Tilbagebetaling, effektiv karantæne, 962 timer, svig, forseelser, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælles virksomhed, påtaleopgivelse.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1, nr. 1. Overalt i loven ændres ”Landsarbejdsrådet” til ”Beskæftigelsesrådet.”
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, har de førnævnte bestemmelser uændret formulering.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
§ 4. En person, der - uden at være medejer – er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis
1) der er under 20 ansatte i virksomheden,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer.
Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantæne rundes op til nærmeste, hele tal.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.
§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,
3) som enten
d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
§ 55
Stk. 4. Et medlem, der i dagpengeperioden, jf. stk. 1 og 3, deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
Lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Tilbagebetaling, effektiv karantæne, 962 timer, svig, forseelser,
selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse,
ægtefælles virksomhed, påtaleopgivelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på møde den 23. marts 2006.
Nævnet traf denne
AFGØRELSE
Deres klient skal ikke tilbagebetale kr. 188.357,- før skat og renter – nemlig dagpenge for perioderne 29. november 2002-16. september 2003 og 20. december 2003-20. juni 2004 og aktiveringsydelse for perioden 17. september-19. december 2003.
Deres klient skal ikke have en effektiv karantæne på 962 timer.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 7. juli 2005.
BEGRUNDELSE
Det fremgår af reglerne, at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
En person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20 ansatte i virksomheden.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller har fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.
Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at det ikke med den fornødne sikkerhed anses for godtgjort, at Deres klient i perioden 29. november 2002-20. juni 2004 udøvede selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Til trods for det af ToldSkat xxx oplyste om kontrolbesøgene den 4. marts og 4. juni 2004 i Deres klients ægtefælles selvstændige virksomhed xxx – lægger ankenævnet vægt på, at Deres klient har afvist at skulle have udtalt sig som anført af ToldSkat. Deres klient har således afvist, at hun skulle have udtalt, at hun havde været medhjælpende ægtefælle fra det tidspunkt, hvor hun ophørte med xxx i 2002. Deres klient har anført, at misforståelsen måtte skyldes sprogproblemer.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient har oplyst, at hun kom i restauranten for at lave mad til sig selv og sin familie. Deres klient har videre afvist, at hun skulle have oplyst over for ToldSkat, at hun arbejdede i restauranten dagligt kl. 16.00-23.00. Deres klient har anført, at det, som hun havde oplyst, var, at dette tidsrum var restaurantens åbningstid.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient har oplyst, at i starten kunne hendes ægtefælle ikke drive restauranten alene, hvorfor hun og hendes børn hjalp til. Hun fik udbetalt løn herfor, og lønnen blev opgivet til ToldSkat. Den løn, der var tale om, var løn for januar og februar 2002. Deres klient har videre anført, at i de senere år havde restauranten været meget dårligt besøgt, hvorfor der ikke var brug for ekstra medhjælp.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient i perioden 2. januar-27. december 2004 udførte rengøringsarbejde for xxx. Der var tale om 20 timer om ugen. Ifølge erklæring fra xxx var arbejdet overvejende udført i tidsrummet kl. 18.00-22.00. Dette arbejdsforhold var oplyst på dagpengekortene.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at ToldSkats samtaler med Deres klient var foretaget uden tolk. Endvidere var ToldSkats notater til kontrolrapporterne ikke efterfølgende gennemgået med Deres klient.
REGLER
Ankenævnet henviser til
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 41, stk. 1, nr. 3, litra d, og stk. 8, § 57, stk. 1 og stk. 3, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1 og stk. 8,
lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 1, nr. 1,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 41, stk. 1, nr. 3, litra d, og stk. 8, § 55, stk. 4, § 57, stk. 1 og stk. 3, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1 og stk. 8,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, og
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 5, stk. 1 og stk. 2, og § 10, stk. 1 og stk. 2.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet, samt Deres brev den 6. september 2005 med bilag, ankenævnets sekretariats brev den 8. september 2005, Deres brev den 3. november 2005, Politimesteren i xxxs brev den 4. november 2005, direktoratets brev den 21. november 2005, ankenævnets sekretariats brev den 16. december 2005, Politimesteren i xxxs brev den 20. december 2005, ToldSkat xxxs brev den 2. januar 2006, direktoratets brev den 5. januar 2006, ankenævnets sekretariats brev den 24. januar 2006 og Deres brev den 7. februar 2006.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002
Resumé
Tilbagebetaling, effektiv karantæne, 962 timer, svig, forseelser, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælles virksomhed, påtaleopgivelse.
Direktoratet traf den 7. juli 2005 afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale kr. 188.357,- før skat og renter og have en effektiv karantæne på 962 timer for svig. Der var tale om samtlige ydelser for perioden 29. november 2002-20. juni 2004.
Direktoratet fandt, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Direktoratet lagde vægt på, at det var usandsynligt, at medlemmets ægtefælle uden hjælp både kunne lave mad, tage imod bestillinger, servere og afregne med kunder m.v., sammenholdt med, at det ikke var godtgjort, at der havde været andre ansatte i restauranten. Direktoratet havde endvidere lagt vægt på, at medlemmet til ToldSkat havde oplyst, at hun var medarbejdende ægtefælle.
Direktoratet så bort fra medlemmets efterfølgende forklaring om, at hun kun var til stede for at lave mad til ægtefællen, som var kok i restauranten. Direktoratet mente ikke, at medlemmets rengøringsjob for Ydre Missions Hus, som hun først tiltrådte den 2. januar 2004, havde været til hinder for, at hun havde arbejdet i restauranten.
Ankenævnet traf den 24. marts 2006 afgørelse om, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale de omhandlede ydelser og ikke have en effektiv karantæne på 962 timer.
Ankenævnet fandt det ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort, at medlemmet i perioden havde udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Til trods for det af ToldSkat oplyste om kontrolbesøgene den 4. marts og 4. juni 2004 lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet havde afvist at have udtalt sig som anført af ToldSkat. Medlemmet havde således afvist at have udtalt, at hun havde været medhjælpende ægtefælle fra det tidspunkt, hvor hun ophørte med en selvstændig virksomhed i 2002. Medlemmet havde anført, at misforståelsen måtte skyldes sprogproblemer.
Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet havde oplyst, at hun kom i restauranten for at lave mad til sig selv og sin familie. Hun havde afvist, at hun havde oplyst over for ToldSkat, at hun arbejdede i restauranten dagligt kl. 16.00-23.00. Medlemmet havde anført, at det, som hun havde oplyst, var, at dette tidsrum var restaurantens åbningstid
Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet havde oplyst, at i starten kunne hendes ægtefælle ikke drive restauranten alene, hvorfor hun og hendes børn hjalp til. Hun fik udbetalt løn herfor, og lønnen blev opgivet til ToldSkat. Der var tale om løn for januar og februar 2002. Medlemmet havde videre anført, at i de senere år havde restauranten været meget dårligt besøgt, hvorfor der ikke var brug for ekstra medhjælp.
Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet i perioden 2. januar-27. december 2004 udførte lønmodtagerarbejde med rengøring. Der var tale om 20 timer om ugen. Ifølge erklæring fra arbejdsgiveren var det arbejde overvejende udført i tidsrummet kl. 18.00-22.00. Dette arbejdsforhold var oplyst på dagpengekortene.
Ankenævnet lagde videre vægt på, at ToldSkats samtaler med medlemmet var foretaget uden tolk. Endvidere var ToldSkats notater til kontrolrapporterne ikke efterfølgende gennemgået med medlemmet.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 7. juli 2005.