Legislator Case Law & Legislation
W20060939925 DK

Hjemsendelse - frigørelsesattest

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 2. Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen informere medlemmet om rådighedsforpligtelsen. A-kassen skal herunder informere om, at et medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal

1) tilmelde sig arbejdsformidlingen (AF),

2) lægge sit CV ind i AF’s Job- og CV-bank; »Jobnet.dk«,

3) opretholde kontakten til AF, a-kassen og andre aktører gennem hele ledighedsforløbet,

4) være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledighedsdag, herunder under deltagelse i tilbud,

5) kunne formidles rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledighedsdag,

6) deltage i tilbud, der skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og

7) indsende en frigørelsesattest til a-kassen, hvis medlemmet har eller får arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel og skal have supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal informere medlemmet om de særlige frister, der gælder efter stk. 1, nr. 2 og 7.

..

Stk. 5. Informationen skal gives skriftligt, fx ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Generelle pligter

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Ret til supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

Hjemsendelse - frigørelsesattest

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De skal stilles som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra Dem inden for 10 dage efter hjemsendelsen.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. november 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De var ansat i xx 37 timer pr. uge. Det fremgår bl.a. af ansættelsesbeviset, at ansættelsen er omfattet af særbestemmelserne for xxx, hvorfor det bl. a måtte påregnes, at arbejdstiden var variabel samt at hjemsendelse kunne forekomme,

– De ifølge ledighedserklæringen var ansat som teamleder,

– De den 6. juni 2005 blev overenskomstmæssigt hjemsendt af Deres arbejdsgiver på grund af manglende arbejde,

– De den 13. juni 2005 meldte Dem ledig i a-kassen,

– De sammen med ledighedserklæringen indleverede arbejdsgiverens skrivelse af 6. juni 2005 om hjemsendelsen. Det fremgik endvidere af denne skrivelse, at 1. g-dag var den 6. juni 2005 og 2. g-dag var den 7. juni 2005,

– a-kassen den 13. juni 2005 sendte brev til Dem, hvori a-kassen bl.a. vejledte om reglerne for supplerende dagpenge, frigørelsesattest og 10-dages frist. Det fremgik heraf, at ”Hvis du får et deltidsjob, er det som udgangspunkt en forudsætning for ret til dagpenge, at du kan fratræde din stilling med dags varsel for at overtage andet arbejde af større omfang. Er dette ikke indarbejdet i din ansættelseskontrakt, skal a-kassen have modtaget en ”frigørelsesattest”. Frigørelsesattesten/kopi af ansættelseskontrakten skal være modtaget i a-kassen inden 10 hverdage fra første ansættelsesdag, for at du kan få supplerende dagpenge fra første ansættelsesdag”,

– a-kassen den 28. juni 2005 modtog kopi af en del af overenskomsten, som De var omfattet af. Det bl.a. fremgår af overenskomsten, at ”i tilfælde af arbejdsmangel, der ikke kan imødegås ved afspadsering af overarbejde, kan medarbejderen hjemsendes eller omplaceres til andet arbejde. På anfordring udsteder virksomheden frigørelsesattest for hjemsendelsesperioden til medarbejdere, der hjemsendes”, og

– a-kassen den 1. juli 2005 modtog frigørelsesattest.

Af § 15 i bekendtgørelse om rådighed fremgår, at et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

Hvis en a-kasse bliver bekendt med, at et medlem påbegynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, jf. § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at a-kassen den 13. juni 2005 – sammen med ledighedserklæringen – modtog arbejdsgiverens skrivelse af 6. juni 2005 om hjemsendelsen.

A-kassen sendte den 13. juni 2005 en vejledning til Dem om reglerne for supplerende dagpenge, frigørelsesattest og 10-dages-frist.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at a-kassen har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for Dem.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ved modtagelsen af ledighedserklæringen og hjemsendelsesskrivelsen den 13. juni 2005 burde have været opmærksom på, at der eventuelt var behov for oplysning om, at reglerne om frigørelsesattest også gjaldt i Deres hjemsendelsessituation, og at en frigørelsesattest således var en betingelse for ret til dagpenge. A-kassen burde have tilføjet ovennævnte i sin vejledning til Dem.

Ankenævnet finder, at a-kassen med den givne vejledning den 13. juni 2005 ikke tilstrækkeligt klart vejledte Dem om, at en frigørelsesattest var nødvendig i Deres situation.

Ankenævnet har vurderet, at De må antages straks at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt De havde modtaget denne vejledning.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De skal stilles som om a-kassen efter modtagelse af ledighedserklæring med bilag havde vejledt Dem om, at en frigørelsesattest var nødvendig i Deres situation og at De på denne baggrund havde indsendt frigørelsesattest hurtigst muligt. Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra Dem inden for 10 dage efter hjemsendelsen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– §§ 62 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

– § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

– § 1, 5 og 19 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

xx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9399 Historic

Resumé

Medlemmet blev den 3. juni 2005 overenskomstmæssigt hjemsendt af sin arbejdsgiver.

Medlemmet tilmeldte sig AF den 6. juni 2005. A-kassen modtog ledighedserklæring, samt arbejdsgiveres brev om hjemsendelse den 13. juni 2005.

A-kassen modtog den 1. juli 2005 en frigørelsesattest.

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til udbetaling af supplerende dagpenge fra den 3. juni til den 30. juni 2005.

Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle stilles som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra medlemmet inden for 10 dage efter hjemsendelsen,

Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen den 13. juni 2005 – sammen ledighedserklæringen - modtog arbejdsgiverens skrivelse af 6. juni 2005 om hjemsendelsen.

A-kassen sendte den 13. juni 2005 en vejledning til medlemmet om reglerne for supplerende dagpenge, frigørelsesattest og 10-dages-frist.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at a-kassen havde opfyldt sin vejlednings-forpligtelse over for medlemmet.

Ankenævnet havde i denne forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ved modtagelsen af ledighedserklæringen og hjemsendelsesskrivelsen den 13. juni 2005 burde have været opmærksom på, at der evt. var behov for oplysning om, at reglerne om frigørelsesattest også gjaldt i medlemmets hjemsendelsessituation, og at en frigørelsesattest således var en betingelse for ret til dagpenge. A-kassen burde have tilføjet ovennævnte i sin vejledning til medlemmet.

Ankenævnet fandt, at a-kassen med den givne vejledning den 13. juni 2005 ikke tilstrækkeligt klart vejledte medlemmet om, at en frigørelsesattest var nødvendig i hans situation.

Ankenævnet vurderede, at medlemmet måtte antages straks at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt han havde modtaget denne vejledning.

På baggrund af ovenstående fandt nævnet, at medlemmet skulle stilles som om a-kassen efter modtagelsen af ledighedserklæring med bilag havde vejledt medlemmet om, at en frigørelsesattest var nødvendig i hans situation og at han på denne baggrund havde indsendt frigørelsesattest hurtigst muligt. Ankenævnet fandt derfor, at han skulle stilles som om a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra ham inden for 10 dage efter hjemsendelsen.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →