Fradrag for pensionsordning i efterløn

§ 14. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 25.

§ 75 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 531 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægt m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Fradrag for pensionsordning i efterløn

Vedrørende xxx

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Deres klients pension er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen.

Den del af pensionen, der vedrører perioden efter 1. november 1976, hvor Deres klient har været selvbetaler, skal dog anses for privat. Denne del skal derfor ikke medføre fradrag i efterlønnen.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af 11. november 2003.

B E G R U N D E L S E

Ved afgørelse har nævnet lagt til grund, at

– Deres klient blev 60 år den 9. januar 1998, og at han overgik til efterløn på dette tidspunkt

– Deres klient har en pensionsordning, hvorfra han har anmodet om udbetalinger fra 1. februar 2003

– pensionsordningen er oprettet den 1. maj 1967. Ifølge optagelsesbegæringen er der søgt optagelse på baggrund af Deres klients ansættelse hos virksomheden xxx. Bidraget skulle udgøre 175 kr. fra virksomheden og 175 kr. fra ham selv

– Deres klient blev ansat i xxx. Han har senere desuden været ansat i firmaerne xxx og xxx

– Deres klients pension overgik til en selvbetalt ordning i forbindelse med hans ansættelse i xxx, hvilket var status indtil overgang til fripolice 1. maj 1992.

Reglerne om betydning af indtægt i efterlønsperioden er fastsat i en bekendtgørelse. Ifølge disse regler medfører det fradrag i efterlønnen, når der er løbende udbetalinger af en pension, som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen.

Efter direktoratets vejledning skal der også trækkes fra, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet, hvis medlemmet for eksempel har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Har medlemmet selv indbetalt over en periode af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. En periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidraget, vil ifølge vejledningen normalt ikke medføre fradrag.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der er tale om en pensionsordning, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres klient overgik til en selvbetalt ordning fra 1. november 1976, hvor han fik ansættelse i xxx. Der foreligger dokumentation herfor i form af lønsedler, skatteoplysninger, feriekort og pensionsberegninger. For periode fra omkring oktober 1988 og til maj 1991, hvor han har været ansat i xxx, har han gennem sin arbejdsgiver kunnet dokumentere, at han selv har indbetalt hele bidraget.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på oplysningerne fra Pensionsselskabet. I brev af 20. november 2002 har selskabet ikke kunne give en entydig dokumentation for, hvorledes pensionsordningen har fungeret.

På dette grundlag har ankenævnet fundet, at der er tale om en pensionsordning, der er oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold, og at der derfor skal foretages et fradrag for pensionsudbetalingerne i efterlønnen.

Efter nævnets vurdering har Deres klient imidlertid i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han efter 1. november 1976 selv har indbetalt hele bidraget til pensionsordningen, således at arbejdsgiveren udelukkende har administreret ordningen. Der skal derfor ikke foretages fradrag for de pensionsudbetalinger, der vedrører tiden efter 1. november 1976.

Der henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 75 g, stk. 1 og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) § 14, stk. 1.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Ledernes Arbejdsløshedskasse.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 9. januar 1998, og at De er overgået til efterløn samme dag.

Det fremgår videre, at Pensionskassen for xxx i brev af 10. december 2002 skrev til Dem, at De havde søgt om udbetaling af Deres alderspension pr. 1. februar 2003. PVJ skrev videre, at man havde beregnet en årlig pension (12 mdr.) på ca. 228.810 kr.

Xxx skrev endelig, at man henledte opmærksomheden på, at der ved pensionsudbetalingen ville blive foretaget reduktion i Deres efterløn. Ifølge xxx skulle De til brug for reduktionen af efterlønnen oplyse et beløb på 7.361,57 kr. pr. mdr., hvilket svarede til den del af Deres pension, der hidrørte fra perioder, hvor arbejdsgiver havde været medbetalende til pensionsordningen. Der blev endvidere årligt udbetalt en pensionistbonus i december måned, hvilket De skulle oplyse til a-kassen.

A-kassen skrev i brev af 21. februar 2003 til xxx, at xxx havde oplyst, at De fik udbetalt pension pr. 1. februar 2003, og at a-kassen alene skulle foretage fradrag i efterlønnen på baggrund af en månedlig udbetaling på 7.361,57 kr.

A-kassen bad derfor xxx om bl.a. at oplyse, hvorfor man havde foretaget en opsplitning, samt om man var i besiddelse af særlig dokumentation for perioden, hvor der var indbetalt privat, f.eks. en ansættelseskontrakt, der viste, at De ikke var omfattet af en pensionsordning.

xxx skrev i brev af 27. februar 2003 til a-kassen, at man kunne oplyse, at De i forbindelse med ansættelse i xxx pr. 1. november 1976 overgik til selvbetalt ordning, hvilket havde været status indtil overgang til fripolice (hvilende medlem) pr. 1. maj 1992.

Arbejdsgiverordningsstatus vedrørte perioden fra optagelse i pensionskassen pr. 1. maj 1967 og frem til 31. oktober 1976. De havde ikke siden været ansat i virksomheder, der havde haft overenskomst med pensionskassen.

Til dokumentation medsendte xxx kopi af optagelsesbegæringen, pensionsberegning af 26. januar 1977, hvoraf det fremgik, at De var registreret som selvbetalende medlem. Man vedlagde endvidere dokumentation for selvbetalerordning fra den seneste virksomhed xxx, De var tilknyttet.

Det fremgår af den vedlagte optagelsesbegæring af 28. april 1967, at De søgte om optagelse i xxx på baggrund af Deres ansættelse hos virksomheden xxx. Ifølge pensionsoprettelsen skulle bidragene udgøre 175 kr. fra Dem og 175 kr. fra virksomheden.

Det fremgår videre af xxx’s beregning med kørselsdato den 26. januar 1977, at Deres andel af pensionsindbetalingen var 1, og at De havde været selvbetalende medlem siden 23. november 1976.

Det fremgik endelig af brev af 29. november 2002 fra xxx, at man bekræftede, at det indbetalte pensionsbeløb var trukket af bruttolønnen og dermed ikke var firmabetalt pension.

A-kassen bad Dem i brev af 17. marts 2003 om at sende kopi af de relevante ansættelseskontrakter med tillæg og evt. aftaler om pensionsordninger. Hvis De ikke længere havde Deres ansættelseskontrakter, bad man Dem om at få de relevante arbejdsgivere til at bekræfte, at der ikke havde været tale om arbejdsgiverfinansieret pension.

De skrev tilbage til a-kassen, at som meddelt på telefax, var De ikke mere i besiddelse af ansættelseskontrakter og måtte henvise til skattevæsenets opgørelser samt årlige kontoudtog fra pensionskassen, som var blevet sendt til a-kassen i februar.

Følgende fremgår af de i sagen vedlagte kontoudtog fra xxx

Ifølge xxx’s beregning med kørselsdato den 25. marts 1976 var De ansat hos xxx. Pensionsbidraget var beregnet af en gage på 8.878 kr., hvor Deres andel var 7 % og virksomhedens andel 7 %. Det samlede bidrag pr. måned androg 1.242,92 kr.

Ifølge xxx’s beregning med kørselsdato den 19. juni 1980 var De ansat ved xxx. Pensionsbidraget var beregnet af en gage af virksomheden opgivet til 13.144 kr., hvor Deres andel var 7 % og virksomhedens andel var 7 %. Det samlede bidrag androg 1.840,16 kr.

Ifølge xxx’s beregning med kørselsdato den 31. december 1991 var De ansat ved xxx. Pensionsbidrag var beregnet af en gage på 21.000 kr., hvor Deres andel var 7 % og virksomhedens andel var 7 %. Det samlede bidrag androg 2.940,00 kr.

Det fremgår af de i sagen vedlagte lønsedler fra xxx fra april 1990 til januar 1991, at der blev indbetalt til kapitalpension, og at pensionsbidraget blev trukket i bruttolønnen. Det fremgår videre af de i sagen vedlagte lønsedler fra maj 1991 til april 1992, at De var ansat hos xxx, og at pensionsbidraget på 2.940,00 kr. blev trukket i bruttolønnen.

A-kassen traf den 11. april 2003 afgørelse om, at hele Deres pension fra xxx skulle anses for at være led i et ansættelsesforhold og dermed medfører fradrag i efterlønnen.

De klagede i brev af 27. april 2003 over afgørelsen. I brevet skrev De bl.a.

”Jeg må fastholde, at der efter 31. oktober 1976 er tale om egenbetaling af alle 14 % til xxx administreret af de seneste 3 arbejdsgivere.

Som det fremgår af pensionskassens brev til Lederne, dateret den 27. februar 2003, var der ingen overenskomst mellem disse 3 arbejdsgivere og pensionskassen.

1. Arbejdsgiver, xxx

Efter 31. oktober 1976, måtte hele min pensionsopsparing derfor foregå som privattegnet pensionsopsparing, hvilket også fremgår af de årlige kontoudtog fra pensionskassen. Dog kunne man nok af EDB tekniske grunde ikke opstille indbetalingerne korrekt, men i bunden af årsopgørelserne står skrevet, at der er tale om egenbetaling af hele pensionsindbetalingen. På slutopgørelserne fra skattevæsenet kan man læse min skattepligtige indkomst, nettolønnen efter fradrag, og yderligere i de år skattevæsenet opgjorde min sociale indkomst, kan nettolønnen læses + beløbet for pensionsindbetalingen.

2. Arbejdsgiver, xxx

Fra xxx er vedlagt brev, hvoraf det fremgår, at hele det indbetalte beløb til pensionskassen er fratrukket bruttolønnen.

3. Arbejdsgiver, xxx.

Fra sidste arbejdsgiver ligger der lønbilag + årsopgørelser, hvoraf det fremgår, at hele pensionsbeløbet er fratrukket her.

Ultimo februar afleverede jeg til Lederne alle omtalte bilag og dokumentationer.

Jeg har ikke indbetalt ønskede kr. 8.617,-, da jeg vil afvente afgørelsen af sagen.

Hvis der herefter resterer et mellemværende, vil dette naturligvis blive indbetalt omgående.”

A-kassen fastholdt den 20. maj 2003 sin afgørelse og sendte sagen til direktoratet.

A-kassen oplyste ved oversendelsen, at indbetalingerne fra pensionens start den 1. maj 1967 og frem til den 1. maj 1992 var sket via Deres ansættelsesforhold. Fra den 1. november 1976 og frem var der indbetalt via 3 arbejdsgivere. Af pensionspapirerne fremgik det, at indbetalingerne var opdelt i en arbejdsgiverandel og en medlemsandel (7 % til hver). Da der ikke forelå dokumentation i form af ansættelseskontrakter vedrørende de 3 ansættelsesforhold for perioden 1. november 1976 til 1. maj 1992, fandt a-kassen det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at indbetalingerne for hele denne periode alene havde været private.

Den 20. august 2003 bad direktoratet xxx om uddybende oplysninger i forhold til udtalelsen af 27. februar 2003. Direktoratet bad xxx om at oplyse den nærmere betydning af udtalelsen: “ Medlemmet har ikke siden været ansat i virksomhed (er), der har haft overenskomst med Pensionskassen”, herunder om pensionskassen havde kendskab til, hvilke aftaler der lå mellem den enkelte virksomhed og arbejdstager omkring pension.

xxx oplyste, at udtalelsen betød, at de 3 virksomheder ikke dengang pensionskassen startede, havde indgået aftaler med pensionskassen omkring bundne aftaler mellem den enkelte virksomhed og ansatte om tvungen pensionsaftale (7 % fra hhv, virksomhed og arbejdstager). Disse aftaler (med de respektive virksomheder) var indgået for lang tid siden.

xxx vidste derimod ikke, om de enkelte virksomheder og de enkelte ansatte havde indgået aftale om pension/pensionsordning. Det eneste xxx havde foretaget sig i forhold til Dem, var at undersøge lønsedler og dermed konstatere, at hele pensionsbidrag var betalt af Dem/Deres bruttoløn. Derimod var der ikke indhentet oplysninger om evt. aftaler mellem virksomhederne og Dem om pension, f.eks. ansættelsesaftalen.

Den 22. august og 20. oktober 2003 har xxx på direktoratets anmodning givet oplysninger til sagen. xxx har bekræftet, at virksomheden på tidspunktet for Deres ansættelse ikke havde pensionsaftaler med sine medarbejdere. (Dette havde man først indført for 3 år siden). De havde ønsket at få indbetalt et pensionsbeløb, og dette blev fratrukket i Deres bruttoløn.

xxx har videre oplyst, at man ikke kan fremlægge dokumentation for Deres ansættelsesperiode, men at man mener, at De blev ansat i oktober 1988 og var ansat indtil engang i 1991 - formentlig maj 1991.

Den 25. august 2003 kontaktede direktoratet telefonisk xxx, som overtog xxx i 1989.

xxx oplyste, at De ikke havde været ansat i denne virksomhed, og at man derfor ikke havde oplysninger liggende om Deres ansættelse hos xxx herunder ingen ansættelseskontrakt, og at man heller ikke havde oplysninger om, hvorvidt der dengang (ca. 1976 og frem) var aftaler mellem xxx og medarbejderne om pension.

Det har ikke været muligt for direktoratet at få kontakt med arbejdsgiver xxx, idet det ikke har været muligt at finde aktuel adresse eller telefonnr. på arbejdsgiveren.

Direktoratet oplyste Dem i brev af 24. oktober 2003 om, at direktoratet fortsat behandlede sagen, samt bad om Deres evt. bemærkninger til de indhentede oplysninger fra xxx, xxx samt xxx.

I brev af 6. november 2003 har De skrevet, at som det fremgår af årsopgørelser fra arbejdsgiver og pensionskassen, som direktoratet havde fået tilsendt, blev xxx overtaget af xxx. Det nøjagtige tidspunkt kunne De ikke se, da alle Deres papirer lå hos direktoratet. Overtagelsen betød, at indehaveren af xxx samt svende og lærlinge mv. og Dem selv, som værkfører flyttede arbejdsplads til xxx.

Senere efter Deres fratræden lukkede virksomheden i xxx, og om man i den forbindelse havde solgt navnet xxx samt know how til xxx havde De ikke kendskab til.

De skrev endelig, at De forgæves havde søgt efter overflyttede personer fra administrationen hos xxx og xxx.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 11. november 2003 denne afgørelse

”Deres pension fra xxx skal anses for en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Pensionen skal derfor medføre fradrag i efterlønnen.

Den del af pensionen, som vedrører perioden, hvor De var ansat hos xxx, skal dog anses for privat. Denne del skal derfor ikke medføre fradrag i efterlønnen.

Begrundelse

Reglerne om fradrag for pension i efterlønnen for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, fremgår af § 14 i bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (bekendtgørelsen).

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen, skal løbende udbetaling af pension, som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i efterlønnen.

Ifølge direktoratets praksis, som fremgår af vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden, anses ordningen for at være af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale.

Pensionsordningens status ved oprettelsen og efterfølgende, bortset fra perioden hvor De var ansat ved xxx.

Direktoratet har vurderet, at pensionen fra xxx fra oprettelsen skal anses for led i Deres tidligere ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiver bidrog til pensionen.

Der er lagt vægt på, at pensionen i sin tid blev oprettet hos xxx efter aftale mellem Dem og xxx, og at der skulle betale 7 % bidrag fra henholdsvis Dem og xxx.

Pensionen må derfor anses for oprettet, som er led i Deres ansættelsesforhold hos xxx, som tillige bidrog til pensionen.

For perioderne, hvor De var ansat hos xxx og xxx, foreligger der ikke dokumentation for, at pensionen ikke var led i et ansættelsesforhold.

Der har herved lagt vægt på, at De ikke har fremlagt dokumentation herfor, f.eks. ved ansættelseskontrakter eller udtalelser fra disse arbejdsgivere om, at man ikke havde indgået pensionsaftale med Dem.

xxx har i brev af 27. februar 2003 udtalt, at De i forbindelse med ansættelse i xxx pr. 1. november 1976 overgik til selvbetalt ordning, hvilket havde været status indtil overgang til fripolice pr. 1. maj 1992. xxx har videre udtalt, at arbejdsgiverne fra 1. november 1976 ikke havde overenskomst med xxx.

xxx har dog den 20. august 2003 telefonisk uddybende oplyst, at pensionskassen ikke dermed kan vide, hvilke aftaler de enkelte virksomheder havde med deres ansatte, og at man ikke har indhentet f.eks. ansættelsesaftalen mellem virksomhederne og Dem, men alene har indhentet Deres lønsedler, hvoraf det fremgår, at hele pensionsbidraget blev betalt af Deres bruttoløn.

Det forhold, at arbejdsgiverne ikke bidrog til pensionen, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at pensionen ikke var led i Deres ansættelsesforhold.

Pensionen må derfor anses for at være led i Deres ansættelsesforhold i perioderne, hvor De var ansat hos xxx og xxx og skal dermed medfører fradrag i efterlønnen.

Pensionsordningens status i perioden, hvor De var ansat hos xxx

Direktoratet finder det dokumenteret, at den del af pensionsudbetalingerne, som vedrører indbetalinger i perioden, hvor De var ansat hos xxx, skal anses for privat.

Det følger af direktoratets praksis, at hvis en ordning skal overgå til at blive privat forudsætter det i det mindste, at arbejdsgiveren ophører med at indbetale til ordningen igennem en længere periode, hvor ordningen ikke kan anses for at være led i et ansættelsesforhold, og at denne periode ikke er under 2 år.

Direktoratet har lagt til grund, at De i perioden fra oktober 1988 til maj 1991 var ansat ved xxx, og at perioden var på mere end 2 år.

Direktoratet har lagt vægt på, at xxx ifølge lønsedlerne ikke bidrog til pensionsordningen.

Der er videre lagt vægt på xxx’s oplysninger om, at man ikke havde pensionsordninger for nogle ansatte i perioden, hvor De var ansat, men at man for nogle ansatte bl.a. Dem havde administreret private indbetalinger til egne pensionsordninger.

Den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor De var ansat hos xxx, må dermed anses for privat, og skal derfor ikke medfører fradrag.”.

3. Klagen til ankenævnet.

Uddrag af rapport af 17. november 2003 efter telefonsamtale mellem Deres ægtefælle og Arbejdsdirektoratet.

”xxx ringede på sin ægtefælles vegne og bad om originalmaterialet i sagen til brug for deres advokats begrundede klage over direktoratets afgørelse. Hun ønskede endvidere, at klagefristen blev sat i bero.”

Brev af 19. august 2004 fra advokat xxx

”Under henvisning til Direktoratets skrivelse af 17. august d.å. fremsender jeg herved diverse dokumentationsmateriale, som klart underbygger, at der gennem hele den omhandlede periode har været tale om en privat pensionsordning, som blot er administreret af de respektive arbejdsgivere. Jeg vedlægger ligeledes pensionskassens bemærkninger til materialet, som muligt ikke er en egentlig dokumentation for det anførte, men dog en markant sandsynliggørelse.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger af 31. august 2004 til klagen

”Medlemmets ægtefælle klagede den 17. november 2003 på medlemmets vegne over direktoratets afgørelse, og det blev aftalt, at sagen skulle afvente uddybende bemærkninger og evt, yderligere materiale fra medlemmet.

Sagens oversendelse til ankenævnet har derfor afventet uddybende bemærkninger og evt. materiale fra medlemmet og hans advokat.

Medlemmets advokat har i brev af 19. august 2004 sendt en mængde originalbilag, som dokumentationsmateriale for at underbygge, at medlemmets arbejdsgivere ikke har bidraget til pensionsordningen siden 1. november 1976.

Der er bl.a. vedlagt pensionsopgørelser, årsopgørelser, medlemmets egne beregninger og feriekort mv. for årene 1976 -1993, samt et brev fra pensionsselskabet xxx af 20. november 2002.

I brevet af 20. november 2002 skriver xxx bl.a., at man har gennemgået materialet fra 1976 til 1992, og at man ud fra det indbetalte bidrag pr. år har beregnet tilsvarende bruttogage under forudsætning af, at bidraget har udgjort 14 % af gagen, men at forskellen mellem den beregnede og den faktiske årsopgørelse svinger en del, og at det faktisk kun er i 1992, der er overensstemmelse, der kan bruges som dokumentation for selvbetalt bidrag.

xxx skriver dog, at man omvendt har beregnet en årsopgørelse, som den skulle have set ud ved en pensionsordning, hvor virksomheden bidrog med halvdelene (7 %/ 7 %), og her viser resultatet, at ordningen ikke kan have haft denne karakter, da A-indkomstoplysningerne i så fald skulle have været større.

Direktoratet finder fortsat ikke, at der foreligger dokumentation for, at medlemmets pension hos xxx - bortset fra ansættelsesperioden hos xxx - ikke var led i et ansættelsesforhold.

Direktoratet henviser fortsat til, at

– pensionen oprindelig blev oprettet som led i medlemmets tidligere ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiver bidrog til pensionen, og

– der ikke er dokumentation for, at medlemmets efterfølgende arbejdsgivere - bortset fra xxx - ikke via ansættelseskontrakt el. lign, indgik pensionsaftale med medlemmet.

Direktoratet henviser endelig til, at det forhold, at arbejdsgiverne evt. ikke bidrog til pensionen, ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumentation for, at pensionen ikke var led i medlemmets ansættelsesforhold.

Der er således ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.”

5. Nyt efter klagen

Der er ikke nyt efter klagen.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

Resumé

Sagen drejede sig om en pensionsordning, og om den skulle betragtes som led i tidligere ansættelsesforhold eller som privat.

Det var oplyst, at pensionsordningen var oprettet den 1. maj 1967. Ifølge optagelsesbegæringen var der søgt optagelse på baggrund af medlemmets ansættelse hos en navngiven arbejdsgiver. Bidraget skulle udgøre 175 kr. fra arbejdsgiveren og 175 kr. fra medlemmet.

Den 1. november 1976 blev medlemmet ansat hos anden arbejdsgiver og han har senere haft ansættelser hos yderligere 2 arbejdsgivere.

Pensionsordningen overgik til en selvbetalt ordning i forbindelse med ansættelsen den 1. november 1976, hvilket var status indtil overgang til fripolice 1. maj 1992.

Medlemmet fyldte 60 år den 9. januar 1998 og overgik på det tidspunkt til efterløn.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en pensionsordning, der var oprettet som led i et ansættelsesforhold. Nævnet lagde også vægt på, at ordningen overgik til en selvbetalerordning fra 1. november 1976. Der forelå dokumentation herfor i form af lønsedler, skatteoplysninger, feriekort og pensionsberegninger. Desuden havde medlemmet for 2 ansættelsers vedkommende gennem udtalelse fra arbejdsgiverne kunnet dokumentere, at han selv havde betalt hele bidraget.

Nævnet lagde ligeledes vægt på oplysninger fra pensionsselskabet, der ikke kunne give en entydig dokumentation for, hvorledes pensionsordningen havde fungeret.

På dette grundlag fandt nævnet, at der var tale om en pensionsordning, der var oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold, og at der derfor skulle foretages fradrag for pensionsudbetalingerne i efterlønnen.

Nævnet vurderede imidlertid, at medlemmet i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han efter 1. november 1976 selv havde indbetalt hele bidraget til pensionsordningen, således at arbejdsgiveren udelukkende havde administreret ordningen. Der skulle derfor ikke fortages fradrag for de pensionsudbetalinger, der vedrørte tiden efter 1. november 1976.