Legislator Case Law & Legislation
W20060929625 DK

Manglende rådighed, 2 forhold af selvforskyldt ledighed, ikke gentagelsesvirkning pga. manglende vejledning, 2 x karantæne

36 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (36)

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettighe § 2. Kapitel 3 § 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3. § 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan. § 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for § 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end § 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der k § 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn. § 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 må § 18. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afslår § 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven. § 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en fri § 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet § 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmate § 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få § 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. § 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at § 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efte § 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod § 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om § 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal § 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre § 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejds § 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen. § 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder § 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regional § 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er § 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin § 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39. § 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler. § 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medle § 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, § 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og p Den fulde tekst Resume

Statutory Text (36 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 2.

Stk. 4. A-kassen skal informere medlemmet om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal herudover informere om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, der knytter sig hertil.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3. Det sidestilles med et afslag, jf. stk. 1 og 2, hvis et medlem

1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.

Transport

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan .

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Efterløn

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 18. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan, ophører med sit arbejde eller afbryder et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis medlemmet f.eks. skal

1) overtage andet arbejde,

2) begynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) begynde på eller fortsætte en uddannelse,

4) gå på efterløn,

5) gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om børnepasningsorlov,

6) rejse til udlandet eller

7) flytte på grund af ægtefællens eller samleverens forhold.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag.

Stk. 3. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejdspladsen

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,

2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og

3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Fratrædelsesgodtgørelse

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Stk. 2. Det er et krav

1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og

2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Fysisk vold

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når

1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og

2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Det formidlede arbejde

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har fundet

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.

Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.

Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Overtagelse af formidlet arbejde

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flere arbejdsforhold

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Sammenfald mellem arbejde og bolig

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og

2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Manglende færdigheder

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Rimeligt tilbud mv.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Aftjene værnepligt mv.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,

2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

3) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder, jf. 1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.

Stk. 3. En karantæne er også udstået, hvis et medlem efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Stk. 4. Et medlem, der samtidigt har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1-4)

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3 )tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1-3)

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

Manglende rådighed, 2 forhold af selvforskyldt ledighed, ikke gentagelsesvirkning pga. manglende vejledning, 2 x karantæne

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 19. januar 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til dagpenge i perioden fra den 3. august 2004 til den 1. september 2004, fordi De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

De anses for selvforskyldt ledig den 3. august 2004 og skal have en karantæne på 3 uger.

De anses ligeledes for selvforskyldt ledig den 30. september 2004 og skal have en karantæne på 3 uger.

Deres udeblivelse den 30. september 2004 skal ikke tillægges gentagelsesvirkning.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. august 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De den 21. juli 2004 kontaktede AF og meldte afbud til en samtale på AF den 27. juli 2004, da De forventede studiestart den 1. september 2004 og derfor skulle afmeldes AF den 1. september 2004,

- -AF herefter annullerede samtalen den 27. juli 2004,

- De i brev af 21. juli 2005 blev indkaldt til en ny samtale på AF den 3. august 2004, men ikke mødte op,

- det af indkaldelsen fremgik, at De havde mødepligt til samtalen,

- a-kassen i brev af 6. august 2004 bad Dem om at kontakte kassen,

- De kontaktede AF den 17. august 2004 og oplyste, at De havde misforstået ny indkaldelse til 3. august 2004, idet De troede, at afbudet til samtalen den 27. juli 2004 også gjaldt efterfølgende mødeindkaldelser,

- De i brev af 17. august 2004 forklarede a-kassen, at De var blevet forvirret over de mange indkaldelser fra AF, men at det viste sig, at De havde meldt afbud til samtalen den 27. juli 2004 og ikke til samtalen den 3. august 2004,

- De ikke påbegyndte en uddannelse den 1. september 2004,

- De i brev af 21. september 2004 blev indkaldt til en ny samtale den 30. september 2004, men ikke mødte op,

- De ikke inden udeblivelsen den 30. september 2004 var blevet gjort bekendt med gentagelsesvirkningen, og

- De meldte Dem ud af a-kassen den 1. oktober 2004.

Rådighed

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan, fordi medlemmet skal begynde på en uddannelse. Det sidestilles med et afslag, hvis medlemmet melder afbud eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse af en jobplan, fordi medlemmet skal begynde på en uddannelse.

Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget er bortfaldet.

Ankenævnet finder ikke, at De opfylder betingelserne for at kunne modtage dagpenge fra den 3. august 2004 og indtil Deres forventede studiestart den 1. september 2004.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at AF ved brev af 21. juli 2004 indkaldte Dem til en samtale den 3. august 2004 om udarbejdelse af jobplan, og at De udeblev fra samtalen.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at De først kontaktede a-kassen og AF den 17. august 2004, hvor De oplyste, at De havde troet, at Deres afbud til samtalen den 27. juli 2004 også gjaldt efterfølgende møder grundet forventet studiestart 1. september 2004, men at det havde vist sig, at De havde meldt afbud til mødet den 27. juli 2004 og ikke til mødet den 3. august 2004.

Eftersom De ikke ses at have påbegyndt en uddannelse den 1. september 2004, bortfaldt forudsætningen for afslaget denne dato.

Selvforskyldt ledighed

Et medlem anses for selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag, f.eks. hvis medlemmet udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan.

Ankenævnet finder, at De har handlet på en måde, der må sidestilles med afslag på udarbejdelse af en jobplan ved at udeblive fra samtalen på AF den 3. august 2004. De anses derfor for selvforskyldt ledig og skal gennemgå 3 ugers karantæne.

Ankenævnet finder ligeledes, at De har handlet på en måde, der må sidestilles med et afslag på udarbejdelse af en jobplan ved at udeblive fra samtalen på AF den 30. september 2004. De anses derfor også for selvforskyldt ledig for dette forhold og skal gennemgå 3 ugers karantæne.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De udeblev fra samtalen på AF den 3. august 2004, hvortil De ifølge indkaldelsesbrev af 21. juli 2004 havde mødepligt.

Det er ikke en gyldig grund, at De udeblev fra samtalen den 3. august 2004, fordi De troede, at Deres afbud til samtalen den 27. juli 2004 også gjaldt fremtidige samtaler på AF, da De forventede studiestart den 1. september 2004.

Ankenævnet har herunder lagt vægt på, at De ikke tog kontakt til AF eller a-kassen ved modtagelsen af AF’s indkaldelsesbrev af 21. juli 2005. De burde have udvist større agtpågivenhed, da De modtog indkaldelsen for at sikre, at De, som antaget af Dem, ikke skulle møde op til samtalen den 3. august 2004.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De først den 17. august 2004 kontaktede a-kassen efter modtagelsen af a-kassens brev af 6. august 2004.

Ankenævnet har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at De udeblev fra samtalen på AF den 30. september 2004.

De har ikke begrundet Deres udeblivelse den 30. september 2004, hvorfor nævnet ikke anser Dem for at have haft en gyldig grund til udeblivelsen.

Ankenævnet finder ikke, at Deres udeblivelse den 30. september 2004 skal tillægges gentagelsesvirkning, idet De ikke tidligere anses at være blevet gjort bekendt med gentagelsesvirkningen.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at a-kassen traf afgørelse om Deres to udeblivelser, henholdsvis den 3. august 2004 og 30. september 2004, i samme afgørelse, den 23. juni 2005.

De pålægges derfor alene som ovenfor nævnt 2 gange 3 ugers karantæne.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage henvist til, at De føler Dem utroligt dårligt behandlet, idet man ikke tror på det, De fortæller, og at AF giver vigtige beskeder telefonisk, så der efterfølgende ikke er mulighed for at henvise til disse beskeder.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at nævnet har vurderet alle sagens oplysninger, men at nævnet ikke har fundet det sandsynliggjort, at De fra AF fik besked om, at Deres afmeldelse til samtalen på AF den 27. juli 2004 også gjaldt fremtidige mødeaktiviteter indtil forventet studiestart 1. september 2004.

Nævnet skal herunder bemærke, at AF, som del af den offentlige forvaltning, er omfattet af offentlighedslovens regler, hvorefter en myndighed bl.a. har pligt til at notere væsentlige oplysninger. Eftersom AF ikke har noteret at skulle have oplyst Dem om, at De ikke skulle møde op på AF ved fremtidige indkaldelser, har nævnet ikke kunne lægge dette til grund for afgørelsen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- § 62, stk. 2, nr. 5 og stk. 6 og § 63, stk. 1, nr. 4, stk. 4 og stk. 5 og § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

- § 18, stk. 1, nr. 3 og stk. 2-3, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed,

- § 11, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, §§ 12-35, § 36, stk. 1 og § 38 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om rådighed, og

- § 1 og § 2, stk. 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2006 9296 Historic

Resumé

AF havde indkaldt medlemmet til en samtale, hvor han udeblev.

Medlemmet havde tidligere meldt afbud til en samtale på AF, fordi han senere skulle afmeldes AF grundet forventet studiestart. AF havde annulleret denne samtale.

Medlemmet blev i brev fra AF og a-kassen gjort opmærksom på udeblivelsen men kontaktede først senere a-kassen med den forklaring, at han havde troet, at afbudet til den tidligere samtale også gjaldt efterfølgende samtaler på AF. A-kassen blev ikke gjort opmærksom på årsagen til det tidligere afbud.

A-kassen traf ud fra de foreliggende oplysninger afgørelse om manglende rådighed fra udeblivelsestidspunktet frem til henvendelsen til a-kassen.

Medlemmet blev senere indkaldt til endnu en samtale på AF men udeblev igen og meldte sig ud af a-kassen dagen efter.

A-kassen traf på baggrund af direktoratets indberetning året efter afgørelse om, at medlemmet havde været selvforskyldt ledig ved begge udeblivelser og tillagde anden udeblivelse gentagelsesvirkning, hvorefter han blev pålagt et arbejdskrav. A-kassen ændrede ikke afgørelsen omkring den manglende rådighed.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed frem til forventet studiestart, idet forudsætningen for udeblivelsen første gang først kunne anses for bortfaldet denne dato. Med hensyn til spørgsmålet om de to udeblivelser kom direktoratet frem til samme resultat som a-kassen.

Ankenævnet fandt ligeledes, at medlemmet først ved forventet studiestart kunne anses for at stå til rådighed igen.

Med hensyn til udeblivelserne fandt nævnet ikke, at udeblivelsen anden gang skulle tillægges gentagelsesvirkning, idet medlemmet ikke forinden denne udeblivelse var blevet vejledt om gentagelsesvirkningen.

A-kassen havde således i samme afgørelse truffet afgørelse om begge forhold, hvorfor medlemmet alene blev pålagt 2 x 3 ugers karantæne.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse, idet nævnet ikke fandt, at udeblivelsen 2. gang skulle tillægges gentagelsesvirkning (j.nr. 5100455-05).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →