Supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, vejledning
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.
§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.
Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,
1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller
2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3. En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.
Stk. 4. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed
Supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, vejledning
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at De skal stilles, som om a-kassen havde modtaget frigørelsesattesten den 30. august 2005.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. november 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– a-kassen den 2. juni 2005 sendte Dem pjecen ”Spilleregler for ledige”, hvor bl.a. reglerne for frigørelsesattest var beskrevet,
– a-kassen ved brev af 20. juni 2005 meddelte Dem, at De var berettiget til dagpenge fra den 1. juni 2005,
– a-kassen i ovennævnte brev vejledte om, at De skulle kontakte a-kassen straks, hvis De fik arbejde på nedsat tid,
– De den 29. august 2005 mødte op i a-kassen med henblik på vejledning vedrørende udfyldelse af Deres dagpengekort, idet De havde haft løntimer den 17. august 2005,
– De på mødet havde medbragt Deres ansættelseskontrakt, dateret den 23. august 2005,
– det af ansættelseskontrakten fremgik, at De var ansat i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2006 som timelønnet lærer med et samlet arbejdstimetal på ca. 200 timer,
– De under mødet oplyste, at ansættelsen ikke var den 1. august 2005, men den 17. august 2005,
– det endvidere af ansættelseskontrakten fremgik, at Deres arbejdsgiver havde krav på et opsigelsesvarsel, og
– medarbejderen i a-kassen ikke vejledte Dem om frigørelsesattesten.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at a-kassen i brev af 10. oktober 2005 har oplyst, at det er korrekt, at De ikke blev vejledt om frigørelsesattest den 29. august 2005, hvilket er mod alle rutiner og arbejdsgange.
Medlemmer der arbejder på nedsat til, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog udbetales supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet.
Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget senest 10 dage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.
En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De den 29. august 2005 rettede personlig henvendelse til a-kassen med henblik på vejledning vedrørende udfyldelse af Deres dagpengekort samt Deres forestående ansættelse. Ved fremmødet modtog a-kassen Deres dagpengekort for ugerne 30-33/2005 samt kopi af Deres ansættelseskontrakt, dateret den 23. august 2005.
Der er videre lagt vægt på, at det af ansættelseskontrakten fremgik, at De var ansat som timelønnet lærer fra den 1. august 2005 på nedsat tid, og at De var omfattet af et opsigelsesvarsel. De påpegede i den forbindelse, at De først skulle starte arbejdet den 17. august 2005.
De blev ikke vejledt om fristen for indsendelse af en frigørelsesattest i forbindelse med mødet.
Ankenævnet finder ud fra en samlet vurdering, at a-kassen ved Deres personlige fremmøde i a-kassen den 29. august 2005 burde have vejledt Dem om fristen for indsendelse af frigørelsesattest.
Det forhold, at a-kassen ved brev af 2. juni 2005 sendte Dem pjecen ”Spilleregler for ledige” og ved brev af 20. juni 2005 bl.a. vejledte Dem om, at De skulle kontakte a-kassen straks, hvis De fik arbejde på nedsat tid, kan ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen den 29. august 2005, uanset de tidligere generelle vejledninger i juni 2005, burde have ydet Dem en individuel vejledning sammenholdt med, at a-kassen den 29. august blev bekendt med, at De var begyndt at arbejde på nedsat tid den 17. august 2005.
Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at De skal stilles som om a-kassen efter at have modtaget Deres dagpengekort og ansættelseskontrakten den 29. august 2005 havde vejledt Dem om reglerne for frigørelsesattest, og at De på denne baggrund havde indsendt/indleveret frigørelsesattesten hurtigst muligt.
Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles, som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra Dem den 30. august 2005.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– § 62, stk. 1 og § 65, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
– § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr.516 af 17. juni 2003 om rådighed,
– § 1 og § 19, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 56 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og
– § 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
A-kassen
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
Resumé
A-kassen havde den 2. juni 2005 sendt til medlemmet pjecen ”Spilleregler for ledige”, hvor bl.a. betingelserne for frigørelsesattest var beskrevet.
Ved brev af 20. juni 2005 meddelte a-kassen til medlemmet, at hun var dagpengeberettiget fra den 1. juni 2005. I brevet blev der tillige vejledt om reglerne vedrørende frigørelsesattest.
Den 29. august 2005 mødte medlemmet personligt frem i a-kassen. Medlemmet afleverede sit dagpengekort for uge 33/2005 (15/8-21/8), hvoraf det fremgik, at medlemmet havde haft to løntimer. Medlemmet fremviste endvidere sin ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at hun var ansat som timelønnet lærer i perioden 1. august 2005 til 31. juni 2006. Det fremgik endvidere af ansættelseskontrakten, at medlemmet var omfattet af et opsigelsesvarsel.
Den 5. september 2005 modtog a-kassen frigørelsesattesten samt oplysning fra arbejdsgiver om, at medlemmet var ansat fra den 15. august 2005, og at første undervisningsdag var den 17. august 2005.
Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle stilles, som om a-kassen havde modtaget frigørelsesattesten den 30. august 2005.
Der blev lagt vægt på, at medlemmet den 29. august 2005 rettede personlig henvendelse til a-kassen med henblik på vejledning vedrørende udfyldelse af dagpengekort samt forestående ansættelse.
Der blev videre lagt vægt på, at det af ansættelseskontrakten fremgik, at medlemmet var ansat som timelærer fra den 1. august 2005 på nedsat, og at hun var omfattet af et opsigelsesvarsel. Medlemmet blev ikke vejledt om fristen for indsendelse af en frigørelsesattest i forbindelse med medlemmets personlige fremmøde i a-kassen.
Ankenævnet fandt ud fra en samlet vurdering, at a-kassen ved medlemmets fremmøde i a-kassen burde have vejledt hende om fristen for indsendelse af frigørelsesattest.
Det forhold, at a-kassen ved brev af 2. juni 2005 sendte medlemmet pjecen ”Spilleregler for ledige” og ved brev 20. juni 2005 bl.a. vejledte medlemmet om, at hun skulle kontakte a-kassen straks, hvis hun fik arbejde på nedsat tid kunne ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen den 29. august 2005, uanset de tidligere generelle vejledninger i juni 2005, burde have ydet medlemmet en individuel vejledning sammenholdt med, at a-kassen den 29. august 2005 blev bekendt med, at medlemmet var begyndt at arbejde på nedsat tid den 17. august 2005.
Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet skulle stilles, som om a-kassen, efter at have modtaget medlemmets dagpengekort og ansættelseskontrakt den 29. august 2005, havde vejledt medlemmet om reglerne for frigørelsesattest, og at hun på denne baggrund havde indsendt/indleveret frigørelsesattesten hurtigst muligt.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet skulle stilles, som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra medlemmet den 30. august 2005.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (5100680-05)