Legislator Case Law & Legislation
W20060961525 DK

Selvstændig erhvervsvirksomhed, tidspunktet for omdannelse af virksomheden fra hoved- til bibeskæftigelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9615 Historic

Selvstændig erhvervsvirksomhed, tidspunktet for omdannelse

af virksomheden fra hoved- til bibeskæftigelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 9. marts 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Det er ikke først ved ledighedsmeldelsen den 14. december 2004, at De vil kunne anses for at have omdannet Deres virksomhed fra hoved- til bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 7. februar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De har drevet selvstændig virksomhed med landbrug siden 1972, hvor De har været beskæftiget 100 til 300 timer årligt,

– De ændrede beskæftigelse til det nuværende omfang i ca. 1994,

– De har været beskæftiget som lønmodtager hos XX Boldklub, indtil De meldte Dem ledig og tilmeldte Dem AF den 14. december 2004, og

– De har haft 1.924 løntimer inden for 65 uger forud for Deres ledigmeldelse.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, der er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Da De har drevet Deres selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse anses virksomheden som udgangspunkt fortsat som Deres hovedbeskæftigelse, indtil virksomheden er endelig overdraget eller lukket.

Et medlem kan dog anses for at have omdannet virksomheden fra hoved- til bibeskæftigelse, hvis medlemmet umiddelbart forud for ledigheden dokumenterer at have haft lønarbejde i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger. Det er en forudsætning, at virksomheden videreføres efter ledighed fra lønarbejde.

Ankenævnet er enig med direktoratet i, at retten til dagpenge vurderes ved ledigheden fra lønarbejdet.

Ankenævnet finder imidlertid, at når De opfyldte betingelsen om at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger umiddelbart før ophøret med lønarbejdet, er den selvstændige virksomhed omdannet fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for ledigmeldelsen.

Ankenævnet finder således ikke grundlag for at anse Dem for at have drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse indtil ledigmeldelsen den 14. december 2004.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– 57, stk. 3, § 58, stk. 1, nr. 2 litra a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

– 3, stk. 1 og § 20 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

– 1, stk. 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73. af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 9615 Historic

Resumé

Et medlem havde drevet selvstændig virksomhed med landbrug siden 1972, hvor han har været beskæftiget 100 til 300 timer årligt. Medlemmet havde samtidig været beskæftiget som lønmodtager hos en boldklub, indtil han meldte sig ledig og tilmeldte sig AF den 14. december 2004. Medlemmet havde haft 1.924 løntimer inden for 65 uger forud for ledigmeldelsen.

Ankenævnet var enig med direktoratet i, at retten til dagpenge vurderes ved ledigheden fra lønarbejdet.

Ankenævnet fandt imidlertid, at når medlemmet opfyldte betingelsen om at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger umiddelbart før ophøret med lønarbejdet, var den selvstændige virksomhed omdannet fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for ledigmeldelsen.

Ankenævnet fandt således ikke grundlag for at anse medlemmet for at have drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse indtil ledigmeldelsen den 14. december 2004.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →