Legislator Case Law & Legislation
W20060937925 DK

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-338/339

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9379 Valid

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-338/339

Radio Frederiksberg-Journalen har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2006-6-309 og 315, som Nævnet traf afgørelse i den 9. maj 2006. Afgørelsen vedrørte klager fra [K] over to radioudsendelser bragt af Radio Frederiksberg-Journalen henholdsvis den 4. og 11. marts 2006.

I kendelsen hed det

”Pressenævnet finder, at udsagnet ”Man må da håbe, at alle akterne stadig er i sagen efter [K] har siddet og rodet i dem” fremstår som en anklage mod [K], hvorfor udsagnet kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K]. Radio Frederiksberg-Journalen burde derfor have forelagt oplysningen for [K] inden offentliggørelsen, og Nævnet udtaler sin kritik.”

Radio Frederiksberg-Journalen har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført bl.a., at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, og at man er uenig i afgørelsen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Jan Kristensen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da Radio Frederiksberg-Journalen ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder Nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgjort den 24.maj 2006-

Endelig adm. afgørelse 2006 9379 Valid

Resumé

Radio Frederiksberg-Journalen anmodede genoptagelse af to tidligere afgjorte sager.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da Radio Frederiksberg-Journalen ikke var fremkommet med sådanne nye oplysninger, fandt Nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →