Legislator Case Law & Legislation
W20060969925 DK

Selvforskyldt ledighed, afslået formidlet arbejde, da arbejdet indebar, at medlemmet skulle være hjemmefra i tidsrummet mandag til torsdag såkaldt "rejsearbejde"

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

§ 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

§ 10. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet

1) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller

2) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

...

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

Selvforskyldt ledighed, afslået formidlet arbejde, da arbejdet indebar, at medlemmet skulle være hjemmefra i tidsrummet mandag til torsdag – såkaldt ”rejsearbejde”

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xxx er ikke selvforskyldt ledig den 3. september 2004.

xxx skal derfor heller ikke have en effektiv karantæne på 3 uger.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 19. oktober 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– xxx den 3. september 2004 kontaktede xxx angående et formidlet arbejde fra den 6. september 2004,

– der var tale om arbejde som elektriker i 37 timer om ugen,

– arbejdet indebar, at xxx tog hjemmefra mandag og først kom hjem igen torsdag,

– xxx afslog det formidlede arbejde under henvisning til, at han ikke havde mulighed for at tage hjemmefra om mandagen og først komme hjem igen om torsdagen,

– AF som begrundelse for afslaget anførte, at xxx havde oplyst, at han havde selvstændig virksomhed, og ikke kunne være hjemmefra om aftenen,

– xxx efterfølgende bekræftede, at der var tale om et arbejde med en del rejseaktivitet,

– det formidlede arbejde er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst 2004-2007,

– det bl.a. fremgår af overenskomstens § 9, stk. 1, at den normale arbejdstid skal lægges mellem 06.00 – 18.00,

– det om rejsearbejde i overenskomsten fremgår, at det er forekommende, men at bestemmelser herom i øvrigt alene drejer sig om honoreringen af denne type arbejde,

– en arbejdstid mellem 06.00 – 18.00 er almindelig for mellem 80 – 90 % af alt arbejde inden for elfaget, og

– xxx forud for sin ledighed også har arbejdet inden for den arbejdstid, der fremgår af overenskomstens § 9, stk. 1.

Et medlem skal anses for selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund afslår et formidlet arbejde.

En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår et arbejde.

Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet.

Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

Hvis det formidlede arbejde ikke er rimeligt og på almindelige vilkår inden for det pågældende faglige område, har medlemmet således en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejde.

Ankenævnet finder, at det formidlede arbejde opfylder betingelsen om at være rimeligt.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at xxx var uddannet elektriker, og at det formidlede arbejde var arbejde som elektriker.

Ankenævnet finder derimod ikke, at det formidlede arbejde opfylder betingelsen om at være på vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

Det er ankenævnets opfattelse, at det forhold, at det fremgår af overenskomsten, at rejsearbejde kan forekomme, betyder, at det må siges at være et erkendt vilkår inden for det pågældende faglige område. Det siger derimod intet om, hvorvidt der er tale om et almindeligt forekommende vilkår inden for elfaget.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på a-kassens oplysninger om, at en arbejdstid mellem kl. 06.00 – 18.00 er almindeligt for mellem 80 – 90 % af alt arbejde inden for elfaget.

Ankenævnet har herudover lagt vægt på, at der ikke i arbejdet som elektriker nødvendigvis ligger en forventning om, at arbejdet ikke kan udføres i nærheden af ens bopæl, som det f.eks. er tilfældet for andre faggrupper, der på grund af deres beskæftigelse er nødt til at påregne, at arbejdet altid skal udføres langt fra hjemmet evt. med en eller flere overnatninger.

Det er således ankenævnets opfattelse, at medlemmet med rette kunne afslå det formidlede arbejde, idet arbejdet ikke var på vilkår, som var almindelige inden for det elfaget.

Ankenævnet finder derfor ikke, at xxx skal anses for selvforskyldt ledig den 3. september 2004.

B E M Æ R K N I N G E R T I L A – K A S S E N S K L A G E P U N K T E R

A-kassen har anført, at xxx ikke har afvist arbejdet med henvisning til, at han driver selvstændig virksomhed.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at ankenævnet, som det også fremgår af ovennævnte punktvise gennemgang af, hvad der er lagt til grund for afgørelsen, ikke har lagt til grund, at medlemmet afslog det formidlede arbejde med henvisning til sin selvstændige bibeskæftigelse.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 63, stk. 1, nr. 1, samt stk. 4 og stk. 5.

– Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003, om selvforskyldt ledighed, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1-2, § 27, samt § 36, stk. 1.

– Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, § 8, stk. 1.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, sekretariatets kontorrapporter af 27. marts 2006 samt materiale, modtaget pr. fax fra a-kassen.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Endelig adm. afgørelse 2006 9699 Historic

Resumé

Medlemmet blev af AF formidlet til en telefonisk ansættelsessamtale med xxx. Det tilbudte arbejde var arbejde som elektriker i 37 timer om ugen.

Medlemmet afslog det formidlede arbejde.

AF oplyste, at medlemmet, som begrundelse for afslaget på det formidlede arbejde, havde oplyst, at han havde selvstændig virksomhed og ikke kunne være hjemmefra om aftenen.

Medlemmet oplyste selv, at han afslog det formidlede arbejde med den begrundelse, at han ikke havde mulighed for at tage hjemmefra om mandagen og først komme hjem igen om torsdagen.

Arbejdsgiveren har efterfølgende bekræftet, at der var tale om et arbejde med en del rejseaktivitet.

AF har ligeledes efterfølgende bekræftet, at der var tale om arbejde, hvor medlemmet skulle tage af sted mandag morgen og først komme hjem torsdag eller fredag.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og derfor skulle have en karantæne på 3 uger, mens medlemmet ikke skulle tilbagebetale dagpenge, som var udbetalt i karantæneperioden.

På møde den 6. april 2006 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet ikke var selvforskyldt ledig, og derfor heller ikke skulle have en effektiv karantæne på 3 uger.

Ankenævnet fandt, at det formidlede arbejde opfyldte betingelsen om at være rimeligt, mens ankenævnet ikke fandt, at det formidlede arbejde opfyldte betingelsen om at være på vilkår, som var almindelige inden for det pågældende faglige område.

Ankenævnet gav i den forbindelse udtryk for, at det forhold, at det fremgik af overenskomsten, at rejsearbejde kunne forekomme alene efter ankenævnets opfattelse betød, at det var et erkendt vilkår inden for det pågældende faglige område, men derimod intet sagde om, hvorvidt der var tale om et almindeligt forekommende vilkår inden for det pågældende faglige område.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på a-kassens oplysninger om, at en arbejdstid mellem 06.00 – 18.00 var almindeligt for mellem 80 – 90 % af alt arbejde inden for elfaget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →