Legislator Case Law & Legislation
W20060940025 DK

Frigørelsesattest for sent modtaget i kassen medlemmets ansvar a-kassens vejledningspligt

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

Stk. 2.

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

.

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

..

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

Frigørelsesattest – for sent modtaget i kassen – medlemmets ansvar – a-kassens vejledningspligt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 30. marts 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er berettiget til udbetaling af supplerende dagpenge fra den 20. september 2005. De skal opfylde de øvrige betingelser for at modtage dagpenge.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 29. december 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De var bekendt med reglerne om frigørelsesattest fra tidligere arbejdsforhold,

– De fra den 30. august 2005 havde fået arbejde ved VUC,

– Deres arbejdsgiver den 30. august 2005 underskrev en frigørelsesattest,

– De har oplyst, at Deres ægtefælle postede frigørelsesattesten den 1. uge i september 2005,

– De sendte Deres ansættelsesbrev fra VUC til a-kassen, som modtog brevet den 19. september 2005,

– De på ansættelsesbrevet havde oplyst, at frigørelsesattest vedrørende arbejdsforholdet var fremsendt,

– a-kassen den 20. september 2005 skrev til Dem, at der var tvivl om Deres ansættelsesforhold ved VUC , herunder om De havde opsigelsesvarsel og dermed pligt til indlevering af frigørelsesattest,

– De rettede telefonisk henvendelse til a-kassen den 22. september 2005, og fik oplyst at a-kassen ikke kunne se, at den havde modtaget frigørelsesattest,

– a-kassen forgæves eftersøgte frigørelsesattesten,

– a-kassen den 4. oktober 2005 sendte frigørelsesattest til Dem til udfyldelse og

– a-kassen den 7. oktober 2005 modtog kopi af frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiver den 30. august 2005.

Der må ikke udbetales dagpenge til et medlem, som ikke står til rådighed.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, bl.a. hvis arbejdsgiveren i form af en frigørelsesattest erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Det er et krav for at modtage supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets start, at a-kassen har modtaget frigørelseserklæringen i underskrevet stand senest 10 hverdag efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. Modtages erklæringen først efter udløbet af denne frist, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, hvor kassen modtog erklæringen.

A-kassen har ikke modtaget frigørelsesattesten inden for den fastsatte 10-dages frist. Der kan derfor ikke udbetales supplerende dagpenge fra arbejdsforholdets start.

Ankenævnet finder imidlertid, at det ikke bør komme Dem til skade, at a-kassen ikke reagerede på Deres oplysninger på ansættelsesbrevet fra VUC om, at De havde fremsendt frigørelsesattest. Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgik, at De var ansat fra den 30. august 2005, og at a-kassen modtog ansættelsesbrevet den 19. september 2005.

Ankenævnet finder at a-kassen burde have oplyst Dem om, at frigørelsesattest ikke var modtaget og vejledt Dem om, at det var Deres ansvar, at a-kassen modtog frigørelsesattesten inden 10- dages fristen, og at De derfor burde fremsende denne på ny.

Efter en konkret vurdering finder ankenævnet, at en sådan vejledning må antages at ville have medført, at De sendte en frigørelsesattest der kunne være a-kassen i hænde den 20. september 2005. De skal derfor stilles som om a-kassen havde modtaget frigørelsesattest den 20. september 2005.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 62, stk. 1, nr. 5 og § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005

– § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed , og

– § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-Kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9400 Historic

Resumé

Et medlem var som underviser bekendt med reglerne for frigørelsesattest. Medlemmet havde fra den 30. august 2005 fået arbejde ved VUC, et arbejdsforhold der krævede frigørelsesattest. Medlemmet fik frigørelsesattesten underskrevet den 30. august 2003 og sendte den straks til a-kassen.

Den 19. september 2005 modtog a-kassen medlemmets ansættelsesbrev ved VUC, med oplysning om, at frgørelsesattest vedr. arbejdsforholdet var sendt.

Dagen efter skrev a-kassen til medlemmet, at a-kassen på grundlag af hendes dagpengekort var i tvivl om hendes ansættelsesvilkår ved VUC, herunder om hun havde et opsigelsesvarsel. A-kassen medsendte frigørelsesattest.

Medlemmet rettede den 22. september 2005 henvendelse til a-kassen og oplyste at frigørelsesattest var sendt rettidigt.

Den 4. oktober 2005 sendte a-kassen en ny frigørelsesattest til udfyldelse. A-kassen modtog den 7. oktober 2005 kopi af frigørelsesattest underskrevet den 30. august 2005. A-kassen og direktoratet fandt medlemmet dagpengeberettiget fra den 7. oktober 2005.

Ankenævnet fandt, at da a-kassen ikke havde modtaget frigørelsesattesten inden for den fastsatte 10 dages frist, kunne der ikke udbetales supplerende dagpenge fra arbejdsforholdets start.

Ankenævnet fandt imidlertid, at a-kassen burde have reageret på medlemmets oplysninger på ansættelsesbrevet om, at hun havde sendt frigørelsesattest. Frigørelsesattesten burde på dette tidspunkt være modtaget i a-kassen, og kassen burde have oplyst medlemmet om at dette ikke var sket, at det var medlemmets ansvar at frigørelsesattesten blev modtaget i kassen og hun derfor burde sende denne på ny.

En sådan vejledning måtte antages at ville have medført, at medlemmet sendte frigørelsesattesten der kunne være a-kassen i hænde den 20. september 2005. Medlemmet skulle derfor stilles som om a-kassen havde modtaget frigørelsesattesten den 20. september 2005.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →