Legislator Case Law & Legislation
W20060962525 DK

VEU-godtgørelse til uddannet faglært landmand med driftslederuddannelse (grønt bevis), men som alene havde været beskæftiget som ufaglært landbrugsmedhjælper

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende og

3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og --------------

..

St k. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og

3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., .

..

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

..

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren

1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller

4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

..

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.

Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

..

Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

.

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

VEU-godtgørelse til uddannet faglært landmand med driftslederuddannelse (grønt bevis), men som alene havde været beskæftiget som ufaglært landbrugsmedhjælper

Vedr. XX

Ankenævnet har behandlet Deres klage over afslag på VEU-godtgørelse til XX på møde den 15. marts 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at XX opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU- kurserne ”Nivellering” fra 31.10. – 4.11.2005 og ”Rørlægning” fra 7.11. – 16.12.2005.

Arbejdsgiver YY er derfor berettiget til refusion.

BEGRUNDELSE

Ifølge § 4 i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det som hovedregel en betingelse for retten til VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse, at ansøgeren ikke har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveauet.

En ansøger med en højere uddannelse kan dog få ret til VEU-godtgørelse, hvis pågældende ikke har været beskæftiget inden for sit uddannelsesområde inden for de sidste 5 år før kursets påbegyndelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XX med uddannelsen til landmand med overbygningsuddannelse som driftsleder har gennemført en uddannelse, som overstiger niveauet for erhvervsuddannelse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at XX ikke inden for de sidste 5 år før kursusdeltagelsen skal anses for at have brugt sin driftslederuddannelse.

Ved denne vurdering er lagt vægt på, at XX efter det oplyste alene har arbejdet som ufaglært landbrugsmedhjælper og været beskæftiget med vedligeholdelse af bygninger og inventar, rengøring af stald, flytning af grise og høstarbejde uden at deltage i den produktionsmæssige styring af bedriften.

Da XX ikke kan anses for at have gjort brug af sin driftslederuddannelse inden for de sidste 5 år, er han berettiget til VEU-godtgørelse, og arbejdsgiver YY, som har udbetalt sædvanlig løn under kursusdeltagelsen, er derfor berettiget til at modtage refusion.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i §§ 1, 2, 3, 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, samt §§ 1, 2, 4, 7 og 14 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YY

A-Kasse

1. Sagsforløb

XX søgte i oktober 2005 om VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU-kurserne ”Nivellering” kode 41956 fra 31.10. – 04.11. 2005 og ”Rørlægning” kode 44534 fra 07.11. – 16.12.2005.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at arbejdsgiver YY har søgt refusion for sine lønudgifter under kurusdeltagelsen.

Af oplysninger i ansøgningsskemaet fremgår videre, at XX har gennemført landbrugets driftslederuddannelse. Ved afkrydsning er endvidere angivet, at uddannelsen arbejdsmæssigt er brugt inden for de sidste 5 år.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

Arbejdsløshedskassen ZZ traf den 18. oktober 2005 denne afgørelse

”VEU-godtgørelse

De har søgt om VEU-godtgørelse til Deres medarbejder, XX, som deltog på Nivellering- og rørlægger plankursus i perioden fra den 31/10 – 4/11-05 og 7/11- 16/12-05.

Deres medarbejders uddannelsesmæssige baggrund som landmand med grønt bevis medfører, at De ikke kan få udbetalt VEU-godtgørelsen, fordi uddannelsen er uden for den målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse.

Målgruppen er defineret i § 4 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 (skal være bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005/AMA) om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.”

3. Klagen til ankenævnet

YY skrev i brev af 8. november 2005

”Klage vedr. afslag på VEU-godtgørelse for XX, dækkende Nivellering- og rørlægger plankursus.

Idet vi henviser til det faktum at XX ikke har gjort brug af sin landbrugsuddannelse som driftsleder med grønt bevis siden uddannelsen i 1976, finder vi at XX på nuværende grundlag må være berettiget til erhvervsuddannelse inden for det erhverv han reelt udfører. Sagen bedes genbehandlet.

XX har gennem en periode tidligere været beskæftiget som almindelig landbrugsmedhjælper med forefaldende arbejde, primært vedligeholdelse af maskinpark og bygninger. Undtagelsesvis har XX deltaget i staldarbejde, men ikke på driftslederniveau. Dette kan naturligvis dokumenteres ved henvendelse til tidligere arbejdsgiver.

XX er på nuværende tidspunkt beskæftiget i entreprenørbranchen, hvor nivellering og rørlægningskurset ville være et absolut aktiv for stadig fastholdelse til arbejdsmarkedet.”

4. A-kassens bemærkninger

A-kassen har i oversendelsesbrev til Arbejdsmarkedets Ankenævn den 5. december oplyst, at a-kassen fastholder afgørelsen af 18. oktober 2005, idet medlemmet i ansøgningen om VEU-godtgørelse har afkrydset, at han har brugt sin uddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år. A-kassen ser dog gerne, at der med arbejdsgivers oplysninger, er belæg for at ændre a-kassens afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har til brug for sagen anmodet ansøger om nærmere at redegøre for sine ansættelsesforhold og arbejdsfunktioner inden for de sidste 5 år.

Af ansøgers høringssvar af 15. januar 2006 fremgår, at ansøger fra 1993 til 2003 arbejdede på bilfabrik i Canada, hvor han samlede og svejsede bilkarosserier.

Fra 12. maj 2003 til 16. maj 2005 arbejdede han som landbrugsmedhjælper og var beskæftiget med vedligeholdelse af bygninger og inventar, vaske stalde, flytte grise samt køre korn i høst. Han deltog ikke i den produktionsmæssige styring af bedriften.

Fra 13. maj 2005 har han været ansat som specialarbejder ved YY, hvor han arbejder med udgravning og støbearbejde.

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005 af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Endelig adm. afgørelse 2006 9625 Historic

Resumé

Medlemmet havde i oktober 2005 søgt om VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU-kursus.

Kursusdeltageren var uddannet faglært landmand med driftslederuddannelse (grønt bevis).

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse med henvisning til, at medlemmets landmandsuddannelse oversteg niveauet for erhvervsuddannelse og dermed var for høj til, at han var berettiget til VEU-godtgørelse.

Arbejdsgiveren, som havde udbetalt løn under kurset og ønskede refusion, påklagede afgørelsen med henvisning til, at medlemmet alene havde været beskæftiget med almindeligt forefaldende arbejde som landbrugsmedhjælper. Medlemmet havde ikke haft arbejde på driftslederniveau.

Til brug for sagens behandling i Ankenævnet var indhentet supplerende oplysninger om hans arbejdsforhold i de sidste 5 år før kursets begyndelse.

Det fremgik heraf, at han fra 1993 til 2003 var ansat som specialarbejder på bilfabrik i udlandet. Fra 2003 havde han haft ansættelse medhjælp i landbrugsbedrift, hvor han var beskæftiget med vedligeholdelse af bygninger og inventar, vaske stalde, flytte grise og køre korn. Han havde ikke noget ledelsesansvar eller økonomisk ansvar. Ligesom han ikke havde deltaget i den produktionsmæssige styring af bedriften.

Ankenævnet fandt, at medlemmet opfyldte betingelserne for VEU-godtgørelse under deltagelse i kurset. Arbejdsgiveren var derfor berettiget til refusion.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at uddannelsen til landmand med overbygningsuddannelse som driftsleder oversteg niveauet for erhvervsuddannelse. Nævnet lagde herefter vægt på, at medlemmet ikke havde anvendt sin driftslederuddannelse i sit arbejde inden for de sidste 5 år.

Ved denne vurdering lagde nævnet vægt på, at medlemmet alene havde haft arbejde som ufaglært landbrugsmedhjælper og beskæftiget med vedligeholdelse af bygninger og inventar, rengøring af stald, flytning af grise og høstarbejde. Han havde ikke deltaget i den produktionsmæssige styring af bedriften.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at han opfyldte betingelserne for VEU-godtgørelse og ændrede a-kassens afgørelse (5300366-05).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →