Legislator Case Law & Legislation
W20060940225 DK

Beskæftigelseskrav, 52 uger, selvstændig virksomhed, væsentligt omfang, seneste 3 år

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9402 Historic

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Endelig adm. afgørelse 2006 9402 Historic

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Endelig adm. afgørelse 2006 9402 Historic

§ 53

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

Endelig adm. afgørelse 2006 9402 Historic

Beskæftigelseskrav, 52 uger, selvstændig virksomhed, væsentligt omfang, seneste 3 år

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. april 2006.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

De opfyldte ved Deres ledigmelding den 12. juni 2005 betingelsen for dagpengeret om 52 ugers selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 1. november 2005.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år.

Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønmodtagerarbejde i over 30 timer pr. uge.

Ankenævnet anser Dem i perioden 12. juni 2002-11. juni 2005 for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger.

Selv om omsætningen i Deres selvstændige virksomhed i 2002, 2003, 2004 og 2005 var henholdsvis kr. 198.900,-, kr. 51.400,-, kr. 35.879,- og kr. 38.076,-, lægger ankenævnet vægt på Deres oplysninger om, at De i hele 3 års perioden var fuldtidsbeskæftiget med virksomheden. Nævnet lægger videre vægt på det af Dem oplyste om, at Deres arbejdsopgaver var opsøgende salgsarbejde, rejser, ordreformidling, tilbudsskrivning, forhandling, udstillinger og besøg på messer.

Ankenævnet lægger videre vægt på det af Dem oplyste om, at De havde brugt tid på at finde nye samarbejdspartnere, da omsætningen for leverandører til den tyske møbelindustri var faldende. Nævnet lægger videre vægt på, at De i årevis levede af Deres selvstændige virksomhed. Nævnet finder ikke, at det skal komme Dem til skade, at der i Deres virksomhed frem til ophøret den 10. juni 2005 var nedsat økonomisk aktivitet i virksomheden. Nævnet anser således også denne aktivitet for selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

REGLER

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 53, stk. 2, litra a, og stk. 8, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 1, stk. 1, og § 5, stk. 1.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet, samt Deres brev af 6. november 2005 til ankenævnets sekretariat.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9402 Historic

Resumé

Beskæftigelseskrav, 52 uger, selvstændig virksomhed, væsentligt omfang, seneste 3 år

Det fremgår af medlemmets ledighedserklæring af 10. juni 2005, at han samme dato var endeligt ophørt som selvstændig med en enkeltmandsvirksomhed, der var agentur for en dansk underleverandør til møbelindustrien i Tyskland. Virksomheden var påbegyndt den 1. maj 1989. Han var tilmeldt arbejdsformidlingen den 12. juni 2005. Virksomheden havde været hovedbeskæftigelse siden den 1. maj 1989 med en gennemsnitlig, ugentlig arbejdstid på 37 timer. Virksomheden havde været drevet fra bopælen.

Det fremgår af medlemmets væsentlighedserklæring af 10. juni 2005, at hans indtægt havde været provision af omsætningen til udlandet. Den sædvanlige åbningstid havde været kl. 7-17 samt yderligere efter behov. Hans arbejdsopgaver havde været opsøgende salgsarbejde, rejser, ordreformidling, tilbudsskrivning, forhandling, udstillinger og besøg på messer. Omsætningen uden moms havde i 2002, 2003 og 2004 været kr. 198.900,-, kr. 51.400,- og kr. 35.879,-.

Medlemmet fremsendte den 28. juni 2005 til arbejdsløshedskassen en oversigt, der viste, at der i perioden 1. januar 2003-11. juni 2005 havde været mere end 24 uger, hvor omsætningen havde været på mere end kr. 2.000,- pr. uge.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 29. juni 2005 medlemmet, at den i 2002 havde fundet 28 uger, hvor der var arbejdet i væsentligt omfang. Da der skulle findes mindst 52 uger med arbejde i væsentligt omfang, anmodedes medlemmet om uge for uge i 3 års perioden at oplyse antal arbejdstimer og omsætning.

Medlemmet meddelte den 30. juni 2005 arbejdsløshedskassen, at hans arbejdstid i 3 års perioden i gennemsnit havde været 30-45 timer om ugen, mest i starten. De sidste par uger før ophøret gik ordretilgangen næsten helt i stå. I 3 års perioden havde han afgivet mere end 100 tilbud til mulige, tyske kunder. Han havde også brugt en del tid på at finde nye sam-arbejdspartnere. I de manglende 24 uger, der direkte kunne relateres til ordrer, havde arbejdstiden minimum været 30 timer pr. uge. Hver ordre tog typisk nok ca. 10 timer. I ugerne med ordrer var der desuden anvendt tid på at få tilbud af sted og finde nye kunder. I 2005 havde omsætningen været kr. 38.076,-.

Arbejdsløshedskassen traf den 7. juli 2005 afgørelse om, at medlemmet ikke havde dokumenteret at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år. Begrundelsen var den lave omsætning i 2003, 2004 og 2005.

Medlemmet klagede den 8. juli 2005 over afgørelsen og anførte bl.a., at man ikke kunne få en eksport i gang uden et meget stort tidsforbrug. I lange perioder kunne der være tale om et tidsforbrug uden omsætning. Hans omsætning gik ned fra 2003. Det havde været ens for alle, der leverede til den tyske møbelindustri.

Medlemmet meddelte den 12. juli 2005 arbejdsløshedskassen, at han havde forsøgt at dokumentere 6 sammenhængende 4 ugers perioder med over kr. 8.000,- i omsætning pr. periode. Perioderne var: Januar 2003 kr. 14.800,-, uge 14-16 i 2003 kr. 9.200,-, uge 35-37 i 2004 kr. 9.300,-, uge 4.5 i 2005 kr. 8.100,-, maj 2005 kr. 10.900,- og juni 2005 kr. 19.100,-.

Medlemmet meddelte den 29. juli 2005 arbejdsløshedskassen, at han var uforstående over for afslaget, da han havde dokumenteret en omsætning på mere end arbejdsløshedskassens vejledende kr. 2.000,- pr. uge i mindst 52 uger.

Medlemmet meddelte den 5. august 2005 direktoratet, at omsætningen havde været

1991 kr. 98.000,-

1992 kr. 257.735,-

1993 kr. 827.650,-

1994 kr. 430.768,-

1995 kr. 382.240,-

1996 kr. 322.959,-

1997 kr. 339.322,-

1998 kr. 371.661,-

1999 kr. 233.621,-

2000 kr. 300.700,-

2001 kr. 250.200,-

Han havde i alle årene udelukkende levet af det resultat, der kom ud af virksomheden. Det kunne ikke være lovens mening, at han ikke skulle være dagpengeberettiget. Der var jo ikke tale om en virksomhed, der lige dukkede op kortvarigt, for at indehaveren kunne blive dagpengeberettiget.

Direktoratet traf den 1. november 2005 afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte beskæftigelseskravet ved ledigmeldingen den 12. juni 2005, hvorfor han ikke var dagpengeberettiget. Uanset at han i enkelte, kortere perioder havde haft en forholdsvis højere omsætning, fandt direktoratet det ikke dokumenteret, at han ved drift af sin selvstændige virksomhed inden for de seneste 3 år havde haft beskæftigelse, der kunne sidestilles med 52 ugers lønmodtagerarbejde i over 30 timer pr. uge.

Ankenævnet traf den 21. april 2006 afgørelse om, at medlemmet ved sin ledigmelding den 12. juni 2005 opfyldte betingelsen for dagpengeret om 52 ugers selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år.

Selv om omsætningen i medlemmets selvstændige virksomhed i 2002-2005 var forholdsvis lav, lagde ankenævnet vægt på medlemmets oplysninger om, at han i hele 3 års perioden var fuldtidsbeskæftiget med virksomheden. Nævnet lagde videre vægt på det af medlemmet oplyste om arbejdsopgavernes art.

Ankenævnet lagde videre vægt på det af medlemmet oplyste om, at han havde brugt tid på at finde nye samarbejdspartnere, da omsætningen var faldende. Nævnet lagde videre vægt på, at medlemmet i årevis havde levet af sin selvstændige virksomhed. Det skulle ikke komme ham til skade, at der i virksomheden frem til ophøret den 10. juni 2005 var nedsat økonomisk aktivitet i virksomheden. Nævnet anså således også denne aktivitet for selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →