Legislator Case Law & Legislation
W20060969825 DK

Refusion efterløn udbetalt med urette - selvstændig virksomhed samtidig med efterløn beregning af dækningsbidrag 1 attestation af revisor særligt tilfælde

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

3) ydelser efter lov om orlov,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 1, § 2, § 3, stk. 1 og § 5 uændret, se overfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 1, § 2, § 3, stk. 1 og § 5 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 2. Skyldes fejludbetalingen medlemmets svigagtige forhold, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har kassen ret til refusion. Retten bortfalder dog i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i kassen.

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 3. Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Stk. 2. Kassen har endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse, medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 18. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v., jf. § 15, stk. 3 og § 16, stk. 2.

Stk. 2. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.

Stk. 4. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Relevante regler gældende fra 19. juli 2000 – 24. juni 2001

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 18, uændret, se ovenfor

Relevante regler gældende fra 25. juni 2001-31. marts 2002

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

Refusion – efterløn udbetalt med urette - selvstændig virksomhed samtidig med efterløn – beregning af dækningsbidrag 1 – attestation af revisor – særligt tilfælde

Vedrørende XXX

Ankenævnet har behandlet XXXs klage på møde den 8. juni 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XXX har ret til refusion for efterløn udbetalt med urette i perioden fra den 1. juni 2000 til XXXs udtræden af efterlønsordningen den 31. marts 2002.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 9. januar 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– XXX ved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. februar 2001 fik tilladelse til at påbegynde selvstændig virksomhed som XXX samtidig med, at han fik efterløn,

– XXX på årsskema dateret 23. april 2001 oplyste, at hans virksomhed i 2000 havde en netto-omsætning på 112.768 kr., et vareforbrug på 64.612 kr. samt et dækningsbidrag 1 på 48.156 kr.,

– XXX på årsskema dateret 11. juli 2002 oplyste, at virksomheden i 2001 havde en nettoomsætning på 139.636 kr., et vareforbrug på 87.019 kr. samt et dækningsbidrag 1 på 52.617 kr.,

– årsskemaerne vedrørende henholdsvis år 2000 og år 2001 er attesteret af statsautoriseret revisor,

– XXX udtrådte af efterlønsordningen i marts 2002, da han fyldte 67 år,

– det af regnskaber for årene 2000 og 2001 fremsendt fra skatteforvaltningen fremgår, at de beløb, som på årsskemaerne var opgivet som dækningsbidrag 1, var lig med virksomhedens skattemæssige resultat, og

– Arbejdsdirektoratet den 3. november 2005 traf afgørelse om, at XXX havde modtaget efterløn med urette i perioden fra den 1. juni 2000 til hans udtræden af efterlønsordningen den 31. marts 2002, og at han skal tilbagebetale det udbetalte beløb til XXX.

Hvis en a-kasse med urette har udbetalt ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har a-kassen ikke krav på refusion for fejludbetalingen, medmindre denne skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. lovens § 86, stk. 4 samt § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

I §§ 2-5 i bekendtgørelsen findes bestemmelser om undtagelser herfra.

I henhold til bekendtgørelsens § 5, kan der i ganske særlig situationer gives tilladelse til, at a-kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

XXX har i klagen anført, at man finder, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der bør gives refusion. A-kassen har henvist til, at XXX har erklæret på tro og love, at oplysningerne på de indsendte årsskemaer var rigtige, samt at det statsautoriserede revisionsfirma XXX har påtegnet skemaerne, således som det kræves. A-kassen finder, at den foreliggende situation er at sammenligne med en fejlagtig oplysning fra AF. En sådan oplysning vil give ret til refusion efter § 5.

Ankenævnet finder, at der er tale om en ganske særlig situation i og med, at et statsautoriseret revisionsfirma har påtegnet de af XXX udarbejdede årsskemaer, og at XXX derfor har ret til refusion, jf. bekendtgørelsens § 5.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter § 18, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, er et krav, at medlemmet efter hvert regnskabsår afgiver oplysninger til a-kassen om virksomhedens indtjening, og at disse oplysninger skal være attesteret af statsautoriseret revisor. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at medlemmet blot skal oplyse om omsætningens størrelse, hvis nettoomsætningen er på mindre end 50.000 kr.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at a-kassen ikke har været forpligtet til at kontrollere regnskaberne, når der efter reglerne er krav om revisorattestation.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999,

– § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.,

– § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

– § 1, § 3, og § 5, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, og

– § 18 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XXX

Regler

Relevante regler gældende fra 1. juni 2000 – 18. juli 2000

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

Endelig adm. afgørelse 2006 9698 Historic

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 24. marts 1995. Ved afgørelse af 5. februar 2001 meddelte Arbejdsdirektoratet medlemmet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse sammen med efterløn.

På årsskema for 2000 oplyste medlemmet, at hans virksomhed dette år havde haft en nettoomsætning på 112.768 kr., et vareforbrug på 64.612 kr. samt et dækningsbidrag 1 på 48.156 kr. Skemaet var attesteret af statsautoriseret revisor.

På årsskema for 2001 oplyste medlemmet, at hans virksomhed dette år havde haft en nettoomsætning på 139.636 kr., et vareforbrug på 87.019 kr. samt et dækningsbidrag 1 på 52.617 kr. Skemaet var attesteret af statsautoriseret revisor.

Medlemmet udtrådte af efterlønsordningen i marts 2002, da han fyldte 67 år.

Arbejdsdirektoratet modtog i december 2004 en henvendelse fra skatteforvaltningen, idet det af regnskaber for årene 2000 og 2001 fremgik, at de beløb, som på årsskemaerne for 2000 og 2001 var opgivet som dækningsbidrag 1, var lig med virksomhedens skattemæssige resultat for de pågældende år.

Revisionsfirmaet oplyste, at både medlemmet og revisoren havde den opfattelse, at alle udgifter i medlemmets virksomhed var direkte variable, og at de derfor indgik i begrebet vareforbrug.

Den 3. november 2005 traf direktoratet afgørelse om, at medlemmet havde modtaget efterløn med urette i perioden fra 1. juni 2000 til hans udtræden af efterlønsordningen den 31. marts 2002, og at han skulle tilbagebetale det udbetalte beløb til a-kassen.

Den 16. november 2005 anmodede Arbejdsdirektoratet om ret til refusion for beløbet.

Den 9. januar 2006 traf direktoratet afgørelse om afslag på a-kassens anmodning om refusion. Arbejdsdirektoratet begrundede sin afgørelse med, at der ikke var tale om et særligt tilfælde efter § 5 i bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser. Det forhold, at a-kassen ikke kunne have hindret fejludbetalingen, og at medlemmet havde afgivet oplysningerne på tro og love, kunne ikke give grundlag for at dispensere.

Ankenævnet traf afgørelse om, at a-kassen havde ret til refusion for efterløn udbetalt med urette. Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at der var tale om en ganske særlig situation i og med, at et statsautoriseret revisionsfirma havde påtegnet de af medlemmet udarbejdede årsskemaer, og at a-kassen derfor havde ret til refusion, jf. § 5 i bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det efter § 18, i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, er et krav, at medlemmet efter hvert regnskabsår afgiver oplysninger til a-kassen om virksomhedens indtjening, og at disse oplysninger skal være attesteret af statsautoriseret revisor. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at medlemmet blot skal oplyse om omsætningens størrelse, hvis nettoomsætningen er på mindre end 50.000 kr.

Ankenævnet fandt på baggrund heraf, at a-kassen ikke havde været forpligtet til at kontrollere regnskaberne, når der efter reglerne er krav om revisorattestation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →