Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen.

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

- - -

Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 84. - - -

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jfr. Stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen.

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 14. december 2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 8. juni 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale 2 dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som receptionselev den 6. september 2005.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M som sagen foreligger oplyst inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M var ansat i henhold til en uddannelsesaftale og at Arbejdsformidlingen i Y bevilgede tilskud til lønnen i perioden 21. oktober 2002 til 20. april 2005 efter bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdsformidlingen i Y har bekræftet, at bevillingen ikke blev forlænget ud over denne dato.

Nævnet har på denne baggrund fundet, at der dermed ikke foreligger bortfaldsgrund efter reglen om offentligt tilskud til lønnen i henhold til § 6, stk. 1, nr. 10 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Herudover har nævnet fundet, at M ikke holdt ferie på g-dagene, da dette er modsagt af M og ikke er dokumenteret af arbejdsgiver, hvorfor der ikke foreligger bortfaldsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 7.

Nævnet har endelig fundet, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Nævnet har noteret sig, at M modtog løn for den 7. september 2005, hvilket nævnet finder, skal betragtes som betaling for g-dagene, således at et eventuelt restbeløb vil kunne indkræves hos arbejdsgiver.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 7. og 8. september 2005 udgør kr. 1308,00, som efter modregning af den udbetalte løn for den 7. september 2005 skal indbetales af A til a-kassen inden 4 uger efter modtagelsen af denne afgørelse.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A

M

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 21. oktober 2002 var ansat på fuld tid i en uddannelsesstilling som receptionselev hos A. Det fremgår videre, at hun var ansat i henhold til en uddannelsesaftale, og at Arbejdsformidlingen i Y bevilgede tilskud til lønnen i perioden 21. oktober 2002 til 20. april 2005 efter bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Hun havde sidste arbejdsdag den 6. september 2005, hvor hun fratrådte på grund af, at hun var færdiguddannet som receptionist.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 6. september 2005.

A-kassen har ved brev af 9. november 2005 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 1 hel g-dag for den 8. september 2005 til medlemmet. I brevet er anført, at der ikke kræves g-dag for den 7. september 2005, da der er udbetalt løn for denne dag. Arbejdsgiver har i besvarelse indsendt udfyldt erklæring, hvorefter g-dage ikke er betalt, fordi medlemmet holdt ferie, og fordi medlemmet var i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herefter har a-kassen ved brev af 14. december 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt parterne vedrørende klagen og bedt dem oplyse sagen.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde. A-kassen har endvidere i brev af 18. januar 2006 anført, at medlemmet ikke holdt ferie efter arbejdsophøret den 6. september 2005.

Arbejdsgiver har i brev af 24. januar 2006 anført, at der må være bortfald af g-dage, da der var tale om en stilling med offentligt tilskud. Med brevet indsendtes endvidere en ferieplan dækkende blandt andet medlemmet.

Sekretariatet har den 19. april 2006 telefonisk forhørt sig hos Arbejdsformidlingen i Y, som bekræftede, at bevillingen ikke blev forlænget ud over den 20. april 2005.

A-kassen har i besvarelse af høring i brev af 23. april 2006 oplyst, at Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariatet efter ansøgning nedsatte varigheden af medlemmets praktiktid med 15 uger på grund af medlemmets uddannelse som kontorassistent. Det fremgår af indsendt Tillæg til uddannelsesaftalen, at slutdatoen herefter blev den 6. september 2005. A-kassen oplyste endvidere, at der ikke blev udfærdiget ny ansættelseskontrakt efter ophøret af tilskudsperioden den 20. april 2005.

Sekretariatet har på CVR’s hjemmeside den 24. maj 2006 indhentet oplysning om, at arbejdsgivers selskab er normalt uden verserende journalsager.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

M var fra den 21. oktober 2002 ansat på fuld tid i en uddannelsesstilling som receptionselev hos A. M havde sidste arbejdsdag den 6. september 2005, hvor hun fratrådte på grund af, at hun var færdiguddannet som receptionist.

Det fremgik af sagen, at M var ansat med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskuddet ophørte den 20. april 2005. Efter det oplyste modtog hun løn for den 7. september 2005.

Nævnet fandt, at der ikke forelå bortfaldsgrund efter reglen om offentligt tilskud til lønnen i § 6, stk. 1, nr. 10 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse. Nævnet noterede sig, at M modtog løn for den 7. september 2005, hvilket fandtes at skulle betragtes som betaling for g-dage, således at et eventuelt restbeløb ville kunne indkræves hos A.