet som formand sammen.

Ankenævnet fandt, at fejludbetalingen kunne tilskrives medlemmet. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke oplyste om sit arbejde som formand på skema til supplerende oplysninger og det ændrede ikke nævnets vurdering, at medlemmet havde oplyst nettoindtægten fra formandsarbejdet og byrådsarbejdet. Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at medlemmet havde forelagt lønsedler i forbindelse med ledigmeldelsen. Ankenævnet lagde vægt på a-kassens oplysninger om, hvornår den havde modtaget lønsedler og på, at der ikke var udfærdiget noget notat. Medlemmet burde indse, at det var en oplysning af betydning for a-kassen, at det oplyste beløb inkluderede vederlaget som udvalgsformand.

Idet medlemmet den 4. januar 2006 fik tilsendt direktoratets afgørelse, a-kassen klagede den 13. januar 2006 og medlemmet den 8. februar 2006 blev oplyst om at a-kassen havde klaget og fik kopi af klagen, fandt ankenævnet ikke, at der forelå så tungtvejende hensyn til medlemmet, at dette afskar nævnet fra at træffe afgørelse til ugunst for medlemmet. Ankenævnet lagde vægt på, at han inden for en rimelig kort tid var underrettet om, at han ikke kunne indrette sig på, at direktoratets afgørelse var endelig. Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke kunne få refusion, idet medlemmet skulle tilbagebetale de med urette modtagne dagpenge, som a-kassen ikke kunne have forhindret fejudbetalingen af.

A-kassen var ansvarlig for tilbagebetaling af 21.284 kr.