Spørgsmålet om arbejdsgiver kunne fritages for at betale G-dage hvor han havde tilbudt andet arbejde som indebar en væsentlig forøgelse af transporttiden

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Spørgsmålet om arbejdsgiver kunne fritages for at betale G-dage hvor han havde tilbudt andet arbejde som indebar en væsentlig forøgelse af transporttiden

Arbejdsløshedskassen har ved brev af 23. august 2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt vikarbureauet YY er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for XX,

Sagen blev behandlet på møde den 30. marts 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at YY er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med XX’s fratræden den 25. februar 2005.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger bortfaldsgrund i henhold til § 6 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XX blev tilbudt andet arbejde af YY inden ophøret i Thisted. Det tilbudte arbejde var oplyst til at findes i Skive ca. 62 km fra Thisted, hvor XX boede.

Ankenævnet finder, at der skal anses for at være tale om et nyt ansættelsesforhold ved YY, idet den tilbudte ansættelse hos YY ville indebære en samlet transporttid på ca. 4 timer og 45 minutter dagligt med offentlig transport.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der med den forøgede transporttid skal anses for at være tale om en så væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, at denne skulle være varslet med gældende opsigelsesvarsel.

Ankenævnet skal for god ordens skyld bemærke, at ankenævnet er opmærksom på, at det efterfølgende er oplyst, at beskæftigelsen ikke var i Skive men i Odense, ca. 50 km fra XX’s bopæl i Thisted.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til XX .

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for 1. og 2. ledighedsdag udgør i alt 1308,00 kr., som skal indbetales af Aktiv Personale til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af denne afgørelse.

På ankenævnets vegn

Sign.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YY

XX

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at XX fra den 15. november 2004 var ansat af vikarbureauet til at arbejde som midlertidig medhjælp/vikar i virksomheden ZZ, der fredag den 25. februar 2005 oplyste ham om, at virksomheden ikke kunne tilbyde mere arbejde.

Forinden arbejdsophøret blev XX ved telefonisk henvendelse fra YY tilbudt et nyt vikariat i virksomheden beliggende i henholdsvis Skive og Odense. XX afslog imidlertid det tilbudte arbejde, da han ikke kunne overskue den lange transporttid med offentlig transport til det ny arbejdssted.

Efter sin fratræden rettede XX henvendelse til sin arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 25. februar 2005.

A-kassen har ved brev af 7. april 2005 anmodet arbejdsgiver om at udbetale g-dage til medlemmet.

Herefter har a-kassen ved brev af 25. august 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt YY er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Ved telefaxbrev af den 27. september 2005 har arbejdsgiver oplyst, at a-kassen ikke har fremstillet sagen korrekt. Medlemmet skulle ikke benytte offentlig transport til Skive, men blev tilbudt, at kunne blive kørt frem og tilbage med en kollega. Arbejdsgiver har endvidere oplyst, at han i givet fald vil kunne fremskaffe dokumentation herfor.

Forelagt disse oplysninger har medlemmet oplyst, at han ikke erindrer, at der skulle have været tilbudt kørelejlighed til arbejdsstedet i Skive. Om det nærmere hændelsesforløb henviser a-kassen endvidere til den tro- og loveerklæring, som han den 30. marts 2005 gav til a-kassen om hændelsesforløbet i sagen.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede herefter den 10. oktober 2005 YY om fremsendelse af dokumentation for tilbudt kørelejlighed, herunder oplyse om de nærmere muligheder for offentlig transport mellem medlemmets bopæl i Thisted og arbejdsstedet i Skive.

YY har i telefaxbrev af 27. oktober 2005 beklaget, at man tidligere fejlagtigt har fået oplyst, at det ny arbejdssted var virksomheden i Skive. Der var tale om virksomheden i Odense. Arbejdsgiver har vedlagt timesedler vedrørende en anden ansat som i uge 8 arbejdede på virksomheden i Thisted og i uge 9 ved virksomheden . i Odense og som efter arbejdsgivers opfattelse dokumenterer, at medlemmet kunne have fået kørelejlighed.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn sendte herefter den 29. september 2005 arbejdsgivers oplysninger til a-kassen med henblik på bemærkninger.

I sit svar af 3. november 2005 har a-kassen oplyst, at oplysningerne har været forelagt XX som ikke erindrer den omhandlede kollega på virksomheden . Endvidere, at der var tale om tilbudt arbejde i Skive.

A-kassen har endvidere fremsendt oplysninger om offentlig transport mellem medlemmets bopæl og de oplyste arbejdssteder henholdsvis i Skive og Odense. Det fremgår heraf at den samlede daglige transport med offentlig transport til og fra virksomheden .. i Skive er på 4 timer og 45 minutter og til og fra virksomheden i Odense på 4 timer og 31 minutter.

Sekretariatet forelagde den 9. december 2005 a-kassens oplysninger for arbejdsgiver med henblik på eventuelle bemærkninger til de oplyste transporttider. Sekretariatet anmodede endvidere om præciserende oplysninger med hensyn til hvornår, af hvem og hvorledes den af arbejdsgiver omtalte kørelejlighed blev givet, hvilket eventuel kunne ske ved fremsendelse af en under strafansvar underskrevet redegørelse om oplysningernes rigtighed.

Sekretariatet fastsatte svarfristen herfor til 4 uger. Sekretariatet har ikke inden nævnte frist modtaget svar fra arbejdsgiver.

A-kassen har på sekretariatets anmodning indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var ansat i et vikarbureau og havde senest arbejdet i et vikariat på en virksomhed beliggende i Thisted, hvor han også havde sin bopæl.

Inden vikariatets udløb tilbød vikarbureauet ham telefonisk et andet vikariat i en virksomhed beliggende i Skive.

Medlemmet afslog tilbuddet, idet han ikke kunne overskue transporten til det ny arbejdssted.

A-kassen fandt, at arbejdsgiveren var forpligtet til at betale for 1. og 2. ledighedsdag efter vikariatets ophør.

Vikarbureauet var af den opfattelse, at bureauet burde fritages for at betale G-dage, da bureauet inden vikariatets ophør havde tilbudt medlemmet anden beskæftigelse.

Under sagens behandling for ankenævnet blev indhentet nærmere oplysninger om afstand og transporttid mellem bopæl og arbejdssted.

Det fremgik, at afstanden var ca. 62 km.

Det fremgik videre, at den samlede daglige transporttid var 4 timer og 45 minutter med offentlig transport.

Ankenævnet fandt, at der måtte siges at være tale om et nyt ansættelsesforhold, idet den tilbudte ansættelse ville indebære en samlet transporttid på omkring 4 timer og 45 minutter dagligt med offentlig transport.

Ankenævnet lagde vægt på, at der med den forøgede transporttid skal anses for at være tale om en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, at denne skulle være varslet med gældende opsigelsesvarsel.

Nævnet fandt således, at der ikke forelå forhold som kunne fritage arbejdsgiveren for at betale G-dage i forbindelse med arbejdsophøret.