Stadfæstelse af Arbejdstilsynets opbud om brug af autoriseret rådgiver

§ 2, at Arbejdstilsynet, hvis man konstaterer arbejdsmiljøproblemer der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed som angivet i §§ 3 - 20 skal reagere med påbud, som alene kan efterkommes ved brug af autoriseret rådgiver.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at problempåbud på det ergonomiske område blandt andet omfatter manuelle løft og forflytning af personer, hvor dette ikke systematisk eller rutinemæssigt foregår ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler.

Det fremgår af At-vejledning, F.1.4, om problempåbud, side 5 under punkt 1.3: “ For at sikre enkelhed, gennemsigtighed og ensartethed er det fastlagt i reglerne, hvornår et arbejdsmiljøproblem er så alvorligt og kompliceret at løse, at Arbejdstilsynets påbud om at løse problemet også medfører pligt til at bruge autoriseret rådgiver.”

Arbejdstilsynet finder, at selv om det konkrete problem, som dannede grundlag for påbuddet, ikke længere er aktuelt, kan problemet opstå igen. Dette udelukker kommunen heller ikke i klagen. Arbejdstilsynet finder i forlængelse heraf også, at en arbejdsmiljørådgiver kan rådgive således, at man kan håndtere problemstillingen, hvis den opstår igen.

Arbejdstilsynet vurderer således fortsat, at kommunen skal gøre brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, selvom det konkrete tilfælde i institutionen XX ikke længere er aktuelt.

Arbejdstilsynet skal henvise til, at Arbejdsmiljøklagenævnet i en sag, j. nr. 5900078-05, har udtalt, at der ikke er mulighed for at fravige kravet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, selvom virksomheden har taget skridt til at løse arbejdsmiljøproblememe. Arbejdstilsynet finder, at synspunktet også kan gøres gældende i den foreliggende sag.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt er modtaget.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 2. Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

§ 6. Manuelle løft og forflytning af personer, hvor dette ikke systematisk eller rutinemæssigt foregår ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler.

§ 21. Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23. Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24. Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26. Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

1) hvordan påbudet er efterkommet, og

2) hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

§ 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer

(Problempåbud)

Stadfæstelse af Arbejdstilsynets opbud om brug af autoriseret rådgiver

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. maj 2006 behandlet kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemer i institutionen XX.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at kommunen skal bruge en autoriseret rådgiver til at løse problemet med manuelt løft og forflytning af person.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005.

Kommunen skal senest den 15. juli 2006 melde tilbage til Arbejdstilsynet, at der er indgivet skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

B E G R U N D E L S E

En virksomhed skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der er givet påbud om alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed. Dette fremgår af § 2, stk. 1 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at institutionen XX har fået påbud om at sikre, at manuelt løft og forflytning af en person (et handicappet barn), tilrettelægges og udføres således, at det sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Herunder, at der anvendes egnede tekniske hjælpemidler.

Dette påbud har karakter af et problempåbud, jf. § 6 i bekendtgørelsen, da påbuddet er givet som følge af manuelle løft og forflytning af en person, hvor dette ikke systematisk foregår ved hjælp af tekniske hjælpemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnet er derfor enigt med Arbejdstilsynet i, at kommunen skal bruge en autoriseret rådgiver til at løse problemet med manuelle løft og forflytninger.

Der afgives ikke påbud om brug af autoriseret rådgiver, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Der er ikke oplysninger om, at kommunen har løst et identisk arbejdsmiljøproblem indenfor det seneste år.

Til det i klagen anførte bemærker Arbejdsmiljøklagenævnet, at der således ikke er mulighed for at fravige kravet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, selvom institutionen XX ikke længere har barnet indskrevet i institutionen, og at institutionen ikke normalt har handicappede børn blandt de indskrevne børn. Kommunen kan alene efterkomme påbuddet om brug af autoriseret rådgiver ved at indhente en arbejdsmiljørådgivers påtegning på tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet om, at problemet er løst som nævnt.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 77, stk. 1 og § 77a.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 6 og §§ 21-27.

Der er vedlagt en kopi af afgørelsen til repræsentanten for de ansatte.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i deres udtalelse af 2. november 2005

”Arbejdstilsynet har modtaget en klage af 13. juli 2005 over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 om påbud vedrørende manuelt løft og forflytning af person i institutionen XX (arbejdsmiljøproblem nr.158317) og påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af problemet.

Sagens indhold

Påbuddene blev afgivet efter et besøg, hvor en anmeldt arbejdsulykke blev undersøgt. Efter høring af kommunen, blev der truffet afgørelse den 12. maj 2005. I en E-mail af 19. maj 2005 anmodede kommunen Arbejdstilsynet om at annullere påbuddet om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, da det barn, som de manuelle løft vedrørte, var udmeldt af institutionen pr. 15. juni 2005. Arbejdstilsynet opretholdt i afgørelse af 5. juli 2005 påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdstilsynet har i brev af 14. september 2005 kvitteret for klagens modtagelse og meddelt, at klagen har opsættende virkning.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 5. juli 2005 følgende afgørelse

”Arbejdstilsynets afgørelse af 12. maj 2005 vedrørende manuelt løft og forflytning af person i institutionen XX.

Ved en E-mail af 19. maj 2005 har De anmodet Arbejdstilsynet om at annullere påbuddet om brug af autoriseret rådgiver til løsning af Arbejdsmiljøproblem nr. 158317 Manuel løft og forflytning af person.

De begrunder anmodningen med, at påbuddet vedrører løft og forflytning af et barn, som er udmeldt af børnehaven pr. 15. juni 2005.

Afgørelse

Arbejdstilsynet finder ikke grundlag for at annullere kravet om brug af autoriseret rådgiver.

Deres anmodning er vurderet i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2005 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning afbestemte arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdstilsynet har ved afgørelsen lagt vægt på, at kravet om brug af autoriseret rådgiver ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1 udløses ved Arbejdstilsynets konstatering af alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, og at det samme sted angives, at Arbejdstilsynets påbud i disse tilfælde alene kan efterkommes ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdstilsynet opretholder således kravet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver og afventer Deres tilbagemelding, påtegnet af rådgiveren. Henset til den tid, der er medgået ved besvarelsen af Deres anmodning, forlænges fristen for tilbagemelding på begge dele af påbuddet til den 15. juli 2005.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

”Kommunen har modtaget Arbejdstilsynets brev af 5. juli 2005, hvor Arbejdstilsynet afviser at annullere et påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblem nr. 158317 Manuel løft og forflytning af person i institutionen XX.

Kommunen ønsker at klage over afgørelsen.

Til støtte for klagen anfører vi

– at påbuddet vedrører løft og forflytning af et barn, som nu er udmeldt af institutionen. Problemet eksisterer således ikke længere, og der er ikke noget problem for en rådgiver at tage sig af.

– at institutionen normalt ikke har handicappede blandt de indskrevne børn

– at såfremt institutionen igen får et handicappet barn indskrevet, vil der foreligge en helt ny situation, idet det kan være et barn med helt andre behov end det barn, der var årsag til afgivelse af påbuddet. En løsning af det ikke længere eksisterende problem, vil således ikke have nogen værdi for arbejdsmiljøet i institutionen.

– at institutionen ved fremtidig indskrivning af handicappede børn vil tage problemstillingen omkring håndtering af disse børn op til vurdering og bearbejdning i arbejdspladsvurderingen.

Kommunen tillader sig at gå ud fra, at denne klage har opsættende virkning på påbuddet.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

” Kommunen klager alene over påbuddet om at gøre brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Selvom, der ikke er klaget over den materielle del af påbuddet, skal Arbejdstilsynet for god ordens skyld bemærke, at man forsat finder, at der var tale om de sundhedsskadelige belastninger, som er beskrevet i påbuddet.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004, om problempåbud,

Resumé

Om brug af autoriseret rådgiver i daginstitution

Arbejdstilsynet havde den 12. maj 2005 givet kommunen følgende påbud

1. at sikre, at forflytninger af et handicappet barn til og fra gåvogne planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Herunder, at der anvendes egnede tekniske hjælpemidler.

2. at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af de arbejdsmiljøproblemer.

Kommunen anmodede den 19. maj 2005 Arbejdstilsynet om at annullere påbuddet om brug af autoriseret rådgiver, da det barn, som de manuelle løft vedrørte, var udmeldt af institutionen.

Arbejdstilsynet fastholdt i afgørelse af 5. juli 2005, at kommunen skulle gøre brug af en autoriseret rådgiver.

Kommunen indbragte herefter sagen for Arbejdsmiljøklagenævnet for så vidt angik påbud 2 om brug af autoriseret rådgiver.

Kommunen havde i klagen henvist til, at ovennævnte barn ikke længere var indskrevet i institutionen, og at institutionen ikke normalt havde handicappede børn blandt de indskrevne børn.

Arbejdsmiljøklagenævnet stadfæstede Arbejdstilsynets afgørelse om brug af autoriseret rådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at der ikke var mulighed for at fravige kravet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, selvom daginstitutionen ikke længere havde barnet indskrevet, og at institutionen ikke normalt havde handicappede børn blandt de indskrevne børn. Arbejdsmiljøklagenævnet meddelte i den forbindelse, at kommunen alene kunne efterkomme påbuddet om brug af autoriseret rådgiver ved at indhente en arbejdsmiljørådgivers påtegning på tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet om, at problemet var løst som nævnt.